BETYDNINGSFULDE HAVER

Have- og landskabskunsten er mindst lige så vigtig for vores hverdag som bygningskulturen. Derfor har By og Land Danmarks Have- og Landskabsudvalg taget initiativ til projektet ‘Danmarks betydningsfulde haver’.

Initiativet er et supplement til indsatsen for at frede udvalgte haver. Sammen med lokalforeningerne vil vi gerne brede initiativet ud, så vi kan klassificere og formidle haver med særlige æstetiske, kulturhistoriske eller botaniske kvaliteter. Formålet er at skærpe den generelle bevidsthed om denne del af vores grønne kulturarv – hos borgere, politikere og embedsfolk.

Her på siden kan du finde en række informationer om Betydningsfulde Haver:
Uddybende artikler fra bladet By & Land nr. 119
Eksempler på beskrivelser af haver
Flere nyheder om Betydningsfulde Haver

Kontakt Have- og Landskabsudvalgets formand Margrethe Floryan på margrethe.floryan@byogland.dk hvis du har spørgsmål til projektet

BLADET BY & LAND - TEMANUMMER OM BETYDNINGSFULDE HAVER

Som en vigtig del af arbejdet med Betydningsfulde Have har vi udgivet et temanummer af blade By & Land, der igennem en række artikler udbreder og præciserer hvilke parametre, der vægtes når haver udpeges til betydningsfulde. Du kan læse artiklerne ved at klikke på titlen herunder.

LEDER: BETYDNINGSFULDE HAVE SKAL HAVE OPMÆRKSOMHED

have- og landskabskunsten får desværre ofte mindre opmærksomhed end bygningskunsten, skønt begge dele er lige betydningsfulde. Landsforeningen vil arbejde for at synliggøre den grønne del af vores kulturarv langt mere, end det hidtil har været tilfældet, idet vi mener, at de havekunstneriske og arkitektonisk bearbejdede haver og landskaber også skal fremhæves og respekteres i plan lægningen af vore byer og landskaber.

Betydningsfulde haver skal i denne sammenhæng for stås bredt og dækker mange kategorier af grønne områder lige fra private haver, byparker og andre grønne anlæg til institutionshaver, kolonihaver, kirkegårde etc.
Fællestrækket for de betydningsfulde haver er, at de er menneskeskabte, tildannede og kultiverede. De rummer kulturhistoriske og arkitektoniske træk. Det er derfor, de er betydningsfulde og beriger vores byer og landskaber på en helt særlig måde. Derfor skal vi give dem opmærksomhed og passe på dem.

Der findes mange fine haver, parker eller grønne anlæg, som måske ikke er fredningsværdige, men som ikke desto mindre er kulturhistorisk og arkitektonisk betydningsfulde og derfor er af stor værdi. De ligger rundt i hele landet og er til glæde og inspiration for alle. Det er her, vi kan lide at færdes. Tiden er inde til at rette opmærksom heden mod disse haver og anlæg.

Landsforeningen præsenterer derfor i dette temanummer af By & Land en række eksempler på betydnings fulde haver ud fra en præcisering af definition, kriterier og kategorisering, som kan hjælpe med at forklare og begrunde havernes særlige kvaliteter.
Vi skal have mange flere af vore haver, parker og grønne områder beskyttet imod ødelæggelse eller overgreb. Her er det vigtigt, at vi som brugere og ejere er opmærksomme, men også kommunernes bevågenhed er nødvendig. Det sker allerede i et vist omfang i forbindelse med byplanlægning og lokalplanlægning, men slet ikke i tilstrækkeligt omfang.

De grønne områder og haver skal registreres og værdisættes for således, på længere sigt, at kunne indgå i lokalplanerne på lige fod med de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Overgreb eller ødelæggelse af så danne grønne områder skal ikke kunne ske uden videre.

Landsforeningen vil derfor arbejde på, at der etableres et instrument og kriterier til registrering af haver og grønne rum. Målsætningen er, at vi alle, og dermed også kommunerne, tager det grønne til sig som et emne, der også har brug for beskyttelse og opmærksomhed på lige fod med bygninger og kul turmiljøer.

Som nævnt kan en række love allerede bringes i anvendelse, men mulighederne lig ger ikke kun i lovgivningen. Vi ved alle, at det er det lange, seje træk, som tæller, og at lokal planer kan ændres, hvis bestemmelser står i vejen for byggeprojekter og såkaldt udvikling.

Landsforeningen vil, med dette blad, opfordre alle lokalforeninger og andre haveinteresserede til at fremsende forslag til haver, som vurderes til at rumme historiske og arkitektoniske kvaliteter. På den måde er det forhåbentligt muligt at få større kendskab til den store mængde af betydningsfulde haver, der findes rundt i alle dele af Dan mark, og som repræsenterer en stor mangfoldighed af forskellige typer af haver og anlæg.

Det lokale, folkelige engagement er meget vigtigt, men engagementet får kun rigtig betydning, hvis det bruges til at vække og styrke den politiske interesse og dermed gennem kommunale tiltag sikre og formidle forståelsen for det særpræg og de kulturhistoriske, grønne værdier, som de fleste af vore købstæder og andre byer rummer, og som er af afgørende betydning for deres identitet og tiltrækningskraft, men som også på det almene menneskelige plan er vigtige i hverdagen, fordi vi har brug for rekreative åndehuller, hvor vi bor, og hvor vi arbejder eller færdes.

Landsforeningen sætter i første omgang fokus på de betydningsfulde haver med dette nummer af By & Land, hvor vi også opfordrer lokalforeningerne til at fejre Arkitekturens Dag i år med fokus på netop de betydningsfulde haver, begrundet i deres betydning for livet i byerne og på landet og i deres historiske værdier.

Næste skridt fra vores side vil gå ud på at forsøge at tilvejebringe fondsmidler til yderligere formidling og registrering.

Af formand Karen Margrethe Olsen

BETYDNINGSFULDE HAVER - OG BEHOVET FOR KLASSIFICERING
Der er mange dejlige haver i Danmark, og i Landsforeningens arbejde med udpegning af haver til fredning i henhold til bygningsfredningsloven, både dem der kan fredes som en tilføjelse til et fredet bygningsanlæg, og dem som kan fredes som selvstændige landskabsarkitektoniske værker, er vi stødt på mange sublime haver og grønne anlæg over det ganske land, som vi betragter som værende af stor betydning, men som alligevel ikke lige har de helt særlige egenskaber og kvaliteter, der skal til, for at komme igennem det nåleøje, der fører til den liga. Det er kun de bygninger og de haver, der kan fremvise den bedste arkitektur og den mest interessante have- og kulturhistorie eller har en hel særlig national betydning, der slipper igennem.

I Landsforeningen har vi haft den store glæde at kunne få fredet nogle af de ypperste eksempler på Danmarks enestående havekunst. Det er ikke mange haver og anlæg, der opfylder de skrappe betingelser, og af gruppen selvstændige landskabsarkitektoniske værker, et begreb, der blev indført i bygningsfredningsloven i 2010, er der indtil i dag kun fredet seks: Vor Frue kirkeplads i Kalundborg, Vitus Berings Park i Horsens, Blomsterterrasserne i Tivoli, De geometriske Haver i Herning, Vestbad i Brøndby og Rødovre Kommuner og Frederiksberg Allé. Seks vidt forskellige, vigtige og uundværlige steder. Der findes flere, og de vil løbende komme til behandling, efterhånden som ressourcerne er til stede.

Haver der ikke kan fredes

Det er ikke kun de fredede haver, som udgør en væsentlig del af vor kulturarv, det er også de mange forskellige kategorier af haver over det ganske land, der har betydning for vores forståelse og indsigt i havekunstens historie, i vores kultur- og lokalhistorie, og som en vigtig del af vores kulturarv giver de os glæde og inspiration i hverdagen. Sådanne haver er vigtige og betydningsfulde, og dem vil vi gerne trække frem i lyset.
Der findes ikke lovhjemmel til at bevare disse haver, og det vides i skrivende stund heller ikke nøjagtigt, hvor i landet de findes, men de er overalt, det ved vi. For øjeblikket ser vi ingen mulighed for at få landets kommuner, museer eller staten til at indgå som part i sagen. Derfor vil Landsforeningen ved hjælp af fondsmidler løfte denne sag. Vi forestiller os, at de udvalgte og betydningsfulde haver bliver listet i Landsforeningens regi, og at denne udvælgelse vil blive set som en værdifuld og bevarende indsats for kulturarven og for Danmarks havekunst. Hvorvidt der vil blive tildelt haveejeren en plakette, er endnu ikke afgjort, men en dokumentation af havens særlige kvaliteter og egenskaber vil blive givet til ejeren, som samtidig vil blive opmuntret til at pleje haven, så den kan udvikle sig i overensstemmelse med de oprindelige intentioner. Landsforeningen vil i forbindelse med arkitekturens dag den 1. oktober 2018 stå for formidlingen af Betydningsfulde Haver.

Hvordan kan haver være betydningsfulde?

At være betydningsfuld er ifølge Den Danske Ordbog synonym med at være vigtig, altså være vigtig for nogen eller noget, eller af stor betydning; indflydelsesrig, signifikant. Det vil i nogen grad være en subjektiv vurdering, hvilke haver der kan betragtes som særlig vigtige og betydningsfulde. For den enkelte haveejer er ens egen have naturligvis af særlig betydning, men set i et større perspektiv skal de betydningsfulde haver have almene og kunstneriske kvaliteter, der kan være til glæde og inspiration for de fleste. Derfor skal de betydningsfulde haver, der medtages i listen, vurderes i forhold til en række forskellige kriterier, som vil blive beskrevet i et andet afsnit. De betydningsfulde haver vil også blive inddelt i forskellige kategorier, og disse kategorier vil også blive beskrevet i det følgende.

De fleste haver er kendte og mere eller mindre synlige og bliver flittigt brugt, andre lever mere i det stille, nogle er privatejede, og andre er offentlige. Der er haver, som er gamle med tydelige og fine spor af deres historie og det lange liv, de har levet, og der er ganske nye haver, hvor det funktionelle og æstetiske går op i en højere enhed. Mangfoldigheden og variationen er uendelig, og der er ikke to, der er ens. De er hver især en kilde til glæde, inspiration og forundring, når de besøges eller granskes nøjere. Men der er nogle, som har større betydning end andre, og dokumentationen for deres betydning vil nøje blive vurderet i henhold til de kriterier og kategorier, de følgende artikler vil belyse.

Bygningsfredning eller naturfredning

I dag – 100 år efter den første bygningsfredningslov trådte i kraft, er der i henhold til bygningsfredningsloven cirka 50 fredede haver, cirka 190 fredede gårdspladser, gårdsrum eller belægninger, cirka 20 fredede parker og offentlige anlæg og cirka 15 fredede træer eller hække, som er i direkte tilknytning til en fredet bygning.

Det var først med lov af 23. maj 1979 om bygningsfredning, at der – blandt mange andre tilføjelser – i kapitel 2, § 3, stk. 2, kom denne: ”I det omfang, en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne omgivelser.”

I 1917 vedtog Rigsdagen den første lov om naturfredning i Danmark, og indtil i dag er der fredet cirka 25 haver og parker, hvoraf hovedparten er herregårdshaver og kongelige slotshaver, men der er også enkelte byparker og præstegårdshaver eller dele af herregårdshaverne som alleer, hække, statuer og store træer etc., der blev naturfredede. Havearkitekturen blev altså fredet som natur, fordi der ikke var andre muligheder, men man fredede faktisk noget, uden at vide hvad det var, og man vidste ikke hvordan, man skulle pleje det for at bevare det.

Hvorvidt en fredning skal ske efter bygningsfredningsloven eller naturbeskyttelsesloven, må træffes efter en konkret vurdering. Bygningsfredningslovens formål er at værne landets bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi. Bygninger og landskabsarkitektoniske værker med disse værdier kan fredes.

Naturbeskyttelseslovens formål er at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevaring af dyre- og plantelivet. Haverne ved Rosenborg, Frederiksberg Slot, Frederiksborg og mange andre slotte og herregårde må siges at have et større indhold af havearkitektur og kulturhistorie end af natur og bør derfor fredes som tilføjelser til de fredede bygninger og som en del af helheden. Begge lovkomplekser har til formål at værne om, hvad der er af unik værdi i vore omgivelser. De supplerer hinanden, overlapper undertiden, men kan ikke erstatte hinanden.

Forvaltningen af de to loves formål er vidt forskellig. Sagsbehandlingen efter de to love kræver indsigt, og den har i begge tilfælde brug for vejledning og opfølgning på den fremtidige pleje og bevaring. Vil vi bevare noget, der gror, vil en handlingsplan, der beskriver metoden, der skal anvendes for at opnå det ønskede udtryk, altid være et uundværligt redskab.

Litteratur

Hele samfundets eje. Bygningsfredning i 100 år, udgivet af Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring, Syddansk
Universitetsforlag 2018; Annemarie Lund: Guide til dansk havekunst år 1000-1996, Arkitektens Forlag 1997.

Artiklen er første gang udgivet i bladet By & Land 119 juni 2018, skrevet Af Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekt, daværende formand for Have- og Landskabsudvalget

HVAD GØR EN HAVE BETYDNINGSFULD?

Haven kan være en indhegnet grund rundt om huset, hvor hækken eller plankeværket markerer grænsen mod nabogrunden – det er ordets egentlige betydning: en indhegning, men som oftest er der mere på spil. Arbejdet med haven kan være tidskrævende og ”nytteløst”, men alt det praktiske kan give stor tilfredsstillelse, og haven kan være med til at berige vores liv med mange smukke oplevelser.

De betydningsfulde haver kan have mange forskellige udtryk og behøver ikke nødvendigvis at være stor havekunst udformet i en bestemt historisk stil, men de er skabt med hensyntagen til stedets særlige forudsætninger og besidder stor herlighedsværdi. Hvad enten det er en park eller en mere ydmyg bondehave, en familiehave, hvor leg og fællesskab er af den største betydning, eller det er planteelskerens have, hvor forskelligartethed og mangfoldighed er en særlig eftertragtet kvalitet, så er haverne formet i en bestemt kulturel sammenhæng i overensstemmelse med en fremherskende smag.

Engelske forbilleder

I England har der været en lang og vedholdende debat om den ”naturlige” versus den ”formelle” have, og de mod sætninger har næsten overskygget en langt mere væsentlig debat om, hvad vi vil med en have, og hvordan vi bruger den. Og naturligvis er der mange forskellige opfattelser af, hvad der er hensigtsmæssigt eller smukt, så derfor skal begrebet ”betydningsfulde haver” afspejle den mangfoldighed uden at være begrænset af ”god smag” el ler vedtagne konventioner.

I begyndelsen af 1900-tallet fik især den fremragende landskabsarkitekt G.N. Brandt (1878-1945) stor betydning ved at skabe en nytolkning af havens indretning gennem sit praktiske arbejde og sin undervisning som lektor på Kunstakademiet.
Brandt var uddannet gartner og arbejdede i en år række i udlandet, hvor han blev bekendt med de internationale tendenser og i særdeleshed med den engelske Arts and Crafts-bevægelse, der fik stor betydning i Danmark. Blandt andre havde gartneren William Robinson i 1870 udfordret den etablerede havetradition med bogen The Wild Garden, hvor han præsenterede et overbevisende alternativ til den gængse stive og regulerede stil ved at plædere for en mere enkel og ”naturlig” indretning og beplantning. G.N. Brandts egen have på Ørnekulsvej i Ordrup er et fint eksempel på virkeliggørelsen af de ideer ved at opdele haven i adskilte ”rum” med forskellig karak ter og beplantning, og hvor det var muligt helt ugeneret at gå i pyjamas hele dage eller solbade (se eksemplet med præsentation af G.N. Brandts egen have side 22).

C.Th. Sørensen (1893-1979), der i en periode var an sat på tegnestuen hos Brandt, var inspireret af det moderne gennembrud i 1930’erne og blev sin tids mest betydende have- og landskabsarkitekt. I løbet af sit alsidige arbejde gennemførte han mere end to tusinde projekter, store som små, der blev anlagt i meget varierede former frigjort fra bestemte stereotypiske opfattelser, og ofte med stor opmærksomhed på at forbedre de sociale vilkår i udviklingen af det danske velfærdssamfund.

Utypiske haver

Allerede i 1931 havde han i bogen Parkpolitik i Sogn og Købstad præsenteret tanker om anlæg af udearealer, der kunne forbedre børns legemuligheder, og han virkeliggjorde ideen om skrammellegepladsen, der første gang blev udført i 1943 ved Emdrup Banke (bygherre: Arbejdernes Andelsboligselskab), hvor børnene fik mulighed for at udfolde sig og skabe deres egne projekter. Og i 1966 udgav han den populære bog 39 haveplaner – utypiske haver til et typehus med inspiration til, hvordan den helt almindelige husejer kunne skabe sin egen betydningsfulde have ud fra egne ønsker og behov. Bogen blev nyudgivet i 1984 i samarbejde med De danske Haveselskaber med forord af Sven-Ingvar Andersson, og anbefales på det varmeste.

De utypiske haver viser eksempler på en udogmatisk nytænkning, men henter inspiration fra historiske haver, og illustrerer på en meget enkel måde, hvordan visionerne kan blive til virkelighed, efterhånden som haven ”vokser til” og får karakter.

Arkitekten Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) er ofte citeret for at omtale haven som ”det langsomme skue spil”, og ingen har som landskabsarkitekten Sven-Ingvar Andersson (1927-2007) dyrket den idé og virkeliggjort drømmene i sin egen have, hvor livets forgængelighed blev et særligt tema. Hans berømte have i Skåne anskueliggør dermed et af problemerne ved at udvælge særlig betydningsfulde haver, fordi alt levende udvikles og forandres over tid, og det hele tiden er nødvendigt at pleje og passe haven.

Havens langsomme forfald kan være smukt ligesom mennesker, der ældes med naturlig værdighed, men hvis haven ikke bliver vedligeholdt, bliver det ultimative resultat uomgængeligt til vild natur.

Omsorg for haverne

Langt de fleste private haver bliver bevaret, fordi der er entusiastiske haveejere, der værdsætter deres haver og gør et stort arbejde for at passe og pleje dem, medens de offentlige haver og parker bliver vedligeholdt, fordi de har stor rekreativ værdi eller betydning for stedets historie og identitet. Og en have kan være betydningsfuld, uanset om den bliver bevaret i overensstemmelse med den oprindelige historiske autenticitet, eller den bliver ændret og fornyet, når nye ønsker og behov opstår.

Som beskrevet i den følgende artikel vil Landsforeningen gerne medvirke til at øge kendskabet og interessen for betydningsfulde haver. De haver, der medtages i listen, skal vurderes i forhold til en række forskellige kriterier, som kan hjælpe med at forklare og begrunde havens særlige kvalitet: 1) Alder og historie, herunder havens arkitektur, stil og æstetiske kvaliteter samt dokumentation for dens tilblivelse. 2) Beliggenhed og samhørighed med omgivelser – bygninger og landskab. 3) Havens ånd og poesi – den oprindelige idé og udtryk er endnu til stede og kan opleves som noget unikt. 4) Plantevalg i relation til havens historie, beliggenhed, natur og arkitektur. 5) Eventuel betydning for lokalsamfundet og for bevaring af kulturarven.

Fire væsentlige bøger om betydningsfulde haver: Christian Elling: Den romantiske Have, Gyldendal 1942, genudgivelse i 1979; C.Th. Sørensen: Utypiske haver til et typehus – 39 haveplaner, genudgivelse på Christian Ejlers’ Forlag 1997; Malene Hauxner: Fantasiens have, Arkitektens Forlag 1993; Sven-Ingvar Andersson: Breve fra min Have, Forlaget Vand kunsten 2009.

Af Flemming Aalund, arkitekt maa, medlem af Have- og Landskabsudvalget.

KATEGORISERING AF BETYDNINGSFULDE HAVER

Betydningsfulde haver kan være mange ting. Derfor er det rart, ja, nødvendigt, at der foretages en nærmere en specifikation af disse haver, alt efter deres formål og beskaffenhed. Det følgende er vores bud på det.

I det dyrkede landbrugslandskab møder vi enghaver, gedehaver og frugthaver m.m. Disse var afgrænsede jord[1]stykker, som indgik i den mosaik, der blev tegnet af den bredspektrede, landbrugsmæssige drift, som i dag kun sjældent kan opleves. Havebegrebet var knyttet til nytteværdien af et jordstykke og tog udgangspunkt i stedets muligheder og jordbrugets behov. Det var nyttehaver.

Haver ved gårde og huse var noget helt andet. For bondehaver, præstegårdshaver og herregårdshaver var relationen til bygningerne centralt. Der var plads til det lystbetonede – til æstetiske oplevelser og nydelse, dyrkning af blomster og grønt til bordet. Haverne fra 1700-tallet og frem viste, at man havde overskud.

I de ældste bydele i byerne udviklede havekulturen sig i forbindelse med købmandsgårde og byhuse. Torve og pladser var mellemrum, der gav mulighed for spontan anvendelse. Trærækker langs veje tegnede strukturerne i byen op, og kirkegårde muliggjorde den stille eftertænksomhed eller den lille pause i hverdagen, med træer som et væsentligt element.

Senere, da byerne bredte sig udenfor de gamle bykerner, blev der mulighed for at forfine og differentiere de grønne arealer. I første omgang blev der i 1900-tallets begyndelse anlagt lystanlæg, mindeparker og byparker til fælles glæde for byernes borgere. Anlæg til aktiv sportsudøvelse kom til fra 1930’erne, og i dag er det i høj grad anlæg til brug for sportsfolk og motionister, der prioriteres i forbindelse med byudvikling.

I den sidste del af 1900-tallet er der desuden opstået en bred vifte af grønne anlæg i tilknytning til det moderne samfunds institutioner: tekniske anlæg, trafikanlæg og turistfaciliteter. Mange af disse har et specifikt funktionelt formål, hvor det havekunstneriske kommer i anden række. Nye tider og nye behov fører nye arkitektoniske udtryk med sig. Vi søger og drømmer om naturen på samme måde som i begyndelsen af 1800-tallet, hvor den romantiske have var mode. I dag kan nye former udspringe af den voksende miljøbevidsthed. Bæredygtig håndtering af naturressourcerne er således en vigtig målsætning i dag, som medfører, at lokal afledning af regnvand, stormflodssikring og beskyttelse af dyr og planter præger det kunstneriske udtryk i moderne haver og parkanlæg. Derved suppleres det meget velfriserede udtryk, vi kender fra klassiske have- og parkanlæg, med det naturprægede udtryk i nyere haver og parker, vi ser i dag.

Kategorisering af betydningsfulde haver

I arbejdet med udpegning af betydningsfulde haver i DaNmark har vi fundet det nødvendigt at arbejde med en kategorisering af de anlæg, vi ønsker at inddrage. Ligeledes er det nødvendigt at afgrænse de kategorier, der medtages, fra de kategorier, der efter vores opfattelse falder udenfor begrebet betydningsfulde haver og derfor ikke er med.

Vi ønsker at fokusere på det havekunstneriske. Derfor er de anlæg, hvor det funktionelle eller tekniske har været dominerende for valg af form, ikke medtaget.

samtidigt har vi ønsket at fremhæve de haver, der ikke umiddelbart har haft så stor bevågenhed i de senere år. Derfor undlader vi slots- og herregårdshaverne, idet disse er beskrevet i forbindelse med nyere tids store genopretnings- og fornyelsesprojekter. Men det betyder naturligvis ikke, at disse haver ikke er overordentligt væsentlige bidrag til den samlede fortælling om de historiske og nutidige havers betydning i vores kultur og hører med i den samlede redegørelse for betydningsfulde haver, der på sigt er målet.

De betydningsfulde haver adskiller sig som helhed i vores optik fra haver, der kan fredes eller allerede er det. Betydningsfulde haver indeholder elementer af havekunstnerisk betydning, som ønskes fremhævet og bevaret, også uden at helheden måske kan begrunde en fredning. Haver, der er fredede, medtages derfor ikke, idet selve fredningen må tages som udtryk for havens betydning. Haver, der medtages som betydningsfulde haver, kan dog eventuelt senere fredes.

I et forsøg på at skabe overblik er der også tidligere arbejdet med kategorisering af haver og grønne anlæg. Vi har ladet os inspirere af tidligere arbejder, som har haft samme formål, nemlig at danne et slags skelet, der kan bidrage til at skabe overblik over have- og landskabskulturen i Danmark. I 1990’erne blev der i et temanummer af tidsskriftet Landskab 1993/5-6 opstillet kategorier i forbindelse med en kortlægning af bevaringsværdige haver i Danmark. Arbejdet var inspireret af Firenze Chartret fra 1982 og omfattede en bred vifte af haver, hvor både de ydmyge steder og de storslåede anlæg kunne finde plads. I det indledende afsnit i Guide til dansk havekunst, Arkitektens Forlag 1997, præsenteres forskellige typer haver og grønne anlæg og deres opståen i historisk perspektiv.

I det aktuelle arbejde fokuserer vi på haver med et kulturelt og havekunstnerisk indhold. Vi vil gerne sikre bredden i de kulturhistoriske haveoplevelser og fremhæve det historiske udtryk. Men vi finder det desuden meget væsentligt at pege på nutidens anlæg, det vil sige nye typer anlæg med fokus på natur, landskab og bæredygtig udvikling. Disse kan være mindre anlæg i byen eller større landskaber, hvor bæredygtig håndtering af naturressourcerne er udgangspunkt for form og udtryk.

På baggrund af ovenstående mener vi, at de betydningsfulde haver og parker i Danmark, som vi i første om gang vil fokusere på, kan beskrives ved brug af følgende kategorier:

  1. Bondehaver, præstegårdshaver og landstedshaver
    2. Byhaver og byparker, mindeparker og lysthaver
    3. Boligernes private haver og fællesanlæg
    4. Institutionshaver og museumshaver
    5. Kirkegårde og klosterhaver
    6. Fritidshaver, kolonihaver
    7. Historiske monumenter
    8. Økoparker, naturhaver og landskabsparker

Beskrivelse af udvalgte betydningsfulde haver

Vi foreslår, at beskrivelsen af de udvalgte anlæg følger en ensartet systematik. Til beskrivelsen hører derfor en faktaboks med grunddata for hvert af de udvalgte eksempler på betydningsfulde haver.
Faktaboks:
– kategori
– adresse
– årstal for anlæg og omlægning
– landskabsarkitekt
– ejer/bygherre
– størrelse

Selve beskrivelsen af haven omfatter følgende emner:
– karakteristik af havens helhed og elementer
– vurdering af havens betydning
– tilgængelighed
– tilstand og pleje
– supplerende litteraturliste og illustrationer

Denne systematik er søgt fulgt i de eksempler, der gengives i det følgende.

Opfordring til Landsforeningens lokalforeninger

Have- og Landskabsudvalget vil opfordre lokalforeninger og enkeltpersoner til at fremsende forslag til haver, som vurderes at rumme kvaliteter, der lever op til et eller flere af de i dette temahæfte nævnte kriterier. På den måde er det forhåbentlig muligt at få udvidet kendskabet til den store mængde betydningsfulde haver, der findes i alle dele af Danmark, og som repræsenterer en stor mangfoldighed af forskellige haver og anlæg.

Forslagene skal være (vel)begrundede, og i løbet af det næste år vil Have- og Landskabsudvalget udvælge de haver, der bliver medtaget i listen. Det er tanken, at listen med beskrivelse af de enkelte haver skal være tilgængelig på www.byogland.dk, og at der foretages redigering og opdatering af listen en gang om året.

Såfremt der fremsendes beskrivelse af haver med en helt unik betydning, kan det eventuelt vurderes, om haven skal indstilles til fredning.

Af Susanne Guldager, landskabsarkitekt mdl, medlem af Have- og Landskabsudvalget

EKSEMPLER PÅ BETYDNINGSFULDE HAVER

Herunder viser vi ti eksempler på Betydningsfulde Haver udvalgt af Have- og Landskabsudvalget. Disse haver er ikke fredede, men ligger på niveauet derunder. Med eksemplerne har vi forsøgt at vise et repræsentativt udsnit af havetyper fordelt på hele landet, men mange andre eksempler kunne være taget med, så skulle nogen savne en have, er det ikke nødvendigvis, fordi vi ikke anser den for betydningsfuld.

Vi hører gerne fra læsere, som kender til haver af lignende kaliber, så de kan komme med i den landsdækkende oversigt, vi arbejder på. Du kan udfylde formularen nederst på denne side.

AMALIEHAVEN, KØBENHAVN

Kategori: 2, Bypark, mindepar
Adresse: Amalienborg, 1250 København K
Årstal for anlæg og omlægning: Anlagt 1981-1983
Landskabsarkitekt: Jean Delogne
Tilgængelighed: Offentlig adgang

Havens helhed og elementer

Amaliehaven er placeret langs havnekajen ud for Amalienborg symmetri anlagt omkring aksen, der fra Marmorkirken løber over slotspladsen til havnen.

Havens stramme geometriske udformning i struktur og beskæring af planter er ikke alene styret af aksen, markeret af det store brusende springvand i havens midte, men også af hensyn til privatlivets fred i Amalienborgs palæer. Via en stram opdeling i to lukkede haverum symmetrisk placeret omkring springvandet afskærmet fra den befærdede Toldbodgade af opstigende plateauer, hvorfra udsigten over havnen kan nydes, lykkedes det den belgiske havearkitekt Jean Delogne at skabe en have, der imødekommer behovet for gennemstrømning af store menneskemængder og zoner til hvile afskærmet fra vejens larm og havnens vind uden at genere privatlivets fred i de kongelige palæer.

Stramt styrede former

Amaliehaven har siden anlæggelsen kun undergået mindre ændringer. Haven besidder derfor endnu i dag et særegent og bemærkelsesværdigt samspil mellem de stramt styrede former i bevægelsesmønstre, symmetri og kubisk klippede hækpartier, og et nærmest anarkistisk vildskab i frodighed og uorden i havens øvrige beplantning. Netop denne samspil mellem referencer til barokarkitekturens formsprog og havekunst – i form af de stramme former, belægningen i de lukkede haverum der mimer belægningen på slotspladsen og de tydelige brug af symmetri – og den uhøjtidelige leg med og vildskaben i plantevalget, afspejler den postmoderne tidsånd som haven er skabt i og som prægede arkitekturen og moden omkring 1980.
Som tidsbillede og haverum besidder Amaliehaven med andre ord nogle helt særlige kvaliteter og en egenartet stiv charme, som tilfører haven den særlige ånd og poesi.

Litteratur: Jesper Munk Andersen: Amaliehaven – den moderne have i barokkens ånd, i By & Land september 2016, nr. 112

BALDERSBÆK HAVE OG LYSTANLÆG, HOVBORG

Kategori: 1, landstedshaver.
Adresse: Baldersbækvej 33, 6682 Hovborg.
Årstal for anlæg: Villa, have og lystanlæg opført 1910. Have og lystanlæg restaureret i 2010.
Landskabsarkitekt: E. Erstad Jørgensen; Kirsten Lund-Andersen.
Ejer: Holger Petersens Fond.
Areal: 35.000 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang til lystanlægget og haven med ”Den lumske dreng”. Områder tæt på villaen og baghaven er private.

I slutningen af 1800-tallet erhvervede velhavende danskere jord på heden og opdyrkede plantager. Baldersbæk blev erhvervet af grosserer Holger Petersen fra København. Holger Petersen var interesseret i at støtte opdyrkningen af den danske hede og anlagde Baldersbæk plantage. I 1910 opførtes villaen tegnet af arkitekterne Bernhard og Valdemar Ingemann i et meget smukt naturområde, hvor havearkitekt E. Erstad Jørgen sen omformede landskabet til et lystanlæg med opstem mede søer, stier, hytter, statuer og springvand. Bag ved Villa Baldersbæk anlagde han en mindre parterrehave i t dens formelle og symmetriske havestil. Billedhuggeren Anders Bundgaard udførte de mange statuer, og i samarbejde med Holger Petersen og E. Erstad Jørgensen blev det lille anlæg med springvandet ”Den lumske dreng ” skabt. Holger Petersen holdt af at more sig selv og sine mange gæster, og når man går på trappen til skulpturen, sprøjter den vand på den gående. Landskabet omkring Baldersbæk blev restaureret i 2010. En gruppe lokale folk med historiker Holger Grumme Nielsen i spidsen tog i et frivilligt samarbejde med ejeren initiativ til at retablere anlægget. Udgifterne blev klaret ved hjælp af Foreningen til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de dan ske skove, der var blevet oprettet i Grindsted i januar 2011; foreningens mange fondsansøgninger gjorde det muligt at gennemføre restaurering af stedets bærende værdier. Baldersbæk er et meget smukt sted og har stor betydning for lokalområdet som historisk og kulturelt vartegn. Se nærmere på www.baldersbæk.dk.
Litteratir: Jørgsen Henneke: Guld og grønne skove. Københavnerplantagerne i Jylland. Forlaget Rhodos 2011.

EGEKIRKEGÅRDEN, HOLSTEBRO

Kategori 5: Kirkegårde. Klosterhaver
Adresse: Holstebro Kirkegårde, Egekirkegården, Viborgvej, Holstebro
Årstal for anlæg: 1975, indviet 1976 med eget kapel og krematorium.
Landskabsarkitekt: C. Walbjørn Christensen, kirkegårdsinspektør 1936-1976.
Ejer/bygherre: Holstebro kirkegårde, kirkegårdsbestyrelsen
Størrelse: 6,4 ha.

Egekirkegården er karakteriseret ved sin beliggenhed på gammel hedejord, som nabo til en af de kommunale plantager fra slutningen af 1800-tallet. Stenene fra de tidligere marker er blevet brugt til gærder mod syd og vest, der suppleret med skovfyr danner en smuk grøn ramme.

En hovedadgangsvej fører rundt langs anlæggets randbeplantning. Adgangsvejen suppleres med stier, der giver adgang til de mange forskelligt udformede gravrum, der er karakteristiske for Egekirkegården. Der er gravrum til kiste- og urnegrave, som er stramt rumligt organiseret, mellem klippede hække af Thuja og Taks og der er græsarealer med anonyme grave og grave med mindeplader, der ligger fladt i græsset. I et hjørne er der for nogle år siden indpasset en begravelsesplads for muslimer, der i modsætning til den kristne tradition er orienteret mod Mekka og ikke øst-vest.

Kirkegården hedder ikke Egekirkegården for ingenting. Karaktertræet i hele anlægget er stilkeg. Disse træer sikrer helhedsoplevelsen og danner smukke løvtag, der kaster skygger over gravstederne og forøger den stemningsfulde oplevelse i de smukke rum. I nogle gravrum er egetræerne suppleret med andre karaktertræer. Eksempelvis prydæbler, japanske ahorn og kirsebær. Sløjfede gravsteder holdes frodigt grønne med f.eks. Hosta, Echinacea, og prydgræsser i mange varianter.

Mellem hovedadgangsvejen og randplantningen mod øst findes en speciel ’hedeafdeling’, inspireret af den jyske hede med lyng, tyttebær, fyr og enebær. Senest er ’engen’ kommet til med den vilde engs flora af græsser og blomstrende urter. Begge disse nye tiltag er udtryk for et ønske om at udvikle kirkegården, som et anlæg hvor forskellige naturtyper sikrer biodiversitet og bidrager til den store variation, der er en af egekirkegårdens bærende kvaliteter.

Indkørslen fra Viborgvej fører frem til parkeringspladsen, som afgrænses smukt og karakterfuldt af klippede fyr. Tilgængeligheden herfra til de enkelte gravrum er god og stierne fint vedligeholdt og handicapvenlige.
Egekirkegården er værd at fremhæve som et meget smukt eksempel på et kirkegårdsanlæg, der fremstår, som et resultat af stor gartnerisk kunnen, vedholdenhed og evner til at tænke nyt. Dette kommer til udtryk både i det plantetvalg, der fra starten har båret anlægget, men også i forhold til forandringer, nyanlæg og pleje.

Supplerende litteratur:
Holstebro kirkegårde – en kulturhistorisk guide af Esben Graugaard og Aksel Stigaard. 2013.
Holstebro- hvornår skete det? Kristian Bjerregaard. Holstebro Museum1999.

 

FARUMGÅRD HAVE, FARUM

Farumgård Have, en betydningsfuld have

Kategori: 1, landstedshave og 2, lysthave
Adresse: Søvej 8, 3520 Farum
Årstal for anlæg og omlægning: Anlagt første halvdel af 1700-tallet, rekonstrueret 1910’erne
Landskabsarkitekt: Ukendst
Ejer: 
Areal:
Tilgængelighed: 

Havens helhed og elementer

Farumgård er placeret på toppen af en lav skrænt på nordsiden af Farum Sø. To haverum føjer sig til den trefløjede symmetriske hovedbygning og tilsammen udgør de tre dele det samlede anlæg struktureret efter en gennemgående akse. Mod syd, mellem hovedbygning og sø, findes det ene haverum med spor efter elegante terrasseringer, der vidner om, at skrænten tidligere var stramt kultiveret. Anlæggets gennemgående akse trækkes i det større, rektangulære og stødt stigende nordlige haverum op til et øverste plateau, hvorfra en smuk udsigt over hovedbygningen og den bagvedliggende sø kan nydes.

Barokke idealer

Haven ved Farumgård er endnu struktureret efter de barokke idealer, som gården blev skabt over i første halvdel af 1700-tallet og som siden er fastholdt trods skiftende tiders haveidealer og brug. Den gennemgående akse og en række frugttræer i det nordlige haverum er således endnu samstemmende med de tidligste historiske oplysninger om haven, hvor pryd og nytte blev vævet sammen understøttende Farumgårds funktion som lystanlæg.

Ny fortolkning

Skriftlige kilder og bevarede spor var styrende for den nyfortolkning af særligt den nordlige have ved Farumgård, som i 1910’erne blev iværksat. Her blev haven strammet op, så det i dag fremstår som en nybarok prydhave i tråd med de oprindelige idealer for anlægget. Nærmest hovedbygningen er udlagt et plant græsparti, delt af aksen flankeret af bede og en tværgående grussti med et nyere springvand i skæringen. Sammen med trappepartiet op af stigningen mod nord samler springvand og stier anlægget og gør Farumgård til en helstøbt helhed med spor efter århundreders brug og normer med respekt for havens grundtanke.

Litteratur: Jesper Munk Andersen: Farumgård – et lystfyldt kulturmiljø ved Farum Sø, i By & Land september 2021, nr. 122

FORSTBOTANISK HAVE, CHARLOTTENLUND

 

Kategori: 8, Landskabspark
Adresse: Bregnegårdsvej 2, 2920 Charlottenlund
Årstal for anlæg og omlægning: Anlæg som arboret: 1838. Omlægning til park/skov 2009. Anden Biodiversitetsskov 2016. 1799 anlagdes et mindre arboret (”Viborgs arboret”) i Charlottenlund Skovs nordøstlige hjørne til brug for undervisningen i forstbotanik ved Københavns og Kiels universiteter. I 1832 blev undervisningen samlet i København, og behovet for en større forsknings- og studiehave førte til oprettelsen af Forstbotanisk Have (”Forsthaven”) i 1838 i skovens sydvestlige hjørne.
Landskabsarkitekt: Haven blev udformet af en universitetskommission bestående af bl.a. professor i botanik J.F. Schouw og plantageinspektør A.G. Schæffer, Hørsholm. Kommissionen stod også for dens tilplantning og drift.
Ejer: Ved oprettelsen hørte både planter og jord under Rentekammeret. I 1869 blev jorden tillagt Jægersborg skovdistrikt, mens planterne blev Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles ansvar. I 2007 blev KVL fusioneret med Københavns Universitet, som overtog planterne, men allerede i 2008 valgte KU af økonomiske grunde at overdrage dem til Skovdistriktet/Naturstyrelsen.
Areal: Haven var oprindelig på 4 ha, men flere ekspropriationer til stat (jernbane) og kommune (vej) i perioden 1895-1934 reducerede den til de nuværende 3,5 ha.
Tilgængelighed: 

Havens helhed og elementer

Haven blev anlagt som en romantisk landskabshave med slyngede stier og græsflader mellem store plantegrupper.

De mange blomstrende buske og træer (40 troldnødhybrider, ca. 650 rododendron, Magnolier, Tulipantræ, Duetræ, Trompetkrone og Kejsertræ) sørger for farver i haven året rundt.

De ca. 600 arter og varieteter, der kommer fra alle verdensdele, er fordelt på ca. 2500 nåletræer, løvtræer og buske, mange af dem gamle og sjældne (se Dansk Træregister). Den varierede bundflora gavner både træbestanden og biodiversiteten, og haven har et rigt fugleliv.

Tilgængelighed, tilstand og pleje

Haven er offentlig tilgængelig og ligger lige ved Charlottenlund station. Den har mange besøgende og er et yndet udflugtsmål for børnehaver og skoleklasser. Den er publikums- og handicapvenlig med velholdte stier og bænke. Foreningen Forstbotanisk Haves Venner arrangerer årligt flere velbesøgte rundvisninger. Desuden bistår foreningen Naturstyrelsen med vedligeholdelsen.

Plantebestanden er desværre præget af mange års ekstensiv pleje. Mange rododendron og andre buske bliver kvalt af brombær og hindbær, og Japansk pileurt breder sig hastigt.

Vurdering af havens betydning

Fra begyndelsen var Forsthavens vigtigste formål ”at dyrke flest muligt af de træer- og buskarter, der kan trives på friland hos os, .. således at man kan få et indtryk af vækst, udvikling og hårdførhed” ((3) s. 6). Haven har dermed haft stor betydning for de danske planteskoler, parker og privathaver og ikke mindst for skovbruget. Havens forstander 1936-70, Dr. agr. Carl Syrach-Larsen, har haft stor indflydelse på skovforædlingen, i Danmark såvel som internationalt. Desuden har utallige forststuderende fået deres praktiske uddannelse her.

Et af de vigtigste dokumenter i Forsthavens historie er en skrivelse af 29. nov. 1863 fra Finansministeriet, Det hedder heri, at man anser det for ”højst ønskeligt, at det skønne anlæg også fremtidig bevares og videreudvikles, ikke alene med henblik på skovbrugets interesser, men også på havebrugets.” Ordene er i høj grad aktuelle i dag!

Haven er indsendt af venneforeningen, april 2020

G.N. BRANDTS HAVE, GENTOFTE

Kategori: 3, privat have.
Adresse: Ørnekulsvej 3, Gentofte.
Årstal: Anlagt i slutningen af 1920’erne.
Landskabsarkitekt: Gudmund Nyeland Brandt.
Ejer: Gentofte Kommune.
Areal: Ca. 2.500 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang.

Haven er oprindelig anlagt i slutningen af 1920’erne af Gudmund Nyeland Brandt (1878-1945) som privat have i tilknytning til embedsboligen som stads- og kommunegartner i Gentofte kommune. G.N. Brandt var samtidens mest indflydelsesrige have- og landskabsarkitekt. Som foregangsmand for en begyndende modernisme i begyndelsen af 1900-tallet, blev hans visioner videreført af C. Th. Sørensen.

Haven er stærkt inspireret af den engelske Arts- and Craft-bevægelse, der blev påbegyndt med oprettelse af SPAB, Society for the Protection of Ancient Buildings, i 1877. Foreningen blev stiftet af flere prominente arkitekter og havearkitekter, der fik stor indflydelse på samtidens bygnings- og havekultur i England og Europa. Brandt var uddannet gartner og arbejdede i en årrække i udlandet, hvor han blev bekendt med de internationale tendenser, som han var inspireret af i sit eget arbejde. Som stadsgartner i Gentofte Kommune fik han embedsbolig, hvor han anlagde sin egen have over en årrække i slutningen af 1920’erne.

Det er en grundlæggende ide, at haven er opdelt i fem forskellige haverum med hver sin særlige karakter og funktion, der bliver markeret af formklippede hække: adgangshaven, græshaven, forhaven med terrasse i direkte tilknytning til villaen, opholdshaven, grøftehaven, skovhaven og filosofgangen.

Villaen blev nedrevet i 1967, og haven er efterfølgende bevaret som et offentligt anlæg med fri adgang. Pleje og vedligehold varetages af Gentofte Kommune, Park og Vej, i samarbejde med den private støtteforening G. N. Brandts Haves Venner.

Litteratur:
Annemarie Lund: Guide til dansk havekunst år 1000-2000, Arkitektens Forlag; 2000. Lulu Salto Stephensen: Tradition og Fornyelse i dansk havekunst: G.N. Brandt og de første årtier af 1900-tallet, Forlaget Franginani, 1993 (engelsk udgave: Garden Design in Denmark, Packard Publ., 2007); Malene Hauxner: Fantasiens Have, Arkitektens Forlag, 1993.

HERREGÅRDSHAVEN OG FOLKEPARKEN PÅ MUSEET SØNDERSKOV, BRØRUP

Kategori: 6, fritidshave.
Adresse: Sønderskovgårdsvej 2, 6650 Brørup.
Årstal: 1993 og frem.
Landskabsarkitekt: Sønderskov Museum.
Ejer: Vejen Kommune.
Areal: Ca. 2.600 m2.
Tilgængelighed: Offentlig.

I begyndelsen af 1990’erne blev Sønderskov Museum etableret i den gamle hovedbygning på herregården Sønderskov. Samtidig blev Sønderskov Folkehave anlagt med inspiration fra barokhaven. Haven blev anlagt i barokhavens symmetriske formsprog med mange små dyrkningsparceller på hver side af en hovedsti. Dyrkningsparcellerne var omgivet af lave buksbomhække.

Siden begyndelsen har haven været holdt vedlige af frivillige ildsjæle, som hver især dyrker en af de små parceller. Her dyrkes grøntsager, som de frivillige kan høste, og museets restaurant Herregårdskælderen høster også friske urter og grøntsager til køkkenet. Hele området fremtræder velholdt, frodigt og inspirerende.

Haven og stedet har stor betydning for hele egnen omkring herregården Sønderskov, for udover at der dyrkes grøntsager, dyrkes der også fællesskab og socialt samvær.

Når man besøger Sønderskov Folkehave, er det meget nærliggende også at kigge på herregårdshaven med plæner, hække og voldgrave. Her står borde og bænke, hvor man er velkommen til at spise sin medbragte madpakke.

Det må her bemærkes, at Museet på Sønderskov ejer Nordeuropas største samling af barokke havevaser. De er fundet ved en arkæologisk udgravning på Sønderskov selv. Man kan derfor se nogle af disse krukker udstillet lige foran den have, hvor de har stået oprindeligt.

Endvidere er der Hjortehaven, der er lig med skovparten syd for herregården: Sønderskov, som simpelt hen har givet navn til herregården. Her stod tidligere gamle træer. Men det meste væltede i stormen i 1999, og man kan nu se en skov i genvækst, med 5-10 m høje træer. Gennem arealet er der åbnet stier. Her løber også kildevand ud fra bakkerne. I vådt vejr er det altid en god idé at medbringe fornuftigt fodtøj.

MINDEPARKEN I HERNING

Kategori: 2, bypark, mindepark.
Adresse: Parkvej, Kaj Munksvej, Herning.
Årstal for anlæg og omlægning: plan fra 1947, indviet 1954, de sekskantede blomsterhaver omlagt i 1990’erne.
Landskabsarkitekt: Parken i sin helhed er tegnet af landskabsarkitekt Georg Boye. Omlægning efter tegnin ger af Agnete Muusfeldt og Gunver Vestergaard.
Ejer: Herning Kommune. – Areal: Ca. 23.000 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang.

Mindeparken er karakteristisk ved sin krumme form, smallest ved kirken i vest, hvorfra arealet udvider sig først med den del af anlægget, der har givet parken navn: Mindeanlægget for besættelsen 1940-1945. Denne del af parken er formet med en skyggefuld forgård nærmest kirken og en rektangulær lysning i en åben egelund med mange blomsterløg. En skulptur af Eigil Vedel i anlæggets aske samler denne del af parken, der udstråler ro og skønhed.

Det store parkrum længst mod øst er beregnet til aktiv brug og oplevelser. Der er legeplads og en større græsflade til fri udfoldelse. Disse elementer er karakteristiske i et moderne parkanlæg fra midten af 1900-tallet, hvor muligheder for fysisk udfoldelse var blevet et vigtigt tilbud til byernes borgere.

De seks blomsterhaver, indenfor hver deres sekskantede ramme af høje avnbøghække, er indrettet som tema haver og bærer navnene azaleahaven, astershaven, højsommerhaven etc. I disse rum veksler lys og skygge, og planternes former og farver komme til udtryk og kan nydes i de fredfyldte omgivelser.

Mindeparken er et helstøbt, varieret og typisk udtryk for en moderne bypark.

Parken er offentligt tilgængelig og ejes og drives af Herning kommune. Fornyelsen af de seks sekskantede blomsterhaver fra 1990’erne og den kontinuerlige, omhyggelige pleje af helheden vidner om, at parken prioriteres som et vigtigt anlæg i byen med mulighed for ro, nydelse, refleksion, leg og fri udfoldelse.

Litteratur: Tidsskriftet Landskab årgang: 3/95; Danmarks Havekunst III: Annemarie Lund 2002; Herning Kommunes par ker. Herning Kommune. Herning 2000. 71 side

MOSEBY PRÆSEGÅRDSHAVE, MOSEBY

Moseby Præstegård, fotograf Malene Korsgaard Lauritsen

Kategori: 1, præstegårdshaver.
Adresse: Præstegårdshave til Moseby præstegård, Hesnæsvej 56, 4871 Horbelev.
Landskabsarkitekt: Sognets præst C. H. Biering i 1770’erne og præsten J. H. Schmidt i 1830’erne.
Ejer: Aastrup sogns menighedsråd.
Areal: 33.000 m2.
Tilgængelighed: Haven er ikke offentlig tilgængelig, men kan besøges ved henvendelse til præsten.

Moseby præstegård blev i maj 2016 kåret til Danmarks smukkeste præstegård. Til den gamle præstegård, hvis ældste dele er fra 1596, hører en betydelig smuk have. Den blev anlagt af præsten C.H. Biering i 1770’erne i den romantiske havestil med mange karakteristiske elementer fra den tidsalder som prydhave, frugt- og urtehaver med vandløb, broer og lysthuse.

En efterfølgende præst, J.H. Schmidt, udvidede haven, plantede mange træer og planter og genskabte flere naturtyper fra det danske landskab.

I dag har haven mange spor af den oprindelige udformning. Gamle, prægtige træer dominerer den landskabelige del af haven, og ved den fredede præstegård er der en mindre rosenhave anlagt med buksbomhække i den formelle havestil.

Haven er veldokumenteret med tegninger fra 1812 og har været plejet af de respektive præster igennem tiderne.

MARIENLYST HAVE, HELSINGØR

Marielyst Have i Helsingør, en betydningsfuld have

Kategori: 1, landstedshave og 2, lysthave.
Adresse: Marienlyst Allé 32, 3000 Helsingør.
Årstal: Anlagt før 1588, omlagt 1759-1764, udvidet 1790’erne, omlagt 1843 og atter omlagt 1919-1923.
Landskabsarkitekt: Nicolas-Henri Jardin, Johan Ludvig Mansa, Rudolph Rothe og Johannes Schebel samt Gudmund Nyeland Brandt.
Ejer: Helsingør Kommune.
Størrelse: 14.566m2.
Tilgængelighed: Gratis adgang – åbent året rundt

Parterrehaven foran Marienlysts nyklassicistiske lystslot fremstår i dag i det udtryk, som landskabsarkitekt G.N. Brandt ved en større omlægning 1919-1923 gav stedet. Med sin symmetriske struktur med åbne bøgehækomkransede græsflader til siderne og en bred grusflade ud for lystslottets fremspringende midterparti flankeret af buksbomhække i a la grecque-mønstre underordner Brandts parterrehave sig lystslottets struktur og historiske kvaliteter, skabt af Jardin mellem 1759 og 1764 med afsæt i en renæssancehave fra cirka 1588.

Mens havepartiet mod nord, øst og vest er beskyttet mod områdets bymæssige bebyggelse af en høj havemur og formklippede lindetræer, der er plantet i 1760’erne, udgør lystslottet og den bagvedliggende stejle kystbrink med sine hæk-omkransede og zigzag-anlagte stier parterrehavens grænse mod syd.

Marienlyst Have er et formfuldendt eksempel på en moderne fortolkning af en historisk have, udført med respekt for stedets særlige kvaliteter uden at give afkald på sin samtids stiludtryk. Med få og stærke virkemidler – grus, græs, lindetræer og hække – skabte Brandt en parterrehave, der på én gang lader Jardins historiske anlæg træde frem og samtidigt afspejle 1920’ernes klassicisme og blik for funktion, vedligehold og robusthed.

På toppen af kystbrinken syd og øst for lystslottet findes resterne af Marienlysts store, romantiske have, der blev anlagt af Mansa i 1790’erne. Haven er i dag næsten forsvundet i skov, men enkelte spor kan endnu findes.

Litteratur:
Ulla Kjær: Nicolas-Henri Jardin – en ideologisk nyklassicist, Nationalmuseet, 2010; Lulu Salto Stephensen: Danmarks Havekunst II 1800-1945, Arkitektens Forlag, 2001; Caspar Andreas Jørgensen: Der var engang et slot – med en have så skøn, Helsingør Kommunes Museer, 2010.

SJØLUNDSPARKEN, HELLEBÆK

Sjælundsparken i Hellebæk, en Betydningsfuld Have

Kategori: 3, fællesanlæg.
Adresse:
Sjølundsvej, Hellebæk.
Årstal for anlæg:
1976-1978.
Landskabsarkitekt:
Svend Kierkegaard.
Ejer:
Privatejede kædehuse.
Areal:
Ca. 50.000 m2.
Tilgængelighed:
Offentlig adgang til fællesarealer.

Sjølundsparken ved Hellebæk er en af Danmarks første tæt-lav bebyggelser, tegnet af arkitekterne Bente Aude og Boje Lundgaard. I forbindelse med udviklingen af velfærdssamfundet i 1960’erne og de følgende årtier blev tæt-lav rækkehusbebyggelse en attraktiv boligform som alternativ til etage- og parcelhuskvarterer.

Bebyggelsen i Sjølundparken har en særlig kvalitet på grund af den store oplevelsesrigdom i bebyggelsesplanen med forskydninger af de enkelte huse, der er sammenbyggede i husrækker, der skaber gadeforløb med stræder og mindre pladser. I alt er der 74 huse med 16 forskellige grundtyper i én og to etager, varierende i størrelse fra 116-166 m2. Den ensartede taghældning og den beherskede farveskala med vandskuret murværk, tagsten i lys okker og sorttjæret træværk giver en rolig helhed til hele bebyggelsen på trods af de individuelle forskelle.

Landskabsarkitekt Svend Kierkegaard har stået for den gennemarbejdede landskabsplanlægning, hvor uderummene er opdelt i offentlige fællesarealer med gadeforløb, stræder og mindre pladser, der er indpasset rundt om en mindre sø i den oprindelige park med mange store træer og rhododendron-busketter.

De 74 boliger er orienteret enten mod den lille sø eller med udsigt til havet og i umiddelbar tilknytning til de enkelte huse er der private haverum, der er afskærmet med efeu-bevoksede plankevægge. Der er offentlig adgang til fællesarealer, der plejes og
vedligeholdes af Ejerforeningen Sjølundsparken; se hjemmesiden www.sjoelundsparken.dk.

Litteratur:
Annemarie Lund: Guide til dansk havekunst år 1000-2000, Arkitektens Forlag, 2000; Arkitekten 4-1976. Arkitektur DK 6-1979, -1985, -1993; Gitte Just: Huse i København og Nordsjælland tegnet af berømte danske arkitekter. Aschehoug 2005; Arkitektur Guide Øerne, Arkitektens Forlag, 2006, side 42

SKANSEBAKKEN OG -KIRKEGÅRDEN, HILLERØD

Skansebakken en Betydningsfuld Have

Kategori: 2 og 5, udsigtspark og kirkegård.
Adresse: Skansevej 113-115, Hillerød.
Årstal for åbning af udsigtspark: 1935. Kirkegård indviet i 1960.
Landskabsarkitekt: Sven Hansen. Kapel og krematorium: arkitekt Max Brüel med flere.
Ejer/bygherre: Hillerød Kommune.
Samlet areal: 210.000 m2, heraf kirkegård 63.000 m2.
Tilgængelighed: Offentlig adgang.

Skansebakken blev i 1930’erne udlagt som et offentligt tilgængeligt parkområde på grund af den storslåede udsigt. I 1938 blev arealet fredet i henhold til Naturfredningsloven. Det er på en del af dette areal, Hillerød Kommune i
slutningen af 1950’erne fik tilladelse til at anlægge byens nye kirkegård.

Skansebakken er adskilt fra kirkegården af Skansevej, men visuelt og kompositorisk er de to anlæg tæt forbundet. Det skyldes landskabsarkitekten, som med en elegant sløjfeformet bevægelse har sikret sammenhængen
mellem de to områder.

Skansebakkens top er anlagt som udsigtsplatform og markeret af en trækrans. Her er udsigten det primære. Kirkegårdens areal er opdelt af stramt formede gravrum. Gravrummenes kvadrater overlapper hinanden og forskyder sig både horisontalt og vertikalt i et spændende forløb langs stendiget, der danner afgrænsningen mod det omgivende landskab.

Gravrummene skal samle gravstedernes mangfoldighed, så kirkegården kan opleves som et roligt sted. Dette koncept blev formuleret af G.N. Brandt og videreført af Sven Hansen.

På kirkegården er der plantet lindetræer og grupper af egetræer i de store græsflader, som veksler med eng, der har naturen som forbillede. Beplantningen på diget består af roser, hvidtjørn og slåen, valgt med inspiration fra landbrugslandskabets markhegn.

Skansebakken og Skansekirkegården forvaltes af Hillerød Kommune. Der er offentlig adgang, men for at komme rundt i det samlede område skal man være terrængående eller tage bilen til hjælp.

Litteratur: Tidsskriftet Landskab 1989, side 138-139, interview med Sven Hansen;. Hillerødbogen 2006, side 106-109, Susanne Guldager

TUSINDÅRSHAVEN PÅ SLETTE, HOLSTEBRO

Kategori 8: Økopark, Naturhave, Landskabspark.
Adresse: Landskabslaboratoriet Sletten, Holstebro. Mellem Viborgvej og Vandkraftsøen. Årstal for anlæg: 2000.
Landskabsarkitekt: Lektor Jette Hansen-Møller og Arkitekt Erik Skoven. Holstebro Kommunes Park- og Landskabsforvaltning.
Ejer/bygherre: Holstebro Kommune, Teknik og Miljø
Størrelse: 1,47 ha

Tusindårshaven på Sletten er den første af sin art i Danmark. Haven blev etableret som en hilsen fra det 20.århundrede til det Tredie årtusinde og blev indviet i 2001. Den er et land-art projekt i stor skala, bestående af et kvadrat af egetræer plantet med en indbyrdes afstand på 50 meter, som indrammer et felt på 1000 x 1000 meter. Ideen er at etablere tusindårshaver på steder i Danmark, hvor der er noget særligt at formidle om forholdet mellem kultur og natur. Haverne er tænkt som globale rum med referencer der kan anvendes i undervisning og forskning, der vedrører landskabets elementer, mønstre og forandringer over tid. Formidlingen af ideerne bag Tusindårshaven i Holstebro, sker dels i en folder der kan downloades og ved skiltning i området.

Tusindårshaven i Holstebro er en del af det store byudviklingsområde ”Sletten”. Kvadratet af egetræer indrammer et område, der er ændret radikalt i de sidste århundreder. Hede, overdrev og enge er blevet opdyrket, der er gravet mergel og plantet læhegn, familiebrug er etableret og nedlagt og engene omkring Storåen er blevet til en vandkraftsø. I dag rummer byudviklingsområdet skovlandsbyerne med rækkehuse, børneinstitution og ældrecenter.

Betydningen af Tusindårshaven for kommende slægter vil være fortællingerne om vor tids forandringer indenfor landbrug, byudvikling, energiforsyning, transport og friluftsliv og af de tiltag i form af naturgenopretning og klimaforandringer, der er kommet til.

Landskabslaboratoriet ved Sveriges Lantbruksuniversitet, der står bag tilplantningen af området med forskellige skovtyper, følger udviklingen nøje. Tilplantningerne omfatter omkring 60 forskellige hjemmehørende træer og buske, i næsten lige så mange forskellige kombinationer. Der er rig lejlighed til at udforske udviklingen af den varierede skov med høj grad af mangfoldighed, og ikke mindst udviklingen i Fællesskabszonen mellem den kommunale skov og de private haver.

Tusindårshaven er offentligt tilgængelig og centralt beliggende i byen. Samtidigt er tusindårshaven et nærrekreativt område for beboerne i området. Omkring halvdelen af egetræerne, der indrammer Tusindårshaven står ved stier og grønninger. Den anden halvdel er ikke på samme måde synlige, da de står enkeltvis i de tilplantede områder.

Med landskabsplanen for Sletten har man ønsket at sikre biodiversitet ved naturnær drift. Det gælder skovområderne, hvor naturlig opvækst og indvandring af arter fremmes og det gælder de åbne arealer, der afgræsses af får og kvæg.

Supplerende litteraturliste:
Træer i landskabet. Rapport fra 10. landskabsøkologiske seminar 2001.
Tusindårshaven ved Sletten, folder af Jette Hansen-Møller og Erik Skoven, år 2000 Fonden, www.tusindaarshaverne.dk .
Personlige oplysninger Holstebro Kommune, Park og landskab.

 

TÆPEPEHANDLER HENRY L. W. JENSENS HAVE STRANDGADE, KØBENHAVN

Strandgade 30, betydningsfuld have

Kategori: 2, byhaver.
Adresse: Strandgade 30, København.
Årstal: Anlagt 1943-45.
Landskabsarkitekt: Professor C. Th. Sørensen.
Ejer/bygherre: Henry L.W. Jensen, grosserer (persiske tæpper).
Areal: 150m2.
Tilgængelighed: Mulig i dagtimerne efter aftale.

Haven er en parafrase over renæssance- og barokhavens parterremønstre, tydeligt inspireret fra Arts and Crafts-bevægelsens formsprog. Ligesom William Morris’ tapetmønstre er det primære formål med havens mønstertæppe at være dekorativt.

Haven fylder gårdrummet mellem bygningerne og de afgrænsende havemure. Chausséstensbelægningen langs kanten understreger den rektangulære form. Selve havens mønster tegnes af cirkulære og slyngede buksbomhække, som fylder den indrammede flade ud. Det arkitektoniske udtryk er stærkt, poetisk, let opfatteligt og originalt. Plantevalget er enkelt: i de cirkelrunde bed vokser lave roser og langs murene især slyngroser, men også andre slyngplanter.

Haven er enestående og som sådan ikke repræsentant for en bestemt stilretning. Havearkitekten har antageligt ladet sig inspirere af bygherrens erhverv og har der til plukket frit i de historiske referencer.

Haven indgår harmonisk i et renæssancebymiljø på Christianshavn, hvor den gemmer sig mellem bygningerne i den tætte by. Forhuset til Strandgade 30 er opført i to etager cirka 1635. Både forhuset, to sidehuse og hegnsmurene, som ses yderst i hver side af billedet, blev bygningsfredet i 1918. Nævnte bebyggelse er kun en del af et langt større ejendomskompleks. Det blev omkring 1940 købt af grosserer Henry L. W. Jensen. På restaureringen og forskønnelsen af sit firmas domicil i 1943-45 har Jensen ofret store midler med det smukkeste resultat. I 1957-69 var Jensen medlem af bestyrelsen for Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring.

Der er ingen hindringer for et besøg i haven, selvom den tydeligvis er knyttet til forhusets beboelse. Haven er frodig og plejes, så den bærende ide fastholdes.

Litteratur: Sven-Ingvar Andersson og Steen Høyer: C.Th. Sørensen, en havekunstner. Arkitektens Forlag 1993. Hans Henrik Engqvist: Strandgade 30. En Christianshavnsk Gaards Historie gennem 300 Aar. København 1945.

TÅSINGE PLADS, KØBENHAVN

Kategori: 8, byrum med skybrudssikring.
Adresse: Ourøgade 35-43, København Ø.
Årstal: 2014.
Landskabsarkitekt: Tredje Natur og GHB Landskabsarkitekter ved Jacob Fischer.
Ejer/bygherre: Københavns Kommune.
Areal: Gadens samlede areal cirka 10.000 m2, heraf grønt areal 1.300 m2.

Østerbro er af Københavns Kommune udnævnt til klimakvarter. Som led i kvarterets omdannelse har det været kommunens vision at omdanne Tåsinge Plads til et spændende grønt område og samtidigt bidrage til sikring mod skybrud i kvarteret. På pladsen er der etableret bassiner, der som forsænket ’regnskov’ kan optage overskudsvand ved skybrud og samtidigt have en æstetisk og rekreativ værdi for beboerne i området.

På pladsen er der vist fem forskellige måder at håndtere byens regnvand på. Foruden de lavtliggende områder, der er tæt beplantet, er pladsen møbleret med skulpturer: ’regnparaplyer” og ”vanddråber’, hvor regnvandet opsamles. Disse elementer indgår som et dekorativt element på opholdsarealet. Paraplyerne svæver over pladsen og opsamler regnvand. Regndråberne har forbindelse til underjordiske regnvandsbeholdere, og herfra kan der pumpes vand op på pladsen, så der kan skabes vandleg.

Den formmæssige fornyelse er knyttet til måden, hvorpå regnvandsbassinerne er integreret i helheden med henblik på at nå et mangfoldigt udtryk og varierede oplevelsesmuligheder. Mangfoldigheden kommer til udtryk i terrænbehandlingen og i valg af bymæssige og naturprægede beplantningselementer samt i de fantasifulde regnvandsløsninger.

Opholdsarealer og legemuligheder indgår også i pladsens disponering. Fodgængere kan passere langs bygningsfacaderne mod syd. Mod nord og vest er der parkeringspladser, som er indpasset, men reduceret i antal i forhold til tidligere.

Pladsen forvaltes af Københavns Kommune, der samler erfaringer med klimatilpasningsanlæg i kvarteret.

Litteratur:
Københavns Kommune: Skybrudsplan for Østerbro;
Folderen Tåsinge Plads, www.klimakvarter.dk

VENDSYSSEL HISTORISKE MUSEUMS HAVE, HJØRRING

Vendsyssel Historiske Museums Have

Haven ved Vendsyssel Historiske Museum er kommet i fornemt selskab.

Museumshaven i Hjørring er netop blevet udpeget som en såkaldt “betydningsfuld have”. Det er sket på baggrund af en indstilling fra FBL-Hjørring – den lokale afdeling af “Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur”.

Landsforeningen har igennem længere tid arbejdet for, at der kommer et større fokus på haver med særlige arkitektoniske, botaniske eller kulturhistoriske værdier.
På landsplan er der udpeget 16 betydningsfulde haver, og dermed kommer Hjørrings museumshave i selskab med eksempelvis Amaliehaven i København. Selv om haverne ikke kan bære en egentlig fredning, så mener landsforeningen alligevel, at haverne er af en kvalitet, som fortjener opmærksomhed.

Senere på året – når museumshaven tager sig bedre ud end her i februar – vil der blive afholdt et arrangement i haven, hvor diplomet bliver overrakt. Det kommer formentlig til at finde sted i maj eller juni.

Haven imponerede
Det var tilbage i 2018, at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur opfordrede de respektive lokalafdelinger til at fremkomme med forslag til betydningsfulde haver – og i den efterfølgende vinter udarbejdede FBL-Hjørring så et forslag. Forslaget handlede dog kun om en udpegning af urtehaven i museumshaven.

Indstillingen blev i maj 2019 fulgt op med et besøg fra landsforeningens formand for det såkaldte have- og landskabsudvalg. Og den rundvisning førte rent faktisk til en opfordring om at indstille museumshaven som helhed – ikke kun urtehaven. Her i februar 2022 er det så blevet meddelt fra Landsforeningen, at museumshaven er kommet blandt 16 haver, som på landsplan er blevet udpeget.

– Vi er meget glade for det her, for det er jo noget, som vi for flere år siden begyndte at arbejde for, forklarer Søren Thirup, der er formand for FBL-Hjørring.
– Jeg synes, det betyder meget, at vi har noget her i Hjørring, som også andre ser en værdi i. På den her måde får vi løftet museumshaven op, så andre kan få øje på dens værdi. Og det er der grund til at være glad for, siger han.

Denne artikel er skrevet af Claus T. Kræmmegård og bragt i Nordjyske den 16. februar 2022

Betydningsfuld have: Historisk Botanisk Have i Vordingborg

Betydningsfuld have: Historisk Botanisk Have i Vordingborg

Vordingborg Historisk Botanisk Have udpeges til Betydningsfuld Have

I 100 året for havens åbning blev Historisk Botanisk Have i Vordingborg, som landets første. Under overværelse af H.K.H. prinsesse Benedikte overrakte Karen Margrethe Olsen, formand for Bygnings- og Landskabskultur diplom til borgmester Mikael Smed. . I sin tale fremhævede Landsforeningens formand Karen Margrethe Olsen havens betydning som grøn kulturarv – og som et sted for nydelse, ro og refleksion.

Idéen til en ”historisk have” ved Vordingborg slotsruin var havearkitekt G. N. Brandts. En renæssancehave, hvor man kan se og dufte planter, der anvendtes i 1600‐tallet, og samtidig fornemme, hvordan haver så ud dengang. Haven skulle formidle viden om og indsigt i havehistorie. Foruden planter indeholdt det oprindelige anlæg pavilloner, dekorative rækværk, indbydende bænke, solur, gangstier m.v. – og alt fremstår i dag som på de originale tegninger.

Kultur- og plantehistorie

Formand for fagudvalget Have- og Landskabsudvalget Margrethe Floryan siger: ’Lige netop denne have griber både tilbage til den ældste danske havetradition, og den vidner om en havekunstners vision for, hvordan flora og fauna på smukkeste vis kan integreres i bymiljøet. Her forenes kultur- og plantehistorie, eller læring, rekreation og havekunst.’ Hun uddyber ’Haven er ikke alene G.N. Brandts og Vordingborgs. Som den fremstår efter den gennemgribende restaurering i 1996, er den i høj grad også et vidnesbyrd om den fantastiske indsats, Flemming Kruse, Vordingsborgs forhenværende stadsgartner, har ydet igennem årtier.’ Og understreger til slut at: ’Landsforeningen har forslået Historisk Botanisk Have til fredning, så forhåbentlig følger der snart endnu en anerkendelse af haven.

Historisk Botanisk Have er afgrænset af præcist klippede hække, der opdeler haven i ti rum. Tættest på Slotstorvet og i hele havens bredde er et stort buskbomparterre, klippet i sirligt geometrisk mønster og smykket med løgplanter og roser. Herefter kommer de ni mindre rum, udlagt i grid.

I havens midte ligger lavendelhaven, og på hver side er der bede med historiske stauder. I hele blomstringsperioden tiltrækker især dette område et væld af sommerfugle. I hjørnerne findes fire kvarterer med de historiske læge- og krydderurter er. Hvert kvarter er opdelt i fire bede, og de krones af de karakteristiske rødmalede pavilloner.

G.N. Brandt (1878-1945) er en af dansk havehistories mest betydningsfulde skikkelser. Han blev også anerkendt internationalt. Ved 75 års jubilæet i 1996 undergik Historisk Botanisk Have en gennemgribende restaurering. Haven er ejet af Vordingborg Kommune og åben for alle døgnet rundt.

FAKTA:

’Danmarks Betydningsfulde Haver – En Fælles Sag’ sætter fokus på vigtigheden af den grønne kulturarv med klassificering og formidling af haver med særlige æstetiske, kulturhistoriske eller botaniske kvaliteter. Formålet er at skærpe den generelle bevidsthed om denne del af vores grønne kulturarv – hos borgere, politikere og embedsfolk.

En have til læring og lyst

Forstbotaniske have collage

Planerne om et byggeri i hjørnet af Forstbotanisk Have i Charlottenlund fik mange lokale op af stolene i protest mod byggeri i den grønne oase.  Protesterne lykkes og byggeriet blev afblæst, men hvorfor er den grønne park så vigtigt?

Læs Margrethe Floryans artikel om hvordan haven er tilrettelagt og hvilken vigtige værdier og oplevelserne den gemmer. Du kan bliver klogere på, hvorfor at den er kategoriseret som en betydningsfuld have. Artikel er udgivet i bladet by & land nr. 128 september 2020.

Du kan læse hele artiklen gratis her: ‘En have til læring og lyst – Forstbotanisk have’

Fik du ikke bladet da det udkom, kan du melde dig ind i Landsforeningen her. Så får du det næste blad, når det udkommer.