Områdefredninger kunne have reddet Carlsberg Byen og Slagterhusene

Det er ikke nødvendigvis det enkelte parcelhus, der er værd at bevare, det er parcelhuskvarteret og de store almene byggerier som helhed, der skal bevares, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, i debatindlæg, der var i Politiken Byrum den 4. august 2020.

Vi skal længere end sokkel- og matrikelprincippet. Princippet betyder, at fredninger ofte alene bliver et udtryk for en enkelt bygnings arkitektur og historie, og dermed går vi glip af den store fortælling.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har i flere år argumenteret for, at fredninger bør være helhedsorienterede. Mange – for mange – eksempler viser, at enkeltfredninger af bygninger ikke i sig selv kan fortælle historien på ordentlig vis.

Hvad nytter det, hvis omgivelserne til en fredet bygning bliver plastret til med utilpasset byggeri? Så ryger en væsentlig del af fortællingen. Tænk bare på Carlsberg Byen og dens overbebyggede arealer, der helt overskygger fortællingen om bryggeriet.

Vi har brug for områdefredninger for at sikre helheder af nationalbetydning.

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne

Landsforeningen har blandt andet stillet forslag om en fredning af Aarhus Universitet og Grenhusene i Hvidovre. Vi stillede også forslag om at frede de gamle slagterhuse på Enghavevej i København. Det blev ikke til noget, netop fordi områdefredninger ikke er en mulighed inden for den nuværende lovgivning og praksis.

Det er ikke det enkelte parcelhus, der er værd at bevare

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne. Disse byggerier er ikke blot huse, men hele områder, der af gode arkitekter blev tænkt sammen indendørs og udendørs. De har stor værdi, fordi de beriger hinanden.

Vi må også kigge på de store parcelhusområder, der i 1960’erne og 1970’erne skød op overalt i vores mange provinsbyer. De rummer i dag en vigtig historie om byggeskik og materialer, og de fortæller også historien om, hvordan Velfærdsdanmark udviklede sig i den periode.

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på

Langt de fleste parcelhuskvarterer ligger i dag ubeskyttede hen. Det gør de, fordi de gældende lokalplaner for områderne, hvor de er bygget, ikke indeholder krav til materialevalg, ombygninger med mere, men det kræver også, at vi får blik for andre fredningsværdier end de traditionelle.

Det særlige ved for eksempel mange parcelhusbebyggelser er ikke det enkelte parcelhus, men samlingen af huse, bebyggelsesplanen, vej- og stiforløb med mere. Det fortæller historien om en moderne måde at leve på, og det skal fredningsredskabet også kunne rumme.

KL bremser områdefredninger

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på. Vi kan heller ikke frede alt. Men det er værd at bemærke, at fredningslovens paragraf 1 omtaler, at fredninger også skal »belyse bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling«.
Det er især modstand fra Kommunernes Landsforening (KL), som har resulteret i, at områdefredninger endnu ikke er en realitet. Vi kan samtidig konstatere, at bevaring af helheder igennem bevarende lokalplaner heller ikke prioriteres tilstrækkeligt ude i kommunerne.

Vi mener derfor, at det er på tide, at kulturministeren og Folketinget nu sikrer, at denne fredningsmulighed bliver en realitet.

Du kan læse debatindlægget i hos Politken Byrum. Her kan du også deltage i debatten.

Vi har lavet en samling af publikationer, hvor du kan starte, hvis du vil vide endnu mere om bevaringsværdierne i det almene byggeri.

Kvaliteter i Almene Bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne
1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser – Bygningskultur og bevaringsværdier
Rammer for udvikling – almene boligbebyggelsers bevaringsværdier
Arven fra 50’erne
Kend dit etagehuse
Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger

Så er du godt klædt på, når du skal hjælpe din kommune med at passe på det almene boligbebyggelses bevaringsværdier.

Karen Margrethe Olsen: Pas på Kay Fisker og Arne Jacobsen, når I går gang med almene renoveringer
Når de 30 milliarder fra Landsbyggefonden bliver udløst til renovering af almene boliger, skal kommunerne huske kulturværdierne i det almene byggeri, som ofte er tegnet af store arkitekter fra 1950’erne og 60’erne. Det må renoveringerne ikke ødelægge, advarer Karen Margrethe Olsen i dette debatindlæg.

Mange af vores almennyttige boliger er opført af dygtige håndværkere i gode, holdbare materialer ofte tegnet af nogle af Danmarks bedste arkitekter. Det er en solid bygningsmasse, der fortæller meget om det levede liv og dansk bygningskultur. Tænk bare på Bredalsparken i Hvidovre, Søvangen uden for Aarhus, Ridderborgsparken i Nakskov og Syltholmparken i Rødby Havn.

Det var samtidens mest innovative arkitekter såsom Kay Fisker, Arne Jacobsen og Niels J. Holm, der tegnede mange af boligerne. De findes overalt i landet og er en fast del af vores byer. Rigtig mange mennesker bor i almennyttigt boligbyggeri, vi er alle berørt af bygningerne.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur hilser regeringens forslag om at bruge 30 milliarder kroner til istandsættelse af de almennyttige boliger velkomment, men der følger i vores øje en historisk og en kulturel forpligtigelse med.

Vi har derfor følgende seks opfordringer til brug af midlerne:

1. Husk kulturværdierne

Der er masser af kulturarv, arkitektur og danmarkshistorie i de almene boligbygninger. Disse værdier skal bringes ind i fremtiden, uden at renovering ødelægger de bærende bevaringsværdier.

2. Stil krav til boligselskaber, rådgivere og kommuner

Det er vigtigt, at vi stiller krav til boligselskaber, rådgivere og kommunerne – I skal vide, hvad I har med at gøre og have styr på bevaringsværdierne og værdisætningen, inden arbejdet går i gang. Det betyder også, at kommunerne må i gang med at registrere de almennyttige boligbyggerier, mange fra 1940’erne og 1950’erne, og få udarbejdet bevarende lokalplaner for dem.

3. Stil krav til, hvordan pengene bliver brugt

Der skal være kvalitet i det færdige renoveringsarbejde, og kulturværdierne skal med fra starten.

4. Tag højde for landskabsarkitekterne

Mange bebyggelser er opført som parkbebyggelser, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen, og hvor adgangen til grønne udearealer er en afgørende kvalitet i bebyggelserne. Ofte har dygtige landskabsarkitekter såsom C. Th. Sørensen tegnet og formet disse grønne arealer, som dermed også fortjener at blive vedligeholdt i respekt for de oprindelige grønne kvaliteter.

5. Husk provinsen

Vi kan frygte, at en stor del af midlerne vil gå til almennyttige boliger i de større byer. Her er efterspørgslen efter lejligheder stor, hvorimod den økonomiske udvikling og efterspørgslen efter boliger i provinsen er vigende.

Der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi

Fra 2011 til i dag har Landsbyggefonden givet støtte til at rive over 2.800 almene boliger ned, primært i provinsen og i landkommunerne, og der er intet, der tyder på, at nedrivningsbølgen er tilendebragt. Alt kan naturligvis ikke bevares, men der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi.

Det er sørgeligt, da de ofte fortæller en vigtig del af provinsbyens historie.

6. Genindfør byfornyelsesmidlerne

Endnu en opfordring skal lyde: Kom med penge til resten af boligmassen i provinsen – genindfør for eksempel byfornyelsesmidlerne og ret dem mod de historiske bymiljøer, kulturmiljøerne og de bevaringsværdige bygninger til glæde for fællesskabet og livet i hverdagen.

Debatindlægget blev bragt i Politiken byrum den 5. maj 2020