Fredningsforslag for Sonja Polls Have
Haven i Holte – C. Th. Sørensens have skal fredes
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at den have C. Th. Sørensen tegnede til sin datters hus i Holte, er så vigtig en have i den danske havekunst, at den bør fredes. Derfor har foreningen fremsendt et fredningsforslag til fredningsmyndighederne.
På en helt almindelig parcelgrund i Holte ligger en af Danmarks smukkeste haver tegnet af en af Danmarks dygtigste landskabsarkitekter.
Det er noget så enkelt som en hæk, der gør denne have til noget helt særligt. Hækken står nemlig ikke, som sædvanlig langs havens ydre afgrænsning, men er elipseformet og svinger sig rundt på grunden, så der dannes et rum inden for hækken og et rum uden for hækken.
De to rum har helt forskellige karakterer. Inden for hækken er der en græsplæne og en rund nedsænket terasse, der giver direkte adgang til husets kælder. Et æbletræ giver skygge til terrassen og blomsterne er placeret i små runde bede. Inden for hækken er der skyggefuldt, ro og orden.
Uden for hækken er der en lille sti, masser af grønne planter og høje træer, der filtrerer sollyset til et fint skyggespil og til et rum med en køligere temperatur.
Det er altså lykkedes C. Th. Sørensen at skabe to helt forskellige oplevelser i en helt almindelig parcelhushave.
I fredningsforslaget står der: “C. Th. Sørensens haver er kendetegnet ved de rumlige dimensioner i haveplanerne, og haven på Kastanjevej 16 fremstår som et læreeksempel herpå. Den høje ellipseformede bøgehæk spænder grunden ud og definerer et helt enestående haverum, som næppe findes i andre private haver. Dertil kommer den særlige kvalitet som den forsænkede og dermed beskyttede terrasse tilføjer det lille hus, som hermed får et volumen, som matcher det klart afgrænsede haverum.”
Kære Kulturminister
Skanderborg Museumsforening har sendt et åbent brev til Kulturminister Mette Bock, hvori de stiller spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan være rigtigt, at systematisk misvedligehold af en fredet bygning skal resultere i en affredning.
Aktuelt drejer det sig om Munkekroen i Skanderborg. Et 300 år gammelt gæstgiveri, der har fungeret som restaurent på den gamle østjyske hovedvej siden 1700-tallet. Den ligger på Skanderborgs hovedgade Adelgade.
Sagen er af principiel betydning og Det Særlige Bygningssyn har udtalt, at det er “helt uacceptabelt, hvis bevidst og systematisk misligholdelse af en fredet bygning igennem adskillige år skal føre til, at fredningen ophæves”
Læs hele Skanderborg Museumsforenings brev til Kulturministeren her
Det Særlige Bygningssyn anbefaler at fastholde fredningen men slots- og Kultustyrelsen umiddelbare opfattelse er, at fredningen skal ophæves. Du kan give din mening til kende i høringsperioden frem til den 9. februar 2018.
Læs Slots- og Kulturstyrelsen høringsbrev her
Arkitekturtegninger brænders
I Københavns Kommune har man brændt de originale arkitekturtegninger, når de er blevet digitaliseret.
»Det, der er sket, er katastrofalt. Men det er jo sket, desværre. Nu handler det om at brede budskabet ud til andre kommuner, der måske har gang i noget af det samme«, siger Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen Margrethe Olsen til Politiken.
»Bygningsmassen i København er større, så derfor vil der måske gå flere tegninger tabt her, men værdien af de enkelte bygninger andre steder i landet er lige så stor«.
Hun henviser til Aarhus Kommune, hvor bevaringsværdige tegninger er blevet gemt efter endt skanning. Karen Margrethe Olsen opfordrer til stor agtpågivenhed, når det kommer til destruktionen af kulturarv.
»Der kan sagtens være bygninger, der ikke er fredede, men som har fredningsværdi eller bevaringsværdige huse, der ikke er registreret som sådan. Især er jeg nervøs for bygninger fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne, som vi om få år måske kommer til at se i et andet lys end i dag«, siger hun.
Nyhedsbrev den 10. november 2017
Læs om hvad der sker med originalerne, når byggesagsarkiverne digitaliserer deres tegninger, hvorfor Skanderborg Museumsforening har skrevet et åbent brev til Kulturminister Mette Bock og få et godt tilbud på litteratur om bygningskultur.
Nyhedsbrev den 19. oktober 2017
Vi ønsker formand Karen Margrethe Olsen tillykke med den runde fødselsdag, inviterer netværksmøde og kursus for de bindingsværksinteresserede i oktobers nyhedsbrev.
Du kan også læse historien om, hvorfor Pårup Rådhus bliver revet ned, selv om vi mener, at det burde have være fredet.
Karen Margrethe Olsen bliver 60 år
Landsforeningens formand Karen Margrethe Olsen fylder 60 år søndag den 22. oktober 2017
I 1978 besøgte Karen Margrethe Olsen Australien og blev betaget af Operahuset og dens fantastiske placering ved vandet i havnen i Sidney. Siden har hun været optaget af bygninger og bymiljøers store betydning for vores dagligdag og liv.
Det blev aldrig til en arkitektuddannede Karen Margrethe Olsen. I stedet blev hun cand.polit. fra Københavns Universitet i 1986, men det er bygningerne, parker, haver og kulturlandskabet, der ligger hendes hjerte nær.
Under et længere ophold i Bruxelles, fik hun øjnene op for Art Nouveau, som i Danmark går under navnet Jugend- eller skønvirkestil. I Bruxelles arbejdede de store Art Nouveau-arkitekter Victor Horta, Gustave Strauven, Joseph Hoffmann omkring år 1900. Mange af deres flotte bygninger findes endnu i bybilledet i Bruxelles.
Privat er boligerne også blevet valgt med omhu. Først den gamle fattiggård i Farum, siden et typisk borgerhus i Bruxelles fra 1901. Den nuværende bolig er en historicistisk bygning fra 1908. Altid istandsat med respekt for den oprindelige byggestil og detaljer og altid inspireret og hjulpet af gode bevaringsarkitekter.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er Danmarks eneste folkelige forening, der taler bygningskulturens sag. Karen Margrethe Olsen bruger sin tid sammen med de næsten 100 lokale bygningskulturelle foreninger, hvis medlemmer, de lokale ildsjæle, dagligt taler bygningernes sag i forhold til kommunerne og lokalplaner.
Desværre skal der ofte tales længe – og med store bogstaver – for at få forståelse for vores bygningsarv. Aldrig har der været prioriteret så få offentlige midler til byfornyelse og bygningsbevaring. Vi har brug for fremsynede lands- og kommunalpolitikere, der prioriterer at værne om og yde støtte til vores fredede og bevaringsværdige bygninger. Bygninger og deres historier beriger alles hverdag.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har retten til at rejse bygningsfredninger og fredninger af grønne anlæg, parker og haver. Senest er friluftsanlægget, Vestbad, i Rødovre og Brøndby kommuner blevet fredet på foranledning af Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur.
Landsforeningens ønsker til fremtidens fredninger er, at vi skal have flere fredede bygninger, at fredningsinstrumentet udvides til også at kunne omfatte fredning af hele miljøer af national betydning og at delfredninger, f.eks. facader, også bliver en mulighed.
Udover formandskabet for Landsforeningen er Karen Margrethe Olsen formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn, hvor det er det nære bymiljø og grønne områder, der er på dagsordenen. Det er en stadig udfordring at overbevise de lokale politikere om, at det hverken er udvikling eller fremtid, når der gives tilladelser til at rive bevaringsværdige bygninger ned; når det tillades, at fine bygningsdetaljer forsvinder fra gadebilledet eller, når der bygges højt i historiske bykerner. Vi har brug for modige lokalpolitikere, som tør tage styringen og som tør vægte bygnings- og landskabskulturelle værdier.
Karen Margrethe Plougheld Olsen er gift og har to voksne børn.
Artiklen er lavet til navneredaktionerne på landets trykte medier.
Paarup Rådhus rives ned
Odense Kommune har givet tilladelse til at rive Paarup Rådhus ned, og ejeren har valgt at sætte nedrivningen i gang. ”Det giver anledning til både vemod og ærgrelse” udtaler formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen.
I sommeren 2017 rejste Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fredningssag på bygningen, fordi den repræsenterede en meget vigtig historie og var en sjælden bygningstype: Et sognekommune-rådhus. Rådhuset var velbevaret og et meget vigtigt vidnesbyrd om demokratiseringsprocessen i Danmark; de første demokratiske kommuner. Rådhuset var blandt de sidste og vigtigste, og et stående symbol på en af landets største og højest profilerede sognekommuner.
Til trods for, at der i perioden 1842-1970 eksisterede mere end 1.300 sognekommuner i Danmark, var det et fåtal, højst 10, som fik eget rådhus. Blandt disse findes tre i Odense. I 1946 anmodede Paarup Kommune staten om at få tilladelse til at bygge et rådhus, tegnet af arkitekt Vagn O. Kyed, der dog, på grund af materialemangel under krigen, først blev opført i 1957.
Kommunen var da større end mange købstadskommuner. Rådhuset var meget spændende, fordi det fortalte historien om oplandskommunernes vækst efter Anden Verdenskrig og starten af velfærdsstaten. En bebyggelses- og befolkningsudvikling, som omfattede mange almennyttige boliger, tusinder af parcelhuse, ved siden af erhvervsområdet og et af de første indkøbscentre, skabte behov for mere plads til den kommunale forvaltning.
”Ikke kun Odense kommunes historie, men Danmarks historien, er blevet fattigere efter denne nedrivning. Vores bygninger er vigtigere end nogensinde, hvis vi skal forstå vores fælles historie” udtaler Karen Margrethe Olsen.
Netværksmøde om by-bindingsværk
Istandsættelse af bindingsværk er et kompliceret stykke arbejde med mange aktører. På netværksmødet den 8. november, skal vi høre om forskellige faglige indgangsvinkler til arbejdet med bindingsværk.
Få indblik i ingeniørens, arkitektens og tømrerens arbejde med bindingsværk.
Netværksmødet byder også på en rundvisning. Denne gang er det Helsingør, vi besøger. Per Godtfredsen er vores kyndige guide. Godtfredsen var ansat i Helsingør Kommune i mere end 30 år, hvor en stor del af hans tid blev brugt til at arbejde med byens fredede og bevaringsværdige bygninger.
Sidste tilmelding torsdag den 2. november.
P R O G R A M M E T
09:30 – Dørene åbnes
10:00 – Velkommen: Søren Hossy byder velkommen og giver en kort oriente-ring om netværkets kommende kurser og træstadsseminar i Eksjö
10:15 – Arkitekten: Finn Strabo om arkitektarbejdet i med hjørnehuset på Stengade 20 i Helsingør. Han fortæller om registering og opmåling af de gamlebygninger, og hvilke overraskelser der dukkede op i arbejdet i 1600-tals hus.
11:00 – Ingeniøren: Bo Andersen om ingeniørarbejdet med afstivelse af historisk bindingsværk inden restaureringarbejdet går i gang.
11:30 – Tømreren: Søren H. Rasmussen fortæller om de tømrerfaglige udfordringer og processen med byggeriet
12:00 – Frokost 13:00 – Byen: Arkitekt Per Godtfredsen viser rundt i Helsingør med fokus på byens bindingsværk
14:30 – Pause: Kaffe og kage
15:00 – Ejeren: Henrik Mohr fortæller om sine erfaringer som bygherre for Stengade 20. Hvad har han lært og hvad ville han ønske, han vidste inden restaureringsarbejdet gik i gang
15:30 – Farvel og tak for i dag
Programmet i printvenlig pdf-udgave
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig netværksdagen.
Husk også netværkets kurser.
Se hele programmet for kurset den 9. november her
Tilmeld dig kurset her
Nyhedsbrev den 7. september 2017
I vores nyhedsbrev fra 7. september bliver du inviteret med til Italien og en række mange andre arrangementer. Vi giver også vores bud på en række læserbreve, der kan få lokalpolitikernes øjne op for vigtigheden af bygnings- og landskabskulturen i valgkampen.
Er du klar til kommunalvalget
Der er kommunevalg den 21. november 2017. Mere end 2.000 kandidater søger valg til de 98 kommunalbestyrelser. Ansvaret for landets bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer er kommunernes. Det er dem der, gennem kommune- og lokalplaner, administrerer tilladelser til istandsættelser, tilbygninger og eventuelle nedrivninger. Det er altså de valgte kommunalpolitikere, sammen med de kommunale forvaltninger, der har indflydelse på, hvordan vi forvalter bygningskulturarven.
Der er derfor forskel på, hvordan de enkelte kommuner administrerer og på, hvor megen opmærksom der er omkring de bevaringsværdige bygninger.
Kandidaterne er opstillet enten af et politisk parti eller en borgerliste. Alle ønsker de at blive kendt i offentligheden. Det skal vi udnytte, bl.a. ved at skrive læserbreve i de lokale aviser samt indlæg og kommentarer på de sociale medier, ikke mindst Facebook, hvor alle kandidater vil have deres egen Facebook-side.
Til inspiration har vi nedenfor skrevet en række forslag til læserbreve, som foreningerne frit kan benytte. HUSK at tilpasse læserbrevene til de lokale omstændigheder og forhold. Det gælder om at finde de lokale eksempler og bruge dem som afsæt for læserbrevene. Det er vigtigt, at du bruger læserbrevene aktivt og slutter med at stille direkte spørgsmål til specifikke kandidater. Det vil få de fleste til at svare og dermed er der igangsat en debat om emnet.
Herunder kan du se vores bud på læserbreve, der kan brugs til kommunalvalget
Læserbrev: Værdien af vores by
Læserbrev: Brug for flere bevarende lokalplaner
Læserbrev: Kun til det bedre
Læserbrev: Bygninger på støtten
Læserbrev: Udvikling gennem bevaring
Læserbrev: Gebyr på nedrivning
Læserbrev: Ryd op i gaderne og på torvene