Bygningskulturprisen 2021

Helge C. Jakobsen, mangeårig formand for By og Land Haderslev, modtog lørdag den 5. juni Bygningskulturprisen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Han modtog prisen for en ihærdig og vedvarende indsats for den danske bygningskultur med udgangspunkt i Haderslev.

En ihærdig formidler

Helge C. Jakobsen har i en menneskealder været med til at sætte fokus på den danske bygnings- og landskabskultur. Med sit mangeårige formandskab i By og Land Haderslev har han arbejdet for den særlige bygningskultur i byen. Det er kommet til udtryk i en række foldere, som lokalforeningen har udgivet om de arkitekter, der har præget Haderslev gennem opførelsen af en række bygninger. Folderne bliver uddelt til de ejere, der bor i bygningerne. Aktuelt går Helge C. Jakobsen forrest i sagen om utilpasset højhusbyggeri på Honnørkajen, der vil ødelægge kyst- og fjordlandskabets profil.

’Helge C. Jakobsen har gjort en kæmpe forskel for den danske bygningskultur i sit frivillige virke som formand i By og Land Haderslev. Med sit lune væsen kan han levere barske sandheder, når der bliver taget upopulære beslutninger om nedrivning, højhusbyggeri og utilpasset byggeri. Han er altid på bygningskulturens og bymiljøets side.’ Sådan udtrykte Landsforeningens formand Karen Margrethe Olsen, da hun uddelte prisen.

En stor og ydmyg tak

Da Helge C. Jakobsen havde modtaget prisen sagde han: ’Tusind tak! Jeg er både taknemmelig og ydmyg. Jeg er ydmyg fordi, jeg står sammen med en hel bestyrelse i By og Land Haderslev. De arbejder sammen med mig. Vi har været i gang i mere end 50 år, og der skal stadig gøres en kæmpe indsats for vores fælles bygnings- og landskabskultur. Aldrig har den været under så meget pres, som den er nu. Rigdom og ærgerrighed er en farlig cocktail, når det kommer til historiske bygninger.’
By og Land Haderslev er en mere end 50 år gammel bygningskulturforening, der arbejder for købstæders bygningskultur og er medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Udover at være formand for By og Land Haderslev har Helge C. Jakobsen være medlem af Kulturmiljørådet, formand for provstiudvalget i Haderslev Stift og Amtsrådet. Han er forfatter til flere bøger og skriver aktuelt på en ny bog.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur uddeler bygningskulturprisen én gang om året til en ildsjæl, der har gjort en forskel for den danske bygnings- og landskabskultur.
Sidst prisen blev uddelt var det til årsmødet i Hjørring i 2019 og der modtog Kirsten Lund-Andersen prisen

Velkommen i bestyrelsen Mette Boisen Lyhne

Mette Boisen Lyhne bestyrelsessuppleant i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturn

Vi byder velkommen til Mette Boisen Lyhne, der er valgt som ny suppleant i bestyrelsen.

Mette Lyhne blev valgt på den elektroniske generalforsamling i okt. 2020. Hun brænder for arbejdet med bygnings- og landskabskulturen generelt, men hun har særlige kundskaber, når det handler om kulturmiljøer og så har hun et blødt punkt for Hack Kampmann.

Til daglig arbejdet Mette Lyhne på Arkitektskolen i Aarhus, som forskningsassistent. Det er igennem det faglige netværk og projekter fra skolen, at hun har lært Landsforeningen og flere lokale foreninger at kende. Hun har været ansat på Arkitektskolens store projekt om Screening af Kulturmiljøer (SAK). Hermed har hun været rundt i det meste af landet, og set en række meget forskellige kulturmiljøer og landskaber.

Hun mener, at man skal tage kritisk stilling til, hvad man vælter og hvad man ny-opfører, når det kommer til byudvikling. ’Det er ikke fordi, jeg hører til dem der tror, at alt var bedre i gamle dage. Men det er vigtigt for mig, at vi beskytter, det der er værd at beskytte og kvalificerer det nye der kommer til. Ikke mindst når det kommer til kulturmiljøerne, som pga. en arbejdsskade har min særlige interesse’.

Når det er særligt vigtigt at være opmærksom i byudvikling, handler det om at der ikke er nogen vej tilbage. Er en historisk bymidte først spoleret, så kommer den ikke igen. Mette Lyhne mener, at Joni Mitchell slår hovedet på sømmet, når hun synger: ’Don’t it always seem to go / That you don’t know what you’ve got till it’s gone / They paved paradise / And put up a parking lot’.

FAKTA

– Mette Lyhne bor I Aarhus, men er opvokset i Lemvig i Vestjylland
– Hendes afgang fra arkitektskolen handlede om Ebeltoft gamle præstegård (Hack Kampmanns fødehjem)
– Hun har erfaring med bestyrelsesarbejdet fra studienævnet på Arkitektskolen Aarhus

Læs mere om Mette Boisen Lyhne her

Opdateret juni 2021 – Mette Boisen Lyhne trådte ud af bestyrelsen den 5. juni 2021

Velkommen i bestyrelsen Rudi Rusfort Kragh

Rudi Rusfort Kragh bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Velkommen tilbage i Landsforeningens bestyrelse til Rudi Rusfort Kragh.

På weekendens generalforsamling fik Rudi Rusfort Kragh fra Sydfyn igen plads i Landsforeningens bestyrelse, efter han har holdt pause fra det landsorganisatoriske i ca. 15 år.

På generalforsamlingen sagde Rudi, at han vil have særligt fokus på emner som:
– energioptimering af bygninger uden det spolerer de kulturelle og arkitektoniske værdier
– udbredelse og folkelig forankring af viden om bygnings- og landskabskulturens betydning for almindelige mennesker, også dem der ikke bor i husene
– samarbejde og hvordan lokale foreninger og Landsforeningen kan inspirere hinanden

Rudi Rusfort Kragh er kendt for sit utrættelige arbejde med at sætte bygnings- og landskabskulturen på den politiske dagsorden. Med en uddannelse inden for historie og offentlig administration fra RUC forstår han især den arbejdsmetodik, der bruges af embedsfolk. Derfor har han også som formand for By og Land Sydfyn haft succes med at samarbejde med kommunen. Hans interesse går også i retning af energispørgsmålet og hvad du som husejer kan gøre for at for styr på energiforbruget uden at miste husets sjæl eller arkitektoniske udtryk.

Han siger: ’Bygningskultur, bæredygtighed og genbrug hænger sammen. Når vi taler om verdensmål, kulturmiljøer og klimakrise, kan bygningskulturen være en del af løsningen. Vi må ikke i kampen for at redde jordens klima sætte bygningskulturhistorien og landskabets æstetiske herligheder over styr. De gamle huse er fra det fossile samfunds epoke, eller opført før denne. Mange af de gamle byggematerialer indeholder CO2 men de er endnu gedigne og bevidst en langtidsholdbarhed. Det bedste fra den periode skal vi ikke miste i processen frem mod det energimæssige CO2-frie samfund”.

Rudis interesse for bygnings- og landskabskulturen startede da han købte en fredet ejendom, der skulle sættes i stand fra A-Z. Der gik det op for ham, hvor meget viden og erfaring sådan et projekt kræver af både ejer og håndværker. Det er en der erfaring han nu vil bringe med ind i Landsforeningens bestyrelsesarbejde.

FAKTA

Fakta om Rudi Rusfort Kragh (1961)
– Bor i Vester Skerninge ved Svendborg
– Opfandt en maskine, der kan rense gamle mursten, så de kan genbruges, også i nybyggeri
– Har været formand for By og Land-Sydfyn i 18 år
– Har egen kommunikationsvirksomhed; med fokus på udskiftning af oliefyr til bedre alternativer
– har været engageret i mange typer af bestyrelsesarbejde, fx indenfor skoleområdet, i et fjernvarmeværk og i klima- og miljøforeninger.

Du kan læse mere om Rudi Rusfort Kragh her

Vi ser frem til samarbejdet og ønsker tillykke med valget.

Velkommen i bestyrelsen Peter Tom-Petersen

Peter Tom-Petersen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Peter Tom-Petersen blev valgt til bestyrelsen i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Ved generalforsamlingen den 17. oktober blev Peter Tom-Petersen valgt som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Pladsen blev hans efter at den siddende bestyrelse anbefalede ham som kandidat. Mød det nye bestyrelsesmedlem her.

Peter Tom-Petersens særlig interesse for bygnings- og landskabskultur ligger i spændingsfeltet mellem at passe godt på de eksisterende bygninger og lade dem danne rammer om det moderne, gode liv. Han mener at en sund bygningsarv og et godt levet liv, er to sider af samme sag.

Når han bliver spurgt, hvad han synes særligt vigtigt at arbejde videre med svarer han: ’Jeg mener, det sprog vi bruger, når vi taler om bygnings- og landskabskultur skal svare til det, der bliver brugt, når der er tale om nybyggeri. På den måde bliver de to ligestillede.’ Han forsætter: ’og jeg synes, det er oplagt at arbejde med FN’s verdensmål. Verdensmålene kan være en værktøjskasse til at italesætte værdien af den eksisterende bygningskultur, på den måde kan vi undgå nedrivning af bygningskultur på baggrund af relativt kortsigtede økonomisk vinding.’

Peter Tom-Petersen har arbejdet med bygningsarv og udvikling, han har bl.a. drevet en rådgivningsvirksomhed med bygningskultur som omdrejningspunkt. Gennem interesse og fagfælleskaber har han haft naturlig forbindelse med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Fakta om Peter Tom-Petersen:
– Arbejder til dagligt med bevaringsværdige gravminder i Københavns Kommune
– Er uddannet forstkandidat og har været medejer af en haveshop for byhaver
– Har erfaring fra flere bestyrelser, hvor engagementet er frivilligt basseret

Læs mere om Peter Tom-Petersen på linkedIn

Landsforeningen byder velkommen til Peter Tom-Petersen og glæder sig til samarbejdet

Byfornyelsesmidler skal gavne det byggede miljø i hele landet

Byfornyelsesmidlerne - husrække i provinsen

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har besøgt Boligminister Kaare Dybvad med en klar opfordring til at styrke byfornyelsesmidlerne, så de også kan gavne byer med flere end 4000 indbyggere og i byer med faldene boligpriser og dermed give bymiljøet et løft. Vejledning og dialog er essentiel, derfor skal en del af puljen kunne bruges på fagmedarbejdere i kommunerne.

’Der er brug for flere penge – mindst 300 mio. kr. Så enkelt kan det siges. I 2016 var der afsat ca. 266 mio., de blev brugt alle sammen, i 2020 er der kun prioriteret 150 mio. Det er svært at forstå, når vi ved, at for hver én krone det offentlige bidrager med, kommer der hele tre krone fra private lommer.’ Sådan siger Karen Margrethe Olsen formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Hun mener, at pengene skal fordeles så hele provinsen tilgodeses, derfor skal den nuværende bekendtgørelse ændres, så der er færre begrænsninger. Det skal kunne betale sig at vedligeholde sit hus i provinsbyer, også dem der oplever fraflytning og dermed faldene boligpriser. Den onde spiral skal brydes.

Bygningskultur er en reel værdi

Bygninger med høj bevaringsværdi har en højere salgsværdi end tilsvarende bygninger med færre bygningskulturelle værdier. Det samme gælder for de bygninger, der er omgivet af huse med bevaringsværdier. Derfor bør bygningskulturen være en rettesnor, når der tildeles offentlige midler til istandsættelse. Konkret foreslår Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:
– At midlerne skal tildeles således, at de bygningskulturelle værdier fastholdes eller styrkes.
– At bygninger, der har modtaget midler skal bevaringsvurderes og indskrives i gældende kommune eller lokalplan.
– At der afsættes midler i puljen til aflønning af fagmedarbejdere, der kan vejlede ejerne og håndværkere om bevaringsværdier og istandsættelse i løbende dialog.
– At bygninger kun kan nedrives med midler fra puljen, hvis de har lav bevaringsværdi.
Puljens navn skal vise vejen
De populære navne i folkemunde er byfornyelsesmidlerne eller nedrivningspuljen. Det officielle navn er ’Pulje til landsbyfornyelse 2020’, Landsforeningen mener, at navnet skal være, ’Pulje til landsby- og byfornyelse – med undertitlen: Pulje til bevaring af historiske bymiljøer og bygninger med lokalhistorisk værdi’. Karen Margrethe Olsen uddyber: ’Fokus skal være på at forbedre ved at istandsætte. Istandsættelse forbedrer ikke kun det enkelt hus men også det samlede bymiljø, når man har øje for at styrke bevaringsværdierne.’

Foreningen besøgte Boligministeren en varm sommerdag og indtrykket var særdeles godt. ’Vi havde en rigtig god samtale, og det gør bestemt indtryk med en minister, der har så godt styr på og stor interesse sit ressortområde som Kaare Dybvad. Det giver grobund for et spændende samarbejde’ slutter Karen Margrethe Olsen.

Læs ’7 gode grunde til, at der skal byfornyelsesmidlerne skal styrkes’.

Du kan også læse om, hvorfor Landsforeningen mener, at områdefredning skal være en løsning, når kulturmiljøer trues.

Netværk for Bindingsværk bliver en forening

Netværk for Bindingsværk har de seneste tre år medført mange gode idéer og initiativer. Så mange at det er på tide, at det bliver en selvstændig forening. Fra den 1. januar 2020 overtager Foreningen Netværk for Bindingsværk de aktiviteter, som projektet Netværk for Bindingsværk igangsatte, da det blev etableret af Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur.

Projektgruppen for Netværk for Bindingsværk består af Søren Vadstrup, Søren Hossy og Per Godtfredsen, som også vil være blandt de drivende kræfter i Foreningen Netværk for Bindingsværk.

Foreningens primære fokus er på de unikke muligheder, som bindingsværk og træbygninger har.

Vi glæder os til samarbejdet med den nye forening.

Læs mere i denne pressemeddelelse.

Dødsfald: Henrik B. Hoffmeyer

Fotograf: Camilla Pilegaard

Foto: er venligst udlånt af Lemvig Folkeblad v Johan Gadegaard

Henrik B. Hoffmeyer døde den 20. juni i en alder af 79 år efter flere års kamp mod kræften.

Henrik havde livet igennem en glødende interesse for historie og arkitektur og var fra starten af 1980’erne dybt involveret i bygningsbevaringssagen. Det begyndte i Holstebro, hvor han i mange år var formand for lokalforeningen, men der skulle ikke gå mange år, før han indtrådte i bestyrelsen for Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur (senere Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur) og var sammen med Klaus Eggers Hansen initiativtager og redaktør for bladet By & Land, der første gang udkom i 1985. Efter en kort afstikker til Gamle Bygningers Bevaring, hvor han i to år var formand, vendte Henrik i 1995 tilbage til Landsforeningen som formand, en post som han bestred indtil 2006.

Det var i denne periode Landsforeningen tog det store spring fremad og fik sekretariat i København samtidig med, at Landsforeningen fik tilkendt retten til at rejse bygningsfredningssager og fik plads i Det Særlige Bygningssyn. Dette var først og fremmest Henriks fortjeneste, ligesom Henrik var involveret i oprettelsen af de regionale kulturmiljøråd. Sideløbende var Henrik fortsat en aktiv formand i Holstebro, bestyrelsesmedlem i Hjerl Hede, Herningholm Museum og fik etableret årlige regionalmøder i Landsforeningen, som han altid selv deltog i.

At stå i spidsen for en landsdækkende folkelig forening i stærk vækst og med mange ambitioner er bestemt ingen nem opgave, hvilket Henrik også måtte sande, men både i medgang og i modgang viste Henrik format. Han var en sand gentleman, og havde altid overskud til altid at være venlig og opmærksom overfor sine omgivelser.

Henrik var til det sidste optaget af bygningsbevaringssagen og var fra 2008 og til sin død aktiv som bestyrelsesmedlem i Foreningen Straatag, hvor vi har haft stor gavn og glæde af hans tilstedeværelse.

Henrik har haft en meget stor betydning for bygningsbevaringssagen, og vi vil huske ham som et prægtigt menneske.

Af Torben Lindegaard Jensen

Undervisning: Unge blikke på bygningsarv

Fotograf: Camilla Pilegaard

Foto: Julie Trojaborg for projektet

Unge Blikke på Bygningsarv er et nyt undervisningsmateriale til et forløb på ungdomsuddannelserne om, hvordan vi vurderer bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske værdi i Danmark. I undervisningen introduceres også nogle af de diskussioner, der er inden for det bygningskulturelle felt om, hvad der er vigtigt at bevare. Materialet skal være med til at give eleverne lyst til at deltage fagligt kvalificeret i diskussioner om bygningskultur i Danmark, både i dag og fremadrettet.

I materialet bliver stillet skarpt på spørgsmål som:
– Hvad er bygningsarv?
– Hvem udpeger bygningsarven i Danmark?
– Hvordan vurderer man, hvilken bevaringsværdi en bygning har ud fra SAVE-systemet
(Survery of the Architectural Values in the Environment)?

Bygningskulturen er vigtig på linje med billedkunst og musik
”Projektet er rigtig godt fordi Bygnings- og landskabskultur er allestedsnærværende i vores hverdag. Når der bliver undervist i forståelse af vores bygningskultur og de værdier, der findes i byerne, så bliver gymnasieeleverne klædt på til at opleve byens rum og bygninger. Vi kunne ønske os, at der også undervises i bygningskultur i folkeskolen ligesom, der bliver undervist i billedkunst og musik. Bygningskultur og arkitektur er en kunstart, vi alle møder i byerne; det hører derfor til almen dannelse at blive undervist i de byggetraditioner og værdier, der findes i vores byggede miljøer” udtaler formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen

”Materialet giver mulighed for, at mange fag byder ind, både historie, oldtidskundskab, billedkunst og dansk. I virkeligheden kunne naturgeografi også være med, hvis man ville have et klimablik på byen og på byudvikling og klimakvarterer” udtaler Dorthe Rasmussen Kjær, Rysensteen Gymnasium

Materialet indeholder en udførlig lærervejledning og Powerpoint-præsentationer, som kan anvendes direkte i undervisningen, samt et elevmateriale med en række små film. Det er oplagt at underviseren kombinerer materialet med en lokal byvandring.
Materialet er gratis og ligger til download på København Museums og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs hjemmesider. Du kan finde det her.

Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og udviklet i samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Københavns Museum med Rysensteen Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium.

Tillykke med bygnings- og landskabskulturprisen til Kirsten Lund-Andersen

Til årsmødemiddagen i Hjørring blev årets bygnings- og landskabskulturpris uddelt til Kirsten Lund-Andersen, der med en utrættelig indsats som formand for Have- og Landskabsudvalget har været med til at forme Landsforeningens politik for haver, parker og det kultiverede landskab.

Hun har lært os ordene Selvstændigt Landskabsarkitektonisk Værk og så arbejder hun sammen med udvalget på at sætte fokus på De Betydningsfulde Haver. 

Fagligt og socialt dygtig

I sin tale sagde formand Karen Margrethe Olsen: ‘Kirsten Lund-Andersen er ikke bare meget dygtig på sit felt, men evner også at samle fagligt dygtige folk omkring sig. Folk med dejlige og spændende personligheder, vi alle har stor fornøjelse af i vores arbejde for Landsforeningen.’

Tillykke til Kirsten Lund-Andersen og tak for den kæmpeindsats du har lagt i foreningen. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig i fremtiden også.

Velkommen i bestyrelsen Jens Aaberg

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur byder velkommen til Jens Aaberg, arkitekt maa, i bestyrelsen.

På foreningens årsmøde i Hjørring den 11. maj 2019 blev Jens Aaberg valgt ind i Landsforeningens bestyrelse med et løfte om at arbejde for
• at styrke samarbejdet med de lokale foreninger
• at styrke organisationens økonomi
• at styrke Landsforeningens sekretariat, så der altid er ekspertise til rådighed for alle, der har brug for det.

Jens Aabergs hjerte banker for bygningskulturen og det er et mål for ham at bidrage til, at dette bliver et politisk emne både lokalt og nationalt.

‘Jeg er vokset op på en præstegård med strå på taget, og jeg tror det er gået i blodet på mig, for jeg har interesseret mig for det traditionelle byggeri lige siden.’ sagde han i sin valgtale.

Bygningerne er fysiske aftryk af historien, der fortæller om hvordan man tænkte og levede, hvad man var i stand til økonomisk og håndværksmæssigt og derfor er de en del af vores fælles arv, mener Jens Aaberg.

Han uddybede: ‘Vores generation har ansvaret for at passe på fortidens bygninger, som vi har til låns. Hvis de forsvinder, så forsvinder en del af os. Det er ubærligt, når en unik, uerstattelig, fin, gammel eller nyere bygning rives ned – jeg får det dårligt.’

Jens Aaberg har været medlem af Landsforeningens Frednings- og Bevaringsudvalg siden efteråret 2016 og bidraget til udviklingen af projektet ‘En fælles sag’, som netop har fået fondsstøtte til gennemførelse af 1. fase.

Tillykke med valget til både Jens Aaberg og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Fakta om Jens Aaberg
• Er uddannet arkitekt maa og Byggeøkonom mdb og driver egen tegnestue
• Han bor sammen med sin familie i den københavnske forstad Valby
• Ejer en olivengård med 200 oliventræer i Italien

Læs mere om Jens Aaberg på Linkedin