Et landsplandirektiv om udlæg og omplacering af sommerhusområder i 25 kystkommuner er sendt i høring med frist 20. maj 2019. Indsigelser på baggrund af bygnings- og landskabsmæssige interesser skal derfor ske nu.

Landsforeningen skal hermed opfordre lokalforeningerne, at vurdere om de enkelte udpegninger inden for deres område er i konflikt med bevaringsinteresser og sende høringssvar til Erhvervsstyrelsen. Der er lokalforeningerne som er bedst til at vurdere, om bevaringsinteresser er trådt for nær med udlæg af de enkelte nye sommerhusområder.

Landsplandirektivet sætter rammerne for kommuneplanerne med hensyn til udlægning af nye sommerhusområder. Når først områderne er udlagt i kommuneplanlægningen, er løbet så godt som kørt på trods af hørings- og offentlighedsfase.

Evt. spørgsmål i forbindelse med høringen kan rettes til Landsforeningens Planudvalg v/Formanden Ditte Thye; tlf.: 25 47 31 52

Send gerne kopi af høringssvar til Landsforeningens sekretariat.

Find landsplandirektivet her
Find høringsmaterialet her