Sager hos Udvalget for Nyere Tids Arkitektur
Fagudvalget arbejder med en bred vifter af sager, der vedrører bygnings- og landskabskulturen efter 1940.
Hotel Østersø tidl. Hotel Hvide Hus i Aabenraa
I januar 2023 sendte Udvalget for Nyere Tids Arkitektur et åbent brev til Aabenraa Kommune for at advare mod en hel eller delvis nedrivning af Hotel Østersø. I brevet giver udvalget blandt andet udtryk for at:
- hotellet, dvs. alle bygninger og omgivelser indenfor matriklen, har særdeles høje arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier og bør bevares
- hotellet, de nærliggende boligbebyggelser, nabotankstationen, fodgængertunnellen og et udsnit af Flensborgvej sammen stranden bør udpeges som værdifuldt kulturmiljø.
- den lave bebyggelseshøjde langs Flensborgvej er bevaringsværdig
- hotelbygningerne alene ud fra klimamæssige hensyn bør bevares
Hotel Østersø, tidligere Hotel Hvide Hus inklusive udearealerne, fremstår stort set uændret og i meget fin sammenhæng med den omkringliggende bebyggelse, hovedvejen og kystlandskabet. Det er i dag den eneste originale af de fem Hotel Hvide Hus-hoteller som tømrermesteren og erhvervsmanden Aage V. Jensen byggede rundt om i Danmark fra 1962 – 1968. Hertil forklarer udvalget, at hotellets historiske og arkitektoniske sammenhæng med badestranden, Flensborgvej, gangtunnelen, tankstationen (tidligere Caltex, i dag UnoX) og de lange, lave nabo-boligbebyggelser er unik, og udgør et kulturmiljø. Tilsammen fortæller elementerne en central historie om Aabenraas udvikling, om kystvejens betydning, om hvordan byen løste behovet for ny infrastruktur, benzinstationer, flere hotelpladser til den voksende feriebevægelse og tidens mange handelsrejsen, sammen med tilrettelæggelsen af grønne og rekreative områder gennem en koordineret planlægning og med høj arkitektonisk kvalitet.
By og Land Danmark anbefalede, at:
- det tidligere Hotel Hvide Hus, dvs. alle bygninger og omgivelser på egen matrikel, bevares
- hotellets kulturarvsværdi kortlægges nærmere med henblik på bevaring. Kortlægning bør omfatte forskellige forslag til fremtidig, tilpasset anvendelse
- hotellet og de nærmeste omgivelser udpeges og udvikles som det værdifulde kulturmiljø, det er
- der laves en samlet plan for kystområdet, som sikrer hensynet til landskabet, herunder fastholder den lave bebyggelseshøjde og dermed udsigten til skovryggen bag bebyggelsen
- LCA-beregninger for evt. nedrivning hhv. bevaring ift. nybyggeri fremlægges inden yderligere politisk behandling
Læs også debatindlægget i Byrummonitor fra d. 4. april 2024, der er skrevet af Aabenraa Byhistoriske Forening. https://byrummonitor.dk/Debat/art9831845/Projekt-truer-Friis-Moltkes-gamle-hotel-%E2%80%93-og-alt-det-der-g%C3%B8r-Aabenraa-til-en-levende-k%C3%B8bstad
Læs artiklen, der blev bragt i Jydske Vestkysten d. 5. oktober 2022: https://jv.dk/aabenraa/ny-modstand-mod-horups-hoejhusplaner-arkitekturen-og-historien-goer-at-lokale-ildsjaele-vil-frede-det-nuvaerende-hotel#google_vignette
Læs også det åbne brev som Aabenraa Byhistoriske Forening sendte til Aabenraa Kommune i februar 2023 her
Cyklebanen i Aarhus
Foto: Grethe Pontoppidan
Dette indlæg skal ses i forlængelse af en artikel bragt i Byrummonitor: Læs mere her.
Kan du mærke det? Der er noget i luften, også i Aarhus.
Indimellem fristes man til at overgive sig til modløsheden. Kriserne står i kø, selv de oplagte løsninger lader nogen til at undgå eller maksimalt udvikle i sneglefart – men samtidigt fornemmes tydelige tegn på en øget bevidsthed, fokus og engagement for kulturarvens betydning – og det vokser hurtigere end vi måske lige umiddelbart opdager.
For kun halvandet år siden begræd Udvalget for Nyere Tids Arkitektur beskeden, om at Aarhus Cyklebane skulle rives ned. Den besked stod i skærende kontrast til, at udvalget under By og Land Danmark havde forsøgt at få banen fredet. Formand for fagudvalget Grethe Pontoppidan udtalte 31. august 2022 frustreret til Byrummonitor; Jeg tror, vi vil blive skældt ud af næste generation, for at vi ikke bevarer den slags byggerier”
Her kunne man tro at sagen endte, i brokker til vejfyld – men sådan er det ikke gået.
”Fem minutter i nedrivning af Aarhus Cyklebane melder Aarhus Kommune nu ud, at tribunen til cyklebanen er bevaringsværdig med Save-værdi 3.”, skrev Byrummonitor
Aarhus Kommune hørte opråbet og læste den faglige vurdering og fredningsforslag til cyklebanen. Når en bulldozer brummer i det fjerne og Slots- og Kulturstyrelsen ikke vil frede cyklebanen, hvad kunne der så gøres for at stoppe planerne om nedrivning?
Udvalget for Nyere Tids Arkitektur gjorde sig stor umage med at udfærdige materialet til fredningsforslaget, fordi vi ser hvor vigtigt denne cyklebane er, ikke bare for Aarhus, men hele landet. Derfor glæder det os at Aarhus Kommune har fundet en måde at skabe øget bevidsthed om cyklebanens kulturarvsværdi.
Det er ikke ”bare” er en cyklebane. Aarhus Cyklebane er en del af vores levende og nærværende kulturarv, og fortæller historien om et stærkt foreningsliv, givende fællesskaber, velfærdssamfundets overskud til fritidsliv, og det gode sunde liv med sport og motion. Netop det bør vi ”i disse tider” ikke rive ned, men derimod styrke, formidle og forstærke – og gøre mere af.
Grethe Pontoppidan, formand for Udvalget for Nyere Tids Arkitektur
Sagen kort:
By og Land Danmark indsendte fredningsforslaget feb 2019. Læs mere her.
Indstillet af Det Særlige Bygningssyn og derefter afvist af Slots- og Kulturstyrelsen i 2021. Læs mere her.
Foto: Grethe Pontoppidan
Nedrivninger i De Gamles By på Nørrebro i København
Fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har henvendt sig til Københavns Kommune ang. mulige nedrivningsplaner i De Gamles By .
I brevet står bl.a.:
Det er med bekymring, at By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er blevet opmærksomme på, at det overvejes at nedrive en række bebyggelser på Sjællandsgade nr. 38, 40 & 42 i kanten af De Gamles By på Nørrebro.
Det er By og Land Danmarks holding, at de tre stokbebyggelser i 4 etager og to mellemliggende servicebygninger, tegnet af kommunens egen stadsarkitekt og opført i 1947, bør bevares. Vi opfordrer
til, at den høje bevaringsværdi (SAVE 3) og bygningernes værdi som en del af det samlede område De Gamles By respekteres.
Bygningerne er velproportionerede og opført med harmoniske facader i rød sten, der signalerer tidslighed og samtidig underordner sig De Gamles Bys samlede arkitektoniske udtryk. De fem
bygninger ligger, ligesom alle andre markante bygninger i De Gamles By, ortogonalt i forhold til hinanden og er vinklet 45 grader på grunden.
Du kan læse hele brevet til Københavns Kommune ang. De Gamles By her
Henvendelse til Københavns Kommune er sendt i kopi til Nørrebro Lokaludvaæg
Brevet blev sendt den 22. juni 2023. Hvis du vil læse alle By og Land Danmarks indsigelse og høringssvar finder du dem her.
Villakvarteret Skovly, lokalplan 283 Rudersdal Kommune
Fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har bidraget til By og Land Danmarks henvendelse til Rudersdal Kommune ang. villakvarteret Skovly. Rudersdal Kommunen ønskede at erstatte Skovlydeklerationen med en ny lokalplan.
I brevet står bl.a.:
Landsforeningen vurderer, at Skovlykvarteret har en særlig og meget høj bevaringsværdi i kraft af dens planlagte skovagtige karakter.
Den skovagtige karakter og eksplicitte ide om tilpasning til det store landskab som deklarationen sikrer, er sjælden og har derfor en ekstraordinær høj identitetsværdi for kvarteret såvel som for kommunen. Identitetsværdi har blandt andet væsentlig betydning for ejendomsværdierne.
Den veldokumenterede og på en gang tidstypiske og unikke plan er særdeles interessant også i nationalt perspektiv. Det Særlige Bygningssyns nye frednings- og bevaringsstrategi viser, at der i de kommende år vil komme særligt meget fokus på efterkrigstidens kulturarv. Skovlydeklarationen er et tidligt og vellykket eksempel på, at man i 1960’erne begynder at udarbejde lokalplaner for villakvarterne, og dermed sikrede højere kvalitet af rummet mellem husene og bylandskabet
Du kan læse hele brevet til Rudersdal Kommune ang. Skovlydeklerationen her
Henvendelse til Rudersdal Kommune er sendt i kopi til Gundejerforeningen Skovly og Rudersdal Museum
Brevet blev sendt den 9. januar 2023. Hvis du vil læse alle By og Land Danmarks indsigelse og høringssvar finder du dem her.
Amaliegade 44 i Frederiksstaden i København
Fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har sammen med fagudvalget for Have- og Landskabskultur henvendt sig til Københavns Kommune for at forhindre nedrivningen af komplekset Amaliegade 44 i Frederiksstaden i København. Bygningerne er tegnet af Eva og Nils Koppel mens haveanlægget er udformet efter landskabsarkitekt Edith Nørgaards idéer.
I brevet står bl.a.:
Det samlede anlæg, byggeri og have er ikke alene et billede på modernismens tilpasningsevne til Frederiksstadens arkitektur, men også en væsentlig del af det modernistiske snit omkring
Københavns Havn, der fortæller om byens historiske udvikling.
Bygningen er et fint tidstypisk eksempel på en vellykket modernistisk bygning med en taktfast facade, der på en og samme tid signalerer en tidslighed og samtidig formår at underordne sig
områdets arkitektoniske udtryk. Med de gråpudsede tegl- og betonfacader går bygningen i dialog med omgivelserne samtidig med, at den klart placerer sig i sin tid med et relevant arkitektonisk
udtryk.
Du kan læse hele kommentaren vedrørende nedrivningsansøgningen her
Henvendelse til København Kommunes Teknik- og Miljøudvalg vedrørende nedrivningsansøgning af Amaliegade 44 i Frederiksstaden. Sendt den 27. nov. 2022 med kopi til Københavns Museum og Slots- og Kulturstyrelsen samt bygningens ejer Mærsk.
Brevet blev sendt den 28. november 2023. Hvis du vil læse alle By og Land Danmarks indsigelse og høringssvar finder du dem her.