Greve er noget særligt, og det skal vi snakke højt om!
Pressemeddelelse
Den 1. november inviteres der til stiftende møde i By og Land Greve. Alle der interesserer sig for bæredygtighed, kulturhistorie og arkitektur i Greve er velkomne, når dørene åbnes for et lokalt forum for folk, der vil sætte værdierne i Greve Kommune på dagsordenen.
Initiativtagerne er i fuld gang
Initiativtageren bag By og Land Greve er arkitekt MAA Line Stougaard, der sammen med grafisk designer Ina Brixen og jurist Stine Ullmann-Poulsen vil samle engagerede borgere i Greve Kommune, der har en holdning til deres omgivelser.
”Der er behov for By og Land Greve, fordi vi har mange væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i kommunen. Vi oplever, at værdierne overses og negligeres, fordi der mangler en offentlig samtale om, hvad der gør Greve til noget særligt. Typisk starter snakken blandt borgerne først, når fx en investor præsenterer et færdigt projekt for et byggeri, der sætter et stort aftryk på omgivelserne. Det giver naturligvis anledning til frustration, når vi som borgere ikke bliver inddraget i beslutningerne om byudviklingen” siger Line Stougaard.
”Vi skal snakke med hinanden i hele kommunen, og udveksle erfaringer på tværs af landsbyer og parcelhuskvarterer. Ved at samle kræfterne får vi en tydelig stemme, som kan sætte et fælles aftryk på vores steder” siger Line Stougaard. Hun fortsætter ”Ved at samle os i By og Land Greve, har vi mulighed for at påvirke også på den lange bane. Fysisk planlægning handler om vores fælles omgivelser – og ikke kun den enkelte sag i den enkeltes baghave.”
Bygningskultur er bæredygtigt
Der er noget større på spil end smuk arkitektur, historiske sommerhuse og planlagte stationscentre, når By og Land Greve samler sig. Line Stougaard forklarer: ”Vi starter også By og Land Greve, fordi vi mener, at vi har et ansvar for fremtiden. Vi ved, at de huse der allerede er bygget, er det mest bæredygtige byggeri der findes. I stedet for at rive ned, skal vi bevare, styrke, udvikle og forbedre. Derfor er langsigtet og ansvarlig planlægning nødvendigt. Den planlægning kræver en tydelig stemme fra borgerne. Den stemme vil vi skabe et forum for.
Forskellighed er en styrker
Det er en fælles bevidsthed om kvalitet, værdier og potentialer, der skal kickstarte den vigtige samtale om Greves udvikling. Derfor vil By og Land Greve invitere til samarbejde med kommunens andre foreninger, arrangere møder og vandringer i kommunen, hvor dialog om Greves fælles styrke og dilemmaer skal bane vejen for deltagelse i den demokratiske proces omkring byudvikling i Greve Kommune.
Du er inviteret med
Du er inviteret til at være med i By og Land Greve, hvis du er nysgerrig og interesserer dig for de omgivelser du bor i og tæt på. Kom med når By og Land Greve samles den 1. november 2023 kl. 19:30 i Greve Borgerhus. Det er gratis at deltage, men af hensyn til mængden af kaffe og kage, skal du gerne melde dig til.
D. 1. november
Greve Borgerhus
Greveager 9, 2670 Greve
kl.19:30 – 21.30
Tilmelding
Tilmelding senest mandag den 30. okt. pr. mail til greve@byogland.dk
By og Land Greve er en afdeling af By og Land Danmark.
Læs mere på byogland.dk/greve eller facebook.com/byoglandgreve
Strategiworkshop i Odense den 18. november 2023
Strategiworkshop
Vi har tidligere indkaldt til en generalforsamling nummer to i 2023. Det var bestyrelsens opfattelse, at når vedtægtsændringerne ang. afholdelse af generalforsamling var vedtaget i april 2023, var naturligt at holde en generalforsamling i okt./nov. 2023 og dermed komme godt i gang med det nye årshjul og det nye format, hvor en generalforsamling også skal bruges som ramme for drøftelser, debatter og perspektiver. Noget, som der de seneste år ikke har været så meget tid til på generalforsamlingerne.
Et medlem har gjort os opmærksom på, at når der har været én ordinær generalforsamling i 2023, er det ikke er nødvendigt at holde endnu en generalforsamling i år. Det har vi fået bekræftet hos en advokat. Derfor vil generalforsamlingen udgå den 18. november. I stedet holder vi fast i den del af programmet, hvor der er workshop om vores nye strategi: Fælles om Kulturarven. Strategien dækker perioden 2024-2026 og er udarbejdet af bestyrelsen i september. Deltagelse i workshoppen er for alle stemmeberettigede medlemmer.
Lørdagens workshop skal bruges til at kvalificere strategiens fokusområder og hjælpe med at prioritere indsatserne. Workshoppen har været planlagt siden september og vil fokusere på fire temaer: Medlemmer, Frivillige, Projekter og Politikker.
Vi glæder os til at se alle de tilmeldte og til at kvalificere strategien med jer.
Hvis ikke du har tilmeldt dig endnu, kan du nå det i dag. (link)
Har du spørgsmål eller ting, du mener vi skal drøfte er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99 eller skrive til nanna.uhrbrand@byogland.dk
Program
Kl. 13:00 Dørene åbner + Indskrivning
Kl. 13:20 Præsentation af strategien: Fælles om kulturarven
Kl. 13:50 Servering af kage og kaffe – i spisesalen
Kl. 14:15 Workshop og dialog om strategien
Kl. 15.30 Opsamling og input ti hvordan strategien kan blive en succes
Kl. 16.00 Farvel og tak for i dag
Pris
Workshoppen er gratis for medlemmer af By og Land Danmark, der er stemmeberettiget. Det vil sige personlige medlemmer og repræsentanter for medlemsforeninger og – organisationer. Du kan ikke deltage i generalforsamlingen som ledsager.
Vi har et udeblivelsesgebyr på 300,-, hvis du udebliver eller melder afbud mindre en 72 timer før arrangementsstart.
Er du ikke medlem af foreningen endnu, så kan du melde dig ind her.
Har du spørgsmål til dit medlemskab eller dagen er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er overskredet.
*Ret til ændringer forbeholdes.
Praktisk
Generalforsamlingen finder sted på Kragsbjerggaard i Odense.
Kragsbjergvej 121
5230 Odense M
Redigeret den 13. november 2023.
Det Særlige Bygningssyn 2023-2026
Et nyt bygningssyn er klart
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop beskikket Det Særlige Bygningssyn for perioden 2023-2027.
By og Land Danmark har til dette syn peget på arkitekt Eske Møller, der har stor ekspertise inden for fredede og bevaringsværdige bygninger. Han har bl.a. været projektleder hos Realdania, hvor han havde ansvaret for projektet ‘Den levende bygningsarv’. Med ham i Det Særlige Bygningssyn, er vi sikre på, at bygnings- og landskabskulturens stemme bliver klar og tydelig. Vi kan også nævne, at Jacob Fischer, partner i Lytt og medlem af Have- og Landskabsudvalget (HLU), også er blevet medlem af Bygningssynet.
Hanne Ullum fra Bygherre
Formand for det nye bygningssyn er Hanne Ullum fra Bygherreforeningen. I pressemeddelelsen om synet fremhæver kulturministeren Hanne Ullums kompetencer således:” … det vigtigt, at vi har stærke kompetencer repræsenteret i synet. Jeg er glad for, at Hanne Ullum med sin ledelsesmæssige og arkitektfaglige baggrund har sagt ja til at være formand”.
Vi kender Hanne Ullum fra Bygningskulturens Hus, hvor Bygherreforeningen havde kontor på den modsatte side af gangen fra os. Vi glæder os over, at synet har fået en formand, der er dygtig og som kan bringe nye perspektiver til bordet, når Danmarks fredede bygninger skal drøftes.
Stort tillykke
Vi ønsker tillykke til alle medlemmer af det nye Bygningssyn!
Du kan læsehttps://kum.dk/aktuelt/nyheder/ministeren-har-udpeget-nye-medlemmer-til-det-saerlige-bygningssyn hele Kulturministeriets pressemeddelelse her
Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.
Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares
Bygningskulturen udviskes
Den verserende sag om mulig facaderenovering af SAS Huset i København understreger endnu engang, at hvis ikke der råbes op, så vil vores bygningskultur forsvinde. SAS Huset er en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Bygningen vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. Når vi forholder os til bygningskultur – ja, kulturarv i det hele taget, så forholder vi os til den fysiske manifestation af en historisk og kulturel udvikling. Og den er værd at passe på, uanset om det er middelalderhistorie eller samtidshistorie. Sagen med SAS Huset viser også, at der ingen garantier for bevaring er, så bygningerne ”kun” er erklæring bevaringsværdige, ej heller selvom kommunerne gør hvad den kan for at sikre historien.
Bevaringsværdigt bør betyde, at bygningen bevares
Det samme var sidste år tilfældet i Næstved, hvor en smuk ældre bygning ulovligt blev nedrevet. Ejerne havde søgt om tilladelse, men havde fået afslag… og på trods af dette lod bygningen nedrive. Det kostede en bøde på 100.000 kr., som nemt kunne rummes inden for den gevinst, der er ved grundsalget. I øjeblikket er der en sag om Idestrup Præstegård på Falster, hvor den fine bedre byggeskik bolig, med en SAVE-værdi på 2, har fået en dødsdom fra byrådet. Menighedsrådet mener ikke, at bygningen er værd at restaurere, og at ”den ikke er særlig betydningsfuld”. Det samme mener byrådet. Og det på trods af, at både det lokale museum, bygningskulturforening og Slots- og Kulturstyrelsen har gjort indsigelser. Her lader man den private ejendomsret vægte højest, og ser stort på kulturmiljøer, bygningsarv – og klimabelastning, når man vælger at nedrive og bygge nyt. I begge sager har By og Land Danmark deltaget i debatten i P4.
Det viser også med al tydelighed, at vi sammen skal gøre, hvad vi kan for at oplyse om de kulturelle værdier og fordele ved at bevare. Og selvom ikke alle sager vindes, så kan vores engagement hindre, at flere kommer til.
Generalforsamling v2 2023
I november mødes vi, igen, til generalforsamling. Som følge af vedtægtsændringerne på forårets generalforsamling holdes generalforsamlingerne fremover i 4. kvartal, hvor det kommende års budget godkendes. Efterårets samling bliver i sagens natur en anden udgave af, hvad man kan forvente af en generalforsamling, da valg, beretninger m.v. først kommer i efteråret 2024. Til gengæld vil vi bruge tid på generalforsamlingen på at præsentere landsforeningens strategi for 2024-2026 samt inddrage jer i drøftelserne om, hvordan vi bedst nå i mål med opgaver. Vi planlægger derfor med at en del af mødet vil være workshops. Generalforsamlingen holdes i Odense lørdag d. 18. november.
P.b.v.
Iben Bækkelund Jagd,
Bestyrelsesformand
Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.
Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?
Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Hønseklatbingo til Storm Folkefestival.
23 forskellige arrangementer om bygningskultur får støtte
I de kommende måneder vil det pible frem med arrangementer på unikke steder i hele landet. Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ har nemlig netop uddelt støtte til 23 arrangementer, der sætter fokus på lokal bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber.
’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 23 ud af de 40 frivillige foreninger, der har ansøgt, har fået støtte til deres arrangement.
Arrangementerne har mange former – fra minigolf i bygningsarven og jordvejsspotting til omdannelse af en vandværksgrund og undersøgelser af, hvad man kan lære af gamle byggetraditioner i forbindelse med udbredelsen af tiny houses.
”Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, som vil skabe spændene arrangementer i deres lokalområde. Særligt bider jeg mærke i, at der er utraditionelle samarbejder på vej flere steder i landet. Det tror jeg, kan give deltagerne en god oplevelse og nogle brede perspektiver på bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber. Bevidsthed om fx kultur, historie og holdbarhed gror godt i fælles oplevelser, og jeg tror på, at arrangementerne under puljen Samlingskraft kan været rigtig gode til at sætte nye tanker i gang og gøre en forskel i lokalsamfundene i hele landet”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Arrangementer i hele landet
Arrangementerne er spredt udover hele landet. I Jylland kan man for eksempel blive uddannet til kulturarvsdetektiv, når Markvejsgruppen og Fuglelund Naturcenter inviterer til workshop i Jordvejsspotting. Her skal de sønderjyske jordveje genopdages og synliggøres i landskabet og deltagerne oplæres praktisk i at registrere vejene via mobile apps. Ved Træskohage Fyr ved Vejle Fjord kan man høre om den restaurering fyret har undergået og børnefamilier kan prøve kræfter med afstandsbedømmelse fra fyrtårnets platform og være med i skattejagt og kasteleje. Sæby Handelsstandsforening inviterer alle lokale og turister til “gå en runde minigolf” i byen mens de oplever alle Sæbys seværdige bygninger.
I Odense på Fyn kan man komme med til et kick-off-arrangement om havnens udvikling og kulturmiljø, hvor Byforeningen Odense byder på undersøgelsesløb på havnen, illustration af klimaregnskab for nedrivning af bevaringsværdige bygninger samt kanalrundfart og sømandsviser. Og i Davinde vil Davinde Beboer- og Forsamlingshus gøre lokalområdet klogere på landsbyens udviklingshistorie bl.a. gennem forskellige tiders gårdbrande med udgangspunkt i sprøjtehuset, hvor to kunstnere vil arbejde med temaet ild og forvandling.
På Sjælland kaster Bevaringsforeningen Fredensborg lys over kirkegårdskulturen med udgangspunkt i lokalhistorikeren Valdemar Seegers gravsted. I Frederikssunds nye bydel, Vinge, inviterer Grønne Nabofællesskaber til idéindsamling og fællesspisning, der kan mobilisere flere ind i det grønne nabofællesskab. På Møn vil Udby og Omegns Vandværk gentænke vandværksgrunden, så den bliver en blomstrende fælled i samklang med vandværket til glæde for børn og voksne og insekt- og dyreliv.
Fakta
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Samlingskraft har over to ansøgningsrunder i 2023 støttet i alt 65 arrangementer i hele landet. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk. Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt, finansieret af Realdania.
Overblik over foreninger, der modtager støtter
Sjælland:
- Grønne Nabofællesskaber, Vinge 3600 Frederikssund
- Nørrebro United, 2200 København N
- Bevaringsforeningen “Fredensborg”, 3480 Fredensborg
- Foreningen Orange Makers, 4000 Roskilde
- Udby & Omegns Vandværk a.m.b.a., 4780 Udby Møn
Fyn:
- Byforening Odense, 5210 Odense
- Davinde Beboer- og forsamlingshus, 5220 Davinde
- Foreningen Straatag, 5591 Gelsted
- By og Land Faaborg og Omegn, 5700 Faaborg
- Ommel og Omegns Beboerforening, 5960 Ærø
Jylland:
- Fuglelund Naturcenter v/GS, 6200 Haderslev
- Danmarks Kulturarvs Venner, 6340 Kruså
- S/I Elstrup Mølle, 6440 Augustenborg, Als
- Foreningen Termansens, 6760 Ribe
- Stouby og Omegns Lokalråd, 7140 Stouby
- Boddum Ydby Friskole, 7760 Hurup Thy
- BLIN – Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs, 8500 Norddjurs
- Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed, 8654 Bryrup
- Bedre Bymiljø i Horsens, 8700 Horsens
- Foreningen Kulturselskabet, 8800 Viborg
- Sæby Handelsstandsforening, 9300 Sæby
- MOSS S/I, 9330 Dronninglund
- Andelsforeningen Himmerlandsbyen a.m.b.a., 9520 Skørping
Kontakt:
Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50
Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87
Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.
By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet
Et mesterværk skal fredes
Det ikoniske Arne Jacobsen hotel skal have istandsat sin curtain wall facade, og det kræver stor ekspertise, at fastholde detaljerne på den elegante facade, så bygningens verdensberømte udseende forsat er det mesterværk arkitekten tegnede.
Nationale værdier bør beskyttes
”SAS huset har national bevaringsværdi og selvfølgelig skal det passes særligt på. Den står som en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Den vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. ”siger Grethe Pontoppidan, formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i By og Land Danmark
Hun fortsætter ”Det er virkelig trist, at den kommunale bevaringsværdi ikke er tilstrækkelig til at beskytte bygningen. Hotellet er kendt som et gesamtkunstværk. Det har trods åndsforladte ombygninger, stadigvæk bevaringskvaliteter indvendigt. Og det har kæmpe bevaringsværdi udvendigt. Både fordi det er så ekstremt elegant detaljeret og i dens relation til den omkringliggende by. Hele København vil miste bymæssig kvalitet, hvis hotellet ikke restaureres med respekt for dets kulturelle værdier. Huset er en nøgle til at forstå Københavns byplan og dansk historie. Derfor har vi også oplyst bygningens ejere og Slots- og Kulturstyrelsen, at vi arbejder på et fredningsforslag.”
Internationalt anderkendt
Bygningen blev opført som et gesamtkunstwerk i slutningen af 1950’erne og er internationalt kendt og anerkendt for sin brillante arkitektur. Arne Jacobsen har tegnet ikke bare huset, men også designet interiøret. Danske møbelklassikerer som Ægget, Svanen og Dråben er del af den samlede løsning som arkitekten skabet til SAS Huset. Han havde en finger mest i det meste og selv bestikket er tegnet af arkitekten. Det hele i et ultramoderne formsprog, som siden har dannet skole for arkitekter og designere, der kom efter Jacobsen.
Bygningen ligger tæt på Københavns indre by, i forbindelse med Hovedbanegården og som en del af det byplangreb der hed City Plan Vest. Huset vidner dermed om udviklingen af København som en moderne og international orienteret hovedstad. Stilen er international modernisme og huset er en egentlig skyskraber, der strækker sig mod den københavnske himmel. Huset rejser sig ifølge Idéhistoriske Carsten Thau som ”en optisk halvt vægtløs gestus af pur geometri og balancekunst”, netop den effekt opnås fordi der tynde profiler og en gennemtænkt beklædning, der afspejler himmelens farve, så bygningen dermed virker lys og let.
Det er ikke kun stilen, som er international, det sammen gælder de gæster, der igennem årene har boet på hotellet. Blandt mange kan nævnes ’the Beatles’ Frank Sinatra, Dalai Lama og Nelson Mandela. Der er altså taler om en bygning, der har huset mange indflydelsesrige gæster, når de har besøgt Danmark. Pontoppirdan fortæller, at der også i dag er international opbakning til at kæmpe for at bevare hotellet og en korrekt restaurering af facaden.”
Ændringerne er ikke en hindre for fredning
”Vi er klar over, at der er sket ændringer i bygningen over årene. Vi vurderer alligevel, at en fredning kan gennemføres. Den nationale bygningsfredningsgennemgang i 2009 var meget nøje med at påpege at der skal arbejdes differentieret med fredningsforslag. Fredning og bevaring er for længst over den ide at fredede bygninger absolut skal være originale. Fredningsforslag beskriver bygningens bærende fredningsværdier og kulturelle betydning. Dermed er der redegjort for, hvilken dele af bygningerne, der er afgørende for bygningens værdier. Det kan styre udviklingen af bygningen. Således er alle bygningsfredninger lavet siden 2010, og dermed er det muligt at vægte fredningsbeskrivelserne på en måde, der viser hensyn til bygningens fremtidige benyttelse samtidig med at de umistelige værdier kan fastholdes.” slutter Grethe Pontoppidan.
Arkitekten Christian Hansen – en rundtur i stilhistorien
Foto: Thomas Roland, Københavns Kommunehospital tegnet af arkitekt Christians Hansen
Thomas Roland guider til Christian Hansens arkitektur i København
Kom med Thomas Roland og Marie Granholm i den nyrestaurerede Observatoriebygning og efterfølgende rundtur i København med fokus på arkitekt Christian Hansen den 14. oktober 2023 kl. 9:40, når By og Land Danmark inviterer på en rundtur i stilhistorien.
Lidt desillusioneret vendte arkitekten Christian Hansen i 1857 tilbage til sin fødeby, København, efter i næsten tyve år at have arbejdet i Athen. Hér havde Christian bl.a. arbejdet for Grækenlands konge, hvor han havde ry som en af landets fremmeste arkitekter – ikke mindst pga. sin genfortolkning af antikkens arkitektur, der fik enorm indflydelse på Grækenlands genopbygning efter frihedskrigen mod tyrkerne.
Christian Hansen kom tilbage som professor for Akademiet, men syntes aldrig helt igen at falde til i den danske hovedstad – selv om han fik væsentlige opgaver ikke mindst i forbindelse med opbygningen af det nye København uden for de netop nedlagte volde.
Mærkelig nok, tog han stort set ikke den klassiske græske arkitektur med tilbage til København. I stedet introducerede Christian Hansen danskerne for den byzantinske arkitektur, som han selv satte højt, ligesom han i tidens ånd anvendte en lang række andre stilarter i sine byggerier. Vandringen mellem hans værker i Københavns centrum er dermed nærmest en tur gennem en lærebog i arkitekturens forskellige stilarter. På turen møder vi således ikke blot den byzantinske, men også romansk, gotik og senrenæssance – og helt nye og moderne bygninger af rene glasvægge … alt i Christian Hansens meget personlig og overbevisende fortolkning.
Programmet
Kl. 9:40 Observatoriebygningen. Vi mødes ved lågen/kørerampen, Øster Voldgade 3, lige over for indgangen til Rosenborg. Her vil Thomas Roland giver en introduktion til arkitekt Christian Hansens virke i Grækenland og København.
Kl. 10:00 Marie Granholm arkitekt MAA, Dissing+Weitling viser rundt i den nyrestaurerede Observatoriebygning, Østervoldgade 3, 1350 København K.
Observatoriebygning fra 1859 i Botanisk Have står nu restaureret og klædt i nye, afstemte farver – klar til at huse forskning i kunstig intelligens på AI-Pionercenteret ved Københavns Universitet. Marie Granholm vil vise rundt i bygningen og fortælle om de mange spændende tanker og analyser, der ligger forud for det meget flotte resultat.
KL. 11:00 Thomas Roland viser os en række af Christian Hansens værker i Københavns centrum: Vi går gennem Botanisk Have med både en museumsbygning og et drivhus opført efter Chr. Hansens tegninger og til et af arkitektens absolutte hovedværker, det tidligere Kommunehospital. Herfra går vi videre til det tidligere Zoologiske museum i Krystalgade.
Kl. 12:30 Forventet afslutning ved Frue Plads.
Praktisk information:
Pris for medlemmer: 65 kr. kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 130 kr. pr person.
Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter ført til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.
Sidste frist for tilmelding: søndag den 8. oktober 2023 kl. 20:00. – Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.
Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk
Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres at frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99
By og Land Greve – en afdeling på vej
I Greve Kommune arbejder en flok frivillige ihærdigt på at samle en afdeling af By og Land Danmark.
Praktisk info
Se mere om afdelingens arbejde på www.byogland.dk/greve eller følg med Facebook
Du kan kontakte os på greve@byogland.dk
By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023
En samtale om at være både bæredygtig og bevaringværdig;
Byggeforeningerne opstod i årtierne før og etfter år 1900, hvor København voksede kraftigt, brokvarterene var overbefolkede, og hvor Valby og Vigerslev i 1901 i øvrigt blev indlemmet i Københavns Kommune. De blev ’den jævne mands’ mulighed for at få eget hus i eller tæt på byen, og de repræsenterer om noget Valbys og Vigerslevs forvandling fra landsby till forstad.
Hvordan har forvandlingen fundet sted fra det nye hus på bar mark, over nedslidningen i 1960-70’erne, til deres økonomiske genoplivning fra 2000, hvor man i dag overalt ser fuldstændig renoverede huse delvist tilbageført med vinduer, tage og facader, der minder om de originale?
Fem oplægsholdere
Vi har inviteret 5 oplægsholdere der hver holder 10-15 min. oplæg. Derefter modererer Tore Leifer en debat blandt oplægsholderne og publikum.
Bitten Larsen, Museumsinspektør, Forstadsmuseet Hvidovre:
Byggeforeningernes historie og byggeforeningen som begreb eksemplifi ceret med de byggeforeninger, som vi har i Valby og Vigerslev.
Camilla van Deurs, Stadsarkitekt i Københavns Kommune:
Hvilken værdi har byggeforeningerne for Københavns Kommune, og hvordan ønsker den at håndtere bygningsarven og især de bevaringsværdige bygninger.
Thomas Brogren, Projektchef i Realdania: Bevaringsværdige og fredede bygninger tilfører de øvrige bygninger i et kvarter eller en bydel en værdistigning. Så lad os bevare de bevaringsværdige
helheder og skabe incitament for husejerne, for at værne om kvarterets bygninger.
Søren Nielsen, Arkitekt og partner tegestuen Vandkunsten:
Hvordan kan byggeforeninger videreudvikles og tilføres nyt – bæredygtigt og uden at svække e arkitektonisk bærende værdier? Fremtiden ligger i at bygge om, bygge til, konvertere til andre funktioner …
Michael Fjeldsøe, Formand for Valby Lokaludvalg:
Hvordan involverer Lokaludvalget sig i bygningskulturen i Valby/Vigerslev i en dialog med bydelens borgere, og hvordan kan emnet fremover få endnu mere opmærksomhed?
Tore Leifer, Moderator, Redaktør ved Det Nationale Portrætgalleri på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, tidligere vært på Kulturen på P1 i DR.
Praktisk info
Lørdag d. 9. september kl. 10-12.30
Valby Kulturhus (Teatersalen)
Gratis adgang
Du kan læse hele invitationen som pdf her, eller melde dig til, og dele informationen med dine vener via facebook her
Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem By og Land Valby og Valby Lokaludvalg
Arrangementet støttes økonomisk af SAMLINGSKRAFT og er en del af ARKITEKTURÅRET 2023
Kontaktinfo: Jens Aaberg på tlf. 40 50 84 45
Se mere om afdelingens arbejde på Facebook
Du kan kontakte os på valby@byogland.dk
DTU’s landskab foreslås fredet
By og Land Danmark foreslår DTU’s landskab til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Foreningen mener, at Edith og Ole Nørgårds landskabsarkitektoniske bearbejdning af det mere end 100 hektar store område, som Danmarks Tekniske Universitet ligger på, er af national betydning. Anlægget har referencer til det naturvidenskabelige koordinatsystem og viser bl.a. inspiration fra mexicanske tempelanlæg.
Udvikling indtænkt fra starten
’Det er et meget præcist landskabsarkitektonisk værk, – monumentalt, rationelt og funktionelt.’ siger Margrethe Floryan, formand for Have- og Landskabsudvalget, og hun fortsætter: ’De elementer, der er brugt i arkitekturen, er usædvanligt karakterfulde. Fx de store støttemure opført i skiffer. De danner rammen om de skiftende plateauer, bygningerne står på, og de giver plads til trapperne, der forbinder niveauerne.’ Margrethe Floryan fremhæver også de fire store kvadranter, som anlægget er delt op, og som stadig er den bærende struktur. ’Fra begyndelsen af blev der taget højde for, at undervisningsinstitutionen skal udvikle sig. Den vision kan stadig forløses i dag.’
Udenlandsk inspiration
Det var arkitekterne Eva og Nils Koppel, der i 1960 fik opgaven med at formgive DTU, og det blev gjort i samarbejde med landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. Forud for opgaven havde arkitekterne været på studietur i USA og i Mexico. Monumentaliteten og rumdannelsen i de historiske tempelanlæg i Mexico blev en helt central inspirationskilde for deres arbejde med DTU-anlægget.
DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby, nord for København, er en af de første moderne, højere læreanstalter anlagt uden for landets største byer. DTU er i en rivende udvikling, fx er der netop kommet letbane til området. Der er mere end 100 bygninger, der sammen med landskabet skaber rammerne for knap 20.000 studerende, forskere og undervisere, der beskæftiger sig med et utal af grene inden for de tekniske videnskaber.
Alle elementer spiller med
Det er ikke kun forholdet mellem bygninger og terræn, der er noget særligt. Træerne og den øvrige beplantning spiller også en vigtig rolle i DTU-anlægget. ’Alle træarterne er hjemmehørende i de danske skove. Den reference er meget stærk i det skovbælte, der omkranser DTU, og meget sofistikeret genfortolket på esplanaden. De lige trærækker leder tankerne hen på et grid,’ fortæller Margrethe Floryan. Ikke at forglemme Grønnegården i hovedbygningen, den italiensk inspirerede terrassehave med vandkunster (opkaldt efter Nørgård-parret) og de mange, individuelt formgivne gårdhaver.
’Vi mener, at DTU’s landskab bør fredes, fordi det er et ikonisk anlæg. Det afspejler en tidsånd, eksemplificerer den rationalitet og formsans der blev så karakteristisk for både bygnings- og havekulturen i efterkrigstiden, og er samtidig helt sit eget.’
Læs fredningsforslaget
Fredningsforslaget er udarbejdet af By og Land Danmark i foråret 2023, og du kan læse det i sin fulde længe her. Foreningens andre fredningsforslag kan også læses her på hjemmesiden.
Hvis du har en idé til en bygning, et landskabsarkitektonisk værk eller en kombination, du mener bør fredes har vi udarbejdet en lille guide, som fortælle dig, hvilket materiale du kan sende til os, så vores frivillige fagudvalg akn vurdere sagen.
Fødselsdag: Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år
Bestyrelsesformanden for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år den 13. juli. Hun vil have bygnings- og landskabskulturen til at fortælle vores fælles historie, så alle oplever glæden ved kulturarven.
Det var et modigt ’Ja’, By og Land Danmark fik fra Iben, da hun til sit første bestyrelsesmøde i foreningen blev valgt til formand. Siden har hun arbejdet ihærdigt på, at By og Land Danmark skal have et tydeligt strategisk afsæt, kommunikere med relevante aktører og skabe en forening, hvor det er givende at være frivillig.
’Frivilligheden skal have gode rammer, så er der store gevinster for samfundet. I By og Land er der mange engagerede mennesker, der brænder for deres lokalsamfund, og som virkelig ønsker at gøre en forskel. Der vil jeg gerne gøre en indsats for at skabe så gode rammer som muligt for de frivillige.’
En klar vision baner vejen frem
Iben Bækkelund Jagd har stor erfaring som leder og bestyrelsesmedlem fra sit arbejdsliv, hvor poster i styregrupper, bestyrelser og ledelsesstillinger står side om side på cv’et. Hun er motiveret af at få visioner, udvikling og samarbejde til at falde i hak.
’Sammen kan vi løfte virkelig meget. Særligt hvis der er en klar vision, som alle kan se sig selv i, og hvor det er tydeligt, hvilken vej vi skal gå. En klar retning er essentiel, uanset om det er frivillige ildsjæle eller en lønnet medarbejder, der skal gøre arbejdet. De stærke samarbejder på tværs af individer og organisationer, private som offentlige institutioner er ofte altafgørende for, at de langsigtede indsatser i lokalsamfundene lykkes. Derfor skal vi bruge vores netværk og have øjnene på samarbejde, hvor der 1 + 1 er mere end 2.’
Bygningskulturen er en glæde
Arbejdet med historiske bygninger fylder meget i Iben Bækkelund Jagds liv. Ud over formandsposten i By og Land Danmark sidder hun også i formandsstolen i Den Plessenske Selsø Fond, som driver herregårdsmuseet Selsø Slot, og som bestyrelsesmedlem i Farumgaard-Fonden.
På Selsø Slot trænger den praktiske vedligehold sig på, derfor var det også en meget tilfreds Iben Bækkelund Jagd, der sammen med resten af bestyrelsen sidst i juni 2023 kunne fejre, at A. P. Møller Fonden bevilligede et større beløb, der sammen med bevillinger fra bl.a. Louis-Hansen Fonden sikrede den endelige finansiering til restaureringen af slottets vinduer.
’Det er en fantastisk glæde at vide, at vi nu kan sikre den unikke bygningskultur på Selsø Slot mange år fremover takket være donationer fra fonde. Generelt spiller fondene en vigtig rolle, når det kommer til kulturarven. De er med til at løfte en opgave, både med hensyn til finansiering og opmærksomhed på bygningsarven, der ellers kan være meget svær, at løfte for bygningsejere og foreninger.’
Ressourcer er essentielt
Et af de fokusområder, der lige nu fylder i Iben Bækkelund Jagds arbejde for bygnings- og landskabskulturen, er at skaffe ressourcer til området. ’Hvis vi skal sikre vores bygnings- og landskabskultur, så skal der ressourcer til området. Det må prioriteres, at de myndigheder, der varetager opgaver med bygningskulturen, har mulighed for at tiltrække kvalificerede medarbejder til at løse opgaven. Men der kan gøres meget mere, hvis man også kan aktivere befolkningen, og få helt almindelige mennesker til at være kulturambassadører, så kan vi nå meget langt for de midler, der er til rådighed.’
Iben Bækkelund Jagd er uddannet cand. mag. og vokset op i Nakskov, hvor hun bl.a. var søspejder. I dag bruger hun sin fritid på at lære italiensk, bage med surdej og dyrke dahliaer i sin have. ’Gode ting må gerne tage tid, og være lidt besværlige. Det giver en særlig fryd at skulle vente lidt og have mulighed for at glæde sig til resultatet af sit arbejde.’
Tillykke til Iben med fødselsdagen.
Hvis du vil lære Iben Bækkelund Jagd bedre at kender kan du læse mere på LinkedIn eller hos Byrum Monitor
Formandens hjørne – Der skal ressourcer til
Kære medlem af By og Land Danmark
Sommeren er over os og de mange ekstra fridage giver mulighed for at komme rundt omkring, både i det danske sommerland og uden for landets grænser. Mange af os nyder at opleve bygnings- og landskabskultur, der adskiller sig fra vores vante omgivelser. Fornemme andre kulturer, livsformer og få et indblik i, hvordan man levede og boede tidligere. Overalt er der gode muligheder. Hvad enten det er en slentretur ad de små gader i Rudkøbing, i Frederiksstaden i København – eller Domkirkekvarteret i Ribe. Nogle gange er det de enkelte bygninger i landskabet, som fascinerer os, andre gange er det stemningen i kulturmiljøerne, der begejstrer. Sommeren er oplagt til at give sig tid og give sig hen til de mange oplever, flere steder er der også mulighed for at besøge møller, herregårde eller andre kulturinstitutioner, som inviterer indenfor.
Kulturen skal have ressorcer
I seneste nummer af bladet By & Land kunne I læse om Måneporten ved Klampenborg, som var indstillet til fredning, en fredning, som netop gået igennem. By og Land Danmark indsender løbende fredningsforslag til Det Særlige Bygningssyn. Forslagene udarbejdes af vores fagudvalg og det er ofte en relativ stor opgave med udredninger, beskrivelser og overvejelser. Når vi har sendt vores forslag til Bygningssynet er det op til dem at vurdere, om det skal indstilles til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Det er en langsommelig proces, og at området konstant er i ressourcebekneb, gør ikke processen nemmere eller hurtigere. Vi vil dog fortsat fremsende forslag for de bygninger og landskaber, som vi vurderer, har fredningsværdi, og samtidig italesætte, at området bør prioriteres højere af kulturministeriet. Det virker absurd, at vi ønsker at sikrer vores kulturarv, men samtidig ikke sikrer, at der er de nødvendige ressourcer til at sikrer rammerne for det. Det nuværende Bygningssyn træder tilbage til september og et nyt skal vælges. By og Land Danmark har en fast plads i synet, og bestyrelsen vil i august indsende sine to kandidater – en mand og en kvinde – til Slots- og Kulturstyrelsen.
Planloven bliver mindre demokratisk
De ændringer i Planloven, som den forrige regering besluttede har netop været i høring og landsforeningen har fremsendt høringssvar. En af vores store bekymringer er den demokratiske svækkelse, som vi kan se flere steder. Konkret vil Landsplanredegørelsen blive afskaffet. Hermed vil regeringen fraskrive sig en mulighed for at påvirke kommunerne planlægning f.eks. gennem tilkendegivelser i Landsplanredegørelsen om vigtigheden af bevaringen af vores kulturarv. Reelt fraskriver folketinget sig muligheden for at udtale en national retning for bygningskulturen. Et andet område er ændringen af planstrategiens rolle i kommuneplanlægningen. Den demokratiske proces, som vi kender i dag, og som er et meget vigtigt redskab i borgernes dialog med kommunerne om den fysiske planlægning vil blive svækket, når rammerne for borgerinddragelse i forbindelse med ændringer bortfalder. By og Land Danmark har fremsendt høringssvar som også kan læses på vores hjemmeside.
Husk at være tilmeldt vores nyhedsbrev for løbende at følge med i By og Land Danmarks aktiviteter – og måske kender du nogen, som også kunne være interesseret? Vær derfor med til at sprede budskabet. Des flere vi er, des stærkere står vores budskab.
Rigtig god sommer.
P.b.v.
Iben Bækkelund Jagd,
Bestyrelsesformand
Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.
Måneporten – Et vindue til havet
Denne åbning i en tørmur i et haveskel ud mod Øresund har det poetiske navn Måneporten. Mesteren for det kinesisk inspirerede anlæg fra cirka 1935 er C. Th. Sørensen. Foto: Jacob Fischer.
Måneporten ved Øresund har en betydning for mange mennesker og er kendt af endnu flere, uden at de dog nødvendigvis kender til Måneportens historie og oprindelse. Og slet ikke dens navn. Måneporten er opfattelig af alle, og den berører og vækker til undren. Den er underfundig og dragende, og man må bestemt igennem porten, alene fordi muligheden er der. Den er blevet et yndet udflugtsmål og selfie-sted, også for brudepar, der lader sig fotografere med porten til havet som den pektakulære baggrund.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af landskabsarkitekt MAA MDL Jacob Fischer, medlem af Have- og Landskabsudvalget i By og Land Danmark.
Et mesterværk af C. th. Sørensen
Måneporten er minimalistisk i sin idé og funktionalistisk i sin arkitektur og konstruktion. Landskabsarkitekt, professor C. Th. Sørensen tegnede i 1934 Måneporten som en del af et større haveanlæg, og hans hensigt med værket var at skærme af og skabe passage i et og samme element. Som med så mange af C. Th. Sørensens andre værker arbejder han her diskret – han nærmest hvisker, og netop derfor får Måneporten så meget opmærksomhed. Den er et af de første, landskabsarkitektoniske værker, der ligger i den delikate zone mellem kunst og arkitektur. Lad os bare kalde det landart, hvilket C. Th. Sørensen muligvis ville finde krukket.
Stendiget med Måneporten er et vidnesbyrd om tidligere tiders haveanlæg i området, hvor periodens landskabsarkitekter arbejdede med at understrege og styrke eksisterende landskabsformer, i dette tilfælde slugten. Stendiget, der danner en dæmning over slugten, accentuerer dét, som i en dansk målestok karakteriseres som et dramatisk terræn.
Anlægget kendetegner tiden og nok især C. Th. Sørensens talent for en dristig enkelthed og stramhed. En stang og en cirkel. Stangen sammenbinder og adskiller, og cirklen bliver den både bløde, statiske og stabile figur, der skaber ro og forbindelse på tværs. At det netop er denne del af det oprindelige haveanlæg, der står tilbage, virker indlysende, idet stendiget med måneporten er stærk og kan stå alene som et selvstændigt udsagn, et kunstnerisk værk.
Af national og lokal betydning
Diget og Måneporten fremstår i dag som et fritlagt, landskabsarkitektonisk element og er et signifikant og ikonisk vartegn for området og for de mange forbipasserende på Strandvejen. Porten har dermed ikke blot betydning for den landskabshistoriske udvikling i Danmark, men er samtidig også en del af et værdsat og skattet landskabstræk for lokalbefolkningen.
Porten definerer området og peger samtidig tilbage til den tid, hvor strækningen langs Strandvejen ud for Dyrehaven var bebygget med prægtige villaer med tilhørende, store haver.
Måneporten ligger i umiddelbar tilknytning til Dyrehaven i overgangen mellem den græsklædte slette med solitære træer og kystlinjen mod Øresund. Måneporten er anlagt i sammenhæng med landstedet Stokkerup, som er tegnet af arkitekt Henning Hansen. Landstedet er et simpelt, men meget virkningsfuldt anlæg, der er opbygget af rødlige Nexø-sandsten, som også blev anvendt til villaens sokkel, men i diget uden brug af mørtel, en såkaldt tørmur.
Haveanlægget ved Stokkerup er tegnet og anlagt omkring 1934 med den farmaceutiske fabrikant Bøje Benzon (død 1976) som bygherre. Senere indgik haven i den række af store strandvejsvillaer og -haver, som blev opkøbt af staten og senere sløjfet i forbindelse med Strandvejsudvalgets arbejde, der gik ud på at genskabe den visuelle forbindelse mellem Eremitagesletten og Øresund.
I sin bog ”Haver, tanker og arbejder” gør C. Th. Sørensen nøje rede for sine tanker om anlægget af haven ved Stokkerup. Blandt andet med følgende citat vedrørende muren og porten: ”Det er naturligvis en stor ulempe, at der næsten ikke er læ mod øst. Men det ville være synd ikke at lade disse grønne banker ligge åbne mod det blå vand, kun smykket med de store gamle træer. Lidt læ lod sig opnå neden for huset, idet en lav ås skød sig frem for dalen; den endte i en lille knude med et par skønne aske, og her byggedes en dæmning, der ind imod haven fremtræder som en tørmur af Neksø-sandsten, rigt tilplantet og med en gennemgang, der er formet som en kinesisk måneport.”
Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret. Foto: Jacob Fischer.
Måneportens bevaring
Måneporten er teknisk set et stendige med en kerne af jord og faste sider af sandstenskvadre og græs på toppen.
Diget er cirka to meter bredt og 30 meter langt. I diget er der konstrueret en cirkulær, selvbærende åbning med en diameter på omtrent to meter, som danner en rørformet tunnel, der tillader passage gennem diget.
Den tidligere bæk, Hages Rende, løb ned gennem slugten, og Måneporten havde tillige den funktion at lede vandet gennem dæmningen. Bækken er nu rørlagt, og Måneportens egentlige funktion er begrænset til at lede slugtens overfladevand ud til havet.
Anlægget om Måneporten var efterhånden kommet i et så fremskredent forfald, at der var reel fare for, at diget kunne styrte sammen. Særligt var de langsgående mure, der flankerer digets sider, ved at skride ud. Men grundet cirklens statiske styrke stod tunnelen nogenlunde intakt, om end lidt trykket i den ene øvre del.
I 2021 blev der derfor iværksat en renovering for at redde anlægget fra det endelige kollaps. Snorlige står den ikke, men den er reddet for en tid. På sigt bør hele anlægget rekonstrueres med en markering af de enkelte sten, der så kan genplaceres efter etablering af et stabilt fundament af et frostsikkert skærvelag og drænende bagfyld.
Der bør også etableres et langsgående dræn ved foden af de to stenvægge. Det er tydeligt, at bagfyldet trykker murene ud under frost, hvilket tyder på, at konstruktionen ikke er udført efter forskrifterne for tørmure. Jordkernen mellem de to tørmure bør bevares, da den har sat sig og nu er stabil. Der bør kun være græs på toppen, og anlægget skal friholdes for al opvækst, hvorimod de store træer skal bevares, da de er en del af det samlede billede; de stod der, da anlægget blev skabt i 1934.
Måneporten i denne udformning er fuldstændig unik i Danmark. Foruden Måneporten ved Stokkerup anlagde C. Th. Sørensen endnu en måneport på Borsholmgård i Helsinge i 1950’erne, men denne er indbygget i en teglstensmur. På Fredensborg er der også en måneport med en låge, som markerer indgangen til slottets køkkenhave.
Fredning af Måneporten indenfor rækkevidde
Hele diget og portåbningen har bærende fredningsværdier. Måneporten er ganske enkelt enestående, og den er uhyre nem at bevare, når den er renoveret. Slugten – den store græsflade mellem Strandvejen og diget – indgår også i fredningsforslaget, da en fortsat friholdelse af den åbne græsflade er en forudsætning for at kunne opleve Måneporten.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har indsendt en indstilling om fredning af Måneporten. Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret.
Det Særlige Bygningssyn har efterkommet indstillingen. Fredningen er sendt i høring og er afsluttet i marts 2023. Endelig beslutning kendes ikke i skrivende stund. Det anbefales, at Naturstyrelsen igangsætter en rekonstruktion af stendige og måneport, så det ikoniske, runde vindue mod havet sikres for eftertiden og et af de væsentligste bidrag til dansk landskabsarkitektur dermed bevares.- Går Måneporten tabt, vil mange undres over vores svigt – endnu flere vil savne den.
Red: Efter bladet By & Land 139 udkom, er fredningen gennemfør. Du kan læse Slots- og Kulturstyrelsens pressemeddelelse her eller hele By og Lands fredningsforslag her
Fakta for Måneporten
Historie:
1860: Landstedet Stokkerup anlægges af Alfred Hage;
1933: Ny Stokkerup bygges af Bøje Benzon med Henning Hansen (1880-1945) som arkitekt;
1934: anlægges haven omkring Stokkerup, og heri indgår dæmningen med måneporten;
1942: Stauning iværksætter den ambitiøse Springforbiplan, der havde til formål at sikre sammenhæng mellem Dyrehaven og Øresund;
2000 ca.: Stenmuren repareres nødtørftigt;
2019: Landsforeningen gør Naturstyrelsen, den nuværende ejer, opmærksom på Måneportens hastigt fremadskridende forfald;
2020: Naturstyrelsen bevilger 125.000 kr. til istandsættelse;
2021: Landsforeningen rejser fredningssag.
Om arkitekten
C. Th. Sørensen, født 24. juli 1893 i Altona, død 12. september 1979 i Brønshøj, var sin tids førende danske landskabsarkitekt og regnes i dag blandt verdens mest fremtrædende. Han fornyede havekunsten ved at lade sig inspirere af den moderne billedkunst, og mere end nogen anden rettede han sit fags opmærksomhed mod den sociale virkelighed. Omfanget af C. Th. Sørensens virke er enormt – mere end 2.000 projekter i alle skalaer, fra små haver til store institutionsparker og boligområder.
Blandt C. Th. Sørensen væsentligste værker, som enten er fredet eller er ved at blive det, kan nævnes:
Aarhus Universitet (1931-47). Fredningsforslag er indsendt (beslutning sat i bero pr. 20. april 2023, red.).
De Ovale Haver i Nærum (1948). Fredet 1991.
Kirkepladsen, Adelgade i Kalundborg (1952). Fredet 2011.
Bellahøj, udearealer samt friluftsteater ved højhusbebyggelse (1947-58). Fredningsforslag er indsendt.
Vitus Berings Park i Horsens (1954-56). Fredet 2014.
Angli V, rund skjortefabrik med park i Birk ved Herning, nu Herning Kunstmuseum (1963-68). Fredet 1995.
De Geometriske Haver i Herning (1983). Fredet 2014.
Bladet by & Land 139
I bladet By & Land 139 finder du artiklerne:
– Vi bør alle stå sammen om vores fælles kulturarv, Leder af Iben Bækkelund Jagd:
– Måneporten – Et vindue til havet af Jacob Fischer
– Fra jernstøberi til bibliotek – nyt projekt i Præstø af Helle Judith Thomasen
– Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing af Peter Dragsbo
– Smukfest i grim by – Skandaløse Skanderborg af Helge Torm
– Børkop vandmøller modtager tilskud i millionklassen af Helge torm
– Samlingskraft er igen åben for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
– Skelsættende årsmøde i Grenå af Helge Torm
– Boganmeldelser: ‘Bellavista’ af Torben Weirup, ‘Familien Jensens gaard – en mønstergård fra 1900’ af Lene Floris, ‘Landskabskunst i Danmark’ af Frode Birk Nielsen og ‘Bevaring mig vel – om bevaringsværdige bygninger i Slagelse Kommune’ af Mette Lund Jørgensen.
Bliv medlem og få det næste blad
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing
Huset med den imponerende kvistetage er den gamle borgmestergård på hjørnet af Nørregade og Strandgade i Rudkøbing, opført i 1802 og fredet i 1919. Alligevel var bygningen i stor fare i 1970’erne, men blev reddet af borgere i byen. Foto: Peter Dragsbo
Rudkøbing, Langelands hovedstad, er en spændende og velbevaret købstad. Det middelalderlige gadenet er stort set intakt, og bebyggelsen er præget både af de mange småhuse i sidegaderne og en række flotte og helstøbte købmandsgårde fra slutningen af 1700-tallet. Fra nyere tid er der alle de ”lag”, man kan forvente af en provinsby: etagehuse og små arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet, institutioner og bypark, ældre villakvarterer frem til socialt og kommunalt boligbyggeri fra 1940´erne og 1970´ernes industrikvarterer og parcelhuse.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af forhenværende museumsdirektør Peter Dragsbo, formand for Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø
Kulturmiljøerne er fokus
Også havnen rummer en lang række kulturmiljøer fra kornpakhusene og de fine pakhuse for DFDS og paketfarten ved den gamle havn, fiskerihavnen fra 1910 med bedding og redskabshuse, færgelejerne fra 1920´erne frem til vore dages siloer og lystbådehavn. På grund af beliggenheden på en ø har væksten siden 1970´erne været beskeden, så mængden af ”ulykker” har været begrænset.
Bevaringsbevægelsen i Rudkøbing opstod i 1970´erne. Dels reddede behjertede sjæle den fine, gamle borgmestergård i Nørregade fra 1802, byens første murede hus efter kirke og rådhus. Og dels kom det til kamp mod planen om en ringgade syd om den gamle bydel, som ville have ødelagt det mest unikke træk ved byen: at haver og baghuse langs hovedstrøgets sydside grænser op til Vejlen, de store engdrag syd for byen.
Kampen blev vundet, vejplanen blev lagt i skuffen, og i 1988 stiftede man så Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø. Siden er det gået slag i slag med kampe mod unødvendige nedrivninger og formidling af øens kulturarv gennem byvandringer og landskabsture, foredrag og ”kulturarvsdag”, indlæg i lokalavisen og vejledning af ejere og brugere af bevaringsværdige huse. Først i 2009 fik byen dog en bevarende lokalplan for hele den gamle bydel, men den fungerer, trods et par af de sædvanlige, beklagelige dispensationer.
Rema 1000-kampen i 2020
I mange år har politikerne holdt fast på, at butikslivet skulle holdes samlet omkring hovedgaden, Østergade. Det har givet nogle nedrivninger på hovedgadens nordside, når der skulle være plads til supermarkeder og parkeringspladser. Men til gengæld har Rudkøbing stadig – i modsætning til så mange andre mindre byer – et sprællevende hovedstrøg.
Men pludselig, i foråret 2020, havde Rema 1000 besnakket et par politikere, incl. borgmesteren, til at tillade et ”aflastningscenter” med et stort supermarked ved Nørrebro i kanten af den ældre bydel. Ud over slesk tale og billig portvin lokkede man også med, at forureningen fra det tidligere gasværk på stedet ville blive fjernet. Bevaringsforeningen kastede sig, i samarbejde med
blandt andet Handelsstandsforeningen og andre kræfter, ind i kampen mod dette påfund. Ikke så meget på grund af den husrække på Nørrebro, der skulle fjernes, men især fordi det nye center ville true livet i bymidten, som er med til at opretholde de mange bevaringsværdige huse på hovedgaden. Der blev dannet en særlig ”aktionsgruppe”, samlet underskrifter, annonceret i lokalavisen, anket til Planstyrelsen osv. – og så kom kommunalvalget i november. Forholdet mellem partierne ændrede sig ikke meget, men nu var der heldigvis flertal imod planen.
Højhus-kampen 2023
Vi troede derfor, at det var gået fremad med forståelsen for, at Rudkøbings bymiljøer efterhånden er unikke i Danmark og en attraktion for både bosætning, turisme og handel. Men så kom, som lyn fra en klar himmel, en lokal privatmands forslag om at bygge et højhus i 12 etager midt i den ældste del af havnen.
I samme område var to tidligere frøpakhuse nok i 2004-05 blevet henholdsvist ombygget til og erstattet med lejligheder i 3-4 etager, men ellers havde Rudkøbing indtil da været forskånet for det åndløse spekulationsbyggeri, som har ødelagt så mange havne.
Forslaget kom på bordet på et møde i Bymiljøudvalget 2. marts i år – og der var flertal i udvalget for projektet. Allerede tirsdagen efter skulle Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget behandle sagen, så det gjaldt om at handle ekstremt hurtigt.
Allerede samme aften gik der mails ud til alle foreningens medlemmer, deltagerne i ”aktionsgruppen” mod Rema 1000 og mange andre. Dagen efter gik der henvendelser om sagen ud til blandt andet Kulturarv Fyn (som reagerede hurtigt), til Landsforeningen (som kun sendte et par gode råd), ”Arkitekturoprøret” (som satte sagen øverst på hjemmesiden), Geopark Det sydfynske Øhav,
Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania (som siden 2020 har gennemført et bymidteprojekt i Rudkøbing som led i kampagnen ”Hovedbyer på forkant”).
I de følgende dage blev Fyns Amts Avis bestormet af læserbreve. Der kom indsigelser fra foreningerne, som arbejder med bevaringen af gamle bygninger og skibe i havnen, og der blev oprettet en Facebook-gruppe. Stort indtryk gav det især, da den verdenskendte arkitekt Jan Gehl ud fra sine mangeårige erfaringer med byer for mennesker byer advarede mod højhuset. Modstanden mod planen steg til stormstyrke, og i uge 12 skiftede stemningen i kommunalbestyrelsen, så højhuset faldt ved KB-mødet
27. marts med stemmerne 14:1.
Kig fra søsiden mod parti af Rudkøbings gamle havn. Til venstre ses toldboden fra 1899. Dette fine miljø ville blive knust af et projekt for et højhus på 12 etager, som skulle stå midt i det hele. Foto Peter Dragsbo
Helhedsplan for Rudkøbing Havn
Sagen havde samtidig vist, at der var brug for en helhedsplan for Rudkøbing Havn. Der havde nok i 30-40 år med jævne mellemrum været en række beskrivelser, registreringer og anbefalinger vedrørende havnen som kulturmiljø. I 2011 lavede man endda en ”masterplan” med arkitektkonkurrence og borgerinddragelse, der – som det ofte er tilfældet med den slags – var fuld af gode, men urealistiske ideer uden større sammenhæng. Derfor er realiteten, at havnen nu kun er dækket af et kludetæppe af mindre lokalplaner.
I sørgelig forfatning afventer spilhuset fra 1914 en redningsaktion fra den lokale bevaringsforenings side; den nedslidte vejrfløj vil således blive genskabt. Foto: Peter Dragsbo
Derfor arbejder vi nu, sammen med nogle af politikerne, på at få sat en helhedsplan i værk. Vi skal ikke have fornemme arkitektkonkurrencer eller ”vilde” ideer fra Gud og hvermand, men en jordnær, langtidsholdbar plan, der kan udmøntes i en lokalplan. Det vigtigste er, at det sker ud fra en analyse af de historiske strukturer og sammenhænge (som man tidligere gjorde i SAVE-systemet) og af, hvad havneområdet visuelt kan tåle og har brug for (som man gjorde, da man lavede ”masterplan” for havnen i Kerteminde 2020). Også havnens fremtidige funktioner skal
kortlægges, blandt andet skibstrafikkens fremtid, og endelig er der klimaet og vandstigningen.
Vi har skabt kontakt mellem kommunen og Realdania, som har vist positiv interesse, og har lavet et oplæg til indholdet af et sådant planarbejde. Helt uafhængigt af alt dette er en arbejdsgruppe under Bevaringsforeningen gået i gang med at redde et fint, lille spilhus fra 1914 ved beddingen i fiskerihavnen.
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Formandens hjørne – Hverdagens aktivisme
Kære medlem af By og Land Danmark
Sidst i april mødtes blev landsforeningens generalforsamling afholdt i smukt forårsvejr på Sostrup Slot på Djursland. På dagsordenen var bl.a. bestyrelsens forslag til en række vedtægtsændringer. Ændringerne blev godkendt og betyder bl.a. at selve generalforsamlingen og årsudflugten fremover vil være to forskellige begivenheder. Formålet er dels at sikre, at generalforsamlingen i højere grad kan danne rammer om den demokratiske debat mellem bestyrelse og medlemmer, samt at vi har bedre tid og friere rammer, når årsudflugten skal planlægges. Årsudflugten for 2024 er som allerede udmeldt henlagt til Præstø, mens der allerede i slutningen af 2023 vil være endnu en generalforsamling, som følger det nye årshjul. Generalforsamlingen bliver den 18. november et sted midt i landet, og vi melder datoen for årsudflugten ud efter sommerferien. Du kan læse hele referatet fra generalforsamlingen i Gjerrild her, ligesom bladet By & Land 139, giver en fyldigere beretning.
Arrangementer med bygningskultur og bæredygtighed
Hen over foråret har det store projekt Samlingskraft fyldt meget i sekretariatet. Vi modtog over 100 gode ansøgninger i første ansøgningsrunde og det har været muligt at støtte 36 af disse. Så de kommende måneder kan I opleve arrangementer, der sætter fokus på bygningskulturen, bæredygtighed og fællesskab i netop jeres lokalområde. Vi glæder os til at følge udviklingen og flere af arrangementerne annonceres på vores facebookside. Næste ansøgningsrunde er netop åbnet. Fokus på bæredygtighed går også igen, når ”Arkitekturen dag” afholdes den 2. oktober. Årets tema er “Bæredygtige byer og lokalsamfund” – også kendt som Verdensmål 11, og vi vil opfordre jer til at være en del af dagen og dermed være med til at skabe opmærksomhed omkring hvad bygnings- og landskabskultur betyder i lokalsamfundet.
Den lokale aktivisme batter
Der er i høj grad brug for den lokale aktivisme. Foråret har budt på mange eksempler på, hvor vigtigt det er, at der i kommunerne er vagthunde, som råber op, når lokalplanerne ikke giver den nødvendige sikring af bygningskulturen – eller når dens rammer tolkes lidt for bredt. I juni udgaven af bladet By & Land kan man læse om en solstrålehistorie fra Langeland, og vi har også kunne glædes over, at den folkelige opposition fik reddet et fint bedre byggeskikhus i Køge. Men mange andre steder er der verserende sager, som kræver indsigelser, debatindlæg og borgermøder. Det kræver et vedholdent pres på politikere, forvaltninger og bygherrer for at sikre kulturarven, og det er desværre ikke altid at det lykkes. Men det betyder ikke, at det ikke nytter. Det er netop den daglige aktivisme, som sikrer, at der er en opmærksomhed og et afsæt, når kampene skal tages.
Aarhus Universitet glæden over fredningen varede kort
Tidligere på året kunne vi glædes over, at Aarhus universitet var blevet fredet. Glæden var dog kort, da en klage fra Bygningsstyrelsen fik Slots- og Kulturstyrelsen til at tilbagekalde fredningen og genbesøge lovgrundlaget. Arbejdet med fredningen har været undervejs i en længere årrække og der ligger et kæmpe arbejde bag. Derfor er det også nedslående, at der nu skal udredes og argumenteres på ny. Hverken vi eller Slots- og Kulturstyrelsen har dog ændret syn på, at dele af universitetet og parken har så høje arkitektoniske værdier, at en fredning er berettiget og vil fortsat arbejde for, at vi opnår en fredning på området.
På bestyrelsens vegne
Venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd, Formand
Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.
Samlingskraft: Spred ordet
Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft
Puljen Samlingskraft er åben for ansøgninger, spred ordet
Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.
Hvis du ikke selv er klar til at være vært for et arrangement, men synes at alle andre skal have chancen for at søge støtte til en spændende begivenhed, der stiller skarp på bygnings- og landskabskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber, så kan du være med at sprede ordet om puljen.
- Print vores flyer ud, og hæng den op på en offentlig opslagstavle nær dig.
- Del hjemmesiden samlingskraft med dit netværk
- Del opslag om puljen på LinkedIn
- Fortæl om puljen på ved at dele nyheden facebook
Jo flere, der høre om puljen og søger støtte, jo mere får vi fokus på bygnings- og landskabskulturen, bæredygtighed og fællesskaber!
Læs meget mere
På samlingskraft.dk finder du alle de oplysninger, der skal bruges.
Samlingskraft: Åben for ansøgninger
Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft
Samlingskraft er åben for ansøgninger
Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ støtter arrangementer, der sætter bygningskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber i fokus. Puljen, som By og Land Danmark står bag, åbner den 14. juni 2023 og støtter arrangementer med op til 25.000 kr. Puljen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Danmark er fyldt med steder, der er værd at bevare og kende til. Men mange kender ikke de særlige bygninger og steder i deres lokalområde.
Det skal puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ ændre på. Puljen støtter arrangementer, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen af bæredygtige løsninger og inviterer nye målgrupper til at deltage i de lokale fællesskaber.
Puljen, hvor man kan søge om op til 25.000 kr. til et arrangement, åbner den 14. juni, og helt frem til den 16. august kan alle med en god idé til et arrangement, der formidler de særlige steder i deres nabolag, søge støtte.
“Vi opfordrer alle med interesse for bygnings- og landskabskultur til at søge støtte til at gøre deres idéer til virkelighed og skabe meningsfulde fællesskaber i deres lokalsamfund. Vi har allerede nu set fantastiske arrangementer blive stablet på benene via denne pulje, og vi ser frem til at støtte endnu flere,”siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Med støtte fra Realdania lancerede By og Land Danmark puljen for første gang i begyndelsen af 2023. Her modtog man 104 ansøgninger, og 36 arrangementer fik støtte. Ét af dem er en byvandring i Ærøskøbing med fokus på bæredygtig byggeskik. Her fremviste lokale håndværkere teknikker og løsninger på bæredygtig isolering og murværk.
Bag arrangementet stod bl.a. Søren Hossy fra Netværk for Bindingsværk.
”Da vi var i gang med vores ansøgning, ringede vi til Samlingskrafts sekretariat og fik talt vores tanker om konceptet igennem. Det gav os flere idéer til, hvordan vi kunne gøre aktiviteterne spændende at deltage i. Generelt var det nemt at søge, og vi fik mulighed for at samle 50 mennesker til en superspændende dag,” siger Søren Hossy.
Arrangementerne, der foreløbig har modtaget støtte, har haft mange former – fra skattejagt og bygge-workshop til byvandring og dialogmøde om energioptimering i landsbymiljøer.
Søg støtte til et arrangement
Lyder puljen som noget for dig og/eller andre i dit lokalområde, så find hjælp og inspiration til, hvordan dit arrangement bliver uforglemmeligt for deltagerne på samlingskraft.dk. Her er tjeklister og inspiration til aktiviteter, og en guide til at lave en invitation, der når langt ud i lokalområdet samt ansøgningsskema til at søge puljen.
Fakta
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, som støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. By og Land Danmark står bag puljen, der er finansieret af Realdania.
Arrangementer under Samlingskraft skal leve op til tre krav:
- De skal inspirere lokalområdet gennem inkluderende aktiviteter, der formidler viden om den lokale bygningskultur og forhåbentlig øger interesse derfor blandt lokalbefolkningen
- Skabe nye fællesskaber omkring den lokale bygnings- eller landskabskultur og styrker alliancer mellem allerede eksisterende fællesskaber og nye målgrupper
- Fremme forståelsen for bevaring af bygninger som en bæredygtig faktor, der indgår i den grønne omstilling, det vil sige bygnings- og landskabskulturen som redskab fremfor et mål
Samlingskraft åbner denne gang åben for ansøgninger den 14. juni 2023 og har ansøgningsfrist den 16. august 2023 kl. 12. Puljen kan søges i tre år med to ansøgningsfrister årligt.
Læs mere på samlingskraft.dk.
Pengene forventes udbetalt i slutningen af oktober 2023.
Fødselsdag: Anne Midtgaard Jønsson fylder 60 år
En ildsjæl fylder rundt
Anne Midtgaard Jønsson, Odder fylder 60 år den 4. maj.
Siden Anne Midtgaard Jønsson trådte ind i By og Land Danmarks bestyrelse i 2015, først som suppleant og siden som medlem og kasserer, har hun arbejdet ihærdigt og uafbrudt for at sætte bygnings- og landskabskulturen på danskernes bevidsthed.
Hun brænder for, at det nære miljø skal være et smukt sted, hvor vi føler os godt tilpas og kan opleve fortiden og nutiden side om side.
Da Anne Midtgaard Jønsson trådte ind i bestyrelsen, lovede hun: ’Mit fokus vil være at få Landsforeningen og medlemsforeningerne til at blive endnu bedre til at bruge hinandens kompetencer. Vi skal huske, at samarbejde og dialog gør, at vi er stærkere, end hvis vi hver især skal ”opfinde den dybe tallerken”’.
Det er en målsætning, hun er godt på vej til at forløse. Først som projektleder for projektet En Fælles Sag, og siden som aktiv deltager i det helt aktuelle pilotprojekt for etablering af lokalafdelinger som formand for By og Land Odder.
Parallelt med sin store indsat i By og Land Danmark har Anne Jønsson også etableret det professionelle netværk Byghåndværk, hvor fokus særligt er på traditionelt håndværk og solide materialer. Det vækker hendes begejstring, når et hus er opført med gedigne bjælker, smukke mursten og elegant trukket glas.
Hendes interesse for bygningskulturen er en praktisk del af hendes hverdag, hvor hun bor i og vedligeholder en gammel landsbyskole. Som noget nyt er hun også blevet ejer af Kruså Vandmølle via Danmarks Kulturarv, som er et initiativ der netop er blevet lanceret. Danmarks Kulturav vil være med til at gøre en forskel for den del af Danmarks kulturav, der står og forfalder rundt om i landet.
I By og Land Danmark er vi glade for at have Anne Midtgaard Jønsson på holdet. Vi ved at hun gør en kæmpe forskel bygnings- og landskabskulturen i hele landet.
Tillykke til Anne med fødselsdagen.
Hvis du vil lære Anne Jønsson endnu bedre at kende, kan du forsætte din læsning her eller her
Bygningskulturprisen 2023 – Grethe Pontoppidan
Grethe Pontoppidan fotograferet på Sostrup Kloster. Fotograf Helge Torm
Prismodtaget 2023 er Grethe Pontoppidan
Hver år uddeler By og Land Danmark en pris til en frivillig, som har gjort en særlig indsats for bygnings- og landskabskulturen. Ved generalforsamlingen i Gjerrild den 22. april modtog formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur Greethe Pontoppidan prisen. Hun har arbejdet frivilligt i foreningen i mange år, og er altid engageret, når efterkrigstidens bygnings- og landskabskultur er på dagsordenen.
Hun 2022 sad hun bl.a. med i arbejdsgruppen, da Det Særlige Bygningssyn lavede sin strategi for fremtidens fredninger. Derfor var der heller ingen tvivl hos bestyrelsen, da der skulle vælges en modtager af prisen.
Det står der på bygningskulturprisen 2023:
Bygningskulturprisen 2023 går til en ildsjæl, der har lagt 1000-vis af timer i at gøre en forskel for kulturarven. Den går til en person, der utrætteligt har knoklet for at åbne alles øjne for at bygnings- og landskabskulturen både er historiske bykerne, bindingsværksbondegårde og meget andet.
Særligt er det meget andet, der har prismodtagerens opmærksomhed.
Det er bygninger, der er ligeså gamle som dele af forsamlingen her. Bygninger, der kendes under mange navne: Velfærdsarkitektur, Parcelhuse, betonbyggeri.
Vi kalder det Nyere Tids Arkitektur, og årets prismodtager er Grethe Pontoppidan. Der er formand for fagudvalget af samme navn i Landsforeningen.
Prisen uddeles fordi hun er parat til at kæmpe for en bygningskultur, der har brug for en kriger. Bygninger og landskaber, der skal registreres, formildes og bevares i lige så høj grad som resten af de historiske bygninger, der prises som bevaringsværdige og fredningsværdier.
Med sin indsats i foreningen over de sidste ti år, har hun allerede været en pioner inden for sit felt.
Hun har bla.
- Arrangeret cykleture til landets forstæder,
- Samlet stadsarkitekter og politikere på tværs af kommunegrænser i en fælles forståelse for de res arkitektur og bygningskultur.
- Arbejdet med et international perspektiv på bygningsbevaring
- Uddannet sig på masterniveau
- Arbejdet på tværs af fagudvalg og andre aktører for at udbrede sin kærlighed og begejstring for efterkrigstidens bygninger.
Og det er ikke nogen lille opgave hun allerede har løftet.
I By og Land Danmark er vi glade for og meget stolte af, at Grethe Ponoppidan vil være en del af foreningen, at hun vil bruge sin tid på at flytte forståelsen for bygninger og landskaber, der endnu er så unge, at mange husker deres lømmeltid med en vis skeptis.
Netop nu er mange andre ved at få øjnene op for alle de værdier, der ligger i den bygningskultur. Værdier som Grethe Pontoppidan har set for længst og arbejdet for at bevare.
Læs mere om Udvalget for Nyere Tids Arkitektur og deres arbejde her
Formandens hjørne – Strategien for 2023
Kære medlem af By og Land Danmark
Vi har nu fornøjelsen af at præsentere landsforeningens strategi for 2023 – Fundament for frivillige. Strategien samler og fokuserer de indsatsområder, som allerede så småt var igangsat i 2022 eller som der var en tydeligt behov for at styrke. Det er foreningens første strategi og inden årets udgang vil strategien for 2024-2025 blive formulereret. Strategierne skal hjælpe os med at prioritere de indsatser, som der er den bedste og største effekt ved, samtid med at vi styrker og udvikler os som medlemsorganisation. Der er meget at tage fat på – men fundamentet er godt og stærkt, og bestyrelsen glæder sig til sammen med alle medlemmerne at tage fat på opgaverne.
Vi vil løbende fortælle om indsatserne i medlemsbladet By & Land, ligesom vi på generalforsamlingen vil åbne op for en god dialog om indsatserne. Det er også vores ambition, at vi løbende får tilrettelagt nogle medlemsarrangementer, hvor der kan arbejdes med forskellige indsatsområder.
De fire temaer
De fire overordnede indsatsområder er 1) Frivilligt engagement 2) Medlemsorganisering 4) Sekretariatets udvikling samt 4) Foreningens økonomi. Hvert indsatsområde har en række tiltag, som vi vil arbejde med i 2024 – og en del af dem også i de efterfølgende år. Det drejer sig bl.a. om at skabe god dialog med jer medlemmer, både gennem den daglige faglige sparring – som mange allerede benytter – og gennem nyhedsbreve, sociale medier m.v. Vi ser bl.a. ind i en proces, hvor medlemsbladet skal fornyes. Det skal ske på baggrund af grundig afklaring om læsernes behov og ønsker. Vi har også ambition om at tilbyde flere medlemsaktiviteter og kurser i f.eks. lokalplansarbejdet. Et vigtigt initiativ er projektet SAMLINGSKRAFT, som vi håber, at mange af jer ser muligheder i. Vi har fået over 100 ansøgninger her i første runde – og glæder os allerede til næste omgang. I kan læse mere på www.samlingskraft.dk
Et andet tiltag er etablering af lokalafdelinger, som er et supplement til de mange, stærke lokalforeninger. Det er dog ikke alle steder i landet, at der findes lokalforeninger, og her kan lokalafdelinger, hvor personlige medlemmer med støtte fra sekretariatet kan går sammen, været et godt alternativ. Der vil ikke blive etableret afdelinger i steder, hvor der allerede er foreninger.
For at kunne løfte disse opgaver og flere er det afgørende, at vi har et stærkt sekretariat. Derfor skal vi også arbejde for at foreningens økonomi styrkes, så vi både kan være endnu mere forening for medlemmerne og samtidig være en stærk organisatorisk og politisk stemme, så vi kan gøre en tydelig forskel for vores bygnings- og landskabskultur. Vi er den eneste landsdækkende forening og det giver os en indflydelse – men det kræver også, at vi har ressourcerne til at løfte opgaverne. Det har vi fortsat brug for jeres opbakning til.
Dialog om fredninger
I øjeblikket deltager foreningen i møder med Slots- og Kulturstyrelsen om hvordan vi skal gribe arbejdet med den nye fredningsstrategi an, og vi er også gået i gang med at søge fondsmidler til at indfri flere at de strategiske indsatser. Sekretariatet arbejder fokuseret på Samlingskraft, medlemsservicering og forberedelse til generalforsamlingen på Mols i april.
På bestyrelsens vegne
Venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd, Formand