Alle fotos er taget af arkitekturfotograf Helene Høyer Mikkelsen 

TV-Byen, 2860 Søborg.

Et sted, der igennem mange år var så kendt, at det ikke behøvede mere til adresse end et firmanavn og postnummer. For mange er bygningerne et ikon for en af de store kulturinstitutioner i danskernes fælles historie. Det høje tårn, de firkantede kontorbygninger og de tre markante studier dannede tilsammen en hel by. En by der i mange år var alene om at rumme den danske tv-produktion og derfor helt naturligt har sat i et gevaldigt aftryk i vores bevidsthed.

Men Danmarks Radio er flyttet til Ørestaden og de sidste optagelse i studierne er afsluttet, så nu skal der ske noget nyt på adressen. Gladsaxe Kommune er ved at udvikle området til et moderne boligkvarter og deres vurdering er, at de ikoniske studiebygninger er så svære at genanvende til anden brug, at der nu er givet en nedrivningstilladelse for længst.

Men bygningerne står der endnu og det giver – et lille – håb til lokale gladsaxeborgere om, at ejer og kommune laver et projekt, hvor et af byens vartegn kan indgå som et aktiv.

Ellers skal vi sige farvel til en række bygninger, der har betydet meget i manges liv. Ubevist ved at lægge hus til optagelserne i DR’s store drama-serie og for mange også på det bevidste plan med sin særlige arkitektur.

Hvis du er interesseret i det lokale arbejde, så findes der er særlig facebookgruppe for mennesker, hvis hjerte banker for bevaringen af TV Byen. Du kan finde gruppen på facebook ved at klikke her.

NB efter denne nekrolog blev offentliggjort, er tidsfristen på nedrivningstilladelse overskredet. Hvis bygningerne skal rives ned, skal der gives en ny tilladelse fra kommunen.

Områdefredninger kunne have reddet Carlsberg Byen og Slagterhusene

Det er ikke nødvendigvis det enkelte parcelhus, der er værd at bevare, det er parcelhuskvarteret og de store almene byggerier som helhed, der skal bevares, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, i debatindlæg, der var i Politiken Byrum den 4. august 2020.

Vi skal længere end sokkel- og matrikelprincippet. Princippet betyder, at fredninger ofte alene bliver et udtryk for en enkelt bygnings arkitektur og historie, og dermed går vi glip af den store fortælling.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har i flere år argumenteret for, at fredninger bør være helhedsorienterede. Mange – for mange – eksempler viser, at enkeltfredninger af bygninger ikke i sig selv kan fortælle historien på ordentlig vis.

Hvad nytter det, hvis omgivelserne til en fredet bygning bliver plastret til med utilpasset byggeri? Så ryger en væsentlig del af fortællingen. Tænk bare på Carlsberg Byen og dens overbebyggede arealer, der helt overskygger fortællingen om bryggeriet.

Vi har brug for områdefredninger for at sikre helheder af nationalbetydning.

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne

Landsforeningen har blandt andet stillet forslag om en fredning af Aarhus Universitet og Grenhusene i Hvidovre. Vi stillede også forslag om at frede de gamle slagterhuse på Enghavevej i København. Det blev ikke til noget, netop fordi områdefredninger ikke er en mulighed inden for den nuværende lovgivning og praksis.

Det er ikke det enkelte parcelhus, der er værd at bevare

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne. Disse byggerier er ikke blot huse, men hele områder, der af gode arkitekter blev tænkt sammen indendørs og udendørs. De har stor værdi, fordi de beriger hinanden.

Vi må også kigge på de store parcelhusområder, der i 1960’erne og 1970’erne skød op overalt i vores mange provinsbyer. De rummer i dag en vigtig historie om byggeskik og materialer, og de fortæller også historien om, hvordan Velfærdsdanmark udviklede sig i den periode.

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på

Langt de fleste parcelhuskvarterer ligger i dag ubeskyttede hen. Det gør de, fordi de gældende lokalplaner for områderne, hvor de er bygget, ikke indeholder krav til materialevalg, ombygninger med mere, men det kræver også, at vi får blik for andre fredningsværdier end de traditionelle.

Det særlige ved for eksempel mange parcelhusbebyggelser er ikke det enkelte parcelhus, men samlingen af huse, bebyggelsesplanen, vej- og stiforløb med mere. Det fortæller historien om en moderne måde at leve på, og det skal fredningsredskabet også kunne rumme.

KL bremser områdefredninger

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på. Vi kan heller ikke frede alt. Men det er værd at bemærke, at fredningslovens paragraf 1 omtaler, at fredninger også skal »belyse bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling«.
Det er især modstand fra Kommunernes Landsforening (KL), som har resulteret i, at områdefredninger endnu ikke er en realitet. Vi kan samtidig konstatere, at bevaring af helheder igennem bevarende lokalplaner heller ikke prioriteres tilstrækkeligt ude i kommunerne.

Vi mener derfor, at det er på tide, at kulturministeren og Folketinget nu sikrer, at denne fredningsmulighed bliver en realitet.

Du kan læse debatindlægget i hos Politken Byrum. Her kan du også deltage i debatten.

Vi har lavet en samling af publikationer, hvor du kan starte, hvis du vil vide endnu mere om bevaringsværdierne i det almene byggeri.

Kvaliteter i Almene Bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne
1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser – Bygningskultur og bevaringsværdier
Rammer for udvikling – almene boligbebyggelsers bevaringsværdier
Arven fra 50’erne
Kend dit etagehuse
Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger

Så er du godt klædt på, når du skal hjælpe din kommune med at passe på det almene boligbebyggelses bevaringsværdier.