Foto: Margrethe Floryan

Adresse: Baldersbækvej 33, 6682 Hovborg.
Årstal for anlæg: Villa, have og lystanlæg opført 1910. Have og lystanlæg restaureret i 2010.
Landskabsarkitekt: E. Erstad Jørgensen; Kirsten Lund-Andersen.
Ejer: Holger Petersens Fond.
Areal: 35.000 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang til lystanlægget og haven med ”Den lumske dreng”. Områder tæt på villaen og baghaven er private.

I slutningen af 1800-tallet erhvervede velhavende danskere jord på heden og opdyrkede plantager. Baldersbæk blev erhvervet af grosserer Holger Petersen fra København. Holger Petersen var interesseret i at støtte opdyrkningen af den danske hede og anlagde Baldersbæk plantage. I 1910 opførtes villaen tegnet af arkitekterne Bernhard og Valdemar Ingemann i et meget smukt naturområde, hvor havearkitekt E. Erstad Jørgen sen omformede landskabet til et lystanlæg med opstem mede søer, stier, hytter, statuer og springvand. Bag ved Villa Baldersbæk anlagde han en mindre parterrehave i t dens formelle og symmetriske havestil.

Billedhuggeren Anders Bundgaard udførte de mange statuer, og i samarbejde med Holger Petersen og E. Erstad Jørgensen blev det lille anlæg med springvandet ”Den lumske dreng ” skabt. Holger Petersen holdt af at more sig selv og sine mange gæster, og når man går på trappen til skulpturen, sprøjter den vand på den gående.

Landskabet omkring Baldersbæk blev restaureret i 2010. En gruppe lokale folk med historiker Holger Grumme Nielsen i spidsen tog i et frivilligt samarbejde med ejeren initiativ til at retablere anlægget. Udgifterne blev klaret ved hjælp af Foreningen til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de dan ske skove, der var blevet oprettet i Grindsted i januar 2011; foreningens mange fondsansøgninger gjorde det muligt at gennemføre restaurering af stedets bærende værdier. Baldersbæk er et meget smukt sted og har stor betydning for lokalområdet som historisk og kulturelt vartegn. Se nærmere på www.baldersbæk.dk.

Litteratur: Jørgsen Henneke: Guld og grønne skove. Københavnerplantagerne i Jylland. Forlaget Rhodos 2011.

Foto; Niels Henrik Jensen

Adresse: Strandgade 30, København.
Årstal: Anlagt 1943-45.
Landskabsarkitekt: Professor C. Th. Sørensen.
Ejer/bygherre: Henry L.W. Jensen, grosserer (persiske tæpper).
Areal: 150m2.
Tilgængelighed: Mulig i dagtimerne efter aftale.

Haven er en parafrase over renæssance- og barokhavens parterremønstre, tydeligt inspireret fra Arts and Crafts-bevægelsens formsprog. Ligesom William Morris’ tapetmønstre er det primære formål med havens mønstertæppe at være dekorativt.

Haven fylder gårdrummet mellem bygningerne og de afgrænsende havemure. Chausséstensbelægningen langs kanten understreger den rektangulære form. Selve havens mønster tegnes af cirkulære og slyngede buksbomhække, som fylder den indrammede flade ud. Det arkitektoniske udtryk er stærkt, poetisk, let opfatteligt og originalt. Plantevalget er enkelt: i de cirkelrunde bed vokser lave roser og langs murene især slyngroser, men også andre slyngplanter.

Haven er enestående og som sådan ikke repræsentant for en bestemt stilretning. Havearkitekten har antageligt ladet sig inspirere af bygherrens erhverv og har der til plukket frit i de historiske referencer.

Haven indgår harmonisk i et renæssancebymiljø på Christianshavn, hvor den gemmer sig mellem bygningerne i den tætte by. Forhuset til Strandgade 30 er opført i to etager cirka 1635. Både forhuset, to sidehuse og hegnsmurene, som ses yderst i hver side af billedet, blev bygningsfredet i 1918. Nævnte bebyggelse er kun en del af et langt større ejendomskompleks. Det blev omkring 1940 købt af grosserer Henry L. W. Jensen. På restaureringen og forskønnelsen af sit firmas domicil i 1943-45 har Jensen ofret store midler med det smukkeste resultat. I 1957-69 var Jensen medlem af bestyrelsen for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.

Der er ingen hindringer for et besøg i haven, selvom den tydeligvis er knyttet til forhusets beboelse. Haven er frodig og plejes, så den bærende ide fastholdes.

Litteratur: Sven-Ingvar Andersson og Steen Høyer: C.Th. Sørensen, en havekunstner. Arkitektens Forlag 1993. Hans Henrik Engqvist: Strandgade 30. En Christianshavnsk Gaards Historie gennem 300 Aar. København 1945.

Adresse: Langtvedvej 23, 9300 Sæby
Årstal for anlæg og omlægning: Anlagt 1806
Landskabsarkitekt: Aksel Olsen havde en afgørende betydning for kirkegårdens botaniske variation.
Ejer: Kolding Kirkegårde
Areal: 3,4 ha med ca. 6.000 anlagte gravpladser
Tilgængelighed: Der er offentlig adgang til kirkegården

Kolding Gamle Kirkegård er en af byens mest stemningsfulde grønne anlæg og fungerer i dag både som kirkegård og offentlig park. Med sine omkring 6.000 gravsten rummer stedet mere end 200 års historie og afspejler byens udvikling og skiftende tider.

Kirkegården blev anlagt i 1806 uden for den daværende by og er udformet som et romantisk haveanlæg med slyngede stier og varieret beplantning. Midt i anlægget ligger det gotisk inspirerede kapel fra 1908, opført i røde mursten.

Beplantningen er usædvanlig artsrig og opdelt i flere lag. Store, gamle løvtræer som lind, elm og blodbøg danner anlæggets overordnede struktur, mens mellemstore træer og buske – herunder magnolia, prunus og stedsegrønne arter – skaber variation. Hertil kommer et rigt bunddække med blandt andet bregner, hosta og forårsløg.

Den store botaniske variation skyldes ikke mindst planteskolemanden Aksel Olsen, som i første halvdel af 1900-tallet introducerede en række eksotiske træarter til kirkegården. I dag findes her blandt andet platan, japansk ahorn og forskellige nåletræer.

Kirkegården rummer også en særlig kulturhistorisk værdi. Her findes gravsteder for både lokale personligheder og soldater fra 1800-tallets krige. De mange støbejernsgitre – i alt over 200 fordelt på adskillige typer – gør anlægget unikt i dansk sammenhæng og vidner om tidens håndværk og sociale markeringer.

Anlægget plejes i dag med høj faglig standard og bruges aktivt til formidling. Informationsskilte, rundvisninger og undervisningsforløb gør kirkegården til et levende læringsrum, hvor natur, historie og kultur mødes.

Kolding Gamle Kirkegård er dermed ikke blot et mindested, men også en grøn oase og et vigtigt kulturhistorisk anlæg i byen.

Litteratur:

Hans Thomsen Hansen, ‘Kolding Kirkegårde’. Koldingbogen. 2006.

Sten Krarup, ‘Kolding gl. Kirkegård, i: By og Land, nr. 147, juni 2025

Foto: Jes Jessen

Adresse: Holstebro Kirkegårde, Egekirkegården, Viborgvej, Holstebro
Årstal for anlæg: 1975, indviet 1976 med eget kapel og krematorium.
Landskabsarkitekt: C. Walbjørn Christensen, kirkegårdsinspektør 1936-1976.
Ejer/bygherre: Holstebro kirkegårde, kirkegårdsbestyrelsen
Størrelse: 6,4 ha.
Tilgængelighed: Kirkegården er åben for offentligheden

Kirkegårdshistorien i Holstebro har vel stort set formet sig som i tilsvarende købstæder. Holstebros første kirkegård lå omkring den gamle sognekirke fra 1470-erne, afskærmet med diger mod
Nørregade, Nellikestræde, Horsstræde og Skolegade.

Den første udvidelse, den nye kirkegård ved Viborgvej, skete i 1865. Søndre kirkegård, ligeledes ved Viborgvej kom til i 1904, den blev udvidet som ”nødhjælpsarbejde” under 2. verdenskrig. I
1954 blev der udpeget et areal til ny kirkegård, også ved Viborgvej, men nu ude ved Østre Plantage. Planerne blev først realiseret i 1970-erne, og nu op til den nye ringvej. Indviet i 1976 med eget
kapel og krematorium. 1977 overgik ansvaret for kirkegårdenes drift til menighedsrådene. Hidtil havde vedligeholdelsen af de danske kirkegårde været drevet som privat entreprenørvirksomhed.
Egekirkegården er karakteriseret ved sin beliggenhed på gammel hedelandbrugsjord, og op til en af de gamle kommuneplantager fra slutningen af 1800-tallet. Stenene fra de tidligere marker er
blevet til fine gærder mod syd og vest, suppleret med skovfyr som en smuk grøn læramme.

Parkeringspladsen smukt indrammet af fantastisk fint klippede dværgfyr. Flere af afdelingerne på Egekirkegården har naturligvis et smukt løvtag af stilkeg, der kaster vandrende skygger over
gravsteder af forskellig størrelse og udformning. Ellers er Egekirkegården karakteriseret ved sine mange og meget forskelligartede rum, der altid udstråler harmoni. Haverum og Betydningsrum,
hvor der er meget formelt opdelte rum med klippede hække af Thuja og Taks, kombineret med hver sine karaktertræer, eksempelvis prydæbler, japanske ahorn og kirsebær. Sløjfede gravsteder er
frodigt grønne med Hosta, Echinacea, og prydgræsser i mange varianter.

Der findes også en speciel ”Hedeafdeling”, inspireret af den bølgende jyske hede med lyng, tyttebær, fyr og enebær. Senest er tilkommet en ny afdeling, et vådområde, inspireret af den vilde
eng med græsser og blomstrende urter fra den danske flora.

Hensigtsmæssigt og korrekt klippede hække med dekorativt design udgør også et smukt indslag, og indrammer de mange rolige betydningsrum, hvor man ikke kan undgå at glædes over samspiillet
mellem planternes egenskaber og fremtoning, kombineret med højt fagligt design og pleje på alle årstider.

Tilgængeligheden er god, stierne fine og handicapvenlige. Egekirkegården er et meget fint eksempel på kontinuerlig pleje med hensigtsmæssige metoder, udført under de rette omstændigheder af mennesker med fantasi og omtanke.

Supplerende litteratur:
Holstebro kirkegårde – en kulturhistorisk guide af Esben Graugaard og Aksel Stigaard. 2013.
Holstebro- hvornår skete det? Kristian Bjerregaard. Holstebro Museum1999.

Maj 2019, Carl Aage Sørensen, landskabsarkitekt, cand. hort.

Foto: Jesper Munk Andersen

Adresse: Søvej 8, 3520 Farum
Årstal for anlæg og omlægning: Anlagt første halvdel af 1700-tallet, rekonstrueret 1910’erne
Landskabsarkitekt: Ukendt
Ejer: Privat ejet

Havens helhed og elementer

Farumgård er placeret på toppen af en lav skrænt på nordsiden af Farum Sø. To haverum føjer sig til den trefløjede symmetriske hovedbygning og tilsammen udgør de tre dele det samlede anlæg struktureret efter en gennemgående akse. Mod syd, mellem hovedbygning og sø, findes det ene haverum med spor efter elegante terrasseringer, der vidner om, at skrænten tidligere var stramt kultiveret. Anlæggets gennemgående akse trækkes i det større, rektangulære og stødt stigende nordlige haverum op til et øverste plateau, hvorfra en smuk udsigt over hovedbygningen og den bagvedliggende sø kan nydes.

Barokke idealer

Haven ved Farumgård er endnu struktureret efter de barokke idealer, som gården blev skabt over i første halvdel af 1700-tallet og som siden er fastholdt trods skiftende tiders haveidealer og brug. Den gennemgående akse og en række frugttræer i det nordlige haverum er således endnu samstemmende med de tidligste historiske oplysninger om haven, hvor pryd og nytte blev vævet sammen understøttende Farumgårds funktion som lystanlæg.

Ny fortolkning

Skriftlige kilder og bevarede spor var styrende for den nyfortolkning af særligt den nordlige have ved Farumgård, som i 1910’erne blev iværksat. Her blev haven strammet op, så det i dag fremstår som en nybarok prydhave i tråd med de oprindelige idealer for anlægget. Nærmest hovedbygningen er udlagt et plant græsparti, delt af aksen flankeret af bede og en tværgående grussti med et nyere springvand i skæringen. Sammen med trappepartiet op af stigningen mod nord samler springvand og stier anlægget og gør Farumgård til en helstøbt helhed med spor efter århundreders brug og normer med respekt for havens grundtanke.

Litteratur:

Jesper Munk Andersen: Farumgård – et lystfyldt kulturmiljø ved Farum Sø, i By & Land september 2021, nr. 122

Foto: Margrethe Floryan

Adresse: Bregnegårdsvej 2, 2920 Charlottenlund
Årstal for anlæg og omlægning: Anlæg som arboret: 1838. Omlægning til park/skov 2009. Anden Biodiversitetsskov 2016.
Landskabsarkitekt: Haven blev udformet af en universitetskommission bestående af bl.a. professor i botanik J.F. Schouw og plantageinspektør A.G. Schæffer, Hørsholm. Kommissionen stod også for dens tilplantning og drift.
Ejer: Skov- og naturstyrelsen
Areal: 3,5 ha
Tilgængelighed: Offentlig adgang

1799 anlagdes et mindre arboret i Charlottenlund Skovs nordøstlige hjørne til brug for undervisningen i forstbotanik ved Københavns og Kiels universiteter. I 1832 blev undervisningen samlet i København, og behovet for en større forsknings- og studiehave førte til oprettelsen af Forstbotanisk Have (”Forsthaven”) i 1838 i skovens sydvestlige hjørne.

Haven blev anlagt som en romantisk landskabshave med slyngede stier og græsflader mellem store plantegrupper. De mange blomstrende træer og buske sørger for farver i haven året rundt.

De ca. 600 arter og varieteter, der kommer fra alle verdensdele, er fordelt på ca. 2500 nåletræer, løvtræer og buske, mange af dem gamle og sjældne. Den varierede bundflora gavner både træbestanden og biodiversiteten, og haven har et rigt fugleliv.

Fra begyndelsen var Forsthavens vigtigste formål ”at dyrke flest muligt af de træer- og buskarter, der kan trives på friland i Nordsjælland. Haven har haft stor betydning for de danske planteskoler, parker og privathaver og ikke mindst for skovbruget. Havens forstander 1936-70, Dr. agr. Carl Syrach-Larsen, har haft stor indflydelse på skovforædlingen, i Danmark såvel som internationalt. Desuden har utallige forststuderende fået deres praktiske uddannelse her.

Haven er offentlig tilgængelig og ligger lige ved Charlottenlund station. Den har mange besøgende og er et yndet udflugtsmål for børnehaver og skoleklasser. Den er publikums- og handicapvenlig med velholdte stier og bænke. Foreningen Forstbotanisk Haves Venner arrangerer årligt flere velbesøgte rundvisninger. Desuden bistår foreningen Naturstyrelsen med vedligeholdelsen.

Adresse: Christian 4 Vej 23, 6600 Kolding
Årstal for anlæg og omlægning: 1918 og 1963 – 1968. Ide: Planteskoleejer Aksel Olsen, (1887-1982), gartner, planteforsker og grundlægger
Landskabsarkitekt: Leif Jacobsen, 1967, rosenhave, MOOS og LOOFT, 2017, udviklingsplan m.fl.
Ejer: Kolding Kommune
Areal: ca. 14 ha
Tilgængelighed: Der er offentlig adgang mod betaling.

Aksel Olsens far ejede i sin tid Kolding Planteskole og Aksel var, som ældste søn, tiltænkt som arvtager til den. Allerede som barn var han meget optaget af planterne og deres liv, men han valgte som uddannet gartner at skabe sin egen planteskole. I 1918 købte han et areal i udkanten af Kolding og anlagde her Aksel Olsens Planteskole, Brændkjærhøj. I begyndelsen med speciale i stauder og nåletræer, men efterhånden med et bredt spektrum af plantearter fra hele verden. Det blev starten på det der i dag er Geografisk Have.

Aksel Olsen er citeret for at have sagt:” Et er jeg bleven klar over, og det er, at jeg aldrig vilde kunne blive lykkelig ved at oprette en stor Forretning for at tjene Penge”. Dette udsagn faldt godt i tråd med hans passion som planteforsker og importør af eksotiske planter. Han var nysgerrig og idealistisk indstillet. Uden akademisk baggrund kastede han sig ud i forsøg med både træer, buske og stauder. Allerede som barn og ung havde han lavet sig eget planteregister og viste sine kunstneriske evner som akvarelmaler med de planter han dyrkede og elskede så højt, som motiv.

Aksel Olsen indsamlede et meget stort antal planter fra hele verden. De importerede planter blev samlet efter oprindelsesland i områder med oprindelseslandets navn. Det blev til: Japan, Kina, Sibirien, Nordamerika, Sydamerika, Sydvestasien, Korea m. fl. Disse geografiske områder blev anlagt smukt mellem slyngede stier i et varieret landskab omkring et græsklædt dalstrøg, og tilbyder stadig en dejlig tur med mange oplevelser af planteverdenens rigdom.

Roser har fra Aksel Olsens tid haft særlig opmærksomhed. I 1960’erne blev der anlagt en stor rosenhave og senere et rosarium. Senere kom temahaverne, der stiller skarpt på specielle plantegrupper eller anvendelsesmuligheder, f.eks. dahliahaven, naturhaven, krydderurtehaven og den økologisk køkkenhave mfl. Temahaver og faciliteter for børn er placeret mod nord og vest på arealet nærmest havens indgangen. Det græsklædte dalstrøg adskiller de geografiske områder fra de nyere haver, og byder også i dag.

Aksel Olsen indførte ca. 40 nye rosenarter til Danmark. I dag kan de alle ses i Geografisk Have. Han havde stor succes med sit forædlingsarbejde med Rosa Helenae, Honningrosen, som kom fra Kina. Denne rose bliver meget stor, har kraftige torne og dufter vidunderligt. Det lykkedes ham at fremavle en sort, som var fri for torne, med skønne halvfyldte hvide blomster og stadig med den dejlige honningduft. Den fik navet ’Lykkefund’ og findes i dag over alt i verden og flere steder i Geografisk Have.

Aksel Olsens planteskole beskæftigede et stort antal personer og var et eftertragtet uddannelsessted. Oftest var der 5-6 gartnerelever som boede på planteskolen. Dertil kom arbejdsmænd og lugekoner fra lokalområderne.

Datteren Anna Thora overtog i 1960erne driften af planteskolen og i 1963 blev en stor del af planteskolen købt af Kolding Kommune som ønskede en botanisk have. Familiens bolig villa Brændkjærhøj med tilhørende 2 ha af haven beholdt Aksel Olsen, så Anna Thora kunne fortsætte planteskolen på det reducerede areal. Aksel Olsen blev konsulent for kommunen og planlagde og gennemførte udvidelse og anlæg i den botaniske have, der i 1968 åbnede som Geografisk Have og blev officiel besøgshave.

Haven var allerede på det tidspunkt et velkendt og uhyre populært udflugtsmål. Det var ikke kun fagkredse der værdsatte den, det var også i høj grad ikke fagfolk, både i Danmark og i alle de mange lande som Aksel Olsen havde skabt kontakt til i løbet af sin professionelle karriere. Omkring 2000 af de planter som Aksel Olsen fik hjembragt, afprøvet og udplantet vokser i dag i haven og mange af dem har fundet plads i danske og udenlandske haver som populære pryd- og nytteplanter.

Aksel Olsens hus og have ligger i umiddelbar forbindelse med Geografisk Have og rummer muligheder for en helt en helt særlig oplevelse af miljøet og historien bag den betydningsfulde mand, der viede sit liv til planterne. Både hus og have er for kort tid siden åbnet som museum. Her finder man bibliotek, tegninger og akvareller udført af Aksel Olsen, samt en del af det oprindelige interiør. I haven er der en særlig stemning, tilgroet som den er, med de planter Aksel Olsen har hjemført og forædlet, i sit pionerarbejde på stedet.

Geografisk Have har gennem årene udviklet sig til et smukt parklandskab med mange store og sjældne træer og buske. I de senere år er haven desuden blevet en moderne oplevelsespark. Retningslinjerne for denne udvikling er i 2017 blevet fastlagt i en udviklingsplan. Det fremhæves i planen at udviklingen skal ske med respekt for havens unikke historie og for bevaring af de bærende botaniske kvaliteter, men tanken er desuden at haven løbende skal fornys med henblik på at tilgodese publikum.

Litteratur:

Aksel Olsen: Op ad Kinas blå flod på plantejagt (særtryk nr 10 af Haven, 1933)

Havens hjemmeside: https://geografiskhave.dk/

Udviklingsplan, Den geografiske have. MOOS og LOOFT 2017

Adresse: Sønderskovgårdsvej 2, 6650 Brørup.
Årstal: 1993 og frem.
Landskabsarkitekt: Sønderskov Museum.
Ejer: Vejen Kommune.
Areal: Ca. 2.600 m2.
Tilgængelighed: Offentlig.

I begyndelsen af 1990’erne blev Sønderskov Museum etableret i den gamle hovedbygning på herregården Sønderskov. Samtidig blev Sønderskov Folkehave anlagt med inspiration fra barokhaven. Haven blev anlagt i barokhavens symmetriske formsprog med mange små dyrkningsparceller på hver side af en hovedsti. Dyrkningsparcellerne var omgivet af lave buksbomhække.

Siden begyndelsen har haven været holdt vedlige af frivillige ildsjæle, som hver især dyrker en af de små parceller. Her dyrkes grøntsager, som de frivillige kan høste, og museets restaurant Herregårdskælderen høster også friske urter og grøntsager til køkkenet. Hele området fremtræder velholdt, frodigt og inspirerende.

Haven og stedet har stor betydning for hele egnen omkring herregården Sønderskov, for udover at der dyrkes grøntsager, dyrkes der også fællesskab og socialt samvær.

Når man besøger Sønderskov Folkehave, er det meget nærliggende også at kigge på herregårdshaven med plæner, hække og voldgrave. Her står borde og bænke, hvor man er velkommen til at spise sin medbragte madpakke.

Det må her bemærkes, at Museet på Sønderskov ejer Nordeuropas største samling af barokke havevaser. De er fundet ved en arkæologisk udgravning på Sønderskov selv. Man kan derfor se nogle af disse krukker udstillet lige foran den have, hvor de har stået oprindeligt.

Endvidere er der Hjortehaven, der er lig med skovparten syd for herregården: Sønderskov, som simpelt hen har givet navn til herregården. Her stod tidligere gamle træer. Men det meste væltede i stormen i 1999, og man kan nu se en skov i genvækst, med 5-10 m høje træer. Gennem arealet er der åbnet stier. Her løber også kildevand ud fra bakkerne. I vådt vejr er det altid en god idé at medbringe fornuftigt fodtøj.

Foto: G N Brandts Haves venner, Hans Ove Pedersen

Adresse: Ørnekulsvej 3, Gentofte.
Årstal: Anlagt i slutningen af 1920’erne.
Landskabsarkitekt: Gudmund Nyeland Brandt.
Ejer: Gentofte Kommune.
Areal: Ca. 2.500 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang.

Haven er oprindelig anlagt i slutningen af 1920’erne af Gudmund Nyeland Brandt (1878-1945) som privat have i tilknytning til embedsboligen som stads- og kommunegartner i Gentofte kommune. G.N. Brandt var samtidens mest indflydelsesrige have- og landskabsarkitekt. Som foregangsmand for en begyndende modernisme i begyndelsen af 1900-tallet, blev hans visioner videreført af C. Th. Sørensen.

Haven er stærkt inspireret af den engelske Arts- and Craft-bevægelse, der blev påbegyndt med oprettelse af SPAB, Society for the Protection of Ancient Buildings, i 1877. Foreningen blev stiftet af flere prominente arkitekter og havearkitekter, der fik stor indflydelse på samtidens bygnings- og havekultur i England og Europa. Brandt var uddannet gartner og arbejdede i en årrække i udlandet, hvor han blev bekendt med de internationale tendenser, som han var inspireret af i sit eget arbejde. Som stadsgartner i Gentofte Kommune fik han embedsbolig, hvor han anlagde sin egen have over en årrække i slutningen af 1920’erne.

Det er en grundlæggende ide, at haven er opdelt i fem forskellige haverum med hver sin særlige karakter og funktion, der bliver markeret af formklippede hække: adgangshaven, græshaven, forhaven med terrasse i direkte tilknytning til villaen, opholdshaven, grøftehaven, skovhaven og filosofgangen.

Villaen blev nedrevet i 1967, og haven er efterfølgende bevaret som et offentligt anlæg med fri adgang. Pleje og vedligehold varetages af Gentofte Kommune, Park og Vej, i samarbejde med den private støtteforening G. N. Brandts Haves Venner.

Litteratur:
Annemarie Lund: Guide til dansk havekunst år 1000-2000, Arkitektens Forlag; 2000. Lulu Salto Stephensen: Tradition og Fornyelse i dansk havekunst: G.N. Brandt og de første årtier af 1900-tallet, Forlaget Franginani, 1993 (engelsk udgave: Garden Design in Denmark, Packard Publ., 2007); Malene Hauxner: Fantasiens Have, Arkitektens Forlag, 1993.

Adresse: Slotstorvet 1, 4760 Vordingborg
Årstal: Anlagt 1921, renoveret 1996
Landskabsarkitekt: G.N. Brandt
Ejer: Vordingborg Kommune
Areal: 2000 m2
Tilgængelighed: Offentlig adgang

Historisk Botanisk Have ligger ved Vordingborg slotsruin og i tilknytning til byens centrale torv. Haven er tegnet af Gudmund Nyeland Brandt, der var en af 1900-tallet store danske landskabsarkitekter. Initiativet til haven kom fra Vordingborg kommune og byens turistforening.

Formålet var at skabe et anlæg, hvor man kunne opleve planter, der i generationer havde været anvendt i danske haver. G.N. Brandt lod sig inspirere af den ældste danske havebog (1647). Denne inspiration kom både til udtryk i havens disposition og i valg af planter og inventar. Gennem sin udformning skulle haven ikke blot afspejle, hvordan en renæssancehave kunne tage sig ud, men også artsrigdommen i de historiske haver.

Historisk Botanisk Have er afgrænset af præcist klippede hække, der opdeler haven i ti rum. Tættest på Slotstorvet og i hele havens bredde er et stort parterre beplantet med buksbom, klippet i sirligt geometrisk mønster, og smykket med løgplanter og roser. I et stramt gridmønster følger de ni mindre haverum.

I havens midte ligger lavendelhaven, omgivet af bede med historiske stauder. I hele blomstringsperioden tiltrækker især dette område et væld af sommerfugle. I hjørnerne findes fire kvarterer med historiske læge- og krydderurter. Havens dekorative rækværk, de karakteristiske rødmalede pavilloner, gangstierne, bænkene og soluret fremstår i dag som på de originale tegninger.

Historisk Botanisk Have forener kultur- og plantehistorie, læring, rekreation og havekunst. I haven gennemføres undervisningsforløb for skolebørn. Eleverne tages med på en rejse tilbage i de botaniske havers kulturhistorie, og undervejs oplever de smukke, spiselige, helbredende og dræbende planter.

Foto: Margrethe Floryan

Adresse: Rugårdsvej 51 5463 Harndrup
Årstal for anlæg:Haven har rødder tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, men er i sin nuværende form udviklet fra 1990’erne og frem
Landskabsarkitekt: Haveanlægget er udviklet gradvist fra 1990’erne og frem efter en samlet haveplan, udarbejdet af ejerne og videreudviklet i takt med stedets udbygning
Ejer: Ole Bjørn Pedersen og Peder Pedersen
Areal: ca. 5,5 ha
Tilgængelighed: Der er offentlig adgang mod betaling. 

Humlemagasinet rummer et omfattende haveanlæg, hvor en række forskellige temahaver er samlet til én sammenhængende oplevelse. Haven er anlagt over et stort areal og fremstår som en mosaik af haverum med hver deres karakter og stemning.

De mere end 20 temahaver spænder fra humlehave, rosenhave og frugthave til landbohave og formelle anlæg. Hver have er udformet med et selvstændigt udtryk, men indgår samtidig i en samlet helhed, hvor stiforløb og kig binder anlægget sammen.

Anlægget forener havekunst og kulturhistorie. De forskellige haver suppleres af museer og historiske elementer, hvilket giver stedet en særlig karakter som både park og kulturinstitution.

Ophold er tænkt ind som en vigtig del af oplevelsen, med pavilloner, bænke og mindre rum, hvor besøgende kan opholde sig undervejs. Samtidig er der arbejdet med udsigtspunkter og variation i rumlighed, så haven opleves som en vandring gennem forskellige landskabelige temaer.

Humlemagasinet i Harndrup er dermed et eksempel på en moderne besøgs- og samlerhave, hvor mangfoldighed, formidling og sanselighed er bærende kvaliteter. 

Foto: Stefanie Høy Brink

Adresse: Bülowsvej 17 1870 Frederiksberg
Årstal for anlæg: 1850’erne
Landskabsarkitekt: J.A. Bentzien
Ejer: Københavns Universitet
Areal: ca 3 ha
Tilgængelighed: Der er offentlig adgang.

Landbohøjskolens Have er en af Frederiksbergs ældste og mest særegne haver og knytter sig til den tidligere Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, i dag en del af Københavns Universitet. Haven blev anlagt i 1850’erne som undervisnings- og forsøgsanlæg og rummer i dag både botaniske samlinger og rekreative kvaliteter.

Anlægget er udformet som en landskabelig have med slyngede stier, åbne græsflader og en varieret træ- og buskbeplantning. Samtidig bærer haven præg af sin oprindelige funktion med systematiske plantesamlinger og eksperimenterende dyrkning.

Haven rummer en stor artsrigdom og en række ældre træer, som vidner om stedets lange historie. Drivhuse og mindre anlæg understøtter fortsat brugen til forskning og undervisning, samtidig med at haven er åben for offentligheden.

Landbohøjskolens Have fungerer i dag som en grøn oase i byen, hvor videnskab, historie og rekreation mødes. Den kombinerer det akademiske anlæg med en parkmæssig kvalitet, der gør den til et vigtigt grønt rum på Frederiksberg.

Foto: Susanne Guldager

Adresse: Lyø Bygade 3, Lyø, 5601 Lyø
Årstal for anlæg: 1. halvdel af 1500-tallet og sandsynligvis omlagt i 1800-tallet
Landskabsarkitekt: Folkeligt, traditionelt præg
Ejer: Lyø Menighedsråd
Areal: ca. 2000 m2
Tilgængelighed: Der er offentlig adgang til kirkegården

Lyø Kirke blev bygget i første halvdel af 1500-tallet og kirkegården med den karakteristiske runde form, som understreges af et traditionelt kampestensdige, må antages at være lige så gammel. Det kirkelige anlæg ligger højt på øen, som et naturligt centrum omgivet af skole og præstegård. Spredte træer samler rummet, og det opleves som en usædvanlig harmonisk helhed.

Alle kirkegårde har siden de ældste tider været græsklædte, gravene lå spredt og blev markeret af tuer. Det siges, at det gravstedsmønster, vi ser på Lyø Kirkegård i dag, er inspireret af renæssancehavernes parterremønstre, og at inspirationen til den karakterfulde indretning kom til Lyø med fæstebønderne, som havde været på hoveriarbejde på herregården Holstenshuus nord for Faaborg.

Den cirkelrunde kirkegård og den karakteristiske gravstedskultur er sammen med de gamle træer og gravstedernes udsmykning væsentlige kulturbærende elementer, der gør, at helheden kan opleves som et stærkt og helstøbt udtryk – et udtryk, der tidligere prægede mange andre kirkelige anlæg omkring Østersøen.

Dokumentation, tilstand og pleje

I 1965 blev Lyø Kirkehave, som kirkegården dengang blev kaldt, målt op. Opmålingen indgår i en afgangsopgave fra Kunstakademiets Arkitektskole i København og er udarbejdet af landskabsarkitekt Joost Dahlerup. Rapporten indeholder en meget grundig redegørelse for kirkegårdens historie, gravstedsmønsteret og gravenes tilvirkning og beplantning. Rapporten er et interessant og meget detaljeret kulturhistorisk dokument, som udførligt beskriver de metoder, der er blevet udviklet i forbindelse med gravlægning, indretning, udsmykning og tilplantning af de enkelte gravsteder.

Den lange og spændende tradition for brug af urteagtige planter på gravstederne har udviklet sig her – skriver Joost Dahlerup – fordi der ikke har været plantesalg på øen og øen samtidigt har været så isoleret, at man har måttet finde lokale løsninger. Ved at opformere og bytte planter som man kendte fra bondehaverne, har man fået mulighed for at udsmykke gravstederne med begonia, fuchsia, lavendel, lave roser, bellis, primula og kantbuksbom.

Det regelmæssige mønster af østvendte enkeltgravsteder med lodretstående gravminder og den lave gravstedsbeplantning bidrager til at gøre Lyø Kirkegård til noget unikt. Udviklingen, der både hvad angår brug, indretning og beplantning, har sat sit præg på de fleste af landets kirkegårde i de senere år, men har kun i begrænset omfang fundet vej til Lyø. Derfor har vi her et enestående eksempel på en gammel kirkegårdskultur, der andre steder er i færd med at forsvinde for altid.

Kirkegårdens betydning

Med respekt, ydmyghed og indsigt har man på Lyø holdt fast i kirkegårdstraditionerne. Det har stor betydning for øens beboere, men er også blevet en attraktion, som medvirker til at øen hvert år besøges af turister i stort tal. Det lokale menighedsråd har ansvaret for kirkegårdsanlægget og tager opgaven med kirkegårdens bevaring meget alvorligt. Blandt beboerne på øen er der en bred forståelse for de kvaliteter, der bærer kirkegårdens særpræg. Det betyder at anlægget forvaltes gennem brug og pleje i overensstemmelse med gamle skikke og sædvaner.

I dag hvor kirkegårdskulturen forandrer sig med stor hast, er det særligt vigtigt at værne om Lyø Kirkegård.  Et historisk anlæg som dette har rod i landbo- og øhavskulturen. Det er dog uundgåeligt, at der løbende sker ændringer i et grønt brugsanlæg, som en kirkegård jo er. Det er ikke nyt, men forståelse for, at Lyø Kirkegård er umistelig kulturarv, hvis bevaring forudsætter indsigt i dens egenart og velvilje hos de besluttende og bevilligende myndigheder – menighedsråd, provsti og stiftsøvrighed – er en forudsætning for at bevaringen lykkes.

Litteratur:

Joost Dahlerup, Lyø kirkegård. Analyse af kirkegårdsanlægget på Lyø, Kunstakademiets arkitektskoles restaureringsafdeling 1964 – 1965.

Joost Dahlerup, ‘Lyø kirkegård’, artikel i Havekunst, 1965

Susanne Guldager, Lyø kirkegård, illustreret rapport 2011

Mette Fauerskov: Bevaringsværdige gravstedsstrukturer – umistelig kulturarv på kirkegårdene. Foreningen for kirkegårdskultur, 2022.

By og Land, nr 119

Susanne Guldager, ‘Lyø kirkehave – folkelig havekultur‘, By & Land nr. 148

Adresse: Knud Albæksvej 4, 8500 Grenaa
Årstal for anlæg: 2024
Landskabsarkitekt: Norrøn A/S
Ejer: Friskolen i Gjerrild
Areal: ca. 3,5 ha
Tilgængelighed: Læringslunden er tilknyttet Friskolen i Gjerrild, som kontaktes inden besøg

Læringslunden i Gjerrild er en multifunktionel have, der forener undervisning, fællesskab og lokal historie. Haven er etableret af Friskolen i Gjerrild og fungerer som både læringsrum, mødested og formidlingsanlæg med fokus på botanik og stedets kulturarv.

Anlægget ligger på en tidligere savværksgrund og er opstået som svar på et lokalt behov for nye fælles faciliteter. Samtidig bygger projektet videre på friskolens tradition for at integrere undervisning og lokalsamfund. I dag bruges Læringslunden både af skolens elever, lokale borgere og som en del af undervisningstilbud for skoleklasser på Djursland.

Haven er opbygget med inspiration fra forskellige historiske perioder. Oldtid, renæssance og nutid er repræsenteret gennem forskellige haveudtryk – fra det mere naturprægede og vilde til det geometriske og det moderne, bæredygtige dyrkningsprincip. Denne opdeling skaber både variation og en tydelig fortælling om landskabets og botanikens udvikling.

Et centralt element er formidlingen af lokal plantehistorie. Læringslunden rummer et bibliotek med materiale om Gjerrilds botanik, baseret på både historiske kilder og lokal viden. Elever og borgere bidrager løbende med projekter og ny viden, som integreres i haven og dens formidling.

Læringslunden fungerer også som socialt rum. Her mødes generationer gennem fælles aktiviteter, og haven bruges aktivt til at styrke fællesskab og trivsel. Naturens dokumenterede positive effekt på mental sundhed er en vigtig del af projektets grundlag, og anlægget anvendes blandt andet i pædagogiske og sociale forløb.

Projektet er fortsat under udvikling. En ny bygning med laboratorie og fællesrum vil styrke mulighederne for undervisning og helårsbrug. Samtidig vil haven fortsat ændre sig i takt med brugernes aktiviteter og engagement.

Læringslunden er dermed ikke en statisk have, men et levende anlæg, hvor natur, læring og fællesskab udvikles i samspil.

Se også nyheden her: https://laeringslunden.dk/2025/08/28/en-af-danmarks-vigtigste-haver/

Litteratur:

Henrik Majlund Toft: ‘Læringslunden i Gjerrild’, By & Land nr. 148.

Adresse: Botofte Strandvej 2A 5953 Tranekær
Årstal for anlæg: 2009
Landskabsarkitekt: Jann Poulsen
Ejer: Foreningen Medicinhaverne i Tranekær
Areal: ca. 4 ha
Tilgængelighed: Der er offentlig adgang mod betaling.

Medicinhaverne i Tranekær er et større botanisk haveanlæg med fokus på planter med medicinsk anvendelse. Haven ligger ved Tranekær Slot på Langeland og er opbygget som en række temahaver, der formidler sammenhængen mellem planter og menneskets krop.

Anlægget blev påbegyndt i 2008 og er udviklet gradvist af en lokal forening med frivillig arbejdskraft. Haveplanen er udarbejdet af havearkitekt Jann Poulsen og danner grundlag for havens overordnede struktur og opbygning.

Haven er organiseret i seks tematiske haver, der hver tager udgangspunkt i forskellige kropsfunktioner. De cirkulære haverum er samlet i et større anlæg omgivet af et arboret, og tilsammen rummer de flere hundrede plantearter.

Medicinhaverne fungerer både som formidlingsanlæg og oplevelseshave. Her kombineres botanisk viden, kulturhistorie og sanselig oplevelse, og stedet bruges aktivt til undervisning og formidling af plantemedicinens historie.

Anlægget er i dag omkring 4 hektar stort og fortsætter med at udvikle sig med nye temaer og tilføjelser.

Medicinhaverne i Tranekær er dermed et eksempel på en moderne temahave, hvor frivillighed, formidling og specialiseret planteviden er samlet i et sammenhængende anlæg.

Foto: Allan Trolle

Adresse: Parkvej, Kaj Munksvej, Herning.
Årstal for anlæg og omlægning: plan fra 1947, indviet 1954, de sekskantede blomsterhaver omlagt i 1990’erne.
Landskabsarkitekt: Parken i sin helhed er tegnet af landskabsarkitekt Georg Boye. Omlægning efter tegnin ger af Agnete Muusfeldt og Gunver Vestergaard.
Ejer: Herning Kommune. – Areal: Ca. 23.000 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang.

Mindeparken er karakteristisk ved sin krumme form, smallest ved kirken i vest, hvorfra arealet udvider sig først med den del af anlægget, der har givet parken navn: Mindeanlægget for besættelsen 1940-1945. Denne del af parken er formet med en skyggefuld forgård nærmest kirken og en rektangulær lysning i en åben egelund med mange blomsterløg. En skulptur af Eigil Vedel i anlæggets aske samler denne del af parken, der udstråler ro og skønhed.

Det store parkrum længst mod øst er beregnet til aktiv brug og oplevelser. Der er legeplads og en større græsflade til fri udfoldelse. Disse elementer er karakteristiske i et moderne parkanlæg fra midten af 1900-tallet, hvor muligheder for fysisk udfoldelse var blevet et vigtigt tilbud til byernes borgere.

De seks blomsterhaver, indenfor hver deres sekskantede ramme af høje avnbøghække, er indrettet som tema haver og bærer navnene azaleahaven, astershaven, højsommerhaven etc. I disse rum veksler lys og skygge, og planternes former og farver komme til udtryk og kan nydes i de fredfyldte omgivelser.

Mindeparken er et helstøbt, varieret og typisk udtryk for en moderne bypark.

Parken er offentligt tilgængelig og ejes og drives af Herning kommune. Fornyelsen af de seks sekskantede blomsterhaver fra 1990’erne og den kontinuerlige, omhyggelige pleje af helheden vidner om, at parken prioriteres som et vigtigt anlæg i byen med mulighed for ro, nydelse, refleksion, leg og fri udfoldelse.

Litteratur:

Tidsskriftet Landskab årgang: 3/95; Danmarks Havekunst III: Annemarie Lund 2002; Herning Kommunes par ker. Herning Kommune. Herning 2000. 71 side

Foto: Malene Korsgaard Lauritsen

Adresse: Præstegårdshave til Moseby præstegård, Hesnæsvej 56, 4871 Horbelev.
Landskabsarkitekt: Sognets præst C. H. Biering i 1770’erne og præsten J. H. Schmidt i 1830’erne.
Ejer: Aastrup sogns menighedsråd.
Areal: 33.000 m2.
Tilgængelighed: Haven er ikke offentlig tilgængelig, men kan besøges ved henvendelse til præsten.

Moseby præstegård blev i maj 2016 kåret til Danmarks smukkeste præstegård. Til den gamle præstegård, hvis ældste dele er fra 1596, hører en betydelig smuk have. Den blev anlagt af præsten C.H. Biering i 1770’erne i den romantiske havestil med mange karakteristiske elementer fra den tidsalder som prydhave, frugt- og urtehaver med vandløb, broer og lysthuse.

En efterfølgende præst, J.H. Schmidt, udvidede haven, plantede mange træer og planter og genskabte flere naturtyper fra det danske landskab.

I dag har haven mange spor af den oprindelige udformning. Gamle, prægtige træer dominerer den landskabelige del af haven, og ved den fredede præstegård er der en mindre rosenhave anlagt med buksbomhække i den formelle havestil.

Haven er veldokumenteret med tegninger fra 1812 og har været plejet af de respektive præster igennem tiderne.

Foto: Margrethe Floryan

Adresse: Havhesten, Filosofgangen, 5000 Odense
Årstal for anlæg: 1912-15
Landskabsarkitekt: Edvard Glæsel
Ejer: Odense Kommune
Areal: ca. 7 ha
Tilgængelighed: Der er offentlig adgang til Munke Mose.

Munke Mose er et af Odenses centrale parkanlæg og ligger som en grøn forbindelse langs Odense Å tæt ved bymidten. Parken er anlagt i begyndelsen af 1900-tallet på et tidligere mose- og engområde, der gennem århundreder havde været præget af vand og oversvømmelser.

Det nuværende anlæg blev skabt i årene omkring 1912–1915 efter en plan af landskabsarkitekt Edvard Glæsel. Parken blev finansieret med støtte fra frøhandler Christian Dæhnfeldt, som bidrog væsentligt til realiseringen.

Anlægget er udformet som en landskabelig park med slyngede stier, åbne græsflader og varieret beplantning. Odense Å er det bærende element og skaber både udsigter og sammenhæng i anlægget. Parkens terræn er modelleret gennem afvanding og opfyldning, hvilket stadig kan aflæses i landskabet.

Munke Mose indgår i et større grønt strøg gennem byen og forbinder centrum med de sydlige skovområder. Parken rummer både opholdspladser, stiforløb og rekreative funktioner og har siden anlæggelsen fungeret som et vigtigt byrum for bevægelse, ophold og fællesskab.

Munke Mose er dermed et tidligt eksempel på en kommunal bypark, hvor naturbearbejdning, landskabsarkitektur og sociale funktioner er tænkt sammen i et samlet anlæg.

Adresse: Langtvedvej 23, 9300 Sæby
Årstal for anlæg og omlægning: Anlagt 1925 og udvidet adskillige gange indtil 1969
Landskabsarkitekt: Landinspektør Nicolai Nellemann, sønnen Ib Nellemann, samt statsskovrider Jens Hvass og dr.phil. Ole Hammer.
Ejer: Nic. Nellemanns Fond siden 1974
Areal: ca. 6 ha
Tilgængelighed: Haven er privat, men der er offentlig og gratis adgang.

Nic. Nellemann (1892-1976) bosatte sig i 1913 som landinspektør i Nørresundby. Han var dybt fortrolig med det nordjyske landskab og fandt efter megen søgning den sommerhusgrund, familien i flere år havde ønsket sig. Grunden lå ikke ud til klit og strand. Den kaldte på noget helt andet, nemlig havearbejde, – og det var lige, hvad der passede ind i Nic. Nellemanns liv. Nellemanns Have fik overrakt sit diplom d. 10. maj og er dermed udpeget som en Betydningsfuld Have.

Grunden, som var ca. 1 ha. stor og bestod af en grusgrav, nogle mosehuller og en lyngbevokset skrænt, blev snart forvandlet til et smukt naturområde – kuperet, med søer og gamle egetræer. I tilgift blev der anlagt staudehave og rosenhave, der blev bygget drivhus, og så var Nellemann optaget af at dyrke paradisæbletræer. Det blev hans store lidenskab.

I den tidligere, så rå grusgrav opstod der et vidunderligt samspil mellem den vilde natur og det dyrkede. Nic. Nellemann modtog adskillige præmier, og folk kom lang vejs fra for at besøge haven.

I tiden indtil 1969 udvidede han haven til ca. 6 ha og plantede meget ivrigt til. Snart rummede haven blandt andet ca. 100 ægte kinesiske paradisæblesorter, en række krydsninger, som han selv havde fremavlet, og flere forsøg med frøplanter. Nic. Nellemann registrerede alle sine tilplantninger. Hans dagbøger var et uvurderligt bevismateriale mange år senere, da haven skulle genskabes. I 1991 var der flere end 1000 træer i haven, heraf 300-400 navngivne sorter.

Kort før sin død nåede han at sikre haven for fremtiden ved sammen med sin søn Ib Nellemann at stifte Nic. Nellemanns Fond. Haven skulle forblive som en samlet ejendom, der ikke måtte deles. Fonden kunne vederlagsfrit overdrage haven til Sæby, nu Frederikshavn Kommune, på betingelse af, at kommunen påtog sig driften af haven. Alligevel skulle den historiske have gennemgå meget ondt. Haven forfaldt, og der var strid om nyt byggeri på havens område. Ved lokale kræfters hjælp og med støtte fra By og Land Danmark lykkedes det at undgå, at området blev bebygget. Nellemanns Have kunne fortsat bestå.

I 2006 blev foreningen Nellemanns Haves Venner stiftet, og der blev på frivillig basis omgående taget fat på en omfattende retablering af haven. Frederikshavn Kommune yder tilskud til driften. Der er plantet nye hække af lærk og nye paradisæbletræer. Desuden er rosenhaven genskabt efter Nic. Nellemanns farvelagte plan fra 1936.

Siden 2010 er der systematisk foretaget genplantninger efter Nic. Nellemanns egne kort og optegnelser fra dengang, den oprindelige have blev anlagt. For at bevare samlingen er der hvert år podet og udplantet eksemplarer fra haven. Der er igen 1000 paradisæble træer som i 1991, og hvert år bliver der plantet nye kopier af de ældste træer. Haven har i dag i alt mere end 1200 paradisæbletræer.

Haven er igen haven med den største samling paradisæbletræer i Nordeuropa, altid åben for besøg og flittigt brugt af Sæby-boere og interesserede alle steder fra.

Nellemanns Haves Venner har på frivillig basis og ved en usædvanlig ihærdig og målrettet indsats formået at bevare og videreudvikle haven i tråd med grundlæggeren Nic. Nellemanns idealer. Udover den løbende faglige og gartneriske indsats er der anlagt opholdsområder med grill, bålplads, nye stier, madpakkehus og skolehaver. Senest har Realdania finansieret en ny servicebygning med grovkøkken m.m.. Den gamle have er blevet et attraktivt sted for alle.

Litteratur:

Arnold Andersen, Nellemanns Have. 90 års anlæg, udfordringer og overlevelse. 2014.

Kirsten Lund-Andersen, ’Nellemanns Have i Sæby’, i: By og Land, nr. 107, juni 2015

Kirsten Lund-Andersen, ’Nellemanns Have’, i: By og Land, nr. 147, juni 2025

Adresse: Sjølundsvej, Hellebæk.
Årstal for anlæg: 1976-1978.
Landskabsarkitekt: Svend Kierkegaard.
Ejer: Privatejede kædehuse.
Areal: Ca. 50.000 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang til fællesarealer.

Sjølundsparken ved Hellebæk er en af Danmarks første tæt-lav bebyggelser, tegnet af arkitekterne Bente Aude og Boje Lundgaard. I forbindelse med udviklingen af velfærdssamfundet i 1960’erne og de følgende årtier blev tæt-lav rækkehusbebyggelse en attraktiv boligform som alternativ til etage- og parcelhuskvarterer.

Bebyggelsen i Sjølundparken har en særlig kvalitet på grund af den store oplevelsesrigdom i bebyggelsesplanen med forskydninger af de enkelte huse, der er sammenbyggede i husrækker, der skaber gadeforløb med stræder og mindre pladser. I alt er der 74 huse med 16 forskellige grundtyper i én og to etager, varierende i størrelse fra 116-166 m2. Den ensartede taghældning og den beherskede farveskala med vandskuret murværk, tagsten i lys okker og sorttjæret træværk giver en rolig helhed til hele bebyggelsen på trods af de individuelle forskelle.

Landskabsarkitekt Svend Kierkegaard har stået for den gennemarbejdede landskabsplanlægning, hvor uderummene er opdelt i offentlige fællesarealer med gadeforløb, stræder og mindre pladser, der er indpasset rundt om en mindre sø i den oprindelige park med mange store træer og rhododendron-busketter.

De 74 boliger er orienteret enten mod den lille sø eller med udsigt til havet og i umiddelbar tilknytning til de enkelte huse er der private haverum, der er afskærmet med efeu-bevoksede plankevægge. Der er offentlig adgang til fællesarealer, der plejes og
vedligeholdes af Ejerforeningen Sjølundsparken; se hjemmesiden www.sjoelundsparken.dk.

Litteratur:
Annemarie Lund: Guide til dansk havekunst år 1000-2000, Arkitektens Forlag, 2000; Arkitekten 4-1976. Arkitektur DK 6-1979, -1985, -1993; Gitte Just: Huse i København og Nordsjælland tegnet af berømte danske arkitekter. Aschehoug 2005; Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 42

Adresse: Skansevej 113-115, Hillerød.
Årstal for åbning af udsigtspark: 1935. Kirkegård indviet i 1960.
Landskabsarkitekt: Sven Hansen. Kapel og krematorium: arkitekt Max Brüel med flere.
Ejer/bygherre: Hillerød Kommune.
Samlet areal: 210.000 m2, heraf kirkegård 63.000 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang.

Skansebakken blev i 1930’erne udlagt som et offentligt tilgængeligt parkområde på grund af den storslåede udsigt. I 1938 blev arealet fredet i henhold til Naturfredningsloven. Det er på en del af dette areal, Hillerød Kommune i
slutningen af 1950’erne fik tilladelse til at anlægge byens nye kirkegård.

Skansebakken er adskilt fra kirkegården af Skansevej, men visuelt og kompositorisk er de to anlæg tæt forbundet. Det skyldes landskabsarkitekten, som med en elegant sløjfeformet bevægelse har sikret sammenhængen
mellem de to områder.

Skansebakkens top er anlagt som udsigtsplatform og markeret af en trækrans. Her er udsigten det primære. Kirkegårdens areal er opdelt af stramt formede gravrum. Gravrummenes kvadrater overlapper hinanden og forskyder sig både horisontalt og vertikalt i et spændende forløb langs stendiget, der danner afgrænsningen mod det omgivende landskab.

Gravrummene skal samle gravstedernes mangfoldighed, så kirkegården kan opleves som et roligt sted. Dette koncept blev formuleret af G.N. Brandt og videreført af Sven Hansen.

På kirkegården er der plantet lindetræer og grupper af egetræer i de store græsflader, som veksler med eng, der har naturen som forbillede. Beplantningen på diget består af roser, hvidtjørn og slåen, valgt med inspiration fra landbrugslandskabets markhegn.

Skansebakken og Skansekirkegården forvaltes af Hillerød Kommune. Der er offentlig adgang, men for at komme rundt i det samlede område skal man være terrængående eller tage bilen til hjælp.

Litteratur: Tidsskriftet Landskab 1989, side 138-139, interview med Sven Hansen;. Hillerødbogen 2006, side 106-109, Susanne Guldager

Foto: Jacob Fischer

Adresse: Nordre Strandvej 254b, 3140 Ålsgårde
Årstal for anlæg: 2014
Landskabsarkitekt: Louise Risør og Jacob Fischer
Ejer: Privat eje
Areal: ca. 920 m2
Tilgængelighed: Haven er privat og der er ikke offentlig adgang. 

Køkkenhaven eller Havhaven i Ålsgårde er et eksempel på, hvordan et lille areal kan rumme både intensiv dyrkning og stærk arkitektonisk form. Haven ligger som en smal stribe mellem bebyggelse og Øresund og er disponeret med udsigt mod havet og lægivende strukturer mod naboer og vej.

Havens bærende idé er en klar geometrisk opbygning med L-formede, klippede ligusterhække, der opdeler dyrkningsarealet i mindre rum. Inden for denne stramme struktur er køkkenhaven organiseret i 16 bede omkring en korsformet sti. Den faste disponering skaber ro og overblik, mens enkelte brud i systemet tilfører variation og oplevelsesmæssig lethed.

Dyrkningen er intensiv og baseret på gravefri principper, hvor jorden løbende tilføres kompost og holdes dækket. Der er fokus på at undgå bar jord, både af hensyn til dyrkning og æstetik. Grøntsager suppleres med blomster, som bidrager med farver og samtidig tiltrækker insekter og styrker havens biodiversitet.

Haven er tydeligt præget af sin kystnære beliggenhed. Læhegn, buske og hække beskytter afgrøderne mod vind, og opholdspladser er placeret, så de kan bruges i skiftende vejr. Regnvand opsamles og genanvendes, og et mindre hønsehold indgår som en del af havens kredsløb.

Anlægget er disponeret uden spildplads og med stor opmærksomhed på sammenhængen mellem funktion og form. Samtidig rummer haven en stærk sanselig kvalitet, hvor dyrkning, ophold og æstetik smelter sammen.

Køkkenhaven i Ålsgårde viser, hvordan en nutidig nyttehave kan forenes med et klart arkitektonisk greb og tilpasses stedets særlige vilkår ved kysten.

Litteratur:

Jacob Fischer: ‘Smuk Køkkenhave’, By & Land nr. 149.

Artikel i Bolius: https://www.bolius.dk/traehus-med-pavillon-i-vandkanten-98382

Louise Risør og Jacob Fischer: Smuk Køkkenhave. 2022. Koustrup & Co.

Foto: Carl Aage Sørensen

Adresse: Landskabslaboratoriet Sletten, Holstebro. Mellem Viborgvej og Vandkraftsøen. Årstal for anlæg: 2000.
Landskabsarkitekt: Lektor Jette Hansen-Møller og Arkitekt Erik Skoven. Holstebro Kommunes Park- og Landskabsforvaltning.
Ejer/bygherre: Holstebro Kommune, Teknik og Miljø
Størrelse: 1,47 ha
Adgang: Offentlig adgang

Tusindårshaven på Sletten er den første af sin art i Danmark. Haven blev etableret som en hilsen fra det 20.århundrede til det Tredie årtusinde og blev indviet i 2001. Den er et land-art projekt i stor skala, bestående af et kvadrat af egetræer plantet med en indbyrdes afstand på 50 meter, som indrammer et felt på 1000 x 1000 meter. Ideen er at etablere tusindårshaver på steder i Danmark, hvor der er noget særligt at formidle om forholdet mellem kultur og natur. Haverne er tænkt som globale rum med referencer der kan anvendes i undervisning og forskning, der vedrører landskabets elementer, mønstre og forandringer over tid. Formidlingen af ideerne bag Tusindårshaven i Holstebro, sker dels i en folder der kan downloades og ved skiltning i området.

Tusindårshaven i Holstebro er en del af det store byudviklingsområde ”Sletten”. Kvadratet af egetræer indrammer et område, der er ændret radikalt i de sidste århundreder. Hede, overdrev og enge er blevet opdyrket, der er gravet mergel og plantet læhegn, familiebrug er etableret og nedlagt og engene omkring Storåen er blevet til en vandkraftsø. I dag rummer byudviklingsområdet skovlandsbyerne med rækkehuse, børneinstitution og ældrecenter.

Betydningen af Tusindårshaven for kommende slægter vil være fortællingerne om vor tids forandringer indenfor landbrug, byudvikling, energiforsyning, transport og friluftsliv og af de tiltag i form af naturgenopretning og klimaforandringer, der er kommet til.

Landskabslaboratoriet ved Sveriges Lantbruksuniversitet, der står bag tilplantningen af området med forskellige skovtyper, følger udviklingen nøje. Tilplantningerne omfatter omkring 60 forskellige hjemmehørende træer og buske, i næsten lige så mange forskellige kombinationer. Der er rig lejlighed til at udforske udviklingen af den varierede skov med høj grad af mangfoldighed, og ikke mindst udviklingen i Fællesskabszonen mellem den kommunale skov og de private haver.

Tusindårshaven er offentligt tilgængelig og centralt beliggende i byen. Samtidigt er tusindårshaven et nærrekreativt område for beboerne i området. Omkring halvdelen af egetræerne, der indrammer Tusindårshaven står ved stier og grønninger. Den anden halvdel er ikke på samme måde synlige, da de står enkeltvis i de tilplantede områder.

Med landskabsplanen for Sletten har man ønsket at sikre biodiversitet ved naturnær drift. Det gælder skovområderne, hvor naturlig opvækst og indvandring af arter fremmes og det gælder de åbne arealer, der afgræsses af får og kvæg.

Supplerende litteraturliste:
Træer i landskabet. Rapport fra 10. landskabsøkologiske seminar 2001.
Tusindårshaven ved Sletten, folder af Jette Hansen-Møller og Erik Skoven, år 2000 Fonden, www.tusindaarshaverne.dk .
Personlige oplysninger Holstebro Kommune, Park og landskab.

Adresse: Museumsgade 3, 9800 Hjørring
Årstal for anlæg og omlægning: Oprindelig anlagt ca. 1820, reguleret ved museets udvidelse i 1929 og igen i 1942
Landskabsarkitekt: C. Th. Sørensen i 1941
Ejer: Vendsyssel Historiske Museum
Areal: Museumsbygning og haver udgør 6430 m2, heraf urtehave ca. 500 m2
Tilgængelighed: Offentlig tilgængelig efter betaling af entre eller efter aftale

Det er i den centrale del af Hjørring by at Museumshaverne ligger i et samlet område præget af tidligere institutionsbygninger som skoler, bibliotek, museum, og embedsbolig. Imellem bygninger og hvidkalkede havemure kommer museumshaverne til deres fulde ret.

I 1941 blev landskabsarkitekt C. Th. Sørensen engageret til at tegne en ny samlet haveplan, herunder urtehaven. Det skete i forbindelse med museets tilkøb af provstegårdens bygninger og have.

Museumshaverne kan i dag fra nord mod syd karakteriseres som: 1): ”Gårdsplads med landsbymiljø” ved provstegårdens bygninger, 2): ”Haveidyl”. 3): ”Urtehaven”, 4): ”Skolegården ved de to gamle skolebygninger, 5): Den tidligere provstegårdshave.

Turen igennem de forskellige haverum skifter mellem åbne kig og lukkede, intime rum og brostensbåndene slynger sig mellem og langs bygningerne og havemure og giver til stadighed nye oplevelser. De hvide havemure afdækket med røde teglsten følger terrænets hældninger og afgrænser og opdeler haverne på en fin måde. Overalt langs havegangene er udstillet museets store samling af kværnsten, møllesten og andre historiske granit sten tillige med flere genopførte, stenbyggede oldtidsgrave i græsplænen.

Læs artikel af Claus T. Kræmmegård og bragt i Nordjyske den 16. februar 2022

I bladet By & Land nr. 127 (juni 2020) finder du artiklen: Haverne ved Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring af Esther Mortensen