Regionalt overblik er et must
Rådene skal være bredt sammensat med både faglig og folkelig forankring. Slots- og Kulturstyrelsen skal have tilført ressourcer til at være sekretariat for rådene.
Netværksmøde – Egnsbyggeskik
Den 29. maj 2019 er der netværksmøde i Netværk for Bindingsværk. Temaet er egnsbyggeskik, og programmet er fyldt med oplæg om bindingsværk fra hele landet. Som altid er der rundvisning det sted der besøges.
Selv om Danmark er et relativt lille land, er der alligevel store forskelle på den ældre landbebyggelse fra egn til egn. Bygningernes udformning og placering er tilpasset de landskabelige og klimatiske forhold, og er oftest opført af de byggematerialer, der kunne skaffes lokalt.
Før 1850 finder vi mange egnsspecifikke forskelle i dansk bygningskultur, der er påvirket af særlige byggematerialer eller kulturhistoriske forhold. Indenfor bindingsværkshuse findes der især ret mange lokale variationer. Kigger vi på de store linjer, er der især nogle markante forskelle mellem byggeskikken på Sjælland og Lolland-Falster, og på Fyn og Jylland, mellem ’Østdanmark’ og ’Vestdanmark’. Men dertil kommer at bindingsværkstraditionerne i en enkelt landsby, Tårnby på Amager, og delvist også i Dragør, på forskellig vis påvirket af hollandsk bindingsværk. Bindingsværket på Læsø er påvirket af at skulle bære det tonstunge tangtag, og på Bornholm har fraværet af 1700-tallets udflytning af landsbyerne medført helt særlige bindingsværkstraditioner.
Læs hele programmet som pdf her
Tilmelding i formularen herunder senest den 22. maj 2019
Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement
Nye sommerhusområder – truer de kulturværdier i din kommune?
Et landsplandirektiv om udlæg og omplacering af sommerhusområder i 25 kystkommuner er sendt i høring med frist 20. maj 2019. Indsigelser på baggrund af bygnings- og landskabsmæssige interesser skal derfor ske nu.
Landsforeningen skal hermed opfordre lokalforeningerne, at vurdere om de enkelte udpegninger inden for deres område er i konflikt med bevaringsinteresser og sende høringssvar til Erhvervsstyrelsen. Der er lokalforeningerne som er bedst til at vurdere, om bevaringsinteresser er trådt for nær med udlæg af de enkelte nye sommerhusområder.
Landsplandirektivet sætter rammerne for kommuneplanerne med hensyn til udlægning af nye sommerhusområder. Når først områderne er udlagt i kommuneplanlægningen, er løbet så godt som kørt på trods af hørings- og offentlighedsfase.
Evt. spørgsmål i forbindelse med høringen kan rettes til Landsforeningens Planudvalg v/Formanden Ditte Thye; tlf.: 25 47 31 52
Send gerne kopi af høringssvar til Landsforeningens sekretariat.
Kursus: Besøg et savværk
Forårets kursus hos Netværk for Bindingsværk bliver afholdt på Ryslinge Savværk.
Er du interesseret i, hvordan savværker arbejder med kvalitetssikring og udvælgelse af træ til specifikke opgaver, hvilke save der benyttes og hvordan forskellige certificeringer bruges. Så er kurset på Ryslinge Savværk den 2. maj 2019 noget for dig.
Du vil også blive klogere på begreberne i nutidens massivtræbyggeri og hvordan samlinger udføres uden skruer og søm.
Kurset er målrettet håndværkere men ejere og andre med interesse for bindingsværk er velkommen.
Arrangementet er afholdt.
Vi glæder os til at se dig og dine kollegaer.
Nyhedsbrev den 5. april 2019
Vi løfter sløret for, at vi skal udarbejde fredningsforslaget for Aarhus Universitet. Der er også invitationer til årsmøde i Hjørring, kursus i Ryslinge og seminar i Norge. Til sidst men ikke mindst kan du læse mere om hvorfor at Gallionsgården på Fanø bør fredes.
Fredning: Aarhus Universitet
”Aarhus Universitet er et Danmarks smukkeste anlæg. Den unikke sammenhæng mellem bygninger, terræn og park gør det til et af landets mest ikoniske anlæg. Aarhus Universitet har dannet skole for dansk byggeri helt frem til midten af 1950erne. Det her sted er mere end bare et fint anlæg, det er en del af Danmarks historie” siger Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Universitetets bygninger og anlæg indgår i fortællingen om udviklingen af det første universitet uden for København til den moderne universitets- og studieby, som Aarhus er i dag. Det er bredt anerkendt, at Aarhus Universitet er et vigtigt byggeri i Danmark. Universitet er at finde i den Danske Kulturkanon fra 2006, hvor arkitektoniske mesterværker er udpeget. Fælles for alle bygningerne i Universitetsparken er, at de er opført i gule mursten og har gule tage og der er en gennemført enkel og stram linje, der samler alle bygningerne til en smuk helhed.
”Hvis jeg skal citere loven, så hedder det, at:
”Bygningsfredningsfredningsloven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.”
I den sammenhæng synes jeg, det er åbenlyst, at Aarhus Universitet bør fredes” slutter Karen Margrethe Olsen.
Læs hele pressemeddelelsen her (som pdf)
For yderligere kommentarer kontakt
Karen Margrethe Olsen
Tlf. 23 11 09 84
karenmargretheolsen@byogland.dk
Årsmøde 2019 i Hjørring
Forårssolen skinner og luften bliver lunere, det betyder årsmøde og generalforsamling i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
I år rejser vi nordenfjords og besøger FBL i Hjørring, der har tilrettelagt en weekend fuldt af spændende oplevelser og så har de driftige nordjyder også taget initiativ til en bygningskulturuge med mere end 20 arrangementer. Årsmødet afholdes den 10.12. maj 2019.
Der skal ske tilmelding til alle de dele af årsmødet, som man ønsker at deltage i – også de gratis. Læs programmet og få overblik over arrangementerne her. Find din billet i billetoversigten her. Du skal købe din billet hos vores billetudbyder Safeticket. Køb din billet her, vælg den billet der ideholder de delarrangementer, du skal deltage i. Fredag, 12. april 2019 er sidste dag for køb af billetter.
Husk, at du altid kan ringe til sekretariatet, hvis du er i tvivl, så hjælper vi med at få styr på det hele. OBS, hvis du kun skal deltage i gratis delarrangementer, skal du ringe til os på 70 22 12 99.
Du kan deltage, like og dele begivenheden på facebook, på den måde er du med til at sprede det gode budskab.
PRAKTIK:
Overnatning:
FBL-Hjørring har lavet specialaftale om priser med to hoteller, som begge ligger i bymidten i gåafstand fra weekendens arrangementer. Det drejer sig om ”Hotel Phønix”, som har 68 værelser og ”Det Bette Hotel”, som har 21 værelser fordelt på hovedadressen og et anneks.
Man skal bestille værelse ved direkte henvendelse og oplyse, at man deltager i Landsforeningens årsmøde.
Hotel Phønix, Jernbanegade 6, 9800 Hjørring
Tlf.: 9892 5455
E-mail: hotel@phoenix-hjoerring.dk
Læs mere på deres hjemmeside
Priser: Enkeltværelse 675 kr. (incl. morgenmad)
dobbeltværelse 846 kr. (incl. morgenmad)
Det Bette Hotel, Nørregade 33, 9800 Hjørring
Tlf.: 4029 4100
Email: info@detbettehotel.dk
Læs mere på deres hjemmeside
Priser: Enkeltværelse 520 kr. (morgenmad + 75 kr.)
standard dobbeltværelse 625 kr. (+ 2 x 75 kr.)
stort dobbeltværelse 715 kr. (+ 2 x 75 kr.)
Andre muligheder:
Mere perifert i Hjørring findes ”Hjørring Kro” og ”Da-naCup SportsCenter/Park Vendia Hostel”. I omegnsbyerne – især i kystbyerne – er der også hotelkapacitet; og der er mulighed for at leje feriehuse og -lejligheder i ”Skallerup Seaside Resort” eller gennem privat udlejning, ligesom der findes en del B&B-steder.
Adresser på steder, hvor årsmødet foregår:
Vendsyssel Teater, Banegårdspladsen 4, 9800 Hjørring
Det Bette Hotel, Nørregade 33, 9800 Hjørring
Hjørring Bibliotek, Østergade 30, 9800 Hjørring
Butikscentret Metropol, Østergade 30, 9800 Hjørring
Hjørring Gamle Rådhus, Torvet 6, 9800 Hjørring
Bygningskulturuge i Hjørring
FBL Hjørring har taget initiativ til en bygningskulturuge, hvor mere ender 20 arrangører har meldt sig under fanerne og lavet arrangementer om den bygning eller det område, de bor i eller har tilknytning til.
Der er arrangementer fra Hirtshals til Vrå og fra Løkken til Bindslev. Her er noget af det, man kan blive klogere på: Udviklingen af Hjørring midtby, Løkkens historie, skoleplaner i Vrå, restaureringen af Herregården Odden, omdannelsen af fabriksbygning til domhus for Retten i Hjørring, bevarende lokalplan på vej for Svanelundskvarteret, meget oprindeligt bevaret 100-årig privatbolig, gymnasiets just afsluttede til- og ombygning, foredrag om Bedre Byggeskik i Vendsyssel. Men det er kun en mindre del af det samlede program.
Med initiativet ønsker FBL-Hjørring at skærpe opmærksomhed på bygningskulturen i det nære miljø, og tidspunktet for ugen giver deltagerne i Landsforeningens årsmøde mulighed for at lægge et par dage på, når de alligevel skal til landets nordligste egne.
Hele ugens program kan man finde på FBL-Hjørrings hjemmeside. Her kan du også se, hvordan du melder dig til de enkelte arrangementer.
De enkelte arrangementer er også oprettet som begivenheder på Facebook. Like og del endelig, så så mange som muligt bliver opmærksomme på arrangementerne og kan få glæde og fornøjelse af dem.
By & Land 122 – marts 2019
Forårssolen lokker med lune stråler. Sæt dig godt til rette på terrassen og læs den nyeste udgave af By & Land.
By & Land er Landsforeningens blad for bygnings- og landskabskulturen. I nr. 122 kan du blandt meget andet læse artiklen: ‘Herregården Odden efter 12 års restaurering’
Hvis du gerne vil vide, hvordan en herregård i Nordjylland er blevet restaureret og hvilke gemte historier, der dukkede frem under arbejdet med istandsættelsen så kan du læse hele kunsthistoriker Troels Andersens artikel om Herregården Odden her
Bladet By & Land udgives 4 gange årligt. Meld dig ind i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur for at få det direkte i din postkasse.
Nyhedsbrev den 30 januar 2019
I det her nyhedsbrev kan du læse om et væld af arrangementer, der finder sted i foråret. Der er også et fredningsforslag for E. Heibergs andet hus og en invitation til et virkeligt spændende arrangement om Den Betydningsfulde Have.