Lørdag den 19. fortalte Ole Flemming Lyse om sit virke som lokal ildsjæl og særligt, hvordan han har været med til at lave byggeprojekter og samle penge ind til projekternes gennemførelse.
Træskohage fyr ligger i Stouby i Hedensted Kommune
Se eller gense den lille film om Træskohage Fyr der blev vist i Horsens
Se mere om Træskohage Fyr projektet i Realdanias kampagne Underværker
Ole Flemming Lyse anbefalede at man bruger tid på at lave en personlig kontakt til de fonde man søger, han har haft stor succes med at søge Velux Fonden og deres pulje til særligt aktive ældre og Tuborgfondet.
Herefter fortalte arkitekt Jens Ole Laursen fra Tegnestuen Linjen om istandsættelsen af Horsens Ting- og Arresthus og sit engagement i bevaringen af Bjerre Arrest.
Se Jens Ole Lausens powerpoint her (som pdf)
Når man laver frivilligt arbejde er det et sejtræk, sagde Jens Ole Laursens. Han anbefalede, at der løbende lave små arrangementer, der engagerer de frivillige, som er med i projektets periferi. På den måde oplever alle, at der er gang i projektet. Et andet godt råd er at tænke synergieffekt mellem jeres frivilliges projekt og de omkringliggende erhverv, aktiviteter og foreninger. Hjælp hinanden – det betaler sig.
Læs mere om LAG-midlerne her
Nogle kommuner har en særligt pulje til understøttelse af Lokale Udviklings-Projekter. Undersøg om din kommune har sådan en pulje. Som et eksempel kan du se oplysninger Vordingborg Kommunes LUP-pulje her
Efter frokost fortalte formand for By og Land Haderslev Helge C. Jacobsen om, hvordan foreningen har registreret arkitekter og bygherrer i Haderslev. Registreringen har resulteret i en række foldere til byens husejere, hvor de kan få mere af vide om deres hus og hvordan de bedst passer på bevaringsværdierne.
Helge C. Jacobsen sagde, det er vigtigt, at det er konkret information om præcis hvilke dele af husene, der skal bevares. Se alle foreningens foldere her.
Bagefter viste Torben Lindegaard fotos fra de mange projekter, han har været med til at søge økonomisk støtte til.
Se Torben Lindegaards power point her (som pdf).
Til slut fortalte Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen og lokalforening for Præstø og Omegn, hvordan foreningen indsamler byggesmaterialer til bevaringsværdige og fredede huse. Foreningen sælger blandet andet tagsten til de lokale håndværkere.
Se Karen Margrethe Olsens power point her (som pdf).
Som rosinen i pølseenden fortalte Poul Erik Find om ateliervinduet, Tegnestuen Hindevadgaard har udviklet et tagvindue til tegltage. Læs mere om vinduet her og kontakt tegnestuen på mail for yderligere oplysninger.
Arrangementet blev holdt i Stormsalen i Horsens.
Alle oplægsholdere fik en flaske fra Frederiksdal Kirsebærvin. Gaven er valg,t fordi godset bruger deres bygningerne i markedføringen af deres produkter.