Greve er noget særligt, og det skal vi snakke højt om!

Greve er noget særligt, og det skal vi snakke højt om!

Pressemeddelelse

Den 1. november inviteres der til stiftende møde i By og Land Greve. Alle der interesserer sig for bæredygtighed, kulturhistorie og arkitektur i Greve er velkomne, når dørene åbnes for et lokalt forum for folk, der vil sætte værdierne i Greve Kommune på dagsordenen.

Initiativtagerne er i fuld gang

Initiativtageren bag By og Land Greve er arkitekt MAA Line Stougaard, der sammen med grafisk designer Ina Brixen og jurist Stine Ullmann-Poulsen vil samle engagerede borgere i Greve Kommune, der har en holdning til deres omgivelser.

”Der er behov for By og Land Greve, fordi vi har mange væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i kommunen. Vi oplever, at værdierne overses og negligeres, fordi der mangler en offentlig samtale om, hvad der gør Greve til noget særligt. Typisk starter snakken blandt borgerne først, når fx en investor præsenterer et færdigt projekt for et byggeri, der sætter et stort aftryk på omgivelserne. Det giver naturligvis anledning til frustration, når vi som borgere ikke bliver inddraget i beslutningerne om byudviklingen” siger Line Stougaard.

”Vi skal snakke med hinanden i hele kommunen, og udveksle erfaringer på tværs af landsbyer og parcelhuskvarterer. Ved at samle kræfterne får vi en tydelig stemme, som kan sætte et fælles aftryk på vores steder” siger Line Stougaard. Hun fortsætter ”Ved at samle os i By og Land Greve, har vi mulighed for at påvirke også på den lange bane. Fysisk planlægning handler om vores fælles omgivelser – og ikke kun den enkelte sag i den enkeltes baghave.”

Bygningskultur er bæredygtigt

Der er noget større på spil end smuk arkitektur, historiske sommerhuse og planlagte stationscentre, når By og Land Greve samler sig. Line Stougaard forklarer: ”Vi starter også By og Land Greve, fordi vi mener, at vi har et ansvar for fremtiden. Vi ved, at de huse der allerede er bygget, er det mest bæredygtige byggeri der findes. I stedet for at rive ned, skal vi bevare, styrke, udvikle og forbedre. Derfor er langsigtet og ansvarlig planlægning nødvendigt. Den planlægning kræver en tydelig stemme fra borgerne. Den stemme vil vi skabe et forum for.

Forskellighed er en styrker

Det er en fælles bevidsthed om kvalitet, værdier og potentialer, der skal kickstarte den vigtige samtale om Greves udvikling. Derfor vil By og Land Greve invitere til samarbejde med kommunens andre foreninger, arrangere møder og vandringer i kommunen, hvor dialog om Greves fælles styrke og dilemmaer skal bane vejen for deltagelse i den demokratiske proces omkring byudvikling i Greve Kommune.

Du er inviteret med

Du er inviteret til at være med i By og Land Greve, hvis du er nysgerrig og interesserer dig for de omgivelser du bor i og tæt på. Kom med når By og Land Greve samles den 1. november 2023 kl. 19:30 i Greve Borgerhus. Det er gratis at deltage, men af hensyn til mængden af kaffe og kage, skal du gerne melde dig til.

D. 1. november
Greve Borgerhus
Greveager 9, 2670 Greve
kl.19:30 – 21.30

Tilmelding

Tilmelding senest mandag den 30. okt. pr. mail til greve@byogland.dk

By og Land Greve er en afdeling af By og Land Danmark.
Læs mere på byogland.dk/greve eller facebook.com/byoglandgreve

Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?

Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?

Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Hønseklatbingo til Storm Folkefestival.

23 forskellige arrangementer om bygningskultur får støtte

I de kommende måneder vil det pible frem med arrangementer på unikke steder i hele landet. Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ har nemlig netop uddelt støtte til 23 arrangementer, der sætter fokus på lokal bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber.

’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 23 ud af de 40 frivillige foreninger, der har ansøgt, har fået støtte til deres arrangement.

Arrangementerne har mange former – fra minigolf i bygningsarven og jordvejsspotting til omdannelse af en vandværksgrund og undersøgelser af, hvad man kan lære af gamle byggetraditioner i forbindelse med udbredelsen af tiny houses.

”Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, som vil skabe spændene arrangementer i deres lokalområde. Særligt bider jeg mærke i, at der er utraditionelle samarbejder på vej flere steder i landet. Det tror jeg, kan give deltagerne en god oplevelse og nogle brede perspektiver på bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber. Bevidsthed om fx kultur, historie og holdbarhed gror godt i fælles oplevelser, og jeg tror på, at arrangementerne under puljen Samlingskraft kan været rigtig gode til at sætte nye tanker i gang og gøre en forskel i lokalsamfundene i hele landet”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.

Arrangementer i hele landet

Arrangementerne er spredt udover hele landet. I Jylland kan man for eksempel blive uddannet til kulturarvsdetektiv, når Markvejsgruppen og Fuglelund Naturcenter inviterer til workshop i Jordvejsspotting. Her skal de sønderjyske jordveje genopdages og synliggøres i landskabet og deltagerne oplæres praktisk i at registrere vejene via mobile apps. Ved Træskohage Fyr ved Vejle Fjord kan man høre om den restaurering fyret har undergået og børnefamilier kan prøve kræfter med afstandsbedømmelse fra fyrtårnets platform og være med i skattejagt og kasteleje. Sæby Handelsstandsforening inviterer alle lokale og turister til “gå en runde minigolf” i byen mens de oplever alle Sæbys seværdige bygninger.

I Odense på Fyn kan man komme med til et kick-off-arrangement om havnens udvikling og kulturmiljø, hvor Byforeningen Odense byder på undersøgelsesløb på havnen, illustration af klimaregnskab for nedrivning af bevaringsværdige bygninger samt kanalrundfart og sømandsviser. Og i Davinde vil Davinde Beboer- og Forsamlingshus gøre lokalområdet klogere på landsbyens udviklingshistorie bl.a. gennem forskellige tiders gårdbrande med udgangspunkt i sprøjtehuset, hvor to kunstnere vil arbejde med temaet ild og forvandling.

På Sjælland kaster Bevaringsforeningen Fredensborg lys over kirkegårdskulturen med udgangspunkt i lokalhistorikeren Valdemar Seegers gravsted. I Frederikssunds nye bydel, Vinge, inviterer Grønne Nabofællesskaber til idéindsamling og fællesspisning, der kan mobilisere flere ind i det grønne nabofællesskab. På Møn vil Udby og Omegns Vandværk gentænke vandværksgrunden, så den bliver en blomstrende fælled i samklang med vandværket til glæde for børn og voksne og insekt- og dyreliv.

Fakta

’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Samlingskraft har over to ansøgningsrunder i 2023 støttet i alt 65 arrangementer i hele landet. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk. Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt, finansieret af Realdania.

Overblik over foreninger, der modtager støtter

Sjælland:
  • Grønne Nabofællesskaber, Vinge 3600 Frederikssund
  • Nørrebro United, 2200 København N
  • Bevaringsforeningen “Fredensborg”, 3480 Fredensborg
  • Foreningen Orange Makers, 4000 Roskilde
  • Udby & Omegns Vandværk a.m.b.a., 4780 Udby Møn
Fyn:
  • Byforening Odense, 5210 Odense
  • Davinde Beboer- og forsamlingshus, 5220 Davinde
  • Foreningen Straatag, 5591 Gelsted
  • By og Land Faaborg og Omegn, 5700 Faaborg
  • Ommel og Omegns Beboerforening, 5960 Ærø
Jylland:
  • Fuglelund Naturcenter v/GS, 6200 Haderslev
  • Danmarks Kulturarvs Venner, 6340 Kruså
  • S/I Elstrup Mølle, 6440 Augustenborg, Als
  • Foreningen Termansens, 6760 Ribe
  • Stouby og Omegns Lokalråd, 7140 Stouby
  • Boddum Ydby Friskole, 7760 Hurup Thy
  • BLIN – Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs, 8500 Norddjurs
  • Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed, 8654 Bryrup
  • Bedre Bymiljø i Horsens, 8700 Horsens
  • Foreningen Kulturselskabet, 8800 Viborg
  • Sæby Handelsstandsforening, 9300 Sæby
  • MOSS S/I, 9330 Dronninglund
  • Andelsforeningen Himmerlandsbyen a.m.b.a., 9520 Skørping
Kontakt:

Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50

Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87

Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.

DTU’s landskab foreslås fredet

DTU’s landskab foreslås fredet

By og Land Danmark foreslår DTU’s landskab til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Foreningen mener, at Edith og Ole Nørgårds landskabsarkitektoniske bearbejdning af det mere end 100 hektar store område, som Danmarks Tekniske Universitet ligger på, er af national betydning. Anlægget har referencer til det naturvidenskabelige koordinatsystem og viser bl.a. inspiration fra mexicanske tempelanlæg.

Udvikling indtænkt fra starten

’Det er et meget præcist landskabsarkitektonisk værk, – monumentalt, rationelt og funktionelt.’ siger Margrethe Floryan, formand for Have- og Landskabsudvalget, og hun fortsætter: ’De elementer, der er brugt i arkitekturen, er usædvanligt karakterfulde. Fx de store støttemure opført i skiffer. De danner rammen om de skiftende plateauer, bygningerne står på, og de giver plads til trapperne, der forbinder niveauerne.’ Margrethe Floryan fremhæver også de fire store kvadranter, som anlægget er delt op, og som stadig er den bærende struktur. ’Fra begyndelsen af blev der taget højde for, at undervisningsinstitutionen skal udvikle sig. Den vision kan stadig forløses i dag.’

Udenlandsk inspiration

Det var arkitekterne Eva og Nils Koppel, der i 1960 fik opgaven med at formgive DTU, og det blev gjort i samarbejde med landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. Forud for opgaven havde arkitekterne været på studietur i USA og i Mexico. Monumentaliteten og rumdannelsen i de historiske tempelanlæg i Mexico blev en helt central inspirationskilde for deres arbejde med DTU-anlægget.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby, nord for København, er en af de første moderne, højere læreanstalter anlagt uden for landets største byer. DTU er i en rivende udvikling, fx er der netop kommet letbane til området. Der er mere end 100 bygninger, der sammen med landskabet skaber rammerne for knap 20.000 studerende, forskere og undervisere, der beskæftiger sig med et utal af grene inden for de tekniske videnskaber.

Alle elementer spiller med

Det er ikke kun forholdet mellem bygninger og terræn, der er noget særligt. Træerne og den øvrige beplantning spiller også en vigtig rolle i DTU-anlægget. ’Alle træarterne er hjemmehørende i de danske skove. Den reference er meget stærk i det skovbælte, der omkranser DTU, og meget sofistikeret genfortolket på esplanaden. De lige trærækker leder tankerne hen på et grid,’ fortæller Margrethe Floryan. Ikke at forglemme Grønnegården i hovedbygningen, den italiensk inspirerede terrassehave med vandkunster (opkaldt efter Nørgård-parret) og de mange, individuelt formgivne gårdhaver.

’Vi mener, at DTU’s landskab bør fredes, fordi det er et ikonisk anlæg. Det afspejler en tidsånd, eksemplificerer den rationalitet og formsans der blev så karakteristisk for både bygnings- og havekulturen i efterkrigstiden, og er samtidig helt sit eget.’

Læs fredningsforslaget

Fredningsforslaget er udarbejdet af By og Land Danmark i foråret 2023, og du kan læse det i sin fulde længe her. Foreningens andre fredningsforslag kan også læses her på hjemmesiden.

Hvis du har en idé til en bygning, et landskabsarkitektonisk værk eller en kombination, du mener bør fredes har vi udarbejdet en lille guide, som fortælle dig, hvilket materiale du kan sende til os, så vores frivillige fagudvalg akn vurdere sagen.

Bygningskulturprisen 2021

Helge C. Jakobsen, mangeårig formand for By og Land Haderslev, modtog lørdag den 5. juni Bygningskulturprisen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Han modtog prisen for en ihærdig og vedvarende indsats for den danske bygningskultur med udgangspunkt i Haderslev.

En ihærdig formidler

Helge C. Jakobsen har i en menneskealder været med til at sætte fokus på den danske bygnings- og landskabskultur. Med sit mangeårige formandskab i By og Land Haderslev har han arbejdet for den særlige bygningskultur i byen. Det er kommet til udtryk i en række foldere, som lokalforeningen har udgivet om de arkitekter, der har præget Haderslev gennem opførelsen af en række bygninger. Folderne bliver uddelt til de ejere, der bor i bygningerne. Aktuelt går Helge C. Jakobsen forrest i sagen om utilpasset højhusbyggeri på Honnørkajen, der vil ødelægge kyst- og fjordlandskabets profil.

’Helge C. Jakobsen har gjort en kæmpe forskel for den danske bygningskultur i sit frivillige virke som formand i By og Land Haderslev. Med sit lune væsen kan han levere barske sandheder, når der bliver taget upopulære beslutninger om nedrivning, højhusbyggeri og utilpasset byggeri. Han er altid på bygningskulturens og bymiljøets side.’ Sådan udtrykte Landsforeningens formand Karen Margrethe Olsen, da hun uddelte prisen.

En stor og ydmyg tak

Da Helge C. Jakobsen havde modtaget prisen sagde han: ’Tusind tak! Jeg er både taknemmelig og ydmyg. Jeg er ydmyg fordi, jeg står sammen med en hel bestyrelse i By og Land Haderslev. De arbejder sammen med mig. Vi har været i gang i mere end 50 år, og der skal stadig gøres en kæmpe indsats for vores fælles bygnings- og landskabskultur. Aldrig har den været under så meget pres, som den er nu. Rigdom og ærgerrighed er en farlig cocktail, når det kommer til historiske bygninger.’
By og Land Haderslev er en mere end 50 år gammel bygningskulturforening, der arbejder for købstæders bygningskultur og er medlem af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Udover at være formand for By og Land Haderslev har Helge C. Jakobsen være medlem af Kulturmiljørådet, formand for provstiudvalget i Haderslev Stift og Amtsrådet. Han er forfatter til flere bøger og skriver aktuelt på en ny bog.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur uddeler bygningskulturprisen én gang om året til en ildsjæl, der har gjort en forskel for den danske bygnings- og landskabskultur.
Sidst prisen blev uddelt var det til årsmødet i Hjørring i 2019 og der modtog Kirsten Lund-Andersen prisen

Velkommen i bestyrelsen Mette Boisen Lyhne

Mette Boisen Lyhne bestyrelsessuppleant i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturn

Vi byder velkommen til Mette Boisen Lyhne, der er valgt som ny suppleant i bestyrelsen.

Mette Lyhne blev valgt på den elektroniske generalforsamling i okt. 2020. Hun brænder for arbejdet med bygnings- og landskabskulturen generelt, men hun har særlige kundskaber, når det handler om kulturmiljøer og så har hun et blødt punkt for Hack Kampmann.

Til daglig arbejdet Mette Lyhne på Arkitektskolen i Aarhus, som forskningsassistent. Det er igennem det faglige netværk og projekter fra skolen, at hun har lært Landsforeningen og flere lokale foreninger at kende. Hun har været ansat på Arkitektskolens store projekt om Screening af Kulturmiljøer (SAK). Hermed har hun været rundt i det meste af landet, og set en række meget forskellige kulturmiljøer og landskaber.

Hun mener, at man skal tage kritisk stilling til, hvad man vælter og hvad man ny-opfører, når det kommer til byudvikling. ’Det er ikke fordi, jeg hører til dem der tror, at alt var bedre i gamle dage. Men det er vigtigt for mig, at vi beskytter, det der er værd at beskytte og kvalificerer det nye der kommer til. Ikke mindst når det kommer til kulturmiljøerne, som pga. en arbejdsskade har min særlige interesse’.

Når det er særligt vigtigt at være opmærksom i byudvikling, handler det om at der ikke er nogen vej tilbage. Er en historisk bymidte først spoleret, så kommer den ikke igen. Mette Lyhne mener, at Joni Mitchell slår hovedet på sømmet, når hun synger: ’Don’t it always seem to go / That you don’t know what you’ve got till it’s gone / They paved paradise / And put up a parking lot’.

FAKTA

– Mette Lyhne bor I Aarhus, men er opvokset i Lemvig i Vestjylland
– Hendes afgang fra arkitektskolen handlede om Ebeltoft gamle præstegård (Hack Kampmanns fødehjem)
– Hun har erfaring med bestyrelsesarbejdet fra studienævnet på Arkitektskolen Aarhus

Læs mere om Mette Boisen Lyhne her

Opdateret juni 2021 – Mette Boisen Lyhne trådte ud af bestyrelsen den 5. juni 2021

Velkommen i bestyrelsen Rudi Rusfort Kragh

Rudi Rusfort Kragh bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Velkommen tilbage i Landsforeningens bestyrelse til Rudi Rusfort Kragh.

På weekendens generalforsamling fik Rudi Rusfort Kragh fra Sydfyn igen plads i Landsforeningens bestyrelse, efter han har holdt pause fra det landsorganisatoriske i ca. 15 år.

På generalforsamlingen sagde Rudi, at han vil have særligt fokus på emner som:
– energioptimering af bygninger uden det spolerer de kulturelle og arkitektoniske værdier
– udbredelse og folkelig forankring af viden om bygnings- og landskabskulturens betydning for almindelige mennesker, også dem der ikke bor i husene
– samarbejde og hvordan lokale foreninger og Landsforeningen kan inspirere hinanden

Rudi Rusfort Kragh er kendt for sit utrættelige arbejde med at sætte bygnings- og landskabskulturen på den politiske dagsorden. Med en uddannelse inden for historie og offentlig administration fra RUC forstår han især den arbejdsmetodik, der bruges af embedsfolk. Derfor har han også som formand for By og Land Sydfyn haft succes med at samarbejde med kommunen. Hans interesse går også i retning af energispørgsmålet og hvad du som husejer kan gøre for at for styr på energiforbruget uden at miste husets sjæl eller arkitektoniske udtryk.

Han siger: ’Bygningskultur, bæredygtighed og genbrug hænger sammen. Når vi taler om verdensmål, kulturmiljøer og klimakrise, kan bygningskulturen være en del af løsningen. Vi må ikke i kampen for at redde jordens klima sætte bygningskulturhistorien og landskabets æstetiske herligheder over styr. De gamle huse er fra det fossile samfunds epoke, eller opført før denne. Mange af de gamle byggematerialer indeholder CO2 men de er endnu gedigne og bevidst en langtidsholdbarhed. Det bedste fra den periode skal vi ikke miste i processen frem mod det energimæssige CO2-frie samfund”.

Rudis interesse for bygnings- og landskabskulturen startede da han købte en fredet ejendom, der skulle sættes i stand fra A-Z. Der gik det op for ham, hvor meget viden og erfaring sådan et projekt kræver af både ejer og håndværker. Det er en der erfaring han nu vil bringe med ind i Landsforeningens bestyrelsesarbejde.

FAKTA

Fakta om Rudi Rusfort Kragh (1961)
– Bor i Vester Skerninge ved Svendborg
– Opfandt en maskine, der kan rense gamle mursten, så de kan genbruges, også i nybyggeri
– Har været formand for By og Land-Sydfyn i 18 år
– Har egen kommunikationsvirksomhed; med fokus på udskiftning af oliefyr til bedre alternativer
– har været engageret i mange typer af bestyrelsesarbejde, fx indenfor skoleområdet, i et fjernvarmeværk og i klima- og miljøforeninger.

Du kan læse mere om Rudi Rusfort Kragh her

Vi ser frem til samarbejdet og ønsker tillykke med valget.

Red.: Rudi Rusfort Kragh trådte ud af bestyrelsen ved årsskiftet 2021/2022

Velkommen i bestyrelsen Peter Tom-Petersen

Peter Tom-Petersen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Peter Tom-Petersen blev valgt til bestyrelsen i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Ved generalforsamlingen den 17. oktober blev Peter Tom-Petersen valgt som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Pladsen blev hans efter at den siddende bestyrelse anbefalede ham som kandidat. Mød det nye bestyrelsesmedlem her.

Peter Tom-Petersens særlig interesse for bygnings- og landskabskultur ligger i spændingsfeltet mellem at passe godt på de eksisterende bygninger og lade dem danne rammer om det moderne, gode liv. Han mener at en sund bygningsarv og et godt levet liv, er to sider af samme sag.

Når han bliver spurgt, hvad han synes særligt vigtigt at arbejde videre med svarer han: ’Jeg mener, det sprog vi bruger, når vi taler om bygnings- og landskabskultur skal svare til det, der bliver brugt, når der er tale om nybyggeri. På den måde bliver de to ligestillede.’ Han forsætter: ’og jeg synes, det er oplagt at arbejde med FN’s verdensmål. Verdensmålene kan være en værktøjskasse til at italesætte værdien af den eksisterende bygningskultur, på den måde kan vi undgå nedrivning af bygningskultur på baggrund af relativt kortsigtede økonomisk vinding.’

Peter Tom-Petersen har arbejdet med bygningsarv og udvikling, han har bl.a. drevet en rådgivningsvirksomhed med bygningskultur som omdrejningspunkt. Gennem interesse og fagfælleskaber har han haft naturlig forbindelse med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Fakta om Peter Tom-Petersen:
– Arbejder til dagligt med bevaringsværdige gravminder i Københavns Kommune
– Er uddannet forstkandidat og har været medejer af en haveshop for byhaver
– Har erfaring fra flere bestyrelser, hvor engagementet er frivilligt basseret

Læs mere om Peter Tom-Petersen på linkedIn

Landsforeningen byder velkommen til Peter Tom-Petersen og glæder sig til samarbejdet

Byfornyelsesmidler skal gavne det byggede miljø i hele landet

Byfornyelsesmidlerne - husrække i provinsen

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har besøgt Boligminister Kaare Dybvad med en klar opfordring til at styrke byfornyelsesmidlerne, så de også kan gavne byer med flere end 4000 indbyggere og i byer med faldene boligpriser og dermed give bymiljøet et løft. Vejledning og dialog er essentiel, derfor skal en del af puljen kunne bruges på fagmedarbejdere i kommunerne.

’Der er brug for flere penge – mindst 300 mio. kr. Så enkelt kan det siges. I 2016 var der afsat ca. 266 mio., de blev brugt alle sammen, i 2020 er der kun prioriteret 150 mio. Det er svært at forstå, når vi ved, at for hver én krone det offentlige bidrager med, kommer der hele tre krone fra private lommer.’ Sådan siger Karen Margrethe Olsen formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Hun mener, at pengene skal fordeles så hele provinsen tilgodeses, derfor skal den nuværende bekendtgørelse ændres, så der er færre begrænsninger. Det skal kunne betale sig at vedligeholde sit hus i provinsbyer, også dem der oplever fraflytning og dermed faldene boligpriser. Den onde spiral skal brydes.

Bygningskultur er en reel værdi

Bygninger med høj bevaringsværdi har en højere salgsværdi end tilsvarende bygninger med færre bygningskulturelle værdier. Det samme gælder for de bygninger, der er omgivet af huse med bevaringsværdier. Derfor bør bygningskulturen være en rettesnor, når der tildeles offentlige midler til istandsættelse. Konkret foreslår Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:
– At midlerne skal tildeles således, at de bygningskulturelle værdier fastholdes eller styrkes.
– At bygninger, der har modtaget midler skal bevaringsvurderes og indskrives i gældende kommune eller lokalplan.
– At der afsættes midler i puljen til aflønning af fagmedarbejdere, der kan vejlede ejerne og håndværkere om bevaringsværdier og istandsættelse i løbende dialog.
– At bygninger kun kan nedrives med midler fra puljen, hvis de har lav bevaringsværdi.
Puljens navn skal vise vejen
De populære navne i folkemunde er byfornyelsesmidlerne eller nedrivningspuljen. Det officielle navn er ’Pulje til landsbyfornyelse 2020’, Landsforeningen mener, at navnet skal være, ’Pulje til landsby- og byfornyelse – med undertitlen: Pulje til bevaring af historiske bymiljøer og bygninger med lokalhistorisk værdi’. Karen Margrethe Olsen uddyber: ’Fokus skal være på at forbedre ved at istandsætte. Istandsættelse forbedrer ikke kun det enkelt hus men også det samlede bymiljø, når man har øje for at styrke bevaringsværdierne.’

Foreningen besøgte Boligministeren en varm sommerdag og indtrykket var særdeles godt. ’Vi havde en rigtig god samtale, og det gør bestemt indtryk med en minister, der har så godt styr på og stor interesse sit ressortområde som Kaare Dybvad. Det giver grobund for et spændende samarbejde’ slutter Karen Margrethe Olsen.

Læs ’7 gode grunde til, at der skal byfornyelsesmidlerne skal styrkes’.

Du kan også læse om, hvorfor Landsforeningen mener, at områdefredning skal være en løsning, når kulturmiljøer trues.

Netværk for Bindingsværk bliver en forening

Netværk for Bindingsværk har de seneste tre år medført mange gode idéer og initiativer. Så mange at det er på tide, at det bliver en selvstændig forening. Fra den 1. januar 2020 overtager Foreningen Netværk for Bindingsværk de aktiviteter, som projektet Netværk for Bindingsværk igangsatte, da det blev etableret af Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur.

Projektgruppen for Netværk for Bindingsværk består af Søren Vadstrup, Søren Hossy og Per Godtfredsen, som også vil være blandt de drivende kræfter i Foreningen Netværk for Bindingsværk.

Foreningens primære fokus er på de unikke muligheder, som bindingsværk og træbygninger har.

Vi glæder os til samarbejdet med den nye forening.

Læs mere i denne pressemeddelelse.

Dødsfald: Henrik B. Hoffmeyer

Fotograf: Camilla Pilegaard

Foto: er venligst udlånt af Lemvig Folkeblad v Johan Gadegaard

Henrik B. Hoffmeyer døde den 20. juni i en alder af 79 år efter flere års kamp mod kræften.

Henrik havde livet igennem en glødende interesse for historie og arkitektur og var fra starten af 1980’erne dybt involveret i bygningsbevaringssagen. Det begyndte i Holstebro, hvor han i mange år var formand for lokalforeningen, men der skulle ikke gå mange år, før han indtrådte i bestyrelsen for Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur (senere Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur) og var sammen med Klaus Eggers Hansen initiativtager og redaktør for bladet By & Land, der første gang udkom i 1985. Efter en kort afstikker til Gamle Bygningers Bevaring, hvor han i to år var formand, vendte Henrik i 1995 tilbage til Landsforeningen som formand, en post som han bestred indtil 2006.

Det var i denne periode Landsforeningen tog det store spring fremad og fik sekretariat i København samtidig med, at Landsforeningen fik tilkendt retten til at rejse bygningsfredningssager og fik plads i Det Særlige Bygningssyn. Dette var først og fremmest Henriks fortjeneste, ligesom Henrik var involveret i oprettelsen af de regionale kulturmiljøråd. Sideløbende var Henrik fortsat en aktiv formand i Holstebro, bestyrelsesmedlem i Hjerl Hede, Herningholm Museum og fik etableret årlige regionalmøder i Landsforeningen, som han altid selv deltog i.

At stå i spidsen for en landsdækkende folkelig forening i stærk vækst og med mange ambitioner er bestemt ingen nem opgave, hvilket Henrik også måtte sande, men både i medgang og i modgang viste Henrik format. Han var en sand gentleman, og havde altid overskud til altid at være venlig og opmærksom overfor sine omgivelser.

Henrik var til det sidste optaget af bygningsbevaringssagen og var fra 2008 og til sin død aktiv som bestyrelsesmedlem i Foreningen Straatag, hvor vi har haft stor gavn og glæde af hans tilstedeværelse.

Henrik har haft en meget stor betydning for bygningsbevaringssagen, og vi vil huske ham som et prægtigt menneske.

Af Torben Lindegaard Jensen