By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023

By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023

En samtale om at være både bæredygtig og bevaringværdig;

Byggeforeningerne opstod i årtierne før og etfter år 1900, hvor København voksede kraftigt, brokvarterene var overbefolkede, og hvor Valby og Vigerslev i 1901 i øvrigt blev indlemmet i Københavns Kommune. De blev ’den jævne mands’ mulighed for at få eget hus i eller tæt på byen, og de repræsenterer om noget Valbys og Vigerslevs forvandling fra landsby till forstad.

Hvordan har forvandlingen fundet sted fra det nye hus på bar mark, over nedslidningen i 1960-70’erne, til deres økonomiske genoplivning fra 2000, hvor man i dag overalt ser fuldstændig renoverede huse delvist tilbageført med vinduer, tage og facader, der minder om de originale?

Fem oplægsholdere

Vi har inviteret 5 oplægsholdere der hver holder 10-15 min. oplæg. Derefter modererer Tore Leifer en debat blandt oplægsholderne og publikum.

Bitten Larsen, Museumsinspektør, Forstadsmuseet Hvidovre:

Byggeforeningernes historie og byggeforeningen som begreb eksemplifi ceret med de byggeforeninger, som vi har i Valby og Vigerslev.

Camilla van Deurs, Stadsarkitekt i Københavns Kommune:

Hvilken værdi har byggeforeningerne for Københavns Kommune, og hvordan ønsker den at håndtere bygningsarven og især de bevaringsværdige bygninger.

Thomas Brogren, Projektchef i Realdania: Bevaringsværdige og fredede bygninger tilfører de øvrige bygninger i et kvarter eller en bydel en værdistigning. Så lad os bevare de bevaringsværdige
helheder og skabe incitament for husejerne, for at værne om kvarterets bygninger.

Søren Nielsen, Arkitekt og partner tegestuen Vandkunsten:

Hvordan kan byggeforeninger videreudvikles og tilføres nyt – bæredygtigt og uden at svække e arkitektonisk bærende værdier? Fremtiden ligger i at bygge om, bygge til, konvertere til andre funktioner …

Michael Fjeldsøe, Formand for Valby Lokaludvalg:

Hvordan involverer Lokaludvalget sig i bygningskulturen i Valby/Vigerslev i en dialog med bydelens borgere, og hvordan kan emnet fremover få endnu mere opmærksomhed?

Tore Leifer,  Moderator, Redaktør ved Det Nationale Portrætgalleri på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, tidligere vært på Kulturen på P1 i DR.

Praktisk info

Lørdag d. 9. september kl. 10-12.30
Valby Kulturhus (Teatersalen)
Gratis adgang

Du kan læse hele invitationen som pdf her, eller melde dig til, og dele informationen med dine vener via facebook her

Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem By og Land Valby og Valby Lokaludvalg
Arrangementet støttes økonomisk af SAMLINGSKRAFT og er en del af ARKITEKTURÅRET 2023

 

Kontaktinfo: Jens Aaberg på tlf. 40 50 84 45

Se mere om afdelingens arbejde på Facebook

Du kan kontakte os på valby@byogland.dk

DTU’s landskab foreslås fredet

DTU’s landskab foreslås fredet

By og Land Danmark foreslår DTU’s landskab til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Foreningen mener, at Edith og Ole Nørgårds landskabsarkitektoniske bearbejdning af det mere end 100 hektar store område, som Danmarks Tekniske Universitet ligger på, er af national betydning. Anlægget har referencer til det naturvidenskabelige koordinatsystem og viser bl.a. inspiration fra mexicanske tempelanlæg.

Udvikling indtænkt fra starten

’Det er et meget præcist landskabsarkitektonisk værk, – monumentalt, rationelt og funktionelt.’ siger Margrethe Floryan, formand for Have- og Landskabsudvalget, og hun fortsætter: ’De elementer, der er brugt i arkitekturen, er usædvanligt karakterfulde. Fx de store støttemure opført i skiffer. De danner rammen om de skiftende plateauer, bygningerne står på, og de giver plads til trapperne, der forbinder niveauerne.’ Margrethe Floryan fremhæver også de fire store kvadranter, som anlægget er delt op, og som stadig er den bærende struktur. ’Fra begyndelsen af blev der taget højde for, at undervisningsinstitutionen skal udvikle sig. Den vision kan stadig forløses i dag.’

Udenlandsk inspiration

Det var arkitekterne Eva og Nils Koppel, der i 1960 fik opgaven med at formgive DTU, og det blev gjort i samarbejde med landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. Forud for opgaven havde arkitekterne været på studietur i USA og i Mexico. Monumentaliteten og rumdannelsen i de historiske tempelanlæg i Mexico blev en helt central inspirationskilde for deres arbejde med DTU-anlægget.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby, nord for København, er en af de første moderne, højere læreanstalter anlagt uden for landets største byer. DTU er i en rivende udvikling, fx er der netop kommet letbane til området. Der er mere end 100 bygninger, der sammen med landskabet skaber rammerne for knap 20.000 studerende, forskere og undervisere, der beskæftiger sig med et utal af grene inden for de tekniske videnskaber.

Alle elementer spiller med

Det er ikke kun forholdet mellem bygninger og terræn, der er noget særligt. Træerne og den øvrige beplantning spiller også en vigtig rolle i DTU-anlægget. ’Alle træarterne er hjemmehørende i de danske skove. Den reference er meget stærk i det skovbælte, der omkranser DTU, og meget sofistikeret genfortolket på esplanaden. De lige trærækker leder tankerne hen på et grid,’ fortæller Margrethe Floryan. Ikke at forglemme Grønnegården i hovedbygningen, den italiensk inspirerede terrassehave med vandkunster (opkaldt efter Nørgård-parret) og de mange, individuelt formgivne gårdhaver.

’Vi mener, at DTU’s landskab bør fredes, fordi det er et ikonisk anlæg. Det afspejler en tidsånd, eksemplificerer den rationalitet og formsans der blev så karakteristisk for både bygnings- og havekulturen i efterkrigstiden, og er samtidig helt sit eget.’

Læs fredningsforslaget

Fredningsforslaget er udarbejdet af By og Land Danmark i foråret 2023, og du kan læse det i sin fulde længe her. Foreningens andre fredningsforslag kan også læses her på hjemmesiden.

Hvis du har en idé til en bygning, et landskabsarkitektonisk værk eller en kombination, du mener bør fredes har vi udarbejdet en lille guide, som fortælle dig, hvilket materiale du kan sende til os, så vores frivillige fagudvalg akn vurdere sagen.

Fødselsdag: Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år

Fødselsdag: Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år

Bestyrelsesformanden for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år den 13. juli. Hun vil have bygnings- og landskabskulturen til at fortælle vores fælles historie, så alle oplever glæden ved kulturarven.

Det var et modigt ’Ja’, By og Land Danmark fik fra Iben, da hun til sit første bestyrelsesmøde i foreningen blev valgt til formand. Siden har hun arbejdet ihærdigt på, at By og Land Danmark skal have et tydeligt strategisk afsæt, kommunikere med relevante aktører og skabe en forening, hvor det er givende at være frivillig.

’Frivilligheden skal have gode rammer, så er der store gevinster for samfundet. I By og Land er der mange engagerede mennesker, der brænder for deres lokalsamfund, og som virkelig ønsker at gøre en forskel. Der vil jeg gerne gøre en indsats for at skabe så gode rammer som muligt for de frivillige.’

En klar vision baner vejen frem

Iben Bækkelund Jagd har stor erfaring som leder og bestyrelsesmedlem fra sit arbejdsliv, hvor poster i styregrupper, bestyrelser og ledelsesstillinger står side om side på cv’et. Hun er motiveret af at få visioner, udvikling og samarbejde til at falde i hak.

’Sammen kan vi løfte virkelig meget. Særligt hvis der er en klar vision, som alle kan se sig selv i, og hvor det er tydeligt, hvilken vej vi skal gå. En klar retning er essentiel, uanset om det er frivillige ildsjæle eller en lønnet medarbejder, der skal gøre arbejdet. De stærke samarbejder på tværs af individer og organisationer, private som offentlige institutioner er ofte altafgørende for, at de langsigtede indsatser i lokalsamfundene lykkes. Derfor skal vi bruge vores netværk og have øjnene på samarbejde, hvor der 1 + 1 er mere end 2.’

Bygningskulturen er en glæde

Arbejdet med historiske bygninger fylder meget i Iben Bækkelund Jagds liv. Ud over formandsposten i By og Land Danmark sidder hun også i formandsstolen i Den Plessenske Selsø Fond, som driver herregårdsmuseet Selsø Slot, og som bestyrelsesmedlem i Farumgaard-Fonden.

På Selsø Slot trænger den praktiske vedligehold sig på, derfor var det også en meget tilfreds Iben Bækkelund Jagd, der sammen med resten af bestyrelsen sidst i juni 2023 kunne fejre, at A. P. Møller Fonden bevilligede et større beløb, der sammen med bevillinger fra bl.a. Louis-Hansen Fonden sikrede den endelige finansiering til restaureringen af slottets vinduer.

’Det er en fantastisk glæde at vide, at vi nu kan sikre den unikke bygningskultur på Selsø Slot mange år fremover takket være donationer fra fonde. Generelt spiller fondene en vigtig rolle, når det kommer til kulturarven. De er med til at løfte en opgave, både med hensyn til finansiering og opmærksomhed på bygningsarven, der ellers kan være meget svær, at løfte for bygningsejere og foreninger.’

Ressourcer er essentielt

Et af de fokusområder, der lige nu fylder i Iben Bækkelund Jagds arbejde for bygnings- og landskabskulturen, er at skaffe ressourcer til området. ’Hvis vi skal sikre vores bygnings- og landskabskultur, så skal der ressourcer til området. Det må prioriteres, at de myndigheder, der varetager opgaver med bygningskulturen, har mulighed for at tiltrække kvalificerede medarbejder til at løse opgaven. Men der kan gøres meget mere, hvis man også kan aktivere befolkningen, og få helt almindelige mennesker til at være kulturambassadører, så kan vi nå meget langt for de midler, der er til rådighed.’

Iben Bækkelund Jagd er uddannet cand. mag. og vokset op i Nakskov, hvor hun bl.a. var søspejder. I dag bruger hun sin fritid på at lære italiensk, bage med surdej og dyrke dahliaer i sin have. ’Gode ting må gerne tage tid, og være lidt besværlige. Det giver en særlig fryd at skulle vente lidt og have mulighed for at glæde sig til resultatet af sit arbejde.’

Tillykke til Iben med fødselsdagen.

Hvis du vil lære Iben Bækkelund Jagd bedre at kender kan du læse mere på LinkedIn eller hos Byrum Monitor

Fødselsdag: Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år

Formandens hjørne – Der skal ressourcer til

Kære medlem af By og Land Danmark

Sommeren er over os og de mange ekstra fridage giver mulighed for at komme rundt omkring, både i det danske sommerland og uden for landets grænser. Mange af os nyder at opleve bygnings- og landskabskultur, der adskiller sig fra vores vante omgivelser. Fornemme andre kulturer, livsformer og få et indblik i, hvordan man levede og boede tidligere. Overalt er der gode muligheder. Hvad enten det er en slentretur ad de små gader i Rudkøbing, i Frederiksstaden i København – eller Domkirkekvarteret i Ribe. Nogle gange er det de enkelte bygninger i landskabet, som fascinerer os, andre gange er det stemningen i kulturmiljøerne, der begejstrer. Sommeren er oplagt til at give sig tid og give sig hen til de mange oplever, flere steder er der også mulighed for at besøge møller, herregårde eller andre kulturinstitutioner, som inviterer indenfor.

Kulturen skal have ressorcer

I seneste nummer af bladet By & Land kunne I læse om Måneporten ved Klampenborg, som var indstillet til fredning, en fredning, som netop gået igennem. By og Land Danmark indsender løbende fredningsforslag til Det Særlige Bygningssyn. Forslagene udarbejdes af vores fagudvalg og det er ofte en relativ stor opgave med udredninger, beskrivelser og overvejelser. Når vi har sendt vores forslag til Bygningssynet er det op til dem at vurdere, om det skal indstilles til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Det er en langsommelig proces, og at området konstant er i ressourcebekneb, gør ikke processen nemmere eller hurtigere. Vi vil dog fortsat fremsende forslag for de bygninger og landskaber, som vi vurderer, har fredningsværdi, og samtidig italesætte, at området bør prioriteres højere af kulturministeriet. Det virker absurd, at vi ønsker at sikrer vores kulturarv, men samtidig ikke sikrer, at der er de nødvendige ressourcer til at sikrer rammerne for det. Det nuværende Bygningssyn træder tilbage til september og et nyt skal vælges. By og Land Danmark har en fast plads i synet, og bestyrelsen vil i august indsende sine to kandidater – en mand og en kvinde – til Slots- og Kulturstyrelsen.

Planloven bliver mindre demokratisk

De ændringer i Planloven, som den forrige regering besluttede har netop været i høring og landsforeningen har fremsendt høringssvar. En af vores store bekymringer er den demokratiske svækkelse, som vi kan se flere steder. Konkret vil Landsplanredegørelsen blive afskaffet. Hermed vil regeringen fraskrive sig en mulighed for at påvirke kommunerne planlægning f.eks. gennem tilkendegivelser i Landsplanredegørelsen om vigtigheden af bevaringen af vores kulturarv. Reelt fraskriver folketinget sig muligheden for at udtale en national retning for bygningskulturen. Et andet område er ændringen af planstrategiens rolle i kommuneplanlægningen. Den demokratiske proces, som vi kender i dag, og som er et meget vigtigt redskab i borgernes dialog med kommunerne om den fysiske planlægning vil blive svækket, når rammerne for borgerinddragelse i forbindelse med ændringer bortfalder. By og Land Danmark har fremsendt høringssvar som også kan læses på vores hjemmeside.

Husk at være tilmeldt vores nyhedsbrev for løbende at følge med i By og Land Danmarks aktiviteter – og måske kender du nogen, som også kunne være interesseret? Vær derfor med til at sprede budskabet. Des flere vi er, des stærkere står vores budskab.

Rigtig god sommer.

P.b.v.
Iben Bækkelund Jagd,
Bestyrelsesformand

Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.

Måneporten – Et vindue til havet

Måneporten – Et vindue til havet

Denne åbning i en tørmur i et haveskel ud mod Øresund har det poetiske navn Måneporten. Mesteren for det kinesisk inspirerede anlæg fra cirka 1935 er C. Th. Sørensen. Foto: Jacob Fischer.

Måneporten ved Øresund har en betydning for mange mennesker og er kendt af endnu flere, uden at de dog nødvendigvis kender til Måneportens historie og oprindelse. Og slet ikke dens navn. Måneporten er opfattelig af alle, og den berører og vækker til undren. Den er underfundig og dragende, og man må bestemt igennem porten, alene fordi muligheden er der. Den er blevet et yndet udflugtsmål og selfie-sted, også for brudepar, der lader sig fotografere med porten til havet som den pektakulære baggrund. 

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af landskabsarkitekt MAA MDL Jacob Fischer, medlem af Have- og Landskabsudvalget i By og Land Danmark.

Et mesterværk af C. th. Sørensen

Måneporten er minimalistisk i sin idé og funktionalistisk i sin arkitektur og konstruktion. Landskabsarkitekt, professor C. Th. Sørensen tegnede i 1934 Måneporten som en del af et større haveanlæg, og hans hensigt med værket var at skærme af og skabe passage i et og samme element. Som med så mange af C. Th. Sørensens andre værker arbejder han her diskret – han nærmest hvisker, og netop derfor får Måneporten så meget opmærksomhed. Den er et af de første, landskabsarkitektoniske værker, der ligger i den delikate zone mellem kunst og arkitektur. Lad os bare kalde det landart, hvilket C. Th. Sørensen muligvis ville finde krukket.

Stendiget med Måneporten er et vidnesbyrd om tidligere tiders haveanlæg i området, hvor periodens landskabsarkitekter arbejdede med at understrege og styrke eksisterende landskabsformer, i dette tilfælde slugten. Stendiget, der danner en dæmning over slugten, accentuerer dét, som i en dansk målestok karakteriseres som et dramatisk terræn.

Anlægget kendetegner tiden og nok især C. Th. Sørensens talent for en dristig enkelthed og stramhed. En stang og en cirkel. Stangen sammenbinder og adskiller, og cirklen bliver den både bløde, statiske og stabile figur, der skaber ro og forbindelse på tværs. At det netop er denne del af det oprindelige haveanlæg, der står tilbage, virker indlysende, idet stendiget med måneporten er stærk og kan stå alene som et selvstændigt udsagn, et kunstnerisk værk.

Af national og lokal betydning

Diget og Måneporten fremstår i dag som et fritlagt, landskabsarkitektonisk element og er et signifikant og ikonisk vartegn for området og for de mange forbipasserende på Strandvejen. Porten har dermed ikke blot betydning for den landskabshistoriske udvikling i Danmark, men er samtidig også en del af et værdsat og skattet landskabstræk for lokalbefolkningen.

Porten definerer området og peger samtidig tilbage til den tid, hvor strækningen langs Strandvejen ud for Dyrehaven var bebygget med prægtige villaer med tilhørende, store haver.

Måneporten ligger i umiddelbar tilknytning til Dyrehaven i overgangen mellem den græsklædte slette med solitære træer og kystlinjen mod Øresund. Måneporten er anlagt i sammenhæng med landstedet Stokkerup, som er tegnet af arkitekt Henning Hansen. Landstedet er et simpelt, men meget virkningsfuldt anlæg, der er opbygget af rødlige Nexø-sandsten, som også blev anvendt til villaens sokkel, men i diget uden brug af mørtel, en såkaldt tørmur.

Haveanlægget ved Stokkerup er tegnet og anlagt omkring 1934 med den farmaceutiske fabrikant Bøje Benzon (død 1976) som bygherre. Senere indgik haven i den række af store strandvejsvillaer og -haver, som blev opkøbt af staten og senere sløjfet i forbindelse med Strandvejsudvalgets arbejde, der gik ud på at genskabe den visuelle forbindelse mellem Eremitagesletten og Øresund.

I sin bog ”Haver, tanker og arbejder” gør C. Th. Sørensen nøje rede for sine tanker om anlægget af haven ved Stokkerup. Blandt andet med følgende citat vedrørende muren og porten: ”Det er naturligvis en stor ulempe, at der næsten ikke er læ mod øst. Men det ville være synd ikke at lade disse grønne banker ligge åbne mod det blå vand, kun smykket med de store gamle træer. Lidt læ lod sig opnå neden for huset, idet en lav ås skød sig frem for dalen; den endte i en lille knude med et par skønne aske, og her byggedes en dæmning, der ind imod haven fremtræder som en tørmur af Neksø-sandsten, rigt tilplantet og med en gennemgang, der er formet som en kinesisk måneport.”

Måneporten med sletten og landstedet Stokkerup

Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret. Foto: Jacob Fischer.

Måneportens bevaring

Måneporten er teknisk set et stendige med en kerne af jord og faste sider af sandstenskvadre og græs på toppen.

Diget er cirka to meter bredt og 30 meter langt. I diget er der konstrueret en cirkulær, selvbærende åbning med en diameter på omtrent to meter, som danner en rørformet tunnel, der tillader passage gennem diget.

Den tidligere bæk, Hages Rende, løb ned gennem slugten, og Måneporten havde tillige den funktion at lede vandet gennem dæmningen. Bækken er nu rørlagt, og Måneportens egentlige funktion er begrænset til at lede slugtens overfladevand ud til havet.

Anlægget om Måneporten var efterhånden kommet i et så fremskredent forfald, at der var reel fare for, at diget kunne styrte sammen. Særligt var de langsgående mure, der flankerer digets sider, ved at skride ud. Men grundet cirklens statiske styrke stod tunnelen nogenlunde intakt, om end lidt trykket i den ene øvre del.

I 2021 blev der derfor iværksat en renovering for at redde anlægget fra det endelige kollaps. Snorlige står den ikke, men den er reddet for en tid. På sigt bør hele anlægget rekonstrueres med en markering af de enkelte sten, der så kan genplaceres efter etablering af et stabilt fundament af et frostsikkert skærvelag og drænende bagfyld.

Der bør også etableres et langsgående dræn ved foden af de to stenvægge. Det er tydeligt, at bagfyldet trykker murene ud under frost, hvilket tyder på, at konstruktionen ikke er udført efter forskrifterne for tørmure. Jordkernen mellem de to tørmure bør bevares, da den har sat sig og nu er stabil. Der bør kun være græs på toppen, og anlægget skal friholdes for al opvækst, hvorimod de store træer skal bevares, da de er en del af det samlede billede; de stod der, da anlægget blev skabt i 1934.

Måneporten i denne udformning er fuldstændig unik i Danmark. Foruden Måneporten ved Stokkerup anlagde C. Th. Sørensen endnu en måneport på Borsholmgård i Helsinge i 1950’erne, men denne er indbygget i en teglstensmur. På Fredensborg er der også en måneport med en låge, som markerer indgangen til slottets køkkenhave.

Fredning af Måneporten indenfor rækkevidde

Hele diget og portåbningen har bærende fredningsværdier. Måneporten er ganske enkelt enestående, og den er uhyre nem at bevare, når den er renoveret. Slugten – den store græsflade mellem Strandvejen og diget – indgår også i fredningsforslaget, da en fortsat friholdelse af den åbne græsflade er en forudsætning for at kunne opleve Måneporten.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har indsendt en indstilling om fredning af Måneporten. Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret.

Det Særlige Bygningssyn har efterkommet indstillingen. Fredningen er sendt i høring og er afsluttet i marts 2023. Endelig beslutning kendes ikke i skrivende stund. Det anbefales, at Naturstyrelsen igangsætter en rekonstruktion af stendige og måneport, så det ikoniske, runde vindue mod havet sikres for eftertiden og et af de væsentligste bidrag til dansk landskabsarkitektur dermed bevares.- Går Måneporten tabt, vil mange undres over vores svigt – endnu flere vil savne den.

Red: Efter bladet By & Land 139 udkom, er fredningen gennemfør. Du kan læse Slots- og Kulturstyrelsens pressemeddelelse her eller hele By og Lands fredningsforslag her

Fakta for Måneporten

Historie:
1860: Landstedet Stokkerup anlægges af Alfred Hage;
1933: Ny Stokkerup bygges af Bøje Benzon med Henning Hansen (1880-1945) som arkitekt;
1934: anlægges haven omkring Stokkerup, og heri indgår dæmningen med måneporten;
1942: Stauning iværksætter den ambitiøse Springforbiplan, der havde til formål at sikre sammenhæng mellem Dyrehaven og Øresund;
2000 ca.: Stenmuren repareres nødtørftigt;
2019: Landsforeningen gør Naturstyrelsen, den nuværende ejer, opmærksom på Måneportens hastigt fremadskridende forfald;
2020: Naturstyrelsen bevilger 125.000 kr. til istandsættelse;
2021: Landsforeningen rejser fredningssag.

Om arkitekten

C. Th. Sørensen, født 24. juli 1893 i Altona, død 12. september 1979 i Brønshøj, var sin tids førende danske landskabsarkitekt og regnes i dag blandt verdens mest fremtrædende. Han fornyede havekunsten ved at lade sig inspirere af den moderne billedkunst, og mere end nogen anden rettede han sit fags opmærksomhed mod den sociale virkelighed. Omfanget af C. Th. Sørensens virke er enormt – mere end 2.000 projekter i alle skalaer, fra små haver til store institutionsparker og boligområder.

Blandt C. Th. Sørensen væsentligste værker, som enten er fredet eller er ved at blive det, kan nævnes:
Aarhus Universitet (1931-47). Fredningsforslag er indsendt (beslutning sat i bero pr. 20. april 2023, red.).
De Ovale Haver i Nærum (1948). Fredet 1991.
Kirkepladsen, Adelgade i Kalundborg (1952). Fredet 2011.
Bellahøj, udearealer samt friluftsteater ved højhusbebyggelse (1947-58). Fredningsforslag er indsendt.
Vitus Berings Park i Horsens (1954-56). Fredet 2014.
Angli V, rund skjortefabrik med park i Birk ved Herning, nu Herning Kunstmuseum (1963-68). Fredet 1995.
De Geometriske Haver i Herning (1983). Fredet 2014.

Bladet by & Land 139

I bladet By & Land 139 finder du artiklerne:
– Vi bør alle stå sammen om vores fælles kulturarv, Leder af Iben Bækkelund Jagd: 
– Måneporten – Et vindue til havet af Jacob Fischer
– Fra jernstøberi til bibliotek – nyt projekt i Præstø af Helle Judith Thomasen
Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing af Peter Dragsbo
– Smukfest i grim by – Skandaløse Skanderborg af Helge Torm
– Børkop vandmøller modtager tilskud i millionklassen af Helge torm
Samlingskraft er igen åben for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
– Skelsættende årsmøde i Grenå af Helge Torm
– Boganmeldelser: ‘Bellavista’ af Torben Weirup, ‘Familien Jensens gaard – en mønstergård fra 1900’ af Lene Floris, ‘Landskabskunst i Danmark’ af Frode Birk Nielsen og ‘Bevaring mig vel – om bevaringsværdige bygninger i Slagelse Kommune’ af Mette Lund Jørgensen.

Bliv medlem og få det næste blad

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing

Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing

Huset med den imponerende kvistetage er den gamle borgmestergård på hjørnet af Nørregade og Strandgade i Rudkøbing, opført i 1802 og fredet i 1919. Alligevel var bygningen i stor fare i 1970’erne, men blev reddet af borgere i byen. Foto: Peter Dragsbo

Rudkøbing, Langelands hovedstad, er en spændende og velbevaret købstad. Det middelalderlige gadenet er stort set intakt, og bebyggelsen er præget både af de mange småhuse i sidegaderne og en række flotte og helstøbte købmandsgårde fra slutningen af 1700-tallet. Fra nyere tid er der alle de ”lag”, man kan forvente af en provinsby: etagehuse og små arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet, institutioner og bypark, ældre villakvarterer frem til socialt og kommunalt boligbyggeri fra 1940´erne og 1970´ernes industrikvarterer og parcelhuse.

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af forhenværende museumsdirektør Peter Dragsbo, formand for Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø

Kulturmiljøerne er fokus

Også havnen rummer en lang række kulturmiljøer fra kornpakhusene og de fine pakhuse for DFDS og paketfarten ved den gamle havn, fiskerihavnen fra 1910 med bedding og redskabshuse, færgelejerne fra 1920´erne frem til vore dages siloer og lystbådehavn. På grund af beliggenheden på en ø har væksten siden 1970´erne været beskeden, så mængden af ”ulykker” har været begrænset.

Bevaringsbevægelsen i Rudkøbing opstod i 1970´erne. Dels reddede behjertede sjæle den fine, gamle borgmestergård i Nørregade fra 1802, byens første murede hus efter kirke og rådhus. Og dels kom det til kamp mod planen om en ringgade syd om den gamle bydel, som ville have ødelagt det mest unikke træk ved byen: at haver og baghuse langs hovedstrøgets sydside grænser op til Vejlen, de store engdrag syd for byen.

Kampen blev vundet, vejplanen blev lagt i skuffen, og i 1988 stiftede man så Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø. Siden er det gået slag i slag med kampe mod unødvendige nedrivninger og formidling af øens kulturarv gennem byvandringer og landskabsture, foredrag og ”kulturarvsdag”, indlæg i lokalavisen og vejledning af ejere og brugere af bevaringsværdige huse. Først i 2009 fik byen dog en bevarende lokalplan for hele den gamle bydel, men den fungerer, trods et par af de sædvanlige, beklagelige dispensationer.

Rema 1000-kampen i 2020

I mange år har politikerne holdt fast på, at butikslivet skulle holdes samlet omkring hovedgaden, Østergade. Det har givet nogle nedrivninger på hovedgadens nordside, når der skulle være plads til supermarkeder og parkeringspladser. Men til gengæld har Rudkøbing stadig – i modsætning til så mange andre mindre byer – et sprællevende hovedstrøg.

Men pludselig, i foråret 2020, havde Rema 1000 besnakket et par politikere, incl. borgmesteren, til at tillade et ”aflastningscenter” med et stort supermarked ved Nørrebro i kanten af den ældre bydel. Ud over slesk tale og billig portvin lokkede man også med, at forureningen fra det tidligere gasværk på stedet ville blive fjernet. Bevaringsforeningen kastede sig, i samarbejde med
blandt andet Handelsstandsforeningen og andre kræfter, ind i kampen mod dette påfund. Ikke så meget på grund af den husrække på Nørrebro, der skulle fjernes, men især fordi det nye center ville true livet i bymidten, som er med til at opretholde de mange bevaringsværdige huse på hovedgaden. Der blev dannet en særlig ”aktionsgruppe”, samlet underskrifter, annonceret i lokalavisen, anket til Planstyrelsen osv. – og så kom kommunalvalget i november. Forholdet mellem partierne ændrede sig ikke meget, men nu var der heldigvis flertal imod planen.

Højhus-kampen 2023

Vi troede derfor, at det var gået fremad med forståelsen for, at Rudkøbings bymiljøer efterhånden er unikke i Danmark og en attraktion for både bosætning, turisme og handel. Men så kom, som lyn fra en klar himmel, en lokal privatmands forslag om at bygge et højhus i 12 etager midt i den ældste del af havnen.

I samme område var to tidligere frøpakhuse nok i 2004-05 blevet henholdsvist ombygget til og erstattet med lejligheder i 3-4 etager, men ellers havde Rudkøbing indtil da været forskånet for det åndløse spekulationsbyggeri, som har ødelagt så mange havne.

Forslaget kom på bordet på et møde i Bymiljøudvalget 2. marts i år – og der var flertal i udvalget for projektet. Allerede tirsdagen efter skulle Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget behandle sagen, så det gjaldt om at handle ekstremt hurtigt.

Allerede samme aften gik der mails ud til alle foreningens medlemmer, deltagerne i ”aktionsgruppen” mod Rema 1000 og mange andre. Dagen efter gik der henvendelser om sagen ud til blandt andet Kulturarv Fyn (som reagerede hurtigt), til Landsforeningen (som kun sendte et par gode råd), ”Arkitekturoprøret” (som satte sagen øverst på hjemmesiden), Geopark Det sydfynske Øhav,
Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania (som siden 2020 har gennemført et bymidteprojekt i Rudkøbing som led i kampagnen ”Hovedbyer på forkant”).

I de følgende dage blev Fyns Amts Avis bestormet af læserbreve. Der kom indsigelser fra foreningerne, som arbejder med bevaringen af gamle bygninger og skibe i havnen, og der blev oprettet en Facebook-gruppe. Stort indtryk gav det især, da den verdenskendte arkitekt Jan Gehl ud fra sine mangeårige erfaringer med byer for mennesker byer advarede mod højhuset. Modstanden mod planen steg til stormstyrke, og i uge 12 skiftede stemningen i kommunalbestyrelsen, så højhuset faldt ved KB-mødet
27. marts med stemmerne 14:1.

Rudkøbing havn foto Peter Dragsbo

Kig fra søsiden mod parti af Rudkøbings gamle havn. Til venstre ses toldboden fra 1899. Dette fine miljø ville blive knust af et projekt for et højhus på 12 etager, som skulle stå midt i det hele. Foto Peter Dragsbo

Helhedsplan for Rudkøbing Havn

Sagen havde samtidig vist, at der var brug for en helhedsplan for Rudkøbing Havn. Der havde nok i 30-40 år med jævne mellemrum været en række beskrivelser, registreringer og anbefalinger vedrørende havnen som kulturmiljø. I 2011 lavede man endda en ”masterplan” med arkitektkonkurrence og borgerinddragelse, der – som det ofte er tilfældet med den slags – var fuld af gode, men urealistiske ideer uden større sammenhæng. Derfor er realiteten, at havnen nu kun er dækket af et kludetæppe af mindre lokalplaner.

Spilhuset på Rudkøbing Havn foto Peter Dragsbo

I sørgelig forfatning afventer spilhuset fra 1914 en redningsaktion fra den lokale bevaringsforenings side; den nedslidte vejrfløj vil således blive genskabt. Foto: Peter Dragsbo

Derfor arbejder vi nu, sammen med nogle af politikerne, på at få sat en helhedsplan i værk. Vi skal ikke have fornemme arkitektkonkurrencer eller ”vilde” ideer fra Gud og hvermand, men en jordnær, langtidsholdbar plan, der kan udmøntes i en lokalplan. Det vigtigste er, at det sker ud fra en analyse af de historiske strukturer og sammenhænge (som man tidligere gjorde i SAVE-systemet) og af, hvad havneområdet visuelt kan tåle og har brug for (som man gjorde, da man lavede ”masterplan” for havnen i Kerteminde 2020). Også havnens fremtidige funktioner skal
kortlægges, blandt andet skibstrafikkens fremtid, og endelig er der klimaet og vandstigningen.

Vi har skabt kontakt mellem kommunen og Realdania, som har vist positiv interesse, og har lavet et oplæg til indholdet af et sådant planarbejde. Helt uafhængigt af alt dette er en arbejdsgruppe under Bevaringsforeningen gået i gang med at redde et fint, lille spilhus fra 1914 ved beddingen i fiskerihavnen.

Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

Fødselsdag: Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år

Formandens hjørne – Hverdagens aktivisme

Kære medlem af By og Land Danmark

Sidst i april mødtes blev landsforeningens generalforsamling afholdt i smukt forårsvejr på Sostrup Slot på Djursland. På dagsordenen var bl.a. bestyrelsens forslag til en række vedtægtsændringer. Ændringerne blev godkendt og betyder bl.a. at selve generalforsamlingen og årsudflugten fremover vil være to forskellige begivenheder. Formålet er dels at sikre, at generalforsamlingen i højere grad kan danne rammer om den demokratiske debat mellem bestyrelse og medlemmer, samt at vi har bedre tid og friere rammer, når årsudflugten skal planlægges. Årsudflugten for 2024 er som allerede udmeldt henlagt til Præstø, mens der allerede i slutningen af 2023 vil være endnu en generalforsamling, som følger det nye årshjul. Generalforsamlingen bliver den 18. november et sted midt i landet, og vi melder datoen for årsudflugten ud efter sommerferien. Du kan læse hele referatet fra generalforsamlingen i Gjerrild her, ligesom bladet By & Land 139, giver en fyldigere beretning.

Arrangementer med bygningskultur og bæredygtighed

Hen over foråret har det store projekt Samlingskraft fyldt meget i sekretariatet. Vi modtog over 100 gode ansøgninger i første ansøgningsrunde og det har været muligt at støtte 36 af disse. Så de kommende måneder kan I opleve arrangementer, der sætter fokus på bygningskulturen, bæredygtighed og fællesskab i netop jeres lokalområde. Vi glæder os til at følge udviklingen og flere af arrangementerne annonceres på vores facebookside. Næste ansøgningsrunde er netop åbnet. Fokus på bæredygtighed går også igen, når ”Arkitekturen dag” afholdes den 2. oktober. Årets tema er “Bæredygtige byer og lokalsamfund” – også kendt som Verdensmål 11, og vi vil opfordre jer til at være en del af dagen og dermed være med til at skabe opmærksomhed omkring hvad bygnings- og landskabskultur betyder i lokalsamfundet.

Den lokale aktivisme batter

Der er i høj grad brug for den lokale aktivisme. Foråret har budt på mange eksempler på, hvor vigtigt det er, at der i kommunerne er vagthunde, som råber op, når lokalplanerne ikke giver den nødvendige sikring af bygningskulturen – eller når dens rammer tolkes lidt for bredt. I juni udgaven af bladet By & Land kan man læse om en solstrålehistorie fra Langeland, og vi har også kunne glædes over, at den folkelige opposition fik reddet et fint bedre byggeskikhus i Køge. Men mange andre steder er der verserende sager, som kræver indsigelser, debatindlæg og borgermøder. Det kræver et vedholdent pres på politikere, forvaltninger og bygherrer for at sikre kulturarven, og det er desværre ikke altid at det lykkes. Men det betyder ikke, at det ikke nytter. Det er netop den daglige aktivisme, som sikrer, at der er en opmærksomhed og et afsæt, når kampene skal tages.

Aarhus Universitet glæden over fredningen varede kort

Tidligere på året kunne vi glædes over, at Aarhus universitet var blevet fredet. Glæden var dog kort, da en klage fra Bygningsstyrelsen fik Slots- og Kulturstyrelsen til at tilbagekalde fredningen og genbesøge lovgrundlaget. Arbejdet med fredningen har været undervejs i en længere årrække og der ligger et kæmpe arbejde bag. Derfor er det også nedslående, at der nu skal udredes og argumenteres på ny. Hverken vi eller Slots- og Kulturstyrelsen har dog ændret syn på, at dele af universitetet og parken har så høje arkitektoniske værdier, at en fredning er berettiget og vil fortsat arbejde for, at vi opnår en fredning på området.

På bestyrelsens vegne
Venlig hilsen

Iben Bækkelund Jagd, Formand

Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.

Samlingskraft: Spred ordet

Samlingskraft: Spred ordet

Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft

Puljen Samlingskraft er åben for ansøgninger, spred ordet

Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.

Hvis du ikke selv er klar til at være vært for et arrangement, men synes at alle andre skal have chancen for at søge støtte til en spændende begivenhed, der stiller skarp på bygnings- og landskabskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber, så kan du være med at sprede ordet om puljen.

Jo flere, der høre om puljen og søger støtte, jo mere får vi fokus på bygnings- og landskabskulturen, bæredygtighed og fællesskaber!

Læs meget mere

samlingskraft.dk  finder du alle de oplysninger, der skal bruges.

Samlingskraft: Åben for ansøgninger

Samlingskraft: Åben for ansøgninger

Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft

Samlingskraft er åben for ansøgninger

Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ støtter arrangementer, der sætter bygningskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber i fokus. Puljen, som By og Land Danmark står bag, åbner den 14. juni 2023 og støtter arrangementer med op til 25.000 kr. Puljen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Danmark er fyldt med steder, der er værd at bevare og kende til. Men mange kender ikke de særlige bygninger og steder i deres lokalområde.

Det skal puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ ændre på. Puljen støtter arrangementer, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen af bæredygtige løsninger og inviterer nye målgrupper til at deltage i de lokale fællesskaber.

Puljen, hvor man kan søge om op til 25.000 kr. til et arrangement, åbner den 14. juni, og helt frem til den 16. august kan alle med en god idé til et arrangement, der formidler de særlige steder i deres nabolag, søge støtte.

“Vi opfordrer alle med interesse for bygnings- og landskabskultur til at søge støtte til at gøre deres idéer til virkelighed og skabe meningsfulde fællesskaber i deres lokalsamfund. Vi har allerede nu set fantastiske arrangementer blive stablet på benene via denne pulje, og vi ser frem til at støtte endnu flere,”siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.

Med støtte fra Realdania lancerede By og Land Danmark puljen for første gang i begyndelsen af 2023. Her modtog man 104 ansøgninger, og 36 arrangementer fik støtte. Ét af dem er en byvandring i Ærøskøbing med fokus på bæredygtig byggeskik. Her fremviste lokale håndværkere teknikker og løsninger på bæredygtig isolering og murværk.

Bag arrangementet stod bl.a. Søren Hossy fra Netværk for Bindingsværk.

”Da vi var i gang med vores ansøgning, ringede vi til Samlingskrafts sekretariat og fik talt vores tanker om konceptet igennem. Det gav os flere idéer til, hvordan vi kunne gøre aktiviteterne spændende at deltage i. Generelt var det nemt at søge, og vi fik mulighed for at samle 50 mennesker til en superspændende dag,” siger Søren Hossy.

Arrangementerne, der foreløbig har modtaget støtte, har haft mange former – fra skattejagt og bygge-workshop til byvandring og dialogmøde om energioptimering i landsbymiljøer.

Søg støtte til et arrangement

Lyder puljen som noget for dig og/eller andre i dit lokalområde, så find hjælp og inspiration til, hvordan dit arrangement bliver uforglemmeligt for deltagerne på samlingskraft.dk. Her er tjeklister og inspiration til aktiviteter, og en guide til at lave en invitation, der når langt ud i lokalområdet samt ansøgningsskema til at søge puljen.

Fakta

’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, som støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. By og Land Danmark står bag puljen, der er finansieret af Realdania.

Arrangementer under Samlingskraft skal leve op til tre krav:

  • De skal inspirere lokalområdet gennem inkluderende aktiviteter, der formidler viden om den lokale bygningskultur og forhåbentlig øger interesse derfor blandt lokalbefolkningen
  • Skabe nye fællesskaber omkring den lokale bygnings- eller landskabskultur og styrker alliancer mellem allerede eksisterende fællesskaber og nye målgrupper
  • Fremme forståelsen for bevaring af bygninger som en bæredygtig faktor, der indgår i den grønne omstilling, det vil sige bygnings- og landskabskulturen som redskab fremfor et mål

Samlingskraft åbner denne gang åben for ansøgninger den 14. juni 2023 og har ansøgningsfrist den 16. august 2023 kl. 12. Puljen kan søges i tre år med to ansøgningsfrister årligt.

Læs mere på samlingskraft.dk.

Pengene forventes udbetalt i slutningen af oktober 2023.

Fødselsdag: Anne Midtgaard Jønsson fylder 60 år

Fødselsdag: Anne Midtgaard Jønsson fylder 60 år

En ildsjæl fylder rundt

Anne Midtgaard Jønsson, Odder fylder 60 år den 4. maj.

Siden Anne Midtgaard Jønsson trådte ind i By og Land Danmarks bestyrelse i 2015, først som suppleant og siden som medlem og kasserer, har hun arbejdet ihærdigt og uafbrudt for at sætte bygnings- og landskabskulturen på danskernes bevidsthed.

Hun brænder for, at det nære miljø skal være et smukt sted, hvor vi føler os godt tilpas og kan opleve fortiden og nutiden side om side.

Da Anne Midtgaard Jønsson trådte ind i bestyrelsen, lovede hun: ’Mit fokus vil være at få Landsforeningen og medlemsforeningerne til at blive endnu bedre til at bruge hinandens kompetencer. Vi skal huske, at samarbejde og dialog gør, at vi er stærkere, end hvis vi hver især skal ”opfinde den dybe tallerken”’.

Det er en målsætning, hun er godt på vej til at forløse. Først som projektleder for projektet En Fælles Sag, og siden som aktiv deltager i det helt aktuelle pilotprojekt for etablering af lokalafdelinger som formand for By og Land Odder.

Parallelt med sin store indsat i By og Land Danmark har Anne Jønsson også etableret det professionelle netværk Byghåndværk, hvor fokus særligt er på traditionelt håndværk og solide materialer. Det vækker hendes begejstring, når et hus er opført med gedigne bjælker, smukke mursten og elegant trukket glas.

Hendes interesse for bygningskulturen er en praktisk del af hendes hverdag, hvor hun bor i og vedligeholder en gammel landsbyskole. Som noget nyt er hun også blevet ejer af Kruså Vandmølle via Danmarks Kulturarv, som er et initiativ der netop er blevet lanceret. Danmarks Kulturav vil være med til at gøre en forskel for den del af Danmarks kulturav, der står og forfalder rundt om i landet.
I By og Land Danmark er vi glade for at have Anne Midtgaard Jønsson på holdet. Vi ved at hun gør en kæmpe forskel bygnings- og landskabskulturen i hele landet.

Tillykke til Anne med fødselsdagen.

Hvis du vil lære Anne Jønsson endnu bedre at kende, kan du forsætte din læsning her eller her

Bygningskulturprisen 2023 – Grethe Pontoppidan

Bygningskulturprisen 2023 – Grethe Pontoppidan

Grethe Pontoppidan fotograferet på Sostrup Kloster. Fotograf Helge Torm

Prismodtaget 2023 er Grethe Pontoppidan

Hver år uddeler By og Land Danmark en pris til en frivillig, som har gjort en særlig indsats for bygnings- og landskabskulturen. Ved generalforsamlingen i Gjerrild den 22. april modtog formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur Greethe Pontoppidan prisen. Hun har arbejdet frivilligt i foreningen i mange år, og er altid engageret, når efterkrigstidens bygnings- og landskabskultur er på dagsordenen. 

Hun 2022 sad hun bl.a. med i arbejdsgruppen, da Det Særlige Bygningssyn lavede sin strategi for fremtidens fredninger. Derfor var der heller ingen tvivl hos bestyrelsen, da der skulle vælges en modtager af prisen.

Det står der på bygningskulturprisen 2023:

Bygningskulturprisen 2023 går til en ildsjæl, der har lagt 1000-vis af timer i at gøre en forskel for kulturarven. Den går til en person, der utrætteligt har knoklet for at åbne alles øjne for at bygnings- og landskabskulturen både er historiske bykerne, bindingsværksbondegårde og meget andet.

Særligt er det meget andet, der har prismodtagerens opmærksomhed.
Det er bygninger, der er ligeså gamle som dele af forsamlingen her. Bygninger, der kendes under mange navne: Velfærdsarkitektur, Parcelhuse, betonbyggeri.

Vi kalder det Nyere Tids Arkitektur, og årets prismodtager er Grethe Pontoppidan. Der er formand for fagudvalget af samme navn i Landsforeningen.

Prisen uddeles fordi hun er parat til at kæmpe for en bygningskultur, der har brug for en kriger. Bygninger og landskaber, der skal registreres, formildes og bevares i lige så høj grad som resten af de historiske bygninger, der prises som bevaringsværdige og fredningsværdier.

Med sin indsats i foreningen over de sidste ti år, har hun allerede været en pioner inden for sit felt.
Hun har bla.

  • Arrangeret cykleture til landets forstæder,
  • Samlet stadsarkitekter og politikere på tværs af kommunegrænser i en fælles forståelse for de res arkitektur og bygningskultur.
  • Arbejdet med et international perspektiv på bygningsbevaring
  • Uddannet sig på masterniveau
  • Arbejdet på tværs af fagudvalg og andre aktører for at udbrede sin kærlighed og begejstring for efterkrigstidens bygninger.

Og det er ikke nogen lille opgave hun allerede har løftet.

I By og Land Danmark er vi glade for og meget stolte af, at Grethe Ponoppidan vil være en del af foreningen, at hun vil bruge sin tid på at flytte forståelsen for bygninger og landskaber, der endnu er så unge, at mange husker deres lømmeltid med en vis skeptis.

Netop nu er mange andre ved at få øjnene op for alle de værdier, der ligger i den bygningskultur. Værdier som Grethe Pontoppidan har set for længst og arbejdet for at bevare.

Læs mere om Udvalget for Nyere Tids Arkitektur og deres arbejde her

 

Formandens hjørne – Strategien for 2023

Formandens hjørne – Strategien for 2023

Kære medlem af By og Land Danmark

 

Vi har nu fornøjelsen af at præsentere landsforeningens strategi for 2023 – Fundament for frivillige. Strategien samler og fokuserer de indsatsområder, som allerede så småt var igangsat i 2022 eller som der var en tydeligt behov for at styrke. Det er foreningens første strategi og inden årets udgang vil strategien for 2024-2025 blive formulereret. Strategierne skal hjælpe os med at prioritere de indsatser, som der er den bedste og største effekt ved, samtid med at vi styrker og udvikler os som medlemsorganisation. Der er meget at tage fat på – men fundamentet er godt og stærkt, og bestyrelsen glæder sig til sammen med alle medlemmerne at tage fat på opgaverne.

Vi vil løbende fortælle om indsatserne i medlemsbladet By & Land, ligesom vi på generalforsamlingen vil åbne op for en god dialog om indsatserne. Det er også vores ambition, at vi løbende får tilrettelagt nogle medlemsarrangementer, hvor der kan arbejdes med forskellige indsatsområder.

De fire temaer

De fire overordnede indsatsområder er 1) Frivilligt engagement 2) Medlemsorganisering 4) Sekretariatets udvikling samt 4) Foreningens økonomi. Hvert indsatsområde har en række tiltag, som vi vil arbejde med i 2024 – og en del af dem også i de efterfølgende år. Det drejer sig bl.a. om at skabe god dialog med jer medlemmer, både gennem den daglige faglige sparring – som mange allerede benytter – og gennem nyhedsbreve, sociale medier m.v. Vi ser bl.a. ind i en proces, hvor medlemsbladet skal fornyes. Det skal ske på baggrund af grundig afklaring om læsernes behov og ønsker. Vi har også ambition om at tilbyde flere medlemsaktiviteter og kurser i f.eks. lokalplansarbejdet. Et vigtigt initiativ er projektet SAMLINGSKRAFT, som vi håber, at mange af jer ser muligheder i. Vi har fået over 100 ansøgninger her i første runde – og glæder os allerede til næste omgang. I kan læse mere på www.samlingskraft.dk

Et andet tiltag er etablering af lokalafdelinger, som er et supplement til de mange, stærke lokalforeninger. Det er dog ikke alle steder i landet, at der findes lokalforeninger, og her kan lokalafdelinger, hvor personlige medlemmer med støtte fra sekretariatet kan går sammen, været et godt alternativ. Der vil ikke blive etableret afdelinger i steder, hvor der allerede er foreninger.
For at kunne løfte disse opgaver og flere er det afgørende, at vi har et stærkt sekretariat. Derfor skal vi også arbejde for at foreningens økonomi styrkes, så vi både kan være endnu mere forening for medlemmerne og samtidig være en stærk organisatorisk og politisk stemme, så vi kan gøre en tydelig forskel for vores bygnings- og landskabskultur. Vi er den eneste landsdækkende forening og det giver os en indflydelse – men det kræver også, at vi har ressourcerne til at løfte opgaverne. Det har vi fortsat brug for jeres opbakning til.

Dialog om fredninger

I øjeblikket deltager foreningen i møder med Slots- og Kulturstyrelsen om hvordan vi skal gribe arbejdet med den nye fredningsstrategi an, og vi er også gået i gang med at søge fondsmidler til at indfri flere at de strategiske indsatser. Sekretariatet arbejder fokuseret på Samlingskraft, medlemsservicering og forberedelse til generalforsamlingen på Mols i april.

På bestyrelsens vegne
Venlig hilsen

Iben Bækkelund Jagd, Formand

 

Ledigt job – Regnskabsmedarbejder med gode kommunikationsevner

Ledigt job – Regnskabsmedarbejder med gode kommunikationsevner

Regnskabsmedarbejder med gode kommunikationsevner og kulturglæde søges til sekretariatsarbejde

By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur søger en regnskabsmedarbejder til at sikre den daglige økonomiske drift samt indgå det daglige maskinrum. Vores nye medarbejder kommer til at indgå i et lille, stærkt sekretariat, der ønsker en kollega, som både er dygtigt til Excel, bogføring og administrative opgaver, men som også vil indgå i arbejdet med foreningens udvikling og aktiviteter i øvrigt. By og Land Danmark har godt 6.000 medlemmer, engagerede frivillige og en bred kontaktflade. Det skal du være en del af.

Du vil få ansvar for en bred vifte af opgaver, som bl.a. omfatter:
– Bogholderi
– Medlemsadministration og kontingentopkrævning
– Administrative opgaver i forbindelse med offentlige tilskud, kontakt til myndigheder m.v.
– Økonomistyring i forbindelse med projekter, rejser og arrangementer
– Økonomi og administration i forbindelse med udgivelsen af bladet By&Land
– Telefonbetjening, post m.v.

Hvem er du?

Du er fagligt begejstret og en stærk holdspiller. Du ser dit arbejde som en integreret del af foreningens daglige liv og udvikling. Du er serviceminded og hjælper både vores medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere, når der og brug for det. Du er nysgerrig efter at lære mere og lære fra dig. Du har måske erfaring med offentlig administration eller en landsdækkende organisation, men det er først og fremmest din tilgang til opgaven og samarbejdet, der er afgørende.

Hvorfor skal du vælge os?

By og Land Danmarks sekretariat består, ud over dig, af en projektleder og en sekretariatsleder. På konsulentbasis har vi også en redaktør samt ca. 35 frivillige, som er engageret i bestyrelse, fagudvalg og sekretariatsarbejde. Det frivillige engagement er vigtigt for os. Vi er alle optaget af at sikre de bedste rammer for Danmarks bygnings- og landskabskultur, og vi deltager i aktiviteter og netværk mv. over hele landet for at løse opgaven. Du vil derfor møde en organisation, der er åben og lyttende med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, hvor der er højt til loftet og plads til ideer og samarbejde.

Om stillingen

Der er tale om en fast deltidsstilling på 15 timer ugentligt afhængig af kompetencer. Vi forventer, at du møder ind i sekretariatet, som holder til i Nyboder i København, min. 1-2 dage om ugen, men du vil også få mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og et stærkt fællesskab. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni eller snarest derefter.

Hvis du ønsker at vide mere, kan du ringe til os på 70 22 12 99.

By og Land Danmark er en landsdækkende NGO, som arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. Landsorganisationen samler de mange lokale foreninger og personlige medlemmer. Du kan læse mere om os her.

Stillingen er besat.

LYSERE TIDER PÅ SOSTRUP SLOT

LYSERE TIDER PÅ SOSTRUP SLOT

Lige så statelig og fornem Sostrup Slots facade er, lige så forunderlig ser bagsiden ud med de aldrig fuldførte sidefløje, hvad der forklarer de usædvanligt synlige bindingsværksmure. Miseren går helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. Broen over voldgraven er ikke ældre end 1970’erne. Foto: Lars Kalmer Kastanje.

I juni 2014 havde jeg en artikel i By & Land om den situation, som det fredede Sostrup Slot befandt sig i dengang, hvor slottet skiftede ejer. Katolske nonner, der havde brugt ejendommen siden 1960, opgav besiddelserne, og i stedet overtog Kirsten Bundgaard Swift dem.
Artiklens overskrift var: ”Sostrup på vej mod lysere tider”, og det må man sige, at de er kommet nu! Inden jeg fortæller lidt om de positive resultater, vil jeg lige meget kort rekapitulere historien for Sostrup Slot, som deltagerne i By og Land Danmarks årsmøde i maj 2023 vil få fornøjelsen af ”at få ind under huden”.

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 138 – marts 2023. Af arkitekt Lars Kalmer Kastanje, formand for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs Kommune

Den første historie

De første beretninger om Sostrup findes fra 1300-tallet, hvor storbonden Svort, der boede i landsbyen Gjerrild, havde en udflyttergård kaldet Svortstorp, senere benævnt Sostrup. Hovedbygningen var en lang kampestensbygning, som i dag står renoveret på slotspladsen.

Efter 1586 blev godset solgt til rigsråd Jacob Seefeld og hans kone Sofie Bille. Disse besluttede sig for at opføre en vandborg i 1599, det vi i dag ser som Sostrup Slot, fredet siden 1918.

Jacob Seefeld døde allerede omkring år 1600 og nåede således ikke at se sit værk færdiggjort. Hans enke Sofie Bille fortsatte imidlertid byggeriet, indtil hendes penge slap op, og der for øvrigt heller ikke var mere egeskov tilbage på godsets land.

Det betød, at det, der ellers skulle have været en stor firlænget borg med fløje på tre etager over en kælder, endte med gennemførelsen af bare halvdelen, således at de to korte sidefløje den dag i dag ender abrupt med store bindingsværksgavle, et lidt sælsomt, men fascinerende syn!

Jørgen Skeel overtog godset i 1612. Herefter forblev godset i slægten Skeel/Scheels eje i over 200 år. Men i 1823 var det hele forbi. Danmarkshistoriens nok største konkurs ramte også Skeel’erne.

En dynamisk ritmester, Jacob von Benzon, købte nogle år herefter slottet og det resterende gods. Ved kongelig bevilling i 1903 fortsatte godset nu i ejerskab ved de Mylius-Benzon-slægtens sammenføring. Slægten Benzons og derpå de Mylius-Benzons ejerskab strakte sig over i alt 116 år frem til indtil 1945, hvor staten grundet en dom imod ejer for værnemageri overtog slot og gods, siden 1944 igen kaldt Sostrup.

De næste 15 år brugte staten slottet til først flygtningelejr og senere – op gennem 50’erne – til en skole for den
frie opdragelse. I denne periode satte et forfald ind.

Kloster fra 1960-2013

I 1960 begyndte en ny epoke, da staten solgte det forfaldne slot til cistercienserordenen under den katolske kirke i Danmark, og cisterciensernonner flyttede ind. Det gamle slot blev herefter renoveret, og kirken købte i 1966 avlsbygningerne, der var blevet fredet i 1964, og istandsatte ligeledes den oprindelige kampestensbygning på slotsgrunden. I 1992 byggede cistercienserordenen et firfløjet klosteranlæg med klosterkirke som nabo til slottet, som herefter blev forladt og begyndte at forfalde på ny.

I sommeren 2013 forlod lederen af klosteret Sostrup og tog nonnerne med sig. Bag kulisserne snakkedes der om et magtmisbrug, som den katolske kirke ikke kunne tolerere. Men de historiske bygningers fremtid tegnede sig endnu mere uvis end før.

Ny ejer af slottet i 2014

Kirsten Bundgaard Swift købte heldigvis slottet i 2014. Den nye ejer var ikke i forvejen kendt for interesse for gamle bygninger, men en helt særlig oplevelse gjorde, at hun faldt for slottet, da det var sat til salg i 2014.

Om ejeren kan det oplyses, at hun voksede op på en stor gård i Vendsyssel i 1950’erne. I 1981 blev hun journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, og herefter arbejdede hun på Politiken, indtil hun i 1983 blev gift med amerikaneren John Swift og flyttede til Californien. Her havde hun sit virke i det familieejede Swift Foundation.

Efter en skilsmisse overvejede hun at skabe sig en ny tilværelse i Californien. Men da hun i julen 2013 og dagene derefter besøgte familien i Vendsyssel, fik en niece i januar et brev fra en ejendomsmægler: Sostrup var til salg.

Til Aarhus Stiftstidende har hun fortalt, at familien så tog til Djursland, og der faldt hun pladask for stedets charme og muligheder: ”Et sted i smukke omgivelser, hvor man kunne blive sparket ud af hjulet og finde ro og berigelse. Et sted, der berører alle sanser. Derfor så jeg med det samme mulighederne på Sostrup, hvor mennesker kunne bevæge sig fysisk og mentalt. Mødes til morgensang i kirken, andagter for alle slags religioner, lave tai chi i parken, modtage behandlinger hos massører eller akupunktør. Det var oplagt.”

Omkring et halvt år senere satte Kirsten Bundgaard Swift sit navn under på skødet til det gamle slot.

Sostrup Slot Pragtinteriør

Del af pragtinteriør i opholdsrum i hovedbygningen med loft med trukken gesims og brystningspaneler samt ikke mindst en stukdekoreret kamin og grisaille-vævninger på væggene. Sat i stand efter den nuværende ejers overtagelse i 2014 med assistance af arkitekt Lars Kalmer Kastanje. Foto: Lars Kalmer Kastanje.

Genopretning af slottet

Allerede i 2015 begyndte renoveringen af slottet og kampestenslængen. En renoveringssnedker/tømrer blev ansat, og andre lokale håndværkere blev tilknyttet projektet gennem en treårig periode. Jeg blev selv hyret som arkitekt på projektet.

Samtlige vinduer og døre i hele slottet er blevet renoveret nænsomt og nymalet. Nye vinduer indsattes dog i tårnet. I stueetagen blev jagtstuen (anvendes som restaurant) renoveret, herunder med nye gulve. Panelerne er ført tilbage til den originale farveholdning.

På første sal er næsten alle saloner blevet totalt restaureret, og møblerne dér er blevet istandsat og nypolstret. 2. sal står dog fortsat urestaureret. Kirsten Bundgaard Swifts filosofi har været, at renoveringen skulle foretages med mådehold, så slottets identitet og ånd ikke gik tabt. Fornemmelsen af slitage skulle hele vejen igennem bevares; renoveringen måtte ikke tage overhånd.

I dag fungerer Sostrup Slot & Kloster som en blanding af retrætested, hotel og ferielejligheder samt møde-, kursus- og konferencecenter, ligesom det byder på fine rammer for familiefester.

Og til maj er der så årsmøde i By og Land Danmark på og med udgangspunkt i slottet. Velkommen!

Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

Foredrag om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel

Foredrag om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel

Invitation til foredrag med arkæolog Thomas Roland om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel

I hjertet af Italien ligger regionen Umbrien, der gennem hele historien har været en korsvej for Italiens kulturudveksling. Hér slog etruskerne sig ned og opførte templer og mægtige bymure. Hér anlagde romerne byer og byggede veje og teatre, og hér etablerede de rastløse langobarder et af deres væsentligste hertugdømmer med sære afarter af senantikke bygninger.

Mest markant – og stadig prægende for området – er dog den perlerække af fantastiske middelalderbyer, der dannede konkurrerende centre i tidens komplicerede net af bystater. I byerne var behovet for prestigebyggeri stort, og der blev i rigt mål investeret i prægtige rådhuse, paladser og katedraler. Renæssancen fortsatte denne tradition – men Umbriens smukke landskaber gav i denne periode tillige anledning til opførelsen af betagende landsteder og paladser, hvor haver og udsigter dannede arkitekturens kerne.

Med stor indsigt giver arkæolog Thomas Roland en introduktion til den kulturelle smeltedogel i sin foredrag om Umbrien og regionenes mange oplevelser.

Efter foredraget inviteres på et glas italiensk vin og lidt italiensk mundgodt.

Det italienske kulturinsitut
Gjørlingsvej 11
2900 Hellerup

Den 13. april kl. 16.30 – ca. 18.30.
Pris: 75 kr. Du kan betale via mobile pay 85 969 eller via bankoverførsel på reg. 3121 kont 509 5700. Mærk din betaling med dit navn og ‘Umbiren’
Arrangementet er åben for alle interesserede.

Skal du med på studieturen til Umbrien, skal du tilmelde dig til foredraget via mail til rejseleder Karen Margrethe Olsen

Arrangementet er afholdt, og det er ikke længere muligt at melde sig til.

Samlingskraft er i gang

Samlingskraft er i gang

Er der et særligt sted, hvor I bor, som flere bør kende? Og vil I være med til at vise, hvordan vi gør de bygninger, vi allerede har, og de landskaber, vi har indrettet os i, til en del af det bæredygtige samfund nu og i fremtiden?

Så find en samarbejdspartner i jeres område og søg puljen Samlingskraft – sammen om steder vi holder af.

Vi tror på, at lokale kræfter bedst formidler kulturarven i nærområdet. Derfor er det netop jer – der er tæt på, og som brænder for jeres lokalområde – der skal formidle de gode historier om den lokale bygningskultur.

Samlingskraft er en pulje, hvor I kan søge støtte til at gennemføre et arrangement, der formidler og forener det bæredygtige i kulturarv med lokale fællesskaber.

Læs mere på samlingskraft.dk

Generalforsamling i Norddjurs i 2023

Generalforsamling i Norddjurs i 2023

Ses vi til årsmøde og generalforsamling

Skal du med til generalforsamling på Sostrup Slot og Kloster på Djursland, når By og Land Danmark mødes til sin traditionsrige begivenhed?

Vi glæder os over at kunne mødes fysisk igen, og årets generalforsamling bliver holdt i Gjerrild 22. april 2023. Her mødes bygnings- og landskabskultures ildsjæle for at opleve historiske bygninger og vidunderlige kulturmiljøer.

Program

Kl. 09.00-9.45 Indskrivning. Kaffe og morgenbrød i Pyramidesalen.

Sted: Sostrup Slot og Kloster, Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild, 8500 Grenaa.

Kl. 9.45-10.45 Mødet åbnes af formanden for BLIN Lars Kalmar Kastanje. Kort introduktion om dagens program, samt lidt om Sostrup Slot og Kloster. Velkomst ved borgmester Kasper Bjerregaard. Højskoleforstander Kim Jacobus fortæller om Gjerrild, byens udvikling og karakteristiske huse i bedre byggeskik.

Kl. 10.45-12.00 Guided rundvisning på Sostrup Slot og Sostrup Kloster. Fra exentriske adelsfolk, Cistercienser nonner – til i dag. Sostrup drives som retrætested, kursus & konferencecenter.

Kl. 12.00-13.00 Frokost i de gamle jagtstuer.

Kl. 13.00-15.45 Generalforsamling i klosterpyramiden. Mødeleder advokat Christopher Husum.

Kl. 15.45-16.30 Eftermiddagskaffe og kørsel til Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, Grenaa. Vi kører forbi det tidligere Grenaa Dampvæveri på Østerbrogade, som er omdannet til forretninger, kontorer og boliger.

Kl. 16.30-17.30 Grenaa Gymnasium byder velkommen ved rektor Helene Bendorff. Arkitektfirmaet Kjær & Richter fortæller om gymnasiet, der blev tegnet af Arne Gravers og Johan Richter i 1961 og med en senere tilbygning i 2014 af arkitektfirmaet.

Kl. 17.30 Farvel og tak for i dag.

Du kan læse artikler fra bladet By & Land 138

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er efter vedtægterne, du kan finde  budget, regnskab og årsberetningerne ved at klikke på linket her

Pris

Dagen er gratis for foreningens medlemmer og medlemmer af medlemsforeninger. Vi har et udeblivelsesgebyr på 400,-, hvis du udebliver eller melder afbud mindre en 72 timer før arrangementsstart. Du kan deltage i arrangementet som ledsager, hvis du følges med et medlem, det koster 450,- kr. Ledsagere skal meldes til sammen med det medlem de følges med

Tilmelding

Der er sidste tilmelding den 10. april 2023

*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger stadig med Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner

Er du ikke medlem af foreningen endnu, så kan du melde dig ind her. Vi betragter medlemmer af medlemsforeninger som medlemmer af By og Land Danmark. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.

Praktisk

Kommer man med tog, vil der være transport fra stationen i Grenå til Sostrup Slot. Det bedes tilkendegivet ved tilmeldingen.

Hvis du har lyst til overnatten har BLIN oplyst følgende:

Overnatning på Klosteret i enkelt klostercelle 1050,- dobbelt 1250,-
Overnatning i Avlsgården på slottet i familielejlighed 1150,-
Overnatning på Gjerrild kro i enkeltværelse 725,.- dobbelt 925,-

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig årsmødet. Sidste frist var den 10. april 2023.

Studietur til Skåne

Studietur til Skåne

Forårets vellykkede tur til grænselandet har inspireret os til at forsøge os med en tilsvarende tur næste forår, denne gang til Skåne.

Turen er torsdag den 13. – lørdag den 15. april 2023, og den gennemføres i samarbejde med Historiske Rejser ApS. Turen bliver med Helge Torm og Torben Lindegaard som
rejseledere.

Programmet er ikke i detaljer helt på plads endnu, men det vil i store træk byde på følgende: De senmiddelalderlige, danske herreborge Glimmingehus, Bollerupgård, Örup, og Tosterup. Der vil være rundvisning på Glimmingehus, som nogle givet kender i forvejen.

De skånske renæssanceherregårde Vittskövle, Svenstorp og Borgeby.

Fire maleriske og utroligt spændende og vidt forskellige gamle skånske bondegårde: Glimmabodagården, Ballingstorpsgården, Sporakullagården og Jöns Jonsgården. Der er kampestensbyggeri af format, ”ryggåsstuga”, ”knuttimring”, bulværk og stavværk med mere. De tre førstnævnte er smukt beliggende i ”Snaphanelandet” mellem Simrishamn og Kristianstad.

Sidst, men ikke mindst: To af Skånes, ja hele Sveriges, vigtigste kirkebygninger, nemlig Christian den Fjerdes fantastiske renæssancekirke i Kristianstad og hele Nordens måske ældste teglstenskirke i Gumlösa.

Vi håber på også at kunne nå at kigge på én af de utrolige sandstensdøbefonte i enten Löderup, Tryde eller Lyngsjö. Det er stenarbejder i verdensklasse.

Programmet et propfyldt med spændende oplevelser

1. dag: Kirke og herregårde i Østskåne:
Opsamling i Kirkeby ved Svendborg, Nyborg Station og DGI-Byen i København. Første stop i Skåne er Löderup Kirke, hvor vi skal se en fantastisk døbefont. Herfra videre til Glimmingehus, hvor vi får en rundvisning. Derfra til Bollerup Slot, Tosterup Slot og Ørup Slot, alle senmiddelalderlige herreborge, som vi kan nyde i det pragtfulde landskab. Vi indkvarterer os på Hotel Svea Simrishamn.

2. dag: Bondegårde og snaphaner:
Efter morgenmaden kører vi en smuk tur langs kysten forbi Kivik. Første stop bliver Glimmabodagården ved Brösarp. Derefter ser vi på renæssanceherregården Vittskövle. Næste mål er Ballingstorpsgården, hvor vi også får en rundvisning. Vi fortsætter til Gumlösa Kirke, måske Nordens ældste teglstenskirke. Derpå gælder det Sporakullagården, en ældgammel gård, som er helt bygget i træ og beliggende dybt inde i skovene, hvor snaphanerne huserede. Efter kaffen kører vi til Kristianstad, hvor vi indkvarterer os på Hotel Christian IV. Her spiser vi aftensmad. Aftenvandring.

3. dag: En gård og et slot i Vestskåne
Efter morgenmaden kører vi forbi Hässleholm og til Jons Gård ved Kattarp, lidt nord for Helsingborg, og derefter i retning af Lund, hvor vi gør holdt ved Borgeby Slot. Vi spiser frokost på slottets restaurant. På vej hjem gør vi holdt ved Svenstorp Slot, inden vi når tilbage til DGI-byen o.s.v

Praktisk oplysninger

Prisen er 4.500 kroner, alt indbefattet, eksklusiv drikkevarer. Tilmelding til Historiske Rejser på 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk. Oplys navn, adresse, telefon og mailadresse.
Et depositum på 1.500 kr. betales først, siden resten af beløbet. Et endnu mere udførligt program kan du finde hos Historiske Rejser

Turen er arrangeret og koordineret af frivillige i By og Land Danmark.

*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger altid med i Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

Formandens hjørne – Strategien for 2023

VI SKAL HAVE HISTORIERNE FREM

Dette debatindlæg er bragt i politikens ByrumMonitor den 6. jan 2023.

I 2023 skal vi sammen gøre en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i historierne i gader og stræder omkring os, skriver Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark, i denne nytårstale.

Efter en god, om end lidt kort, juleferie er det ofte naturligt at gøre status. Over året, der gik, og over den generelle udvikling i livet og samfundet.

Det er samtidig en god anledning til at sætte sig nye mål, omlægge vaner og sætte nye retninger. 2022 bød på krig, energikrise og inflation, blandt meget andet, men også på en tilbagekomst af foreningslivet, fællesskaberne og de gode kulturoplevelser – noget, som i høj grad var sat på et vågeblus under pandemiens åg.

Betydningen af sidstnævnte står stærkt i lyset af de store kriser. Når verden er utryg og alt for foranderlig, søger vi svar og bekræftelse i vores omgivelser og vores relationer. Det er her, vores kultur har en afgørende betydning.

De seneste års fokus på genanvendelse og genbrug tydeliggør også, at vores bygninger er kulturarv. De fortæller os, hvor og hvordan vi har levet, arbejdet, drømt og bevæget os gennem tiderne.

Men det er ikke alt, der er kulturarv. Kulturarven er det, som bærer den store fortælling, den der indeholder flere facetter, og den vi kan bruge som billede på og indblik i vores udvikling. Og den hænger uløseligt sammen med sin fortælling. Hvem byggede huset, hvem boede her, hvorfor indrettede de sig, som de gjorde og hvordan hang lokalsamfundet sammen?

PÅ JAGT EFTER STØBEJERNSVINDUER I PRÆSTØ

Når man som By og Land Danmark arbejder med bygnings- og landskabskultur, har vi fokus på at sikre vores kulturarv. At sikre, gennem fredninger og bevaringsindsatser, at den del af vores kulturarv, som bygningerne udgør, også er der for eftertiden. Og at bevarelsen sker i sammenhæng med omgivelser og historierne. Men vi har også et stort fokus på at dele oplevelsen og forståelse for vores bygninger.

Overalt i landet er frivillige engageret i foreninger og fællesskaber, hvor de går i dialog med kommuner, bygherrer og naboer om at passe på bygningerne. De bruger eftermiddage og weekender på at vedligeholde og skabe aktiviteter i for eksempel vores gamle møller, herregårde og bondehuse. Og i lige så høj grad arbejder de for at åbne op for alle historierne.

2022 bød på masser af gode oplevelser og engagement. Nedrivningstruede bygninger blev reddet på målstregen, nye lokalafdelinger blev stiftet i Valby og Odder, og gennem byvandringer, artikler og læserbreve blev historierne fortalt. I Præstø var der mulighed for at gå på jagt efter gamle støbejernsvinduer, hvis det lige var det, man manglede i sit byggeprojekt.

KULTURARVEN SKAL STYRKE FÆLLESSKABET

Hvorfor er alt dette vigtigt? Det er det, fordi det er mellem mennesker og i deres tilknytning til bygningsarven, at vi sikrer dens bevarelse. Både den fysiske bevarelse, men i lige så høj grad bygningens historie, som bliver fortalt videre. Og kulturarven får os til at føle os hjemme – eller i hvert fald til at forstå, hvor vi er. Det skal vi tage med os fra 2022.

Hvad kan man så ønske sig af det nye år, udover mere af de gode fortællinger og det lokale bevaringsarbejde? Ja, jeg kunne ønske mig, at flere får mulighed for og lyst til at komme tættere på bygningskulturen.

At vi sammen gør en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i, hvilke historier der ligger i gader og stræder omkring os. At det at dele bygningskulturen med andre bliver en af vores fælles målsætninger i 2023. Uanset om det er gennem et fokus på genanvendelse af gamle støbejernsvinder, som også indeholder en god fortælling om teknologisk udvikling, eller om det er gennem debatter i det ganske land om fredningsmulighederne for efterkrigstidens arkitektur, hvor boligformer fortæller om velfærdssamfundets udvikling og parcelhusdrømme.

Jeg håber, at 2023 bliver et år, hvor vi ser historierne i de bygninger, der er omkring os i vores hverdag, og at vi deler dem med andre. Sådan passer vi bedre på kulturarven, og sådan styrker vi fællesskabet.

 

Læs endnu flere debatindlæg om bygnings- og landskabskulturen her

FREDERIK DEN FJERDES RYTTERSKOLER

FREDERIK DEN FJERDES RYTTERSKOLER

Mangeårig frivillig i By og Land Danmarks frednings- og bevaringsudvalg, og tidligere redaktør af bladet By & Land Allan Tønnesen har udgivet bogen: Frederik den Fjerdes Rytterskoler.
Bogen omtales således hos Syddansk Universitetsforlag:

I 1721 besluttede kong Frederik IV, at der skulle opføres 240 skoler for børnene rundt om på krongodset. I virkeligheden blev det dog til 242. Krongodset var dengang opdelt i 12 rytterdistrikter, og det er grunden til, at de senere blev kaldt rytterskoler, hvad der har ført til mange misforståelser. Der blev ikke sparet på bygningerne: De blev opført i grundmur og fik tegltag, ja tilmed en indskrifttavle af sandsten over indgangsdøren. De mange skolehuse blev opført efter samme tegning og er blevet kaldt Danmarks første typehusbyggeri. Byggeriet stod på fra 1721 til 1727, tre år før kongens død.

I mange år tjente de deres formål som skoler for børn på landet – den længst fungerende til 1969. Den store befolkningstilvækst fra sidst i 1700-tallet medførte, at mange skoler blev udvidet med ekstra skolestuer og flere værelser til lærerboligen. Mange fik også stråtag, og det blev efterhånden svært at genkende Frederik IV’s oprindelige skoler. I årene omkring år 1900 blev mange revet ned og erstattet af nybygninger.

Om alt dette og meget mere kan man læse i denne bog, som følger hver enkelt skolebygnings skæbne til i dag.

Allan Tønnesen er historiker og har i et langt arbejdsliv beskæftiget sig med bygningsfredning og -bevaring. Han har skrevet bøger og artikler om historiske huse, men har også dyrket andre områder inden for historiefaget, først og fremmest heraldik og bomærker. Allan Tønnesen har siden 1982 selv ejet en rytterskole på Falster – heraf hans interesse for denne arkitektonisk og kulturhistorisk spændende gruppe bygninger.

Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Støtte fra flere fonde

Bogen Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Bergiafonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Dansk Lokalhistorisk Fond, Drostfonden, Helle Lindes Kulturfond, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.

Vi siger mange tak for støtten, der har givet os mulighed for at gøre bogen til virkelighed.

Køb bogen og se andre gode bøger

Du kan finde bogen og mange andre hos Foreningen Stråtag, der har lavet en samling af relevante bøger. Find dem her.