Temadag om bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer – hvordan får vi indflydelse på kommune- og lokalplanlægningen i et valgår
Arrangement på Selsø Slot. Foto: Bjarke Ørsted
Formålet med temadagen er at bidrage til, at lokalafdelinger og medlemsforeninger bliver bedre i stand til at deltage i og styrke den del af den kommunale planlægning, der fastlægger retningslinjer for kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.
Temadagen fokuserer på lokalafdelingers og medlemsforeningernes deltagelse debatten op til kommunevalget – den 18. november 2025 – og deltagelse i den kommuneplanproces, der følger kommunalvalget (kommunens planstrategi).
Program
9.00 Dørene åbnes. Kaffe.
9:30 Velkomst. Kort præsentation af program og indlægsholdere
v/sekretariatschef i Landsforeningen Stefanie Høy Brink
9:45 Bevaringsværdige bygninger – hvad er status for kommunernes registrering og hvilke problemstillinger kan lokalafdelinger og medlemsforeninger bringe ind i valgkampen.
v/Ole Kaae, Formand for Udvalget for Plan og Klima
10:30 Kommunevalg og revision af kommuneplanlægningen. Oplæg og debat
Hvordan hænger valget og kommuneplanlægningsprocessen sammen og hvilke muligheder giver det for indflydelse. Hvilke muligheder er der for at præge debatten.
Debatten op til kommunevalget giver mulighed for at sætte fokus på kulturmiljø og bevaringsværdige bygningers rolle i kommuneplanlægningen. Hvordan skaber vi den?
Oplæg v/Erik Petersen, Projektleder Roskilde kommune.
11:40 Orientering om ”Samlingskraft”
’ SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde.
v/Anders Bundgaard, Landsforeningens sekretariat
12.00 Frokost
13:00 Paneldebat om kulturmiljøernes og de bevaringsværdige bygningers rolle i kommuneplanlægningen
Deltagere: Lokale kommunalpolitikere og repræsentanter for lokalafdelinger og medlemsforeninger.
14:15 Kaffe
14:45 Bevaringsværdige bygninger i lokalplanlægningen – lokalplaner med bevaringssigte, dispensationer fra lokalplaner; klager til Planklagenævnet.
v/Fay Mitchel, Byplanlægger Fåborg Midtfyn kommune
15:30 Opsummering af dagen
v/sekretariatschef i Landsforeningen Stefanie Høy Brink
16:00 Farvel og tak
Praktiske oplysninger:
Onsdag den 23. oktober i Nyborg
Aktivitetshuset Sprotoften 1, Nyborg
Deltagerbetaling: 250,00 kr.
Tilmelding til ole.kaae@byogland.dk
inden den 9. oktober 2024
Lokale ildsjæle viser deres særlige steder frem: Se listen over de 27 arrangementer
Arrangementet ”Bondebyggeri med lokale materialer” i Revn uden for Grenaa bød på tre workshops, hvor gæsterne kunne få praktisk viden om at tilhugge tømmer, lave kalkmørtel og lave ubrændte lersten. Arrangeret af foreningen Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed i samarbejde med bl.a. Højskolen på Handar. Foto: Claus Bjørn, 2024.
27 arrangementer vil i den kommende tid formidle den lokale begejstring for særlige steder i hele landet. Arrangementerne, der er støttet af puljen ’Samlingskraft – Sammen om steder vi holder af’, skal fremme forståelsen for kulturarven og hvordan godt håndværk og traditionelle materialer kan være den mest bæredygtige løsning.
Sensommeren og efteråret vil byde på en bred vifte af arrangementer, der fejrer unikke steder og bygninger gennem alt fra workshops og byvandringer til udstillinger og mindre festivaler.
De lokale initiativer har et fælles mål om at skabe opmærksomhed omkring vores fælles kulturarv, og om hvordan godt håndværk og de nye og traditionelle materialer kan bidrage til vores livskvalitet og blive en del af en mere bæredygtig fremtid.
“Det er fantastisk at se så mange inspirerende arrangementer blive til virkelighed med støtte fra Samlingskraft. Arrangementerne vil ikke kun øge kendskabet til vores bygningskultur, men også skabe stærkere fællesskaber og fremme bæredygtige løsninger,” siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Samlingskraft er drevet af By og Land Danmark, som er en landsforening for bygnings- og landskabskultur med medlemmer i hele landet. Tre gange tidligere har der været uddelt støtte til arrangementer og i denne, fjerde, ansøgningsrunde har 27 arrangementer fået støtte. Puljen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
“De 27 arrangementer viser en bredde og dybde i deres tilgang til at formidle bygningskultur og bæredygtighed. Det er opmuntrende at se, hvordan frivillige foreninger og lokale grupper arbejder sammen for at tage hul på positive forandringer. Jeg glæder mig til at følge deres udvikling og den positive indflydelse, de vil have på sammenholdet,” siger Iben Bækkelund Jagd.
Arrangementer i hele landet
Arrangementerne er spredt ud over hele landet. I Jylland kan man f.eks. få øje på de kvaliteter som findes i området, når Forening til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove i samarbejde med Vester Starup Sogns Lokalhistoriske Arkiv formidler sammenspillet mellem landskabets naturlige byggematerialer og bevidstheden om bevaring som en faktor for bæredygtighed.
På Fyn inviteres tidligere elever og andre interesserede til at komme og se Bovense skoles bygninger og vække deres historier til live. Gæsterne får mulighed for at deltage i genopbygningen af den og høre mere om, hvad der vil ske på skolen i fremtiden.
På Sjælland kan alle interesserede komme med, når Foreningen Bygnings- og Landskabskultur Møn vil gøre arrangementets gæster klogere på mulighederne i alternative og bæredygtige boligformer etableret i bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Vordingborg Kommune.
Fakta om Samlingskraft
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en landsdækkende pulje, der støtter lokale kræfter i at sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Puljen har over de fire seneste ansøgningsrunder i 2023 og 2024 støttet 119 arrangementer i hele landet. Det er foreningen By og Land Danmark, som driver Samlingskraft. Projektet er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Der er kun to ansøgningsrunder tilbage af Samlingskraft. Næste ansøgningsrunde åbner 10. oktober 2024. Ansøgningsfristen er 19. februar 2025, ansøgere kan forvente at få svar i anden halvdel af marts 2025.
Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk.
Hold øje med kommende arrangementer i dit lokalområde herunder.
Arrangementer på Sjælland og øer:
Arrangement | Ansøger | Samarbejdspartner | Sted | Planlagt tidspunkt (i 2024, medmindre andet er angivet) |
Bygningskultur og Håndværk i Svaneke og på Bornholm | Forening Netværk for Bindingsværk | Svanekes Venner | 3740 Svaneke | 20. september |
Sammen om Nørrebroparken | Nørrebro United | Alment netværk Nørrebro, Til Vægs, Nørrebro Lokalhistorisk forening, Green Living, Nørrebro hallen, 48 timer festival | 2200 København N | 18. maj 2025 |
Borgermøde om Rørvig Bymidte | Foreningen Rørvig By og Land | Foreningen Strædet | 4581 Rørvig | Ikke fastlagt |
Hvad skal der ske med Rytterskolen i Valby, når biblioteket flytter? | By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur | Valby Lokaludvalg, Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv | 2500 Valby | Ikke fastlagt |
Kultur- og lokalhistorisk vandring i det nye Blovstrød | Lokalhistorisk arkiv og forening i Allerød Kommune | Blovstrødbanen | 3450 Allerød | Ikke fastlagt |
Roskildes vandtårn – håbefulde fortællinger fra solopgang til solnedgang | Grønt Omstillingsforbund – Roskilde | Projektgruppen ’Vandtårnet – håbefulde fortællinger for fremtiden´ | 4000 Roskilde | 31. august |
Åbning af St. Fuglede Station for publikum | St. Fuglede Station | Naturpark Åmosen | 4180 St. Fuglede | 15. september |
Bevaringstur til Agersø | Bevaringsforeningen for Korsør og omegn | Agersø gruppen | 4220 Korsør | 1. september |
Nye bæredygtige boligformer i gamle bygningsmiljøer | Foreningen Bygning- og Landskabskultur Møn | Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn, Bofælleskab Vindhøj, Stensby, Bofællesskab Residens Møen | 4780 Møn | 10. oktober |
Klintholm Havnedag | Vandklubben Klintholm Havn | Klintholm Havns kulturhistoriske forening | 4791 Møn | 24. august |
Filmpræmiere i Majbølle Mølle | Majbølle Møllelaug | Brugsens Venner | 4862 Guldborg | Ikke fastlagt |
Grønt på landet og ler i huset – rundvisninger og workshops | Landsforeningen Økologisk Byggeri | Bornholms Økojord A/S | 3790 Rutsker, Bornholm | Ikke fastlagt |
Bæredygtig jul i Nysted | Nysted menighedsråd | Nysted Erhvervs- og Turistforening, Lions Club i Nysted og Ældresagen i Nysted | 4880 Nysted | 28. december |
Arrangementer på Fyn:
Arrangement | Ansøger | Samarbejdspartner | Sted | Planlagt tidspunkt (i 2024, medmindre andet er angivet) |
Kornmarked – Møllehistorie, vand- og vindkraft, forskellige melprodukter og lokal produktion | Christiansmøllen Laug | Kulinarisk Sydfyn | 5700 Svendborg | 25. maj 2025 |
Et møde mellem generationer på Bovense gamle skole | Bovense Gamle Skole | Andelsgaarde, Spaanbrogaard | 5800 Bovense | 7. september 2024 |
Arrangementer på Jylland:
Arrangement | Ansøger | Samarbejdspartner | Sted | Planlagt tidspunkt (i 2024, medmindre andet er angivet) |
Litteratur og Taarnborg | Taarnborgfondet | Læseselskabet af 2023 | 6760 Ribe | Ikke fastlagt |
LYT & Byg version 2. Fårefold | Lystbækforeningen | Foreningen Madum Bæk | 6990 Ulfborg | Ikke fastlagt |
Kronhede forsamlingshus 100-års jubilæum. Vi fejrer husets overlevelse og bevaring. | Kronhede Forsamlingshus | Torsted Lokalhistorisk Arkiv, Bygningsforbedringsudvalget | 6990 Ulfborg | 20. juni 2025 |
Sammenspil mellem landskabets naturlige byggematerialer og bygningskulturen | Forening til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove | Vester Starup Sogns Lokalhistorisk Arkiv, Ejer af landskabet og de bevaringsværdige bygninger | 7200 Grindsted | 19. august 2024 |
SØBY – musicalen om det brune guld | Søby Brunkulsmuseum | Borgerforeninger i Kølkær, Arnborg, Høgild, Fasterholt og Søby. | 7400 Herning | 23. august 2025 |
Restaurering af gamle kalkmalerier og åbenthusarrangement med rundvisning for alle fra hele byen. | FDF Gullestrup | Facebookgruppen Gullestrup for ALLE, Facebookgruppen FDF Gullestrup | 7400 Gullestrup | 3. september 2024 |
Få øje på Limfjordslandet Venø – Limfjordens hjerte | Venø havn | Kulturselskabet, Foreningen Venøboen | 7600 Venø | Ikke fastlagt |
Oplevelsesdag – kystfiskerkultur og -historie i Lild Strand – med perspektiver til livsvilkår før/nu | Hawboernes forening | Lildstrand Bådelaug, Foreningen Lildstrand Landingsplads | 7741 Lild Strand | Ikke fastlagt |
Kom og find ud af mere om lokale bygninger og historie med guide | Dansk Rumænsk Kultur Forening i Skive | Spøttrup Borg | 7860 Spøttrup | Ikke fastlagt |
Markedsdag på fælleden i Øster Assels | Borgerhuset | Strømpehusets venner, Kulturkøbmanden, Øster Assels Kultur- og Forsamlingshus, Vester Assels Forsamlingshus osv. | 7990 Øster Assels | 18. oktober 2024 |
Byg og Hyg – med fokus på fortid og fremtid | Venneforeningen til Friskolen i Gjerrild | Familieklubben | 8500 Gjerrild | Ikke fastlagt |
Frivilligt fælleskab i fremtidens kulturhus | Museumsforeningen for MOSS | Museum for Forsyning og Bæredygtighed | 9700 Brønderslev | Ikke fastlagt |
Kontakt
Projektleder i By og Land Danmark
Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50
samlingskraft@byogland.dk
Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87
Vi skal lære af europæiske landes håndtering af kulturarven
Dette indlæg er bragt i Byrummonitor d. 05. juni 2024 og skrevet af formand for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd og formand for ICOMOS Danmark Mogens A. Morgen
Kulturarven skal ikke kun måles på besøgstal og økonomi. Det har man forstået i mange andre europæiske lande, hvor man understøtter med statsfinansierede kulturmyndigheder og organisationer, skriver Iben Bækkelund Jagd fra By og Land Danmark og Mogens A. Morgen fra Icomos Danmark.
Sikkerhed og klima topper listen af temaer i den igangværende debat forud for EU-valget. Det er med rette væsentlige emner, men vores europæiske samarbejde rummer også gode muligheder for vores politikere, herunder vores kulturminister, til at lade sig inspirere af håndteringen af den arkitektoniske kulturarv af andre lande i det europæiske fællesskab.
Der skal lyde en meget stor anerkendelse af ministerens dygtige håndværk i forbindelse med den nyligtfremlagte museumsreform. Det er en fortjent ros, der i den forbindelse har lydt fra hele det danske museumslandskab.
Vi har et stort ønske om, at det næste fokusområde for kulturministeren bliver den arkitektoniske kulturarv – verdensarvsmonumenterne, de fredede bygninger, de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne.
Herhjemme er blikket fragmentarisk og inkonsekvent
Kulturarven har en berettigelse i sig selv og skal ikke kun måles på besøgstal og økonomisk incitament. Det har man forstået i mange andre europæiske lande, hvor man med store statsfinansierede kulturmyndigheder og organisationer understøtter, at kultur er afgørende for nationens sammenhængskraft med et vægtigt potentiale for det internationale samarbejde.
Det blik kan man også finde i Danmark, men det er fragmentarisk og ofte inkonsekvent. Meget symptomatisk er vores myndigheder på området drænet for ressourcer, og den generelle støtte til bygningskulturen er, både i regi af fredede bygninger, internationale samarbejder, folkelige organisationer og større interesseorganisationer, meget beskeden.
Når vi klapper i hænderne over ministerens arbejde med museumsreformen, er det i lyset af, at det her er lykkedes for ministeren at løsne den gordiske knude ved at reformere, hvad mange tidligere kulturministre har måttet opgive.
Saml planlægning og byggeri
En af de store udfordringer, som regeringen må tage op, er at samordne den fysiske planlægning i Danmark. I øjeblikket er den splittet ud på mange ministerier, hvilket gør det svært at koordinere langsigtede helhedsløsninger.
Således er det i dag By-, Land og Kirkeministeriet med Morten Dahlin (V), der sidder med planloven og landdistrikterne. Social-, Bolig- og Ældreministeriet med Pernille Rosenkrantz-Theil (S), sidder med byggeloven, bygningsreglementet, byfornyelsen samt almene, andels- og ejerlejligheder. Transportministeriet med Thomas Danielsen (V) har Bygningsstyrelsen og landets infrastruktur under sig, mens Jakob Engel-Schmidt (M) har bygningsfredningslovens ressort.
I et helhedsperspektiv er det indlysende, at det ikke giver gode betingelser for at samordne den fysiske planlægning af vores land.
Vi skal også passe på EU
Vedtagelsen i EU af ’Energy Performance of Buildings Directive’, der stiller krav til klimasikring af vores samlede bygningsmasse, har stillet landets godt 300.000 bevaringsværdige bygninger over for krav om forbedret klimaskal. Som oftest er isoleringen tænkt udført udvendig og ovenikøbet er det det eneste, Energistyrelsen giver tilskud til i den forbindelse.
Vi kan kun med stor bekymring forudse, hvordan smukke arkitektoniske bygninger indkapsles uden skelen til det, der mistes. Interesseorganisationerne har for længst påpeget dette problem for den arkitektoniske kulturarv, men det vil være prisværdigt og nødvendigt, hvis de danske politikere, i samme omfang som deres europæiske kollegaer, også gav bygningskulturen høj prioritet.
De danske politikere kan sikre bygningsmassen ved at indskrive undtagelsesbestemmelser i forbindelse med implementering og direktivet, for eksemepel at bygninger optaget i kommuneplanen som bevaringsværdige kan fritages. Og da vi ved, at det er betydelige mere CO2-belastende af opføre nyt, burde både klimamål og kulturarv kunne sikres. Det kræver dog også, at de danske politikere understøtter det registreringsarbejde, som mangler i mange kommuner.
Politisk prioritering og folkelig opbakning
Danmark har meget at lære af vores europæiske fællesskab. Vi har ladet os inspirere af former, funktioner og metoder fra udlandet, lige siden vi begyndte at bygge. Det skal vi blive ved med. Nu af måder at sikre bygningskultur, gennem politisk opprioritering, folkelig oplysning, internationale samarbejder og ressourcer.
Vi begræder, når Børsen brænder, og vi rystes, når Rusland bomber museer i Ukraine. Flammerne gennem taget Notre-Dame har de fleste stadig printet på nethinden, ikke mindst fordi den mindede os om den arkitektoniske indflydelse byggeriet havde haft herhjemme, blandt andet med Roskilde Domkirke.
Vi skal stå ved den fælles kulturarv, og vores politikere skal også tage den agenda med, når de mødes i Europa-Parlamentet efter valget.
C.F. Hansen – klassicismens mester, tur II
Klassisk orden var overbygningsinspektør C. F. Hansens mål. Foto: Thomas Roland, 2024.
Stor interesse betyder, at vi den 16. juni kl. 13.00, tilbyder endnu en tur med Thomas Roland som guide i C. F. Hansens klassicisme i København
Englændernes bombardement af København i 1807 efterlod en by i ruiner – og en by med muligheder for nytænkning af byrum, struktur og bygningsmasse. Landets chefarkitekt, overbygningsinspektør C.F. Hansen, greb denne mulighed og etablerede ikke blot nye væsentlige pladsdannelse i residensstaden, men sørgede også for, at disse nye byrum blev kranset af ædle, klassicistiske bygninger.
Målet var klart: Kongens By skulle fremstå som en moderne stad, hvor klassisk (romersk) orden herskede, og hvor by, stat og kirke sikrede borgernes og landets velfærd.
For By og Land Danmark fører Thomas Roland i juni byvandringen gennem Københavns centrum til en række af C.F. Hansens bygninger og giver en introduktion til overbygningsinspektørens strenge – men også meget personlige – klassicisme.
Praktisk information:
Tid: søndag d. 16. juni 2024 kl. 13:00 – kl. ca. 15.00. Afslutningsvis kaffe for egen regning på Café Europa Amagertorv 1, 1160 København K.
Mødested: ved Reformationsmonumentet på Bispetorvet (den lille plads overfor Københavns Domkirke)
Pris for medlemmer: 65 kr. kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 130 kr. pr person.
Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter først til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.
Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk
Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres af frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
Få støtte til at vise det særlige i jeres lokalsamfund frem
Foto: Steffen Stamp
Fra den 17. april 2024 bliver det igen muligt at søge om op til 25.000 kr. til arrangementer, der sætter bygningskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber i fokus. Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er i denne omgang åben frem til den 23. maj.
Danmark er fyldt med steder, der er værd at bevare og kende til. Men mange kender ikke de særlige bygninger og steder i deres lokalområde.
Det skal puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ ændre på. Puljen støtter arrangementer, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen af bæredygtige løsninger og inviterer nye målgrupper til at deltage i de lokale fællesskaber.
Man kan søge om op til 25.000 kr. til et arrangement, og puljen åbner igen den 17. april 2024. Frem til den 23. maj kan alle med en god idé til et arrangement, der formidler de særlige steder i deres nabolag, søge støtte.
Det er fjerde gang, at Samlingskraft åbner for ansøgninger, og i hele landet har der allerede været over 90 spændende, aktive og nytænkende bud på arrangementer, der sætter fokus på, hvorfor vores fælles bygnings- og landskabskultur er så vigtig i et bæredygtighedsperspektiv. Samlingskraft giver muligheden for at fejre og dele de lokale skatte med fællesskabet, og det har allerede vist sig at styrke forståelsen og sammenholdet mange steder.
Eksempelvis i Frederikssunds nye bydel, Vinge, hvor Grønne Nabofællesskaber stod for arrangementet ’Vinge Gror!’ om muligheder for omdannelse af det gamle gartneri. Der var 70 tilmelde og ca. 50 fremmødte trods kedeligt regnvejr. Til arrangementet fik initiativgruppen samlet mange gode ideer ind og samtidig fik de udvidet deres gruppe med 15 nye medlemmer.
Ansøg på samlingskraft.dk
Alle frivillige foreninger, der kan finde mindst én samarbejdspartner, kan være med til at søge om et arrangement, der udforsker fællesskaber og åbner øjnene for jeres lokalsamfunds særlige bygningskultur og unikke landskabsmiljøer.
Man kan ansøge om støtte fra puljen via samlingskraft.dk. Her er også tjeklister og inspiration til aktiviteter, samt en guide til at lave en invitation, der når langt ud i lokalområdet. Ansøgere kan forvente at få svar sidst i juni 2024. Der bliver i øvrigt åbnet for ansøgninger igen senere på året.
Samlingskraft er et By og Land Danmark-projekt, der er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Kontakt
Anders Bundgaard Nielsen
Projektleder i By og Land Danmark
Tlf. 2294 4150
Hotel Østersø tidl. Hotel Hvide Hus i Aabenraa
I januar 2023 sendte Udvalget for Nyere Tids Arkitektur et åbent brev til Aabenraa Kommune for at advare mod en hel eller delvis nedrivning af Hotel Østersø. I brevet giver udvalget blandt andet udtryk for at:
- hotellet, dvs. alle bygninger og omgivelser indenfor matriklen, har særdeles høje arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier og bør bevares
- hotellet, de nærliggende boligbebyggelser, nabotankstationen, fodgængertunnellen og et udsnit af Flensborgvej sammen stranden bør udpeges som værdifuldt kulturmiljø.
- den lave bebyggelseshøjde langs Flensborgvej er bevaringsværdig
- hotelbygningerne alene ud fra klimamæssige hensyn bør bevares
Hotel Østersø, tidligere Hotel Hvide Hus inklusive udearealerne, fremstår stort set uændret og i meget fin sammenhæng med den omkringliggende bebyggelse, hovedvejen og kystlandskabet. Det er i dag den eneste originale af de fem Hotel Hvide Hus-hoteller som tømrermesteren og erhvervsmanden Aage V. Jensen byggede rundt om i Danmark fra 1962 – 1968. Hertil forklarer udvalget, at hotellets historiske og arkitektoniske sammenhæng med badestranden, Flensborgvej, gangtunnelen, tankstationen (tidligere Caltex, i dag UnoX) og de lange, lave nabo-boligbebyggelser er unik, og udgør et kulturmiljø. Tilsammen fortæller elementerne en central historie om Aabenraas udvikling, om kystvejens betydning, om hvordan byen løste behovet for ny infrastruktur, benzinstationer, flere hotelpladser til den voksende feriebevægelse og tidens mange handelsrejsen, sammen med tilrettelæggelsen af grønne og rekreative områder gennem en koordineret planlægning og med høj arkitektonisk kvalitet.
By og Land Danmark anbefalede, at:
- det tidligere Hotel Hvide Hus, dvs. alle bygninger og omgivelser på egen matrikel, bevares
- hotellets kulturarvsværdi kortlægges nærmere med henblik på bevaring. Kortlægning bør omfatte forskellige forslag til fremtidig, tilpasset anvendelse
- hotellet og de nærmeste omgivelser udpeges og udvikles som det værdifulde kulturmiljø, det er
- der laves en samlet plan for kystområdet, som sikrer hensynet til landskabet, herunder fastholder den lave bebyggelseshøjde og dermed udsigten til skovryggen bag bebyggelsen
- LCA-beregninger for evt. nedrivning hhv. bevaring ift. nybyggeri fremlægges inden yderligere politisk behandling
Læs også debatindlægget i Byrummonitor fra d. 4. april 2024, der er skrevet af Aabenraa Byhistoriske Forening. https://byrummonitor.dk/Debat/art9831845/Projekt-truer-Friis-Moltkes-gamle-hotel-%E2%80%93-og-alt-det-der-g%C3%B8r-Aabenraa-til-en-levende-k%C3%B8bstad
Læs artiklen, der blev bragt i Jydske Vestkysten d. 5. oktober 2022: https://jv.dk/aabenraa/ny-modstand-mod-horups-hoejhusplaner-arkitekturen-og-historien-goer-at-lokale-ildsjaele-vil-frede-det-nuvaerende-hotel#google_vignette
Læs også det åbne brev som Aabenraa Byhistoriske Forening sendte til Aabenraa Kommune i februar 2023 her
Cyklebanen i Aarhus
Foto: Grethe Pontoppidan
Dette indlæg skal ses i forlængelse af en artikel bragt i Byrummonitor: Læs mere her.
Kan du mærke det? Der er noget i luften, også i Aarhus.
Indimellem fristes man til at overgive sig til modløsheden. Kriserne står i kø, selv de oplagte løsninger lader nogen til at undgå eller maksimalt udvikle i sneglefart – men samtidigt fornemmes tydelige tegn på en øget bevidsthed, fokus og engagement for kulturarvens betydning – og det vokser hurtigere end vi måske lige umiddelbart opdager.
For kun halvandet år siden begræd Udvalget for Nyere Tids Arkitektur beskeden, om at Aarhus Cyklebane skulle rives ned. Den besked stod i skærende kontrast til, at udvalget under By og Land Danmark havde forsøgt at få banen fredet. Formand for fagudvalget Grethe Pontoppidan udtalte 31. august 2022 frustreret til Byrummonitor; Jeg tror, vi vil blive skældt ud af næste generation, for at vi ikke bevarer den slags byggerier”
Her kunne man tro at sagen endte, i brokker til vejfyld – men sådan er det ikke gået.
”Fem minutter i nedrivning af Aarhus Cyklebane melder Aarhus Kommune nu ud, at tribunen til cyklebanen er bevaringsværdig med Save-værdi 3.”, skrev Byrummonitor
Aarhus Kommune hørte opråbet og læste den faglige vurdering og fredningsforslag til cyklebanen. Når en bulldozer brummer i det fjerne og Slots- og Kulturstyrelsen ikke vil frede cyklebanen, hvad kunne der så gøres for at stoppe planerne om nedrivning?
Udvalget for Nyere Tids Arkitektur gjorde sig stor umage med at udfærdige materialet til fredningsforslaget, fordi vi ser hvor vigtigt denne cyklebane er, ikke bare for Aarhus, men hele landet. Derfor glæder det os at Aarhus Kommune har fundet en måde at skabe øget bevidsthed om cyklebanens kulturarvsværdi.
Det er ikke ”bare” er en cyklebane. Aarhus Cyklebane er en del af vores levende og nærværende kulturarv, og fortæller historien om et stærkt foreningsliv, givende fællesskaber, velfærdssamfundets overskud til fritidsliv, og det gode sunde liv med sport og motion. Netop det bør vi ”i disse tider” ikke rive ned, men derimod styrke, formidle og forstærke – og gøre mere af.
Grethe Pontoppidan, formand for Udvalget for Nyere Tids Arkitektur
Sagen kort:
By og Land Danmark indsendte fredningsforslaget feb 2019. Læs mere her.
Indstillet af Det Særlige Bygningssyn og derefter afvist af Slots- og Kulturstyrelsen i 2021. Læs mere her.
Foto: Grethe Pontoppidan
Falkonergården på Frederiksberg
Falkonergården efter restaureringen. Arkitekt m.a.a. Søren Vadstrup har stået for den udvendige restaurering i 2019-2023. Farvesætningen følger klassicismens farver, guldokker kalkfarve og vinduer, døre og skodder i en kold grå. Foto: Søren Vadstrup.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 142 – marts 2024. Forfattere: Allan Tønnesen og Søren Vadstrup
Som de fleste ved, er der en nær forbindelse mellem Frederiksberg Kommune og opdræt af jagtfalke. Man behøver blot at nævne kommunens våben med de tre hætteprydede falke siddende på den krenelerede mur eller en af byens hovedfærdselsårer, Falkoner Allé. Eller Falkonergårdens Gymnasium, der har eksisteret i over 100 år, og hvorfra utallige studenter er udgået – blandt andet den ene af denne artikels forfattere. Ja, falkene er i den grad en del af byens historie, at et af de tre felter, der udgør maleren Jais Nielsens kæmpemæssige fresko i rådhushallen, er helliget falkonererne og deres kunst.
Siden middelalderen dyrkedes en særlig eksklusiv form for jagt blandt Europas fyrster, den der udøvedes ved hjælp af dertil opdrættede jagtfalke. Den første der herhjemme kan sættes i forbindelse med denne form for jagt, er Valdemar Atterdag. Senere optræder Frederik II og Christian IV i falkejagtssammenhæng. Men den første der opretter en egentlig falkonerinstitution, er Frederik III’s dronning, Sophie Amalie, der er afbildet sammen med en helt hvid jagtfalk, og som vides at have haft en særlig falkegård på Frederiksberg i forbindelse med prinsessernes gård ved Runddelen. I løbet af 1660’erne blev den dog afløst af den – formentlig meget større – som hendes søn, den senere konge, Christian V etablerede ved Falkoner Allé tæt ved Ladegårdsåen.
Som ung tronfølger havde han i 1662-63 foretaget en stor dannelsesrejse, der blandt andet havde ført ham til Solkongens hof i Versailles. Her oplevede han parforcejagt og jagt med falke, og begge dele fik han indført i Danmark. Den danske konge havde endda det fortrin fremfor Europas andre fyrstehuse, at han rådede over områder, hvor falke naturligt levede og ynglede, nemlig Norge og Island. Indfanget og opdrættet som jagtfalke udgjorde de tilmed en kostbar og meget værdsat gave mellem fyrster.
Nordsidens bindingsværk fra 1690-erne med de karakteristiske ni-rudede, originale barokvinduer fra 1690-erne. Foto: Søren Vadstrup
I 1663 blev der indkøbt 48 falke på Island, men om de blev installeret i Sophie Amalies Falkehus eller i kronprinsens Falkonergård ved Ladegårdsåen lader sig ikkeafgøre. Omkring 1670 kan det imidlertid fastslås, at den sidstnævnte var opført og i funktion, ja der var ansat en falkonermester, Henrich Giesbrecht, som forestod opdrætningen af de kostbare fugle. Giesbrecht blev efterfulgt af Wilhelm Giesbrecht, formentlig en søn af forgængeren, og denne igen af Friedrich Piper. En ny falkonermester tiltrådte i 1696, og det hedder nu at Falkoner-gården var i dårlig stand og måtte repareres. Det oplyses, at falkonermesteren og hans folk boede i ”det store hus”, og at der desuden var et hus til falkene, og hvor der også var stald til hestene. Bygningerne var af bindingsværk med murede tavl og tækket med langhalm. I 1707 måtte bygningerne atter repareres. I 1717 døde den hidtidige falkonermester George Olivier, og man forsøgte først at skaffe sig en afløser fra et af de andre europæiske fyrste-hoffer, men måtte til sidst tage til takke med en mand, der hidtil havde virket som falkoner, Villom Verhoven, der dog døde snart efter og i 1722 blev efterfulgt af Henrik Verhaghen, der til gengæld fungerede helt til 1756.
Som det vil være fremgået, er det yderst sparsomt hvad vi ved om bygningerne, deres udseende og indret-ning. Det mest oplysende er faktisk en opmåling foretaget af eller på foranledning af Villom Verhoven i 1721 i hanskorte funktionstid. Tegningen opbevares på Nationalmuseet og må oprindelig have været bilag til en ansøgning, som imidlertid ikke synes bevaret. Den viser en bygning af 23 fag bindingsværk, 46 alen lang og 13 alen dyb, hvilket nogenlunde er svarende til 28,98 x 8,19 meter. Den rummer dels falkonermesterens bolig, dels rum til falkene samt en hestestald. De enkelte rums anvendelse er anført på tysk. De fire østligste fag er beregnet til islandske falke, der skal lære at fange mus samt et lille indelukke til syge falke. De syv fag der indeholder falkonermesterens bolig er indrettet med en stue, en dagligstue, et sovekammer samt et børne- og pigeværelse. En mellemgang adskiller disse rum fra de følgende, som er en stue til svendene, et kammer til de ”hiesige” (danske) falke, et køkkenmed åbent ildsted og bagerovn, et bryggers og et spisekammer, hvori er anlagt en vindeltrappe til loftet, og endelig en stald til seks heste.
Det ser ud til, at Verhovens formål med at få fremstillet tegningen er et ønske om at få udført nogle bygningsmæssige ændringer, for han skriver om et af værelserne: ”Metzgens und Kinder stube worunder ein Kellersein soll” – han ønsker altså en kælder etableret under pige- og barneværelset. Hans sidste bemærkninger på tegningen viser også at der er tale om bygningsændringer, som han ønsker udført:
”Diese abtheilung finde ich] gantz bequem zu Conservation der Falcken auch zu meiner Haushaltung … ein fliegel … reparie[r]t und stehen bleiben mag”.
Det ser ud til, at han ønsker den ene side af bygningen (”Fligel”) repareret (det vil sige fornyet), mens den anden side kan blive stående. Det passer godt med at nordsidens bindingsværk kan dateres til denne tid (se senere). Tegningens store værdi er, at den viser hvordan den bygning han har overtaget som nyudnævnt falkonermester, var indrettet. Og når der tales om at reparere bygningen, viser det at der ikke er tale om en ny bygning. Det forekommer oplagt at der er tale om den bygning, der blev opført til falkoneri 50 år tidligere. Det afgørende spørgsmål er herefter: kan der argumenteres for at den bygning, som tegningen fra 1721 viser, i et eller andet omfang er identisk med den nu stående bygning?
For at komme tættere på om dette er tilfældet må vi vide noget om, hvad der er sket med Falkonergården siden 1721. Frederiksbergs historiker Eiler Nystrøm har fundet omtale af reparationsarbejder 1727, 1737, 1749 og1757. Ved den sidstnævnte lejlighed udtalte selveste generalbygmesteren, Lauritz de Thurah at det var uomgængelig nødvendigt at få den sat i stand, og der omtales dato længer, falkonermesterens 23 fag lange beboelseshus (tegningen fra 1721 viser netop et bindingsværkshus på23 fag) og en bygning for falkene på 14 fag. Som det fremgår af det følgende, er det formentlig Thurah der i 1757stod for fornyelsen af husets sydside.
Tiden gik, og falkejagt gik af mode. Opdrættet af jagtfalke indstilledes lidt efter lidt. Bygningerne var igen i forfald, og i 1795 stilledes Falkonergården til auktion. Den omfattede da stuehuset på 23 fag, falkehuset på 14 fag, svendenes bolig på 12 fag samt nogle småbygninger. De indkomne bud var dog ikke tilfredsstillende, og planerne om afhændelse indstilledes atter i en årrække, mens falkoneriet førte en hensygnende tilværelse, indtil det omsider helt blev nedlagt i 1810. Gården med dens ret store tilliggende blev bortforpagtet, indtil den endelig blev solgt på auktion i 1818. Den nye ejer hed Peter Chr. Bruun og var fløjtenist i Det Kgl. Kapel og tillige vokslysfabrikør. Denne virksomhed indrettedes i Falkonergården og fulgte med, da Bruun i 1842 solgte gården til cand.polyt. og lysefabrikant Carl Adolph Feilberg, der indrettede sæbe-fabrikation her og boede her til sin død i 1896.
Feilberg må have fundet de gamle bygninger utidssvarende som bolig, for han lod i 1866 halvdelen af falkoner-mesterboligen nedrive og erstatte af en villalignende, to etager høj bygning, der opfyldte tidens krav til en herskabelig bolig. Feilberg oprettede et legat hvori Falkonergår-den indgik og som bestyredes af Frederiksberg Kommune, der ifølge fundatsen kunne anvende bygningerne som bolig for en kommunalt ansat embedsmand. Denne ejerkonstruktion opretholdtes helt til cirka 2015, da ejendommen blev solgt. Villaen blev nu nedrevet, og der blev opført fire fritliggende bolighuse indeholdende otte lejligheder i den store have, mens den tilbageværende gamle længe blev restaureret.
Falkonergårdens videre skæbne
Falkonergården inden restaureringen i 2019. Bagerst ses Feilbergs toetagers beboelseshus fra 1858, der blev revet ned kort efter. Foto: Søren Vadstrup
Som nævnt ovenfor solgte Frederiksberg kommune Falkonergården i 2015, da den sidste beboer, en ældre enkefrue, flyttede på plejehjem. Huset var ret utidssvarende til udlejning, så man valgte at sælge det til en privat ’investor’, der samtidigt fik lov til at bygge fire nye dobbelthuse i den forholdsvis store have, syd for den gamle bygning. For at få adgang fra Falkoner Alle til de fire nye huse, samt parkering til beboerne, krævedes det imidlertid at enten hele Falkonergården eller i hvert fald den nordligste del i to etager, der blev tilføjet af lysefabrikant Carl Adolph Feilberg i 1866, blev revet ned. Den 14. september 2017 foretog Slots- og Kulturstyrelsen derfor en besigtigelse af stedet og bygningerne. Styrelsen kunne med det samme se, at den ældste, enetages del af Falkonergården var betydeligt ældre end 1866, som fremgik af BBR, og vurderede alderen, ud fra vinduer, døre og huller ind til det ældre bindingsværk gennem afskallet puds, til midten af 1700-tallet. Men man afstod fra en fredning, blandt andet fordi ’huset ikke er komplet i sin nuværende form og også i yderst ringe tilstand’. Da der imidlertid var lokale røster, endda fra folk i kommunalbestyrelsen, der påpegede, at hvis den enetagesbygning var ’rester’ af det tidligere ’Falkoneri’ på Frederiksberg, der var etableret af Christian V efter hans store udlandsrejse i 1662-63, ville det være meget forkert at rive ’Frederiksbergs ældste bygning’ ned. Også fordi kommunens brug af falke i blandt andet byvåbenet, stammer herfra.
Forslag til restaurering
Plantegning af Falkonergården tegnet af Falkonermester Villom Verhoven den 23. juni 1721. Nord nedad.
Kommunen tilkaldte Center for Bygningsbevaring i Raadvad, der i december 2017 gennemgik huset byggeteknisk og historisk, og i februar 2018 afleverede Centeret, bistået af arkitekt MAA Søren Vadstrup, et ’Oplæg til restaurering af Falkonergården’. Da bygningen stod helt tom, blev den i denne periode benyttet af ’husvilde’, hvilket resul-terede i, at der gik ild i tagetagen, så halvdelen af taget brændte – men heldigvis blev stueetagen ikke berørt af branden, blandt andet takket være et 10 cm tykt lerindskud i etageadskillelsen.
Derfor besluttede Frederiksberg kommune i november 2019, at den ældste del af huset skulle bevares og restaureres, mens den nyere del fra 1866 kunne rives ned. Man bad samtidigt Søren Vadstrup om at stå for den udvendige restaurering af bygningen, det vil sige facader, døre, vinduer, tag og kviste, så mest muligt af disse elementer blev bevaret. Arkitektfirmaet Søren Stærmosestod for de indvendige arbejder.
I februar – juni 2020 var hele anlægget, inklusive haven, emne for et afgangsprojekt på Kunstakademiets Arkitektskole af Katrine Frølich Kristensen, der foretog yderligere historiske undersøgelser, opmålinger, analyse og værdisætning med mere på huset. Da lå Feilbergs toetages bygning fra 1866 der endnu. Det var tydeligt at Feilberg ved købet i 1842 havde bygget det gamle bindingsværkshus om til bolig for sig selv, blandt andet med nye rumindretninger, herunder en lille ’havesal’ med to vinduer og en fløjdør med glas, ud til haven, som husets centrum. I 1866 rev han som nævnt den nordlige halvdel afbindingsværkshuset ned og byggede en ny, højloftet to-etages villa med store panoramavinduer og en hævet terrasse ud til haven. Det gamle ’Falkoneri’ blev formentligbrugt til gæstebolig eller ’sommerhus’, da den nye villa var rigelig stor. Udsigten fra havestuen blev i 1870’erne mærkeligt nok blokeret af en sekskantet, muret udbygning.
I 2018 var Falkonergården som nævnt i meget dårligstand, men stod, trods branden i tagetagen, sagtens til at redde. Restaureringen af stueetagen, der foregik i årene 2019 – 2023 er udelukkende sket med brug af de samtidige, klassiske byggematerialer, der er kapillaråbne (modsat de moderne, såkaldt diffusionsåbne), såsom luftkalk-mørtel (til opmuring af bindingsværk samt indvendige vægge og lofter), limfarver (bindingsværket og indvendige vægge), linoliemaling (vinduer og døre med mere),kalksæbebehandling af gulve med videre, trætjære (udvendigt). Nyt tømmer er træsamlet uden metalbeslag. Her ses ingen plastikdampspærrer, plastikmaling, gips-plader, spånplader, søm- og skruebeslag. Alt, der kunne repareres er repareret og alle nye vindues- og dørbeslager håndsmedet i esse. Floatglass er skiftet ud med trukket glas i vinduerne. Vi har dog valgt at bevare det synlige bindingsværk, da en overpudsning vil kræve en armering med trådnet af jern, der spås en begrænset levetid forbåde træ og puds, modsat de oprindelige flækkede pilegrene.
Bindingsværket
Bygningen viste sig at være et overpudset bindingsværkshus. Konstruktionen er spærfagskonstruktion, hvor lofts-bjælkerne er kæmmet oven på remmen. Dette giver mere højloftede rum end den traditionelle byggeskik på landet, styrtrumskonstruktionen med gennemstukne bjælker.
Vi har fået Moesgård Museum til at foretaget en dendrokronologisk datering af tømmeret, der er af fyrretræ. Den viser at nordsidens bindingsværkstømmer, ud modgården, er fældet i 1719 på Gotland, hvilket taler for at denne side er bygget i 1720’erne. I bindingsværket forekommer der imidlertid en løsholt (vandret stykke tømmer), der er dateret til 1692 (fældning) og som har en meget speciel nummerering med såkaldte diamanter. Denne type nummerering blev benyttet i tømrerfaget før cirka1700. Den er ridset og skåret ind i træet med kniv, mod sat den senere nummerering med romertal, der er hugget ind i træet med stemmejern. Den samme nummerering ses på en række andre stolper og løsholter i nordsidens bindingsværk, og repræsenterer derfor et genbrug af tømmer fra reparationen i 1696. De nu på grund af brandskade ikke bibeholdte bjælker og spær, var ligeledes nummereret med diamanter, ridset med en kniv.
Sydsidens bindingsværk har det ikke været muligt at datere dendrokronologisk, fordi tømmeret er fældet et sted, hvor der ikke findes tilgængelige referencekurver. Bindingsværkets konstruktion er imidlertid med såkaldte dobbeltstolper, hvor bindingsværksstolperne står ude af takt med loftsbjælkerne, for i stedet at stå på hver side af vinduerne. Derved kan vinduerne dels sættes så de passer til husets indvendige rum, og være frie af tværvæg-gene, dels bliver vinduespillerne så brede, at huset, hvis bindingsværket bliver overpudset, ligner et muret hus. Bindingsværk med dobbeltstolper bliver indført i årene efter den store brand i København i 1728, og der er stadig flere eksempler fra 1730’erne. På landet fortsatte man medtraditionelt bindingsværk med den vigtige undtagelse, at kongeligt byggeri uden for byerne kunne anvende dobbelt-stolper, for eksempel Falkonergården og skovridergården Dæmpegård i Tokkekøb Hegn, der er opført i 1788. Sandsynligvis er sydsidens bindingsværk fra 1757, da Lauritz de Thurah stod for en istandsættelse, inklusive nye vinduer.
I nordsidens bindingsværk følger stolpetakten derimod bjælketakten, idet de ni-rudede barokvinduer dog også her spænder ud mellem tømmeret, som såkaldte vinduesstolper. Tegningen fra 1721 viser et bindingsværkshus med vinduesstolper, både for nordsidens og sydsidens vedkommende. Sydsidens bindingsværk er derfor yngre end tegningen fra 1721, og formentlig er Falkonergården først blevet pudset over i 1757, hvor dobbelt-stolperne netop lægger op til dette.
Vinduerne
Vinduerne har en endnu mere kompliceret historie end bindingsværket. De enrammede, ni-rudede vinduer i nordsiden er typiske for byhuse i den tidlige barok. Træsprosserne var netop kommet til Danmark og afløste blysprosserne i 1690’erne, så de har været højeste mode i 1695.
Vinduesrammerne er ikke hængslede i siden og kan derfor ikke ’åbnes’ som normalt. Derfor er de tophængte, tre-rudede overvinduer kommet til samtidigt med de klassicistiske vinduer fra 1757.
Sydsiden er forsynet med klassicistiske, torammede vinduer med lodpost og seks-rudede, sidehængte rammer. Både de udvendige og indvendige beslag er imidlertid barokke (1660 – 1750), der kan skyldes en individuelsmag hos den der forestod ombygningen (måske Lauritz de Thurah). De fine, indvendige fugleanverfere passer jo meget godt til et ’falkoneri’.
Da Feilberg moderniserede huset i senklassicistisk stil i 1840’erne fjernede man sprosserne, som der nu kun er spor efter enderne af, så rammerne fik hele ruder. To af vinduerne, der også har andre typer skodder, har en tværsprosse i rammerne. De er fornyet i 1920’erne.
De kraftige og markante skodder er for de flestes vedkommende oprindelige fra 1670’erne, hvilket er en imponerende alder i en så udsat placering. Men selv om det nok er meget længe siden, de har været brugt, giver de huset en fantastisk karakter.
Den dekorerede havestue
Havestuen på Falkonergården er indrettet og malet af Christen Købke. Loftet og rummet er blevet restaureret af konservator Anne Simonsen fra Københavns Konservator. Foto: Søren Vadstrup
Allerede i 2017 havde Slots- og Kulturstyrelsen bemærket, at husets havestue har et dygtigt udført lille loftsmaleri. Noget husets husvilde-beboere i 2019 formentlig har været enige i, for under deres trang til at dekorere vægge og lofter med spraymaling, mens det stod tomt, var det sekskantede loftsmaleri blevet indrammet af sølvfarvet spraymaling, den flotteste og dyreste i deres samling, men ikke på selve maleriet. Loftsmaleriet forestiller en putto (et lille, buttet og ofte nøgent barn, med eller uden vinger), der styrer to springende delfiner med et sæt tømmer og en lille pisk.
Katrine Frølich Kristensen havde i kilderne til Falkoner-gårdens udseende gennem tiden fundet frem til et maleri på Statens Museum for Kunst, hvor guldaldermaleren Christen Købke (1810 – 1848) havde malet huset set frahaven. Købke var bror til Feilbergs storebrors kone – og må have kommet i huset i 1840’erne. Købke, der var elev af Eckersberg, gennemførte i 1832 – 1840 den obligatoriske italiensrejse, men fik ikke afleveret sin ’guldmedalje-opgave’ indenfor de påkrævede fire år efter hjemkomsten. Han kunne derfor ikke blive optaget på Kunstakademiet, og for at tjene penge påtog han sig derfor forskellige dekorationsopgaver, herunder på Thorvaldsens Museum, hvor Købke fik et særligt rum, som han dekorerede med ’pompejanske’ motiver. Her finder vi den samme ’puttomed delfiner’ som på Falkonergårdens loft, så Købke har enten øvet sig på det lille loft, eller udført en kopi til Feilbergs hus. Men herudover er loftet dekoreret med en bort af vinblade langs kanten og stafferede streger i de klassiske farver – og også ned på den dybgrønne vægfarve, som der blev fundet spor af.
Bygningshistoriker Stina Højrup, der i 2020 var i et halvt års praktik hos Søren Vadstrup på Akademiet i København, udførte en farvelagt opmåling og rekonstruktion af loftet og væggene. Konservator Anna Simonsen fra ’Københavns Konservator’ fik samtidigt til opgave at restaurere og konservere loftsmaleriet, loftet og selve rummet.
Falkonergården i dag
Sydsidens bindingsværk under restuareringen. Foto: Søren Vadstrup
Falkonergårdens bygningshistorie er, som man kan forvente, ret kompliceret og langt fra enkel at aflæse. Det mest interessante er faktisk, om den endnu stående bygning virkelig er en rest af den oprindelige Falkonergård fra cirka 1670. Som det vil være fremgået, er der ikke dele af facadernes bindingsværk der rækker så langt tilbage. Ud-gangspunktet for videre overvejelser er derfor plantegningen fra 1721. Den omtaler nogle påtænkte reparationsarbejder, og der er derfor tale om en ældre bygning. Da det endte med at hele nordsiden blev fornyet, forekommer det sandsynligt at det drejer sig om et cirka 50 år gammelt hus – altså et hus fra cirka 1670. Men er 1721-tegningens bygning identisk med den der står på stedet i dag? En oplagt mulighed for at besvare dette spørgsmål er at sammenligne værelsesinddelingen i 1721 med den nuværende. Det viser sig så at hele det ene tværgående skillerum og halvdelen af det andet står uændret, og det samme gælder skillerummet mellem det værelse der i 1721 betegnes som ”pige- og børneværelset” og dagligstuen. Det kan herefter fastslås, at den eksisterende bygning er en rest af den oprindelige Falkonergård. Det endelige bevis ville en dendrokronologisk undersøgelse af skillerummenes tømmer kunne levere.
Siden Falkonergården i 1896 blev testamenteret til Frederiksberg kommune har huset været anvendt til udlejning til ’særlige personer’ i kommunen. Udviklingsselskabet Atelierhaven Aps. v/Martin Wheeler, Karsten Krøyer og Erik Krøyer, der ejer Falkonergården i dag, og har bekostet restaureringen – ser meget gerne at dette system fortsætter på én eller anden måde. Bindingsværksbygningen har vist sig at indeholde en række hidtil ukendte elementer i dansk kunst- og arkitekturhistorie, især fra den såkaldte ’Guldalder’ fra cirka 1800 – 1850, der dels burde vises for offentligheden ind imellem, dels er ret sarte i forhold til ’almindeligt’ salg eller udlejning til en moderne børnefamilie. ’Vi forestiller os, at huset kunne være en gæstebolig til særligt udpeget ’kulturpersonlighed’, frakunst- eller musikverdenen, eventuelt med tilknytning til Frederiksberg, en professor- eller kunstnerbolig, der ønsker at passe godt på huset og også være interesseret i at vise specielt den flotte Havestue i pompejanskstil, frem’, siger de tre ejere.
Litteratur: Benderfelt, Jørn: Falke i Udenrigspolitikken. Falkonergården på Frederiksberg 1664-1810. Frederiksberg gennem Tiderne 2020. Side 57-115; Bach, Michael: Op og ned ad Falkoner Allé. Frederiksberg gennem Tiderne 2016. Side 146-151; Lex.dk: Christen Købke, biografiskleksikon.lex.dk/Chri-sten_K%C3%B8bke; Jensen, Jonas Og dal: Falkonergården (FHM 4296/4297). Dendrokronologisk undersøgelse af bindingsværk i Falkonergården på Frederiksberg. Moesgaard Museum. Rapport Nr. 46. 2023; Nystrøm, Ejler: Frederiksbergs Historie III. 1953. Side 102-116; Vadstrup, Søren: Byhuset. Historie. Bevaring. Istandsættelse. Lindhardt & Ringhof Forlag.2014. side 148 (træsprosser); Vadstrup, Søren: Bindingsværk og kropsmål samt nummerering og rejsning af bindingsværkshuse, www.bevardithus.dk/wp-content/uploads/Kropsmål-19.08.20-sv.pdf. Side 11; Vadstrup, Søren: Mit bindingsværkshus. Netværk for Bindingsværk. 2021. Side148 – 148. (Dobbeltstolper); Vadstrup, Søren: Analyse og Værdisætningen af skovridergården ’Dæmpegård’ i Tokkekøb hegn. ARCHITECTURA nr. 45, 2023. Side 164-181.(Dobbeltstolper med mere); Vadstrup, Søren: Falkonergår-den på Frederiksberg. Historie og restaurering 2019 – 2023.2. udgave 2023; På falkoner-gaarden.dk vil bogens tekstersuppleres med flere tegninger, fotografier og tekster. (Password: købkeshavestue).
Bladet By & Land 142
I blad nr. 142 kan du også læse artiklerne:
- Lederen. Kunne man friste med et medlemskab? Af formand Iben Bækkelund Jagd
- Byrummet under Rådhuspladsen. Af Niels Henrik Andreasen, Tina Rasmussen og Magnus Marius Rohde
- Erfaringerne fra Arkitekturhovedstad 2023. Af Camilla van Deurs og Kristine Munkgård Pedersen
- Tysk nationalromantik i Søndderjylland – den grimmeste ælling? Af Peter Dragsbo
- Aktuelle sager. Af Iben Bækkelund Jagd
- Årsudflugt til Sydsjælland og Præstø
- Byvandring: C.F. Hansen – klassicismens mester ved Thomas Roland
- Boganmeldelser.
Bliv medlem og få det næste blad
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Stefanie Høy Brink shb@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Kommunikationspraktikant til By og Land Danmark
Er du studerende og kunne du tænke dig at arbejde for en NGO? Interesserer du dig for byer, arkitektur, bygningskultur og udvikling i hele landet? Er du en skarp kommunikatør, der elsker at skrive og forstår at tilpasse budskabet til forskellige platforme?
Hos By og Land Danmark arbejder vi for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark, for at der værnes om det værdifulde, der eksisterer, og for at nyt integreres i det eksisterende med omtanke og kvalitet.
Som kommunikationspraktikant vil du i samarbejde med sekretariatets ansatte skrive gode nyhedsbreve til vores medlemmer, skrive fængende pressemeddelelser og lave opslag på vores SoMe-kanaler. Vi er et lille sekretariat, hvor vi løfter i flok. Vi kan derfor tilbyde mange forskellige arbejdsopgaver og et indblik i at arbejde i en interesseorganisation med mange engagerede frivillige. Vi tilrettelægger arbejdsopgaverne sammen, så de passer med dit studies krav og så sørger vi for løbende vejledning og sparring i praktikperioden.
Læs mere om By og Land Danmark på www.byogland.dk
Om dig:
- Du læser på en relevant uddannelse med fokus på formidling og/eller kommunikation.
- Du interesserer dig for arkitektur og bygnings- og landskabskultur
- Du har med fordel erfaring med hjemmesider (vi bruger wordpress) og SoMe
- Du er selvstændig, har gå-på-mod og trives med frihed under ansvar
- Erfaring med mailchimp til nyhedsbreve er en fordel, men ikke et krav
Praktisk:
- Praktikperiode: start august/september til medio december 2024.
- Arbejdstid: Ca. 25-37 timer om ugen i min. 4 måneder.
- Sted: Vi sidder i et hyggeligt lille baghus tæt på Nyboder
- Praktikken er ulønnet.
- Det er et krav, at du er under uddannelse
Send din ansøgning og cv til sekretariatschef Stefanie Høy Brink, shb@byogland.dk
Stor interesse for arrangementer om lokal bygningskultur
Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Storm Folkefestival.
Der er stor interesse for at afholde arrangementer om den lokale bygnings- og landskabskultur. 35 frivillige foreninger har i denne omgang opnået støtte fra puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ til arrangementer, der vil blive afholdt over hele landet.
’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 35 ud af de 70 frivillige foreninger, der har ansøgt, får nu støtte til deres arrangement.
Arrangementerne har mange former – fra lærlinge, der vil demonstrere opmuring til sejlende skibstalks og ølsmagning i et hus fra 1776.
”Det er skønt at opleve, hvor mange gode idéer, der igen har været til Samlingskraft-arrangementer. Landet kommer i den kommende tid til at boome med frivillige ildsjæles arrangementer, der fejrer de særlige steder, der betyder noget i deres lokalområde” siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark og fortsætter:
”Med Samlingskraft bliver det muligt for ildsjælene at inspirere lokalområdet og huske dem på, at der er grund til at være stolte over, hvor de bor.”
Arrangementer i hele landet
Arrangementerne er spredt ud over hele landet. I Jylland kan man f.eks. genopleve elementer af åbningsfesten for Vejen Hallen, hvor der vil være samme sang som ved åbningen i 1951, og hvor man kan blive klogere på hallens tidstypiske konstruktion, når Vejen Anlægs Venner i et samarbejde med Vejen Badmintonklub inviterer til et arrangement, der vil undersøge hallens fremtidige anvendelsesmuligheder.
På Fyn kan gæsterne på øen Bjørnø ud for Faaborg opleve de konkrete tiltag, der har resulteret i et byggeboom på øen efter mange år med faldende befolkningstal. Bjørnø Beboerforening og Bjørnø Beboerhus holder åben-ø-dag, hvor man kan høre en ung fjerdegenerations øbo fortælle om sine visioner for slægtsgården og opleve de gamle stalde og stuehuse, der indrettes til boliger og erhverv.
I Dronningmølle på Sjælland vil borgerforeningen få gæsternes øjne op for kulturmiljøet gennem et tegneevent. Gæsterne får mulighed for, gennem tegning, at se, hvad der gemmer sig af udsigter, indkig og skitseværdige motiver, der vækker sansninger og oplevelser. Det sker i samarbejde med blandt andre Sammenslutningen Dronningmølle og omegn; Handel, Erhverv og Turisme.
Fakta om Samlingskraft
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Med puljen har man over tre ansøgningsrunder i 2023 og 2024 støttet 94 arrangementer i hele landet. Samlingskraft er et By og Land Danmark-projekt, finansieret af Realdania.
Næste ansøgningsrunde åbner 17. april 2024. Ansøgningsfristen er den 23. maj 2024, ansøgere kan forvente at få svar i slutningen af juni 2024.
Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk.
Overblik over foreninger, der modtager støtter:
Arrangementer på Sjælland:
ARRANGEMENTETS NAVN | PRIMÆR ANSØGER | SAMARBEJDSPARTNER | STED |
Klubhuset som medborger /forsamlingshus | Boldklubben Skjold | Fritidsklubben Skjold | 2100 København Ø |
Parcelhusenes oversete historier & kvaliteter | By og Land Greve | Grundejerforeningen Greve Strand, Tune Lokalråd, Eriksminde Grundejerforening | 2670 Greve |
Når man tegner, ser man ØJEBLIKKET | Dronningmølle Borgerforening | Sammenslutningen Handel, Erhverv og Turisme, Dronningmølle og omegn, m.fl. | 3120 Dronningmølle |
Gamle vinduer – nyt udsyn: Selsø Slot hylder de gode materialer | Selsø Slots Venner | Den Plessenske Selsø Fond, Skibby Aktive for Fjordlandet | 4050 Skibby |
Revitalisering af Agersteds Købmandsgård | Bygningskultur Ringsted | Dagmar Bryggeriet | 4100 Ringsted |
Åbent hus på Makvärket med Alkes Have og Knabstrup Lokalforum | Makvärket | Alkes Have, Knabstrup Lokalforum | 4420 Regstrup |
Omvendt butik i fremtidens by | S/I Departementet | Vision Haslev, Teater Vi Tør | 4690 Haslev |
Indvielse af skulpturprojekt på havnepromenaden i Næstved | Skulpturpark Næstved Havnepromenade | EUC Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland | 4700 Næstved |
Vallensved Skoles 300 års jubilæum. Tre arrangementer i 2024. | Næstved Bevaringsforening | Næstved Museumsforening | 4700 Næstved |
Arrangementer på Fyn:
ARRANGEMENTETS NAVN | PRIMÆR ANSØGER | SAMARBEJDSPARTNER | STED |
DRØMMESKIBE – event med 10 sejlende talks/debatoplæg i Odense Havn | Kulturforeningen Mermaid Odense havn | DYNAMO – arbejdsrum for samtidscirkus og scenekunst, Frigglauget, Byforening Odense, Museum Odense | 5000 Odense |
Kulturlandskab Tarup-Davinde | Davinde Beboer- & Forsamlingshus | Årslev / Sdr. Nærå lokalråd | 5220 Davinde |
Fokus på Sulelængen i Magtenbølle og en særlig mindesten i landsbyen | Sulelængens Venner | Lokalhistorisk Forening i Vissenbjerg Sogn | 5492 Vissenbjerg |
Seminar om landhusets håndværk og udfordringer – og bliv klogere herpå og forstå håndværket bag | Foreningen Straatag | Glamsbjerg Lokalhistoriske Forening, Landsbyerne Flemløse og Voldtofte – Landsbylauget, Netværk for Bindingsværk | 5591 Gelsted |
Vestergade kvarteret i Faaborg – Den Voigtske Gaard – Levins Hus – Ploughs Gaard | Den selvejende institution Levins Kultur Center, Faaborg | Netværk for Bindingsværk, Den Voigtske Gaard, Bestyrelsesmedlem i Øhavsmuseet, Faaborg, Niels J. Langkilde | 5600 Faaborg |
Steder med Sjæl og Samlingskraft | Foreningen STORM | Haastrup Folkemindesamling | 5600 Faaborg |
Stormflod & Stedsfællesskab | Dyreborg Havn | Byrum Dyreborg, Foreningen Bådebyggeriet | 5600 Faaborg |
Mærk rødderne – snus til forvandlingerne. Åben ø på Bjørnø | Bjørnø Beboerforening | Bjørnø Beboerhus | 5603 Bjørnø |
Arrangementer i Jylland:
ARRANGEMENTETS NAVN | PRIMÆR ANSØGER | SAMARBEJDSPARTNER | STED |
Jernbangegade 54 – Fortid, nutid, fremtid | Huset Fundament | Tegnestuen Mejeriet, Byggelogen | 6000 Kolding |
Vejen hallen og det grønne områdes historie samt fremtid | Vejen Anlægs Venner | Vejen badmintonklub | 6600 Vejen |
Sommerfest med besøg i Kanalbyen og på Lillebælt | Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe i Fredericia | Ukrainegruppen Fredericia: en græsrodsgruppe af
frivillige ukrainere og danskere |
7000 Fredericia |
Indvielse af Stationshaven ved Taulov Station | Foreningen Taulov Station | Taulov Fællesråd | 7000 Taulov |
Skole og Multihus som omdrejningpunkt – også i en forandringstid | Stouby Multihus | Repair Café Stouby | 7140 Stouby |
Sammenhold, kendskab og samvirke mellem by- og land | Jelling Heritage | Familielandbruget LRS – Vejle, BID-Jelling lokalt netværk, Træfagsmestre for kvalitet og bæredygtighed | 7300 Jelling |
Genåbning af Ikast Vandtårn | Ikast Slægts- og Lokalhistorisk Forening | Ikast Slægts- og Lokalhistorisk Forening, Vores Ikast | 7430 Ikast |
Samlingskraft i Lild Strand –
før, nu og i fremtiden |
Hawboernes forening | Grundejerforeningen Svenstibakkevej | 7741 Frøstrup |
Liv og livet med – og i landsbyfællesskabet | Villerslev og Omegns Beboerforening | Hassing Villerslev Forsamlingshus | 7755 Villerslev |
Kulturmiljø Sydhavnen | SYDHAVNEN (Foreningen Sydhavnen) | Foreningen for Bykultur i Aarhus, Aarhus Arkitektskole | 8000 Aarhus |
By møder land | Fokus Folkeoplysning | Lokalhistorisk Forening for Ferslev, Dall og Volsted sogne, m.fl. | 9000 Aalborg |
Åben mølle dag | Vodskov mølle venner | Ejerforeningen Vodskov Mølle | 9310 Vodskov |
Agersted 125 års jubilæum | Agersted Håndværker- og Borgerforening | Agersted Friskole,
Lokale håndværkere og virksomheder og øvrige foreninger, m.fl. |
9330 Agersted |
En dag ved broen | Hadsund Haandværker- og Borgerforening | Hadsund Handel og Turisme | 9560 Hadsund |
Bygnings-, landskabs- og kulturbevarelse i sommerhusområdet i Jammerbugt | Grundejerforeningen For Saltum Strand | Sammenslutningen af Sommerhusejere i Jammerbugt Kommune, Egnssamlingen Saltum | 9493 Saltum |
De Usynlige Huse – En fælles historie | Institut for Folkeligt Teater | Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn, Aasen Teater | 9740 Jerslev |
Nyt liv i den gamle skole | Thorshøj Gamle Skole | Thorshøj Borgerforening, Try-Thorshøj Boldklub | 9750 Thorshøj |
Tversted Gå & Se (walk & watch) – en pop op workshop – mini oplæg -kortlægning – musik | Tversted Borger- og Turistforening | Tversted Arkitekturforum – netværk | 9881 Tversted |
Kontakt:
Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50
Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87
Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme i gang med at søge.