Vi søger nyt medlem til bestyrelsen
BESTYRELSESMEDLEM TIL BY OG LAND DANMARK
Vil du være med til at styrke By og Land Danmarks arbejde for bygnings- og landskabskulturen?
By og Land Danmark er landsforeningen for bygnings- og landskabskultur. Vi arbejder for at bevare, udvikle og formidle vores arkitektoniske og kulturhistoriske bygninger, kulturmiljøer og landskaber, som er en vigtig del af vores fælles historie og identitet – i byerne, i landsbyerne og i landskabet.
Vi søger nu et nyt medlem til vores bestyrelse, der sammen med den øvrige bestyrelse vil være med til at sætte retning og skabe rammerne for foreningens arbejde.
Konkret søger bestyrelsen kandidater til én suppleantpost. Vores suppleanter er en aktiv, arbejdende del af bestyrelsen.
Vi indbyder bredt og opfordrer alle med interesse for foreningens formål til at stille op. Vi vil dog særligt gerne høre fra dig, der:
-
- har erfaring med strategisk kommunikation og kan bidrage til at styrke vores synlighed og gennemslagskraft, og
- har tilknytning til Sjælland. Som landsforening ønsker vi en bestyrelse, der er bredt sammensat og har geografisk forankring i hele landet, og vi vil derfor denne gang særligt gerne høre fra kandidater fra Sjælland. Det er dog ikke en forudsætning for at stille op.
Bestyrelsen mødes ca. seks gange om året – halvdelen af møderne foregår online via Teams og halvdelen fysisk rundt i landet.
Arbejdet i bestyrelsen er ulønnet.
Bestyrelsesmedlemmer vælges af foreningens medlemmer på generalforsamlingen, der finder sted den 14. november 2026 i Vejle.
Inden da, og gerne senest mandag den 19. oktober, hører vi meget gerne fra dig. Bestyrelsen opfordrer kandidater, der ønsker at stille op, til at udarbejde en kort skriftlig motivation, som kan lægges på hjemmesiden to uger før generalforsamlingen.
Vil du være med?
Kontakt formand Iben Bækkelund Jagd, iben.jagd@byogland.dk eller sekretariatschef Stefanie Høy Brink, shb@byogland.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Når kulturarven samler mennesker: Samlingskraft har givet lokale fællesskaber et skub
Fra Samlingskraft-arrangementet ”Bondebyggeri med lokale materialer – workshops med tømmer, ubrænte lersten og kalkning” arrangeret i samarbejde mellem Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed og Højskolen på Handar ved Grenaa. Foto: Claus Bjørn Larsen.
199 lokale arrangementer har siden 2023 samlet mennesker om bygninger, landskaber og steder, de holder af. En afsluttende evaluering af puljen Samlingskraft peger på, at puljen har styrket lokale fællesskaber, skabt nye samarbejder og har øget engagementet i den lokale bygningskultur.
Hvad sker der, når mennesker mødes om et sted, de holder af?
Stedet kunne være en konkret bygning, et særligt kulturlandskab, en havn, et forsømt forsamlingshus eller et sted, der fortæller en vigtig historie om det lokalsamfund, det er en del af. Samlingskraft har siden 2023 givet lokale foreninger mulighed for at søge op til 25.000 kroner til at skabe arrangementer med afsæt i den lokale bygnings- og landskabskultur. Arrangementerne skulle være lokalt forankrede og gennemføres i samarbejde med mindst én anden forening, ligesom de skulle være gratis og åbne for alle.
Det har skabt rammer for, at lokale kræfter kunne undersøge, formidle og diskutere deres sted – og invitere nye mennesker ind i arbejdet med den bygnings- og landskabskultur, de er en del af.
Kulturarven bliver en anledning til at mødes
85 procent af bevillingsmodtagerne oplever, at deres arrangement har bidraget til at skabe lokal stolthed omkring et sted, mens 74 procent oplever, at arrangementet har styrket eksisterende fællesskaber omkring stedet.
Men arrangementerne har også givet deltagerne noget med hjem. 99 procent af arrangementerne har ifølge evalueringen givet deltagerne ny viden eller nye oplevelser, mens 82 procent har givet deltagerne ny viden om bæredygtigheden i at bruge eksisterende byggeri.
For mange har arrangementerne samtidig været en anledning til at møde nye mennesker og samarbejde med foreninger og aktører, de ikke tidligere har arbejdet sammen med. 26 procent havde ikke tidligere samarbejdet med andre foreninger om aktiviteter eller arrangementer, mens 49 procent havde samarbejdet med andre foreninger, men ikke de samme som til deres Samlingskraft-arrangement.
Samarbejdet har også gjort det muligt at nå nye typer af deltagere end dem, foreningerne normalt er i kontakt med.
Lysten er derude
Evalueringen viser samtidig, at der er stor lyst blandt de frivillige til at fortsætte.
97 procent af bevillingsmodtagerne har fået mere lyst til at afholde et lignende arrangement i fremtiden. Og når først samarbejderne er etableret, fortsætter de ofte: 85 procent har allerede afholdt eller planlægger nye fælles aktiviteter med deres samarbejdspartnere.
Samlingskraft har også i nogle tilfælde været med til at få nye mennesker ind i foreningerne. Blandt de foreninger, der fik nye medlemmer som følge af deres arrangement, var det gennemsnitlige antal 15 nye medlemmer. Medlemsrekruttering var dog ikke et mål for alle bevillingsmodtagere.
Det peger på, at lysten og engagementet eksisterer mange steder. Samlingskraft har givet lokale kræfter en anledning til at mødes, invitere andre ind og få nye samarbejder i gang.
Et vigtigt greb i Samlingskraft var kravet om, at arrangementerne skulle gennemføres i samarbejde med en eller flere andre foreninger. Evalueringen viser, at kravet har været med til at skabe nye relationer og netværk og løfte kvaliteten og rækkevidden af arrangementerne.
”Det er tydeligt, at der rundt om i landet er mennesker, som brænder for de steder og den bygningskultur, de er en del af. Samlingskraft har givet dem en anledning til at invitere flere med og skabe nye samarbejder og fællesskaber. Det understreger, at kulturarv ikke kun handler om fortiden. Bygninger, landskaber og kulturmiljøer er også rammer om vores liv i dag – og noget, vi kan samles om og tage ansvar for sammen.”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Lokale kræfter kan sætte noget større i gang
Samlingskraft har støttet meget forskellige arrangementer. Nogle har taget udgangspunkt i en enkelt bygning, andre i et menneskeskabt landskab, et håndværk eller en lokal historie.
I Ringkøbing inviterede Ringkøbing Bevaringsforening eksempelvis til Fiskerskure, smakker og røget helt på Ringkøbing Havn sammen med Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv, Indianerlejren og Ringkøbing Smakkelaug. Arrangementet kombinerede oplæg, musik, boder og smagsprøver og samlede forskellige lokale kræfter om fortællingen om havnen og fiskeriet.
Andre steder har foreninger arbejdet sammen med grundejerforeninger, lokalråd, museumsforeninger og andre lokale aktører. 68 procent vurderer, at samarbejdet i høj eller meget høj grad kan fortsætte i fremtidige projekter og arrangementer.
”I Realdania ved vi, at både relationer og steder har stor betydning for menneskers livskvalitet. Derfor har det også været en fornøjelse at se, hvor mange nye relationer og samarbejder, der er opstået i forbindelse med afholdelse af Samlingskrafts-arrangementerne på steder, som har en helt særlig betydning lokalt”, udtaler Vera Noldus, projektchef i Realdania.
Erfaringerne skal leve videre
Selvom Samlingskraft nu er afsluttet, skal erfaringerne fra de 199 arrangementer leve videre. Derfor er der på baggrund af erfaringerne fra projektet udarbejdet en guide med konkrete råd og inspiration til, hvordan lokale foreninger kan skabe vellykkede arrangementer omkring bygnings- og landskabskulturen. Guiden samler erfaringer fra projektet og giver andre lokale kræfter konkrete værktøjer til at planlægge, skabe og gennemføre arrangementer og lade sig inspirere af det, der har fungeret godt.
På den måde bliver erfaringerne fra Samlingskraft gjort tilgængelige for andre.
I de kommende uger sætter By og Land Danmark fokus på nogle af de effekter, Samlingskraft har haft – og på de mennesker, steder og samarbejder, der har fået noget til at ske. Følg med på By og Land Danmarks sociale medier og i By og Land Danmarks nyhedsbrev.
Fakta om Samlingskraft
Samlingskraft – Sammen om steder, vi holder af var en landsdækkende pulje administreret af By og Land Danmark og finansieret af den filantropiske forening Realdania i perioden 2023-2025. Puljen har støttet 199 lokale arrangementer med op til 25.000 kroner hver. Arrangementerne skulle være lokalt forankrede og gennemføres i samarbejde med mindst én anden forening og samtidig være gratis og åbne for alle.
Evalueringen er gennemført af Ingerfair, der er specialiseret i analyser af frivillighed og civilsamfund. Den bygger på 101 spørgeskemabesvarelser, 12 interviews og fire dybdegående casestudier.
Åbent brev til de nye kulturordfører
ÅBENT BREV TIL DANMARKS NYE KULTURORDFØRER
Kære Kulturordfører.
Tillykke med din rolle som kulturordfører. Du er med til at sætte retningen for, hvordan vi som samfund forvalter vores fælles kulturarv – og dermed også, hvordan Danmark ser ud og opleves i fremtiden.
Et hus, der har stået i over 100 år, kan forsvinde på en dag.
En historisk have kan langsomt gro til og miste sin betydning.
Et bymiljø kan ændre karakter, lidt efter lidt – uden at nogen rigtig beslutter det.
Den slags sker hver uge rundt om i landets kommuner.
Ikke fordi nogen ønsker at miste værdier — men fordi beslutninger ofte træffes uden et fuldt overblik over, hvad der er værd at bevare.
Det er her, de nationale rammer gør en forskel.
Danmark rummer en stor gave: vores bygnings- og landskabskultur.
Det gælder de fredede bygninger, de bevaringsværdige huse og de historiske bymiljøer – men også den grønne kulturarv i form af parker, haver og landskaber, der er skabt af mennesker til mennesker. Tilsammen skaber de rammer om hverdagsliv, fællesskaber og lokal identitet i hele landet.
Det er ikke kun historie – det er en aktiv ressource.
Tre områder, hvor national handling gør en forskel
- Bedre overblik og registrering
Et solidt og opdateret overblik over fredede og bevaringsværdige bygninger er afgørende — både for kommuner, ejere og staten. Uden viden bliver beslutninger tilfældige, og værdier går tabt. - Klare rammer og langsigtet retning
Kommunerne løfter den daglige opgave, men har brug for tydelige nationale rammer og signaler. Kulturarven bør tænkes ind som en aktiv del af både planlægning, klimaindsats og udvikling. - Sammenhæng mellem kultur, klima og boligpolitik
Bygningskultur ligger i krydsfeltet mellem flere politikområder. Når indsatser tænkes sammen, kan de skabe større effekt — både kulturelt, økonomisk og klimamæssigt.
To konkrete forslag
En fælles national database
Vi opfordrer til, at der etableres og sikres en samlet, landsdækkende database over fredede og bevaringsværdige bygninger.
Et fælles overblik vil styrke beslutningsgrundlaget for både stat og kommuner — og give borgere klarhed.
Krav om stillingtagen før nedrivning
Vi opfordrer til, at der indføres et krav om, at kommuner aktivt skal tage stilling, før en bevaringsværdig bygning kan nedrives.
Det vil sikre, at værdifulde bygninger ikke forsvinder uden en bevidst og oplyst beslutning.
Vi bidrager gerne med viden og perspektiver
By og Land Danmark er landsforeningen for bygnings- og landskabskultur med lokale foreninger og medlemmer over hele landet. Vi arbejder for at styrke forståelsen af kulturarvens betydning og potentiale.
Vi bidrager gerne med:
- Faglige input og baggrundsviden til politiske drøftelser
- Konkrete erfaringer fra hele landet gennem vores lokale foreninger
- Perspektiver på samspillet mellem kulturarv, udvikling og klima
En fælles opgave
Bygningskulturen er en del af vores fælles kulturarv — men også en del af vores fælles fremtid. De beslutninger, der træffes i dag, er afgørende for, hvad der står tilbage om 20, 50 og 100 år.
Vi håber, at du vil være med til at sikre, at bygningskulturen fortsat er en styrke for Danmark.
Vi stiller meget gerne op på Christiansborg til et møde og uddyber vores forslag og erfaringer.
Med venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd
Formand for By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Du kan også læse brevet som pdf her.
Valgserie: Hvordan har ministrene med indflydelse på byggesektoren håndteret deres embede?
Formand Iben Bækkelund Jagd bedømmer kulturministerens indsats i Byrummonitor d. 13. marts 2026
Branchen bedømmer kulturministerens indsats: »Desværre har bygningskulturen levet en lidt utryg tilværelse under ham«
Hvordan har ministrene med indflydelse på byggesektoren håndteret deres embede? Det spørger Byrummonitor aktørerne om. Formand for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd vurderer her kulturminister Jakob Engel-Schmidt
Desværre har bygningskulturen levet en lidt utryg tilværelse under ham siger Iben Bækkelund Jagd om Jakob Engel-Schmidt.
Hun nævner udpegning af nationale kulturmiljøer, nedprioriteringen af den centrale registrering af vores fredede og bevaringsværdige bygninger FBB og endelig arbejdet med en forenkling af bygningsfredningsloven som de tre vigtigste indsatsområder for ministeren.
Intentionerne for kulturmiljøerne var og er fine, men det er, som om det aldrig blev mere end en ambition. Dels blev der kun udpeget 15 kulturmiljøer, førend indsatsen blev parkeret, og ud over en ordrig opfordring til landets kommuner skete der ikke mere.
Iben Bækkelund Jagd mener også, at sagen om databasen FBB (Fredede og bevaringsværdige bygninger) var udtryk for en nedprioritering af bygningskulturen. I forbindelse med at databasen skulle opdateres, blev registret over de bevaringsværdige bygninger taget ud af FBB og overgivet til kommunerne, som fremover står alene med at sikre en samlet database.
Selvom det er kommunerne, der har ansvaret for at registrere og sikre de bevaringsværdige bygninger, så er det en markant svækkelse af området, at kulturministeren så tydeligt fralægger sig et ansvar for vores samlede kulturarv på dette område siger hun.
Udlægning og frisættelse har præget bygningskulturens vilkår, og mest tydeligt har arbejdet med forenkling af bygningsfredningsloven været. Anbefalinger fra ekspertgruppen om kategoriseringer og tillidsbaseret bevaring kan få enormt store konsekvenser mener Iben Bækkelund Jagd.
Hun efterspørger ministre, der gerne vil værne om bygningskulturarven og sikre, at vores efterkommere også kan være omgivet af historiske bygninger.
Det kræver, at man også sætter klare rammer, styrer centralt og griber præventivt ind. Det har vi savnet hos Jakob Engel-Schmidt.
Udover Iben Bækkelund Jagd, udtaler følgende sig:
Jesper Pagh, stadsarkitekt i Rødovre
Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen
Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen
Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Danske Ark
Du kan læse hele artiklen her (kræver abonnement)
Har du ikke abonnement – se hvordan du kan få det som medlem af By og Land Danmark
Kronik: Vi er ved at sætte Danmarks fine bygningskulturarv over styr
Kronikken blev bragt i Berlingske d. 25. februar 2026.
Vi freder ikke bygninger for vores egen skyld – men for vores børnebørns børnebørn. Vi opfordrer derfor kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at skrotte ny rapports anbefalinger om svækkelse af vores kulturarvsbeskyttelse.
En del af svaret ligger lige for: vores bygningskulturarv. De historiske bygninger, der fortæller, hvordan tidligere generationer har levet, arbejdet og formet det samfund, som vi står på skuldrene af.
Derfor er det dybt bekymrende, at en ny rapport fra Kulturministeriets nedsatte arbejdsgruppe om bygningsfredning indeholder en række anbefalinger, der vil medføre en stærkt forringet beskyttelse af vores historiske bygninger.
Bygningskulturen i Danmark er allerede under pres. Over hele landet rives historiske bygninger ned til fordel for nybyggeri.
Kommunernes beskyttelse af bevaringsværdige bygninger i kommuneplansystemet har vist sig utilstrækkelig.
Selv den 1,4 promille (!) af Danmarks bygninger, der er fredede efter bygningsfredningsloven, lever livet farligt.
Kulturministeriets seneste gennemgang af landets fredede bygninger viste, at flere af dem var så ombygget – især indvendigt – at de havde mistet deres fredningsværdier, og mange var i kritisk tilstand, hvilket førte til adskillige affredninger.
Står ikke på de historiske bygningers side
Samtidig oplever vi en voksende modbevægelse.
Lokalt protesterer borgere, når historiske bygninger står til nedrivning.
De 3.000 høringssvar, der er kommet i forbindelse med nedrivningsplanerne for Palads-bygningen i København, er blot det seneste eksempel på, at mange forstår, hvad vi mister, når kulturarv forsvinder.
At tillid alene ikke beskytter vores fredede bygninger, viser sagen om Hotel Plesner i Skagen.
Ejeren gennemførte en omfattende modernisering af det fredede hotel uden den lovpligtige godkendelse.
Sagen illustrerer, at fredning uden effektivt tilsyn og håndhævelse kan udhules, og at uoprettelige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier kan gå tabt.
I Odense Kommune blev fredningen af det middelalderlige murværk i Overgade 37 ophævet – idet flere skifter af det middelalderlige murværk var blevet fjernet, og derfor kunne fredningen ikke opretholdes. Netop derfor er forebyggende kontrol og fagligt tilsyn afgørende.
Desværre har Kulturministeriet tilsyneladende valgt ikke stille sig på de historiske bygningers side i denne kulturkamp om bevaring af vores bygningskulturarv.
Kulturministeriet nedsatte i oktober 2024 en ekspertgruppe med det formål at »lette« administrationen af bygningsfredningsloven og gøre det »mere fleksibelt« at være ejer af en fredet bygning.
Hverken By og Land Danmark, videns- og forskningsinstitutionerne, museumsverdenen eller Arkitektforeningen blev inviteret til at deltage i gruppens arbejde.
Resultatet foreligger nu.
For vores børnebørns børnebørn
Rapporten anbefaler ændringer, som i realiteten yderligere vil udhule den i forvejen utilstrækkelige myndighedsbeskyttelse af vores bygningskulturelle arv.
Det foreslås blandt andet, at en lang række ændringer af fredede bygninger, der i dag vil kræve godkendelse og dialog med fredningsmyndighederne og den ekspertise, de kan rådgive med, fremover kan gennemføres enten helt uden myndighedskontakt eller blot ved en orientering.
Især beskyttelsen af de indre dele står til at blive nedprioriteret, selvom det ofte er her, vi kan aflæse de måder, vores forfædre har levet og arbejdet på.
Rapporten lægger op til at halvere antallet af bygninger, der både er fredet i det ydre og det indre.
I dag er 91 procent af de fredede bygninger beskyttet både ind- og udvendigt.
Fremover foreslås det reduceret til 48 procent. Det svarer i praksis til en omfattende delvis affredning.
Bygningskulturarv adskiller sig fra mange andre områder ved, at skader er irreversible.
Når en historisk planløsning, et rokokostukloft eller en baroktrappe først er fjernet, kan det ikke genskabes.
Man kan genopføre en bygning – men man kan ikke genoprette dens kulturhistoriske autenticitet.
Vi freder ikke for os selv, men for vores børnebørns børnebørn.
Ejernes økonomi kan blive påvirket
Der er grund til at frygte, at rapportens forslag om at opdele de fredede bygninger i en hel række forskellige fredningsklasser – i modsætning til den ene kategori, der findes i dag – vil skabe et kaos.
Først og fremmest for ejerne af de fredede bygninger.
De nye, mere komplicerede regler kombineret med forslaget om, at mange bygningsændringer fremover kun skal anmeldes, ikke godkendes, vil skabe en usikker situation for ejerne.
Det vil for eksempel kunne gøre det sværere at sælge en fredet ejendom, når sælger ikke – som i dag – kan dokumentere, at ændringer er udført korrekt og lovligt.
Også ejernes økonomi kan blive påvirket.
Hvis store dele af de indre fredningsværdier reelt ophæves, er det svært at forestille sig, at staten på sigt vil opretholde de særlig favorable beskatningsregler for fredede ejendomme.
Usikkerhed om økonomien vil gøre det vanskeligt for ejerne at investere i vedligeholdelse.
På ingen andre vigtige samfundsområder accepterer vi, at regulering og fagligt tilsyn erstattes af tillid alene.
Vi har regler for miljø, arbejdsmiljø, sundhed og skat – netop områder, hvor værdierne er fælles, sårbare og vanskelige at genskabe, hvis de først går tabt.
Det samme gælder vores bygningskulturarv.
De fleste ejere af fredede bygninger ønsker oprigtigt at passe godt på deres ejendomme.
Men erfaringen viser også, at mange mangler den nødvendige viden, og at mange håndværkere ikke har tilstrækkelig indsigt i historiske konstruktioner og materialer.
Derfor er rådgivning, dialog og faglig støtte ikke et problem – men en forudsætning for god bevaring.
Bevaring handler ikke om tillid alene, men om viden og faglig støtte.
Hvad vi kommer af
Når rapporten fremstiller regulering og myndighedsdialog som modsætninger til tillid, opstiller den et falsk dilemma.
I et velfungerende samfund eksisterer tillid og kontrol side om side – netop for at sikre kvalitet og ansvarlighed.
I denne tid, hvor trusler fra forskellige dele af verden har rystet vores forståelse af, hvilken type verdensorden vi lever i, er spørgsmål om vores nationale sammenhængskraft og psykiske og kulturelle beredskab blevet rejst med stigende styrke.
Vores bygningskulturarv – den meget synlige og håndgribelige del af vores fælles historie, som vi kan glæde os over, når vi går rundt i vores byer, eller kan opleve som fortællinger om vores landboliv udenfor byerne – er et af de vigtigste elementer i at fastholde et nationalt fællesskab om vores fælles danske historie.
Fortællingen om, hvem vi er, og hvad vi kommer af.
Vi opfordrer derfor kulturminister Jakob Engel-Schmidt til at skrotte rapportens anbefalinger om svækkelse af vores kulturarvsbeskyttelse.
I stedet bør han løse udfordringer med lange sagsbehandlingstider hos myndighederne ved at rulle nogle af de mange personalereduktioner tilbage og ansætte flere personer til at supplere Slots- og Kulturstyrelsens dygtige medarbejdere til at bistå ejerne af de fredede bygninger med at passe godt på deres bygninger – og vores alles kulturarv.
Kun således kan myndighederne leve op til den pligt til at vejlede, der fremgår af Bygningsfredningsloven.
Det altoverskyggende spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at Danmarks bygningskulturarv også findes for kommende generationer.
Ledigt job – Økonomimedarbejder med gode kommunikationsevner
Økonomimedarbejder med gode kommunikationsevner og kulturglæde søges til sekretariatsarbejde
By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur søger en økonomimedarbejder til at sikre den daglige økonomiske drift samt indgå i det daglige maskinrum. Vores nye medarbejder kommer til at indgå i et lille, stærkt sekretariat, der ønsker en kollega, som både er stærk i Excel, bogføring og administrative opgaver, men som også vil indgå i arbejdet med foreningens udvikling og aktiviteter i øvrigt. By og Land Danmark har godt 6.000 medlemmer, engagerede frivillige og en bred kontaktflade. Det skal du være en del af.
Du vil få ansvar for en bred vifte af opgaver, som bl.a. omfatter:
– Bogholderi
– Medlemsadministration og kontingentopkrævning
– Administrative opgaver i forbindelse med offentlige tilskud, kontakt til myndigheder m.v.
– Økonomistyring i forbindelse med projekter, rejser og arrangementer
– Økonomi og administration i forbindelse med udgivelsen af bladet By&Land
– Telefonbetjening, post m.v.
Hvem er du?
Du er fagligt begejstret og en stærk holdspiller. Du ser dit arbejde som en integreret del af foreningens daglige liv og udvikling. Du er serviceminded og hjælper både vores medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere, når der er brug for det. Du er nysgerrig efter at lære mere og lære fra dig. Du har måske erfaring med offentlig administration eller en landsdækkende organisation, men det er først og fremmest din tilgang til opgaven og samarbejdet, der er afgørende.
Hvorfor skal du vælge os?
By og Land Danmarks sekretariat består, ud over dig, af en projektleder og en sekretariatschef. Vi har ca. 35 frivillige, som er engageret i bestyrelse, fagudvalg og sekretariatsarbejde. Det frivillige engagement er vigtigt for os. Vi er alle optaget af at sikre de bedste rammer for Danmarks bygnings- og landskabskultur, og vi deltager i aktiviteter og netværk mv. over hele landet for at løse opgaven. Du vil derfor møde en organisation, der er åben og lyttende med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, hvor der er højt til loftet og plads til ideer og samarbejde.
Om stillingen
Der er tale om en fast deltidsstilling på 15 timer ugentligt. I perioder kan der være mulighed for flere timer. Vi forventer, at du møder ind i sekretariatet, som holder til i Nyboder i København, min. 2 dage om ugen, men du vil også få mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og et stærkt fællesskab. Stillingen er til besættelse pr. 1. marts eller snarest derefter.
Hvis du ønsker at vide mere, kan du ringe til os på 70 22 12 99 eller skrive til sekretariatschef Stefanie Høy Brink på shb@byogland.dk.
Ansøgningsfrist d. 15. februar 2026
By og Land Danmark er en landsdækkende NGO, som arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. Landsorganisationen samler de mange lokale foreninger og personlige medlemmer. Du kan læse mere om os her.
Byvandring i Christian d. IVs København
VENTELISTE – LUKKET FOR TILMELDING – BYVANDRING I CHRISTIAN IVs KØBENHAVN – LØRDAG D. 7. MARTS 2026
Sæt kryds i kalenderen og tag med på en spændende vandring gennem Københavns historiske centrum, hvor Christian IV’s byplan og arkitektur står i centrum.
Som en europæisk renæssancefyrste ønskede Christian IV at skabe en hovedstad, der fremstod nobel, moderne, velstående og repræsentativ. Han investerede derfor store midler i byen, hvilket i høj grad formede den struktur, som stadig præger København i dag.
Det var også under Christian IV, at den nederlandske renæssancestil for alvor vandt indpas – en stil, der i høj grad præger vores billede af tidens arkitektur.
Byvandringen fører os gennem den ældste del af København, hvor der under Christian IV blev opført både jævne købmandshuse og pralende bygårde, anlagt nye pladser og gader med plads til flåden og nye industrier og på kongens foranledning etableret krigshavn, børs og videnskabeligt stjerneobservatorium … gerne iklædt tidens ”krøllede” arkitektur med både deforme volutter og vrængende groteske masker.
Afslutningsvis kaffe for egen regning på Café Europa, Amagertorv 1, 1160 København K.
Praktiske oplysninger:
Tid: lørdag d. 7. marts 2026 kl. 13
Hvor: Caritasbrønden på Gl. Torv
Deltagerbetaling for medlemmer: 70,00 kr.
Deltagerbetaling for ikke-medlemmer: 135 kr.
Arrangementet er fuldt booket. Hvis du vil på venteliste, så skriv en mail til mail@byogland.dk
Bygningskulturen er også en del af den åndelige oprustning Debatindlæg i Byrummonitor
Dette indlæg er bragt i Byrummoitor d. 03. december 2025 og skrevet af formand for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd.
Man kunne nok have ønsket sig, at den nye arkitekturpolitik var fulgt op af konkrete rammer, skriver Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark, i dette debatindlæg.
De seneste udmeldinger fra Slotsholmen og omegn kunne godt tyde på, at sikringen af vores bygningskultur er begyndt at snige sig ind på forskellige dagsordner.
Først et finanslovsforlig, hvor de konservative fik midler til sikring af de bevaringsværdige bygninger, der er truet af klimaforandringer, og her i november en ny arkitekturpolitik, hvor lokale værdier og kulturarv, blandt andre dogmer skal prioriteres.
Og tak for det. Det er helt overordnet positivt, at vores bygningskultur prioriteres og får politisk bevågenhed.
At fremtrædende politikere siger højt, at bygningskulturen er vigtig og skal sikres, er første skridt til på vejen til at sikre den byggede kulturarv bedre.
Det er en kulturarv, som både nyder stor bevågenhed i mange henseender, og som langt de fleste medgiver er betydningsfuld ud fra blandt andet identitet, forankring og historisk bevidsthed. Men det er samtidig også en kulturarv, som er ekstremt udsat på grund af andre hensyn og prioriteringer.
Vi oplever nedrivningssager, ombygninger, manglende vedligeholdelse fra både offentlig og privat side. Transformationer af historiske bymidter og kulturmiljøer der presses.
De seneste år har et øget fokus på at stoppe nedrivning og genanvende været med til at beskytte de udsatte bygninger, men der er brug for flere konkrete tiltag og reel handling bag ordene.
Brug for bedre sanktioner
Hvis vi gerne vil passe på vores bygningskultur, er det nødvendigt, at der også er en sikring, som ikke kun hviler på gode intentioner og forhåbninger.
For så ryger kulturarven oftest nederst på listen, når pengene skal prioriteres eller nogle af de tunge dagsordner bliver rullet ud. Når byerne skal udvikle sig, erhvervene og tilflytterne skal finde plads. Når det er (for) besværligt at restaurere eller transformere, eller når det bare er ubelejligt at tage hensyn til det eksisterende.
Der er masser af gode argumenter, men nok mest andre prioriteringer, der hver eneste dag presser bygninger – og de har derfor brug for en stærk ramme, som kan sikre dem, netop i de situationer.
Derfor kunne man nok have ønsket sig, at den nye arkitekturpolitik var fulgt op af konkrete rammer. Ikke kun opfordringer til kommunerne og løfter om regeringens intentioner.
Dermed ikke sagt, at ministeren ikke har tænkt sig at forfølge dogmerne, men gode intentioner er sjældent garanti for noget. Der er brug for, at der eksempelvis kommer krav om ordentlig registrering af vores bevaringsværdige bygninger ude i kommunerne, så vi ved, hvad vi skal passe på.
Og de udpegede værdier får en bedre sikring end de har i dag. Eksempelvis skal kommuner kunne sanktionere bedre, når en ejer lader bevaringsværdige bygninger forfalde, ligesom kravene til hvordan bevaringsværdier indgår i den lokale planlægning kan skærpes. Men det kræver, at staten er mere med på banen.
Brug for tydelige redskaber
Det er derfor også paradoksalt, når der i finansloven afsættes midler til sikring af bygningskulturen, når vi ikke er i mål med at afdække, hvilke bevaringsværdige bygninger vi har, og at man tilmed har udskilt registreringen af disse fra den centrale statslige database over bygningsarven.
Det medfører en reel risiko for, at registreringen bliver spredt og mangelfuld.
At ansvaret i højere grad flyttes til kommunerne, er en ærgerlig uddelegering. Mange kommuner kan helt sikkert løfte deres bygningskultur, men tidshorisonten og prioriteringerne lokalt er ofte ikke på kulturarvens side.
Der er fortsat brug for en central prioritering. Og der er brug for centralt formulerede rammer og retningslinjer, som kommunerne kan løfte ud fra.
Så når regeringen tager hul på at indfri de intentioner, som de har beskrevet i arkitekturpolitikken, så bør det være en supplerende liste med tydeligere rammer, redskaber og vejledninger – og med en opfordring til et tæt samarbejde på tværs af endnu flere ministerier for at give bygningskulturen bedre vilkår.
De er også en del af den åndelige oprustning.
Vinder af Bygningskulturprisen 2025
Vinder af Bygningskulturprisen 2025!
Søren Thirup fra FBL-Hjørring vinder bygningskulturprisen 2025!
Hvert år hædrer By og Land Danmark et af vores medlemmer med Bygningskulturprisen – en pris, der gives til en person eller forening, som gør en særlig indsats for at styrke og skabe opmærksomhed omkring Danmarks bygnings- og landskabskultur.
Prisen har været uddelt siden 2010 og er med til at fejre det lokale engagement og de ildsjæle, der hver dag arbejder for at bevare og udvikle vores fælles kulturarv.
Årets modtager af Bygningskulturprisen 2025 er Søren Thirup, formand for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Hjørring.
Søren Thirup hædres for sin faglige indsigt, lokale forankring og menneskelige varme, som tilsammen har gjort en markant forskel for bygnings- og landskabskulturen i Hjørring og omegn.
Han er en ildsjæl, der formår at samle fagfolk, politikere og frivillige om fælles mål – og som med dialog og samarbejde viser, at store resultater skabes, når viden og vilje går hånd i hånd.
Sørens arbejde spænder fra kommunens træpolitik og SAVE-registreringer til formidlingen af Hack Kampmanns kulturarv – altid med blik for helhed, kvalitet og samspillet mellem arkitektur, historie, landskab og mennesker.
Han minder os om, at bygningskultur ikke kun handler om mursten, men om mennesker og fællesskab – om at værne om det, der gør vores steder særlige.
Et stort tillykke til Søren Thirup med Bygningskulturprisen 2025 – og tak for dit store engagement i den levende bygningskultur! Læs hele indstillingen her.
Flere betydningsfulde haver
BETYDNINGSFULDE HAVER I HELE LANDET
KOM MED TIL FEJRINGEN!
De grønne oaser er særligt livgivende steder, der skaber glæde og inspiration i hverdagen.
Med initiativet Betydningsfulde Haver har By og Land Danmark valgt at hylde de haveanlæg, der bidrager til forskønnelsen af Danmark. Der kan være tale om alt fra offentlige parker til private haver, der på den ene eller anden måde fortæller en historie om den grønne kulturarv.
Tidligere er 14 haver blevet kåret, og nu træder en ny samling betydningsfulde haver ind i det fornemme selskab. 11 smukke steder over hele landet er blevet udvalgt, og der er repræsentation fra både Jylland, Fyn, Sjælland og nogle af vores mange øer.
I Trekantområdet byder Kolding sig til med to flotte områder. I fjordbyen kan man besøge både Geografisk Have, der har over 100 år på bagen, og Koldings Gamle Kirkegård, der – som navnet antyder – er endnu ældre. Her er en liste over alle nytilføjelserne og datoen for hvornår udpegningen og diplomoverrækkelsen finder sted:
Jylland
Gjerrild: Læringslunden ved Gjerrild Friskole. 5. september 2025
Kolding: Den gamle Kirkegård. 14. august 2025
Kolding: Geografisk Have. 12. juni 2025
Sæby: Nellemanns Have. 10. maj 2025
Aarhus: Gårdhaverne til DR Aarhus. 9. september 2025
Fyn
Harndrup: Humlemagasinet. 1. august 2025
Odense: Munke Mose. 19. juni 2025
Sjælland
Frederiksberg: Landbohøjskolens Have
Ålsgårde: Smuk Køkkenhave (privat have). 21. juni 2025
Øerne
Lyø: Lyø Kirkegård. 3. september 2025
Langeland: Medicinhaverne i Tranekær. 2. september 2025.
Fælles for dem er, at de udstråler botanisk kapital og æstetisk bearbejdning, som gør dem til noget ganske særligt. Læs mere om de øvrige betydningsfulde haver her.
Læs også mere om Betydningsfulde Haver i By&Land nr. 119, 147 og 148.