Tillykke med bygnings- og landskabskulturprisen til Kirsten Lund-Andersen

Til årsmødemiddagen i Hjørring blev årets bygnings- og landskabskulturpris uddelt til Kirsten Lund-Andersen, der med en utrættelig indsats som formand for Have- og Landskabsudvalget har været med til at forme Landsforeningens politik for haver, parker og det kultiverede landskab.

Hun har lært os ordene Selvstændigt Landskabsarkitektonisk Værk og så arbejder hun sammen med udvalget på at sætte fokus på De Betydningsfulde Haver.

I sin tale sagde formand Karen Margrethe Olsen: ‘Kirsten Lund-Andersen er ikke bare meget dygtig på sit felt, men evner også at samle fagligt dygtige folk omkring sig. Folk med dejlige og spændende personligheder, vi alle har stor fornøjelse af i vores arbejde for Landsforeningen.’

Tillykke til Kirsten Lund-Andersen og tak for den kæmpeindsats du har lagt i foreningen. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig i fremtiden også.

Velkommen i bestyrelsen Jens Aaberg

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur byder velkommen til Jens Aaberg, arkitekt maa, i bestyrelsen.

På foreningens årsmøde i Hjørring den 11. maj 2019 blev Jens Aaberg valgt ind i Landsforeningens bestyrelse med et løfte om at arbejde for
• at styrke samarbejdet med de lokale foreninger
• at styrke organisationens økonomi
• at styrke Landsforeningens sekretariat, så der altid er ekspertise til rådighed for alle, der har brug for det.

Jens Aabergs hjerte banker for bygningskulturen og det er et mål for ham at bidrage til, at dette bliver et politisk emne både lokalt og nationalt.

‘Jeg er vokset op på en præstegård med strå på taget, og jeg tror det er gået i blodet på mig, for jeg har interesseret mig for det traditionelle byggeri lige siden.’ sagde han i sin valgtale.

Bygningerne er fysiske aftryk af historien, der fortæller om hvordan man tænkte og levede, hvad man var i stand til økonomisk og håndværksmæssigt og derfor er de en del af vores fælles arv, mener Jens Aaberg.

Han uddybede: ‘Vores generation har ansvaret for at passe på fortidens bygninger, som vi har til låns. Hvis de forsvinder, så forsvinder en del af os. Det er ubærligt, når en unik, uerstattelig, fin, gammel eller nyere bygning rives ned – jeg får det dårligt.’

Jens Aaberg har været medlem af Landsforeningens Frednings- og Bevaringsudvalg siden efteråret 2016 og bidraget til udviklingen af projektet ‘En fælles sag’, som netop har fået fondsstøtte til gennemførelse af 1. fase.

Tillykke med valget til både Jens Aaberg og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Fakta om Jens Aaberg
• Er uddannet arkitekt maa og Byggeøkonom mdb og driver egen tegnestue
• Han bor sammen med sin familie i den københavnske forstad Valby
• Ejer en olivengård med 200 oliventræer i Italien

Læs mere om Jens Aaberg på Linkedin

Regionalt overblik er et must

‘Når en bevaringsværdig bygning er revet ned, så er den endegyldigt væk. Det kan man ikke ændre på.’ sagde formand Karen Margrethe Olsen på Landsforeningens årsmøde i Hjørring den 11. maj.
 
Kommunerne skal plejer for mange interesser og derfor er brug for en armslængde til de beslutninger, der ikke kan gøres om. Landsforeningen foreslår, at der oprettes regionale råd med veto-ret, når det kommer til beslutninger om kulturmiljøer og nedrivning af bevaringsværdige bygninger.
 

Rådene skal være bredt sammensat med både faglig og folkelig forankring. Slots- og Kulturstyrelsen skal have tilført ressourcer til at være sekretariat for rådene.

Tanken om et helikopterperspektiv, når der tages beslutninger om væsentlige tiltag i planlægningen, er en vi bl.a. deler med Akademisk Arkitektforening.

Fredning: Aarhus Universitet

Fotograf: Camilla Pilegaard

”Aarhus Universitet er et Danmarks smukkeste anlæg. Den unikke sammenhæng mellem bygninger, terræn og park gør det til et af landets mest ikoniske anlæg. Aarhus Universitet har dannet skole for dansk byggeri helt frem til midten af 1950erne. Det her sted er mere end bare et fint anlæg, det er en del af Danmarks historie” siger Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Universitetets bygninger og anlæg indgår i fortællingen om udviklingen af det første universitet uden for København til den moderne universitets- og studieby, som Aarhus er i dag. Det er bredt anerkendt, at Aarhus Universitet er et vigtigt byggeri i Danmark. Universitet er at finde i den Danske Kulturkanon fra 2006, hvor arkitektoniske mesterværker er udpeget. Fælles for alle bygningerne i Universitetsparken er, at de er opført i gule mursten og har gule tage og der er en gennemført enkel og stram linje, der samler alle bygningerne til en smuk helhed.

”Hvis jeg skal citere loven, så hedder det, at:
”Bygningsfredningsfredningsloven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.”
I den sammenhæng synes jeg, det er åbenlyst, at Aarhus Universitet bør fredes” slutter Karen Margrethe Olsen.

Læs hele pressemeddelelsen her (som pdf)

For yderligere kommentarer kontakt
Karen Margrethe Olsen
Tlf. 23 11 09 84
karenmargretheolsen@byogland.dk

Fokus: De fynske præstegårde

Fotograf: Camilla Pilegaard

Landsforeningen ønsker, dels overfor myndighederne og dels overfor det øvrige samfund, at få præstegårdens situation frem i lyset, og har derfor netop gennemført en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift. Undersøgelsen skal fortælle præstegårdenes historie, pege på de værste trusler imod deres kvaliteter og eksistens, og også anvise nogle muligheder. Ikke mindst har vi forsøgt at beskrive deres store kvaliteter igennem en præsentation af 25 af de mest værdifulde.

”Præstegårdene har spillet en betydelig rolle i landets historie, og har sammen med kirkerne stor betydning for den lokale identitet. De er ikke alene markører i det fysiske landskab, men også i det ”mentale” landskab.” siger Torben Lindegaard, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen, der har udarbejdet gennemgangen.

Der har ikke fra myndighedernes side været synderlig opmærksomhed omkring denne sag, og der er i øvrigt heller ikke hos myndighederne megen viden om, hvilke unikke kvaliteter der er indeholdt i denne truede kulturarv. Derfor vil foreningen med denne gennemgang endnu engang pege på vigtigheden af beskyttelse af kulturmiljøer i hele landet.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker, at det omgivende samfund i højere grad inddrages i afgørelserne om præstegårdenes skæbne, når der skal træffes drastiske beslutninger.

Præstegårdene er reelt hele samfundets eje, selvom beslutninger om nedrivninger, ombygninger og frasalg foretages af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed. Nedrivninger er ikke kun et kirkeligt anliggende, da præstegårdene er en meget vigtig del af vores mest værdifulde kulturmiljøer.

Læs hele gennemgangen og beskrivelserne af de 25 mest værdifulde her

Projektet er gennemført med støtte fra Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond

Ønsker du at få en trykklar pdf-version af dokumenetet, så skriv sekretariatet på mail@byogland.dk

Fredningsforslag for Kildeskovshallens omgivelser

Fotograf: Camilla Pilegaard

Landsforeningen har indsendt fredningsforslag til udvidelse af fredningen for Kildeskovshallen, således at omgivelserne er inkluderet.

Ved hallens opførelse var grunden tilgroet med høje slanke træer og det fremgår af de oprindelige skitser, at hallens slanke søjler og tagskelettets gitterkonstruktion skulle imitere træerne og trækronerne omkring. Samspillet giver anlægget en enestående karakter. Overgangen mellem inde og ude oplevelses flydende.

De store træer, der er bevaret fra før byggeriget blev prioriteret højt af landskabsarkitekten, der helt bevidst tog udgangspunkt i den eksisterende skov. Det kræver mod, vilje og fremsynethed at prioritere gamle træer, når der bygges nyt.
Denne unikke symbiose mellem omgivelser og bygning, bør bevares som en helhed. Derfor mener Landsforeningen, at bygningsfredningen skal udvides til også at gælde det grønne areal, der omgiver Kildeskovshallen.

I fredningsforslaget står der:
’Der blev kun opført ganske få svømmehaller i 1960-70’erne, og ingen var af samme arkitektoniske kvalitet eller havde tilnærmelsesvis de samme landskabsarkitektoniske kvaliteter som Kildeskovshallen. I de følgende årtier er der opført adskillelige svømme- og idrætshaller i Danmark, men Kildeskovshallen er i dag stadig enestående ved det bevidste arbejde med sammenhængen mellem bygninger og landskab.’

Forskellen på de belyste områder og den mørke skov er meget markant. Det er en berigende oplevelse, hvor de besøgende kan vælge ophold på den åbne solplæne eller trække sig tilbage mellem træerne.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Fredningsforslag for Bjørnebrønden med helle

Fotograf: Camilla Pilegaard

På Nykøbing Falster Torv findes et helle-anlæg fra 1938, hvor torvet var et trafikalt knudepunkt og biler fyldte området. Hellen, som bjørnebrønden står på, udgør sammen med de to træer, der flankerer brønden og bænkene rundt om træerne en arkitektonisk helhed, der formidler historien om torvet, som færdselsknudepunkt og handelsplads i byen.

Anlægget er tegnet af en af landets mest anerkendte arkitekter, Kaare Klint og brønden er udført af en af datidens dygtigste stenhuggere Mogens Bøggild. Tilsammen har de skabt et værk, hvor rummet mellem træerne, belægningen på hellen og den legende bjørn på brønden giver oplevelsen af et særligt rum på torvet. Her kan man sidde tilbagetrukket i træernes skygge og lade byens høje tempo foregå ude på selve torvet.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Det første hus er købt

Fotograf: Camilla Pilegaard

Foto: Steffen Stamp for Realdania By & Byg

Det første hus er købt i det projekt, vi har udviklet i samarbejde med Realdania By & Byg.

Huset blev foreslået af By og Land Faaborg. Bygningen har været benyttet som grillbar og nu er planen, at det skal ændres til bolig og tilpasse sig den historiske gade, det ligger i.

”Vi arbejder på at bevare og forskønne Faaborg, så vi glæder os over, at vores forslag er udvalgt som en af de utilpassede bygninger. Og ønsket om samtidig at omdanne husets formål til bolig kan vi varmt støtte, da tomme forretninger er en udbredt problemstilling i rigtig mange købstæder i disse år”, siger lokalforeningens formand Flemming Brandrup.

Du kan læse mere om huset og projektet her

Arbejdet med huset går i gang snart. Er du nysgerrig og har du lyst til at blive inspireret og lære af projektet, så er følgegruppe måske noget for dig. Du kan læse mere om, hvad der er på programmet og hvordan du tilmelder dig her.

Sidder du nu og tænker: ‘Sådan en hus er der også hvor jeg bor. En istandsættelse af det vil kunne inspirere i vores lokalområde!’ Så fortvivl ej, vi leder nemlig stadig efter bygninger, der kan bruges i projektet. Det kan du læse meget mere om her.

 

Fredningsforslag for Boesdal kalkpyramide og omgivelser

Fotograf: Camilla Pilegaard

Kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud skal fredes, hvis det står til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen har foreslået bygningen og omgivelserne fredet som en repræsentant for Danmarks industrielle kulturarv. På den måde vil foreningen forny den måde, vi freder bygninger på i bygningsfredningslovens 100-års jubilæumsår.

Boesdal Kalkbrud er et industrielt landskab med et kæmpe potentiale og rigtigt mange muligheder for udvikling. Samtidig er stedet også umistelig kulturarv, der skal beskyttes og formidles for fremtiden.

Pyramiden, der er den dominerende bygning i Boesdal Kalkbrud er en helt unik konstruktion, der er omkring 20 meter høj og 60 meter i diameter. Den blev bygget til at lagre kalk og for at få plads til mest muligt fik bygningen den samme taghældning som kalkens naturlige friktionsvinkel. På den måde fortæller bygningen om sin oprindelige funktion og indskriver sig som en naturlig form i det landskab, den ligger i.

Pyramidens dimensioner, dramatiske lysindfald og rumfang leder tankerne hen på de klassiske katedraler. Skalaen er enorm og konstruktionens synlige, taktfaste spær danner et smukt arkitektonisk motiv. Her er tale om en fantastisk bygning, med en fantastisk historie.

’Med fredningsforslaget for kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud tager vi hul på fremtidens fredninger’ siger formand Karen Margrethe Olsen.

Hun uddyber: ’Groft sagt har fredninger hidtil fokuseret på den ældre arkitektur og på enkelte nyere bygninger af berømte arkitekter. Men i fremtidens fredning skal vi have de nyeste dele af historien med – den historie, der udviklede vores samfund til det, det er i dag. Da er det vigtigt at vi også freder de umistelige dele af industriens arkitektur –også den, der er fra vækstperioden i 1960erne. Derfor er det interessant at få fredet Pyramiden i Boesdal med dens omkringliggende landskab, der allerede er etableret som en rekreativt område.

I fredningsforslaget står der under bærende fredningsværdier: ’De bærende værdier knytter sig til kalkbruddet som en markant form og fordybning i landbrugslandskabet. Det aftryk, som råstofudvindingen har sat i landskabet, er en kulturintervention, der skal betragtes på lige fod med diger, læhegn og stjerneudstykninger, der over mange år har præget det danske landskab. Kalkbruddet er landskabets fortælling om råstofudvinding i Danmark.’.

Kalkovnene, kalkladen og pyramiden har tidligere været fysisk forbundet med hinanden via transportbånd, hejseværk og læskure. Ganske typisk for industrielle anlæg ændrede anlægget sig konstant for at gøre produktionen mere effektiv. Derfor kan det være svært at tale om en original tilstand. Forandringen har været en konstant, der afspejler kalkindustriens udvikling i 1900-tallet.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Konference på Christiansborg

Foto: Frilandsmuseet

Kulturarven skaber identitet – identitet skaber mennesker

I anledningen af Bygningsfredningslovens 100 års fødselsdag inviterer
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur alle med interessere for, hvordan vi forvalter vore fredede og bevaringsværdige bygninger og haver til konference den 25. september 2018 på Christiansborg.

Hvordan passer vi på den fælles kulturarv og hvad skal vi stille op, når det til tider ligner en underskudsforretning?

Opgaverne og spørgsmålene om den fysiske kulturarv er mange. Vi forsøger at finde nogle af svarende på konferencen, hvor en række af landets mest vidende og engagerede personer belyser dette vigtige emne.

Kulturjournalist fra Kulturen på P1 Tore Leifer leder os gennem eftermiddagen med kyndig hånd og uddybende spørgsmål.

Vi glæder os til at se jer.

Dato: Den 25. september 2018, kl. 12:00
Sted: Landstingssalen, Christiansborg 1240 København K
Pris: Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvending
Tilmelding: Senest den 20. september 2018 på www.byogland.dk
Spørgsmål: Kontakt Landsforeningens sekretariat på 70 22 12 99

Arrangementet er åbent for alle men der er begrænsede pladser.Tilmelding sker via først til mølle-princippet.

OBS ! Arrangementet er pt. overtegnet og tilmedinger, der kommer nu vil blive sat på venteliste og kontaktet hvis der kommer afbud. OBS!

Konferencen gennemføres i samarbejde med Realdania.

Se invitationen og programmet som pdf her
Du kan dele begivenheden og lade dine venner vide, at du deltager på facebook

PROGRAMMET
12:00 – Dørene åbnes

12:30 – Velkomst
v. formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Karen Margrethe Olsen

12:40 – Løfter staten sit ansvar for bygningskulturen?
v. kulturminister Mette Bock

13:00 – Er alt som det skal være – eller?
v. formand for Det Særlige Bygningssyn Lars Juel Thiis

13:45 – Efterkrigstidens arkitektur – er den fredningsværdig?
v. ph.D Forsknings- og samlingschef på Forstadsmuseet Poul Sverrild

14:30- Pause med kaffe og kage

15:00 – Bevaringsværdige bygninger – løfter kommunerne deres ansvar? v. borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og planudvalg Leon Sebbelin

15:45 – Hvordan får vi sat bygningskulturen på den politiske dagsorden?
v. Folketingspolitiker og kulturordfører Alex Ahrendtsen

16:30 – Opsamling og afslutning

16:45 – Vin og netværk

*ret til ændringer forbeholdes

Du kan ikke længere melde dig til. Dem fra ventelisten, der får plads, får direkte besked.