Udvalget for Nyere Tids Arkitektur

Udvalget for Nyere Tids Arkitektur (NTA) er et udvalg under By og Land Danmark, der sætter fokus på bygninger og landskaber opført efter 1940.

Perioden efter 1940 er en tid, hvor der sker store samfundsmæssige omvæltninger, der også sætter et aftryk på byggeriet, byplanlægningen og arkitekturen.

Vi har stadig glæde af de mange gode boliger og andre funktionelle bygninger fra perioden som velfungerende rammer om dagliglivet. Udvalget rådgiver landsforeningen og dens medlemmer om at bevare og frede det bedste fra nyere tid.

Her på siden kan du læse om fagudvalgets arbejde.

God læselyst

Nyheder fra udvalget NTA

By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet

By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet

 

Et mesterværk skal fredes

Det ikoniske Arne Jacobsen hotel skal have istandsat sin curtain wall facade, og det kræver stor ekspertise, at fastholde detaljerne på den elegante facade, så bygningens verdensberømte udseende forsat er det mesterværk arkitekten tegnede.

Nationale værdier bør beskyttes

”SAS huset har national bevaringsværdi og selvfølgelig skal det passes særligt på. Den står som en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Den vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. ”siger Grethe Pontoppidan, formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i By og Land Danmark

Hun fortsætter ”Det er virkelig trist, at den kommunale bevaringsværdi ikke er tilstrækkelig til at beskytte bygningen. Hotellet er kendt som et gesamtkunstværk. Det har trods åndsforladte ombygninger, stadigvæk bevaringskvaliteter indvendigt. Og det har kæmpe bevaringsværdi udvendigt. Både fordi det er så ekstremt elegant detaljeret og i dens relation til den omkringliggende by. Hele København vil miste bymæssig kvalitet, hvis hotellet ikke restaureres med respekt for dets kulturelle værdier. Huset er en nøgle til at forstå Københavns byplan og dansk historie. Derfor har vi også oplyst bygningens ejere og Slots- og Kulturstyrelsen, at vi arbejder på et fredningsforslag.”

Internationalt anderkendt

Bygningen blev opført som et gesamtkunstwerk i slutningen af 1950’erne og er internationalt kendt og anerkendt for sin brillante arkitektur. Arne Jacobsen har tegnet ikke bare huset, men også designet interiøret. Danske møbelklassikerer som Ægget, Svanen og Dråben er del af den samlede løsning som arkitekten skabet til SAS Huset. Han havde en finger mest i det meste og selv bestikket er tegnet af arkitekten. Det hele i et ultramoderne formsprog, som siden har dannet skole for arkitekter og designere, der kom efter Jacobsen.

Bygningen ligger tæt på Københavns indre by, i forbindelse med Hovedbanegården og som en del af det byplangreb der hed City Plan Vest. Huset vidner dermed om udviklingen af København som en moderne og international orienteret hovedstad. Stilen er international modernisme og huset er en egentlig skyskraber, der strækker sig mod den københavnske himmel. Huset rejser sig ifølge Idéhistoriske Carsten Thau som ”en optisk halvt vægtløs gestus af pur geometri og balancekunst”, netop den effekt opnås fordi der tynde profiler og en gennemtænkt beklædning, der afspejler himmelens farve, så bygningen dermed virker lys og let.

Det er ikke kun stilen, som er international, det sammen gælder de gæster, der igennem årene har boet på hotellet. Blandt mange kan nævnes ’the Beatles’ Frank Sinatra, Dalai Lama og Nelson Mandela. Der er altså taler om en bygning, der har huset mange indflydelsesrige gæster, når de har besøgt Danmark. Pontoppirdan fortæller, at der også i dag er international opbakning til at kæmpe for at bevare hotellet og en korrekt restaurering af facaden.”

Ændringerne er ikke en hindre for fredning

”Vi er klar over, at der er sket ændringer i bygningen over årene. Vi vurderer alligevel, at en fredning kan gennemføres. Den nationale bygningsfredningsgennemgang i 2009 var meget nøje med at påpege at der skal arbejdes differentieret med fredningsforslag. Fredning og bevaring er for længst over den ide at fredede bygninger absolut skal være originale.  Fredningsforslag beskriver bygningens bærende fredningsværdier og kulturelle betydning. Dermed er der redegjort for, hvilken dele af bygningerne, der er afgørende for bygningens værdier. Det kan styre udviklingen af bygningen.  Således er alle bygningsfredninger lavet siden 2010, og dermed er det muligt at vægte fredningsbeskrivelserne på en måde, der viser hensyn til bygningens fremtidige benyttelse samtidig med at de umistelige værdier kan fastholdes.” slutter Grethe Pontoppidan.

Bygningskulturprisen 2023 – Grethe Pontoppidan

Bygningskulturprisen 2023 – Grethe Pontoppidan

Grethe Pontoppidan fotograferet på Sostrup Kloster. Fotograf Helge Torm

Prismodtaget 2023 er Grethe Pontoppidan

Hver år uddeler By og Land Danmark en pris til en frivillig, som har gjort en særlig indsats for bygnings- og landskabskulturen. Ved generalforsamlingen i Gjerrild den 22. april modtog formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur Greethe Pontoppidan prisen. Hun har arbejdet frivilligt i foreningen i mange år, og er altid engageret, når efterkrigstidens bygnings- og landskabskultur er på dagsordenen. 

Hun 2022 sad hun bl.a. med i arbejdsgruppen, da Det Særlige Bygningssyn lavede sin strategi for fremtidens fredninger. Derfor var der heller ingen tvivl hos bestyrelsen, da der skulle vælges en modtager af prisen.

Det står der på bygningskulturprisen 2023:

Bygningskulturprisen 2023 går til en ildsjæl, der har lagt 1000-vis af timer i at gøre en forskel for kulturarven. Den går til en person, der utrætteligt har knoklet for at åbne alles øjne for at bygnings- og landskabskulturen både er historiske bykerne, bindingsværksbondegårde og meget andet.

Særligt er det meget andet, der har prismodtagerens opmærksomhed.
Det er bygninger, der er ligeså gamle som dele af forsamlingen her. Bygninger, der kendes under mange navne: Velfærdsarkitektur, Parcelhuse, betonbyggeri.

Vi kalder det Nyere Tids Arkitektur, og årets prismodtager er Grethe Pontoppidan. Der er formand for fagudvalget af samme navn i Landsforeningen.

Prisen uddeles fordi hun er parat til at kæmpe for en bygningskultur, der har brug for en kriger. Bygninger og landskaber, der skal registreres, formildes og bevares i lige så høj grad som resten af de historiske bygninger, der prises som bevaringsværdige og fredningsværdier.

Med sin indsats i foreningen over de sidste ti år, har hun allerede været en pioner inden for sit felt.
Hun har bla.

  • Arrangeret cykleture til landets forstæder,
  • Samlet stadsarkitekter og politikere på tværs af kommunegrænser i en fælles forståelse for de res arkitektur og bygningskultur.
  • Arbejdet med et international perspektiv på bygningsbevaring
  • Uddannet sig på masterniveau
  • Arbejdet på tværs af fagudvalg og andre aktører for at udbrede sin kærlighed og begejstring for efterkrigstidens bygninger.

Og det er ikke nogen lille opgave hun allerede har løftet.

I By og Land Danmark er vi glade for og meget stolte af, at Grethe Ponoppidan vil være en del af foreningen, at hun vil bruge sin tid på at flytte forståelsen for bygninger og landskaber, der endnu er så unge, at mange husker deres lømmeltid med en vis skeptis.

Netop nu er mange andre ved at få øjnene op for alle de værdier, der ligger i den bygningskultur. Værdier som Grethe Pontoppidan har set for længst og arbejdet for at bevare.

Læs mere om Udvalget for Nyere Tids Arkitektur og deres arbejde her

 

Grethe Pontoppidan – Vil forløse den moderne kulturarv

Grethe Pontoppidan – Vil forløse den moderne kulturarv

Grethe Pontoppidan fotograferet i Rødovre Kommune. Fotograf Per Dyrby

’Jeg glæder mig til at forløse det 20. århundredes kulturarv’

Sådan siger formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur, Grethe Pontoppidan, når hun skal forklare sit arbejde i foreningen. Hun har været frivillig i By og Land Danmark i mere end 10 år. Hun var med da foreningen nedsatte fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i 2010 og har været formand siden 2013. Her kan du læse om, hvorfor hendes hjerte banker for nyere tids bygningsarv.

Når man siger bygningsarv efter Anden Verdenskrig, historisk beton og typehuse, må man nødvendigvis også sige Grethe Pontoppidan. Hun er en pioner inden for området, og By og Land Danmark er så heldig, at hun bruger tid på frivilligt arbejde i foreningen.

Helt nye udfordringer

I dette portræt har vi spurgt hende, hvorfor hun interesserer sig særligt for efterkrigstidens bygningskultur: ’Jeg synes, det er spændende, at det 20. århundredes kulturarv har nogle helt andre udfordringer end de udfordringer, vi hidtil har set, når vi har beskæftiget os med bygningskultur’ fortæller hun og uddyber: ’Den yngre bygningskultur fortjener at blive set for sin særlige betydning og de særlige kvaliteter, der hører efterkrigstidens byggeri til. Jeg mener, at det er en åbenlys kvalitet, at man blev opmærksom på helhedsplanlægning og haft et bredere fokus byggeriet end bare det enkelte hus. Der bliver også draget omtanke for landskabet og det fysiske miljø omkring bebyggelserne. Det ses mange steder i byggeri fra tiden, at man planlægger både bygning og omgivelser samtidig. I udvalget har vi fx arbejdet med Rødhus Klit der er en feriehusbebyggelse, som indføjer sig i det omkringliggende klitlandskab på en overlegen måde. Sammen skaber landskab og bygninger en hel unik arkitektur, der er stedspecifik. Det, mener jeg, har en meget stor kvalitet.’

Værdierne bliver tydelig for mange

Som formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har Grethe Pontoppidan arbejdet utrætteligt for emnet i mere end ti år. Derfor glæder hun sig også over, at der er ved at komme en bredere interesse for og nyt fokus på efterkrigstidens bygningskultur. Både når Det Særlige Bygningssyn lancerer en strategi for fredning med et tydeligt budskab om, at der skal fredes yngre og flere repræsentative bygninger de næste ti år. Men særligt glæder hun sig over, at mange medlemmer i hele landet har fået øjnene op for den bygningskultur, der ligger i parcelhuskvartererne, betonbygningerne, sportsanlæggene, skolerne og det almene byggeri, bare for at nævne nogle af de mange steder, hvor det er tydeligt, at velfærdssamfundet har haft en kolossal indflydelse på de fysiske omgivelser. ‘Tidens byggeri er stadig ikke kanoniseret, men kvaliteterne er ved at blive opdaget og anerkendt i bevaringskredse.’ sig Grethe Pontoppidan med slet skjult begejstring.

At være frivillige giver inspiration

På spørgsmålet om, hvad hun får ud af at være frivillig, svarer hun uden at tøve: ’Der ligger en meget stor inspiration i at have kontakt med de mange forskellige mennesker, som er en del af foreningens arbejde. Det gælder både de andre fagfolk og de mange medlemmer, udvalget arbejder sammen med, som er en kæmpe inspiration. Det er faktisk sådan, at det frivillige arbejde blev springbræt for mit faglige arbejde. Før var jeg helt almindelig praktiserende arkitekt. Nu arbejder jeg som professionel primært med bygninger, bygningskultur og planlægning, der er opført efter 1940. På den måde går min praksis og det frivillige arbejde meget fint hånd i hånd.’

Grethe Pontoppidan uddyber, at hun som frivillig i By og Land Danmark er meget stolt over at have været med til at sætte en dagsorden for nyere tids arkitektur med nogle markante fredningsforslag. Fx Vestbad, som By og Land Danmark tog initiativ til at få fredet. Det ligger på grænsen mellem Rødovre og Brøndby Kommune, og er et exceptionelt byggeri, hvor velfærdssamfundet brillierer med et landskabsværk som indramning for et vidunderligt friluftsbad, der øger livskvaliteten for områdets beboere. Der er plads til mange flere fredninger for udvalgets emne og hun venter med spænding på, at Det Særlige Bygningssyn behandler de indsendte fredningsforslag for Skottegårdens butikscenter i Tårnby Kommune, Carl Nielsen Skolen i Faaborg Midtfyn Kommune og Entreprenørhøjskolen ved Ebeltoft bare for at nævne nogle af de sager, der ligger og venter på afgørelser.

Der kvalitet i både det offentlige byggeri og parcelhuse

’Velfærdssamfundets storhed kan jo aflæses i kvaliteten af det offentlige byggeri og boliger, der er opført i det 20. århundrede. Der har været stor fokus på de rummelige og materialemæssige kvaliteter, og det, at byggeri skal være tilgængeligt for borgerne. Der er altså bygget med stor social omtanke, så det ikke kun er de rigeste, der kan få adgang til god arkitektur, men alle. Tænk bare på rådhuse, som Brøndby Rådhus, der lige nu bliver brugt som kulisse for filmen Carmen Curlers. Vi er ved at få øjnene op for den tids fine, fine materialer og åbne, demokratiske rum. Man kan sige om velfærdsbyggeriet, at arkitekturen udvikler sig fra at være monumental til at blive imødekommende. Jeg synes, vi har meget at lære både i kvaliteten og ambitioner fra den tid, når vi bygger i dag.

’Det næste store emne, vi skal arbejde med i udvalget, er énfamiliehusene fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Tiden er ved at være moden til at se på den kulturarv, der har dannet rammerne om virkelig mange menneskers liv de seneste mange år. Vi har nogle strategiske samarbejder i udsigt, som jeg glæder mig meget til at være en del af’ siger Grethe Pontoppidan.

Fra Maribo til ICOMOS

Grethe Pontoppidan er opvokset i nærheden af Maribo, men har boet det meste af sit voksne liv i København. For nyligt har hun købt en gård syd for Præstø, så hun nu fordeler tiden mellem København og Sydsjælland. Hun er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og Polytechnic of East London og efteruddannet sig som byggeøkonom og har senest taget den nordiske post grad. masteruddannelse NORDMAK.

Ud over at være frivillige i By og Land Danmark er Grethe Pontoppidan også vicepræsident i den internationale kulturarvsorganisations ekspertgruppe ICOMOS International Scientific Committee for 20th Century heritage, ISC20C. Du kan læse mere om Grethe Pontoppidan på Linkedin eller på hjemmesiden www.Arkitekturet.dk, som er den tegnestue hun driver.