Historien viser, at etableringen af tre sideløbende foreninger, som situationen var i 1970’erne, ikke var holdbar – man besluttede at lave etablere en landsforening, der skulle være en samlende paraplyorganisation for de bygnings- og bevaringsforeninger, der var spredt over hele landet. I dag beretter landsformanden, Peter Hee, stolt, at der er ca. 100 medlemsforeninger med tilsammen 10-12.000 medlemmer samt over 600 personlige medlemmer. Landsformanden er tydeligvis stolt – men er der meget at være stolt af?

By- Bolig- og Landdistriktsministeren Carsten Hansen har tidligere været på banen med udmeldinger om, at yderområder i fremtiden i højere grad skal leve af turisme. Samtidig postes der millioner af kroner i nedrivningspuljer, som ganske vist i teorien kan blive brugt til renovering af eksempelvis landsbymiljøer, men ikke bliver det i praksis.

Lad være med at lukke lokalforeninger. En generaldirektør i Danmarks Radio sagde engang til Radiorådet: ”Hvis ikke jeg får min vilje, så bliver jeg!” Desværre er to af vore lokalforeninger gået den anden vej. Struer er lukket af mangel på indflydelse, siger de selv. Og nu lufter Fredericia det samme. Men det er en blød holdning. Modstanderne af vores politik vil græde krokodilletårer, hvis vi giver op.

Da Bygningsfredningsloven var til revision sidste gang, i 2008, havde Landsforeningen blandt mange andre gode ønsker et udspil vedrørende oprettelse af beskyttelseszoner omkring fredede bygninger. Baggrunden var og er den, at en bygningsfredning, med mindre andet er fastsat, kun gælder selve bygningen og groft sagt ikke en millimeter ud fra facaderne. Med andre ord har loven siden sin oprindelige vedtagelse i 1918 ikke været til hinder for, at man f.eks. i historiske gadestrøg kunne bygge et nyt hus klods op ad et fredet hus uden hensyntagen til dettes arkitektur, og det er der desværre mange skræmmende eksempler på landet over.

Netop nu er kommunerne landet over i gang med implementering af EU’s vandrammedirektiv, hvori der forlanges fri faunapassage fra hav til kilde i alle de vandløb, der er klassificeret højt dvs. en klassifikation som naturlige vandløb. Skalaen strækker sig fra naturligt til stærkt modificerede og kunstige vandløb.

Rent praktisk betyder implementeringen, at ca. 1500 spærringer skal fjernes fra vandløb, åer og søer. En lille del af disse spærringer er imidlertid direkte og uløseligt knyttet til en vigtig del af vores fælles kulturarv, de danske vandmøller. Vandmøllernes tekniske anlæg bliver nu betragtet som fysiske spærringer og skal derfor fjernes, så alle typer fisk frit kan svømme modstrøms til hver en tid.