Denne åbning i en tørmur i et haveskel ud mod Øresund har det poetiske navn Måneporten. Mesteren for det kinesisk inspirerede anlæg fra cirka 1935 er C. Th. Sørensen. Foto: Jacob Fischer.

Måneporten ved Øresund har en betydning for mange mennesker og er kendt af endnu flere, uden at de dog nødvendigvis kender til Måneportens historie og oprindelse. Og slet ikke dens navn. Måneporten er opfattelig af alle, og den berører og vækker til undren. Den er underfundig og dragende, og man må bestemt igennem porten, alene fordi muligheden er der. Den er blevet et yndet udflugtsmål og selfie-sted, også for brudepar, der lader sig fotografere med porten til havet som den pektakulære baggrund. 

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af landskabsarkitekt MAA MDL Jacob Fischer, medlem af Have- og Landskabsudvalget i By og Land Danmark.

Et mesterværk af C. th. Sørensen

Måneporten er minimalistisk i sin idé og funktionalistisk i sin arkitektur og konstruktion. Landskabsarkitekt, professor C. Th. Sørensen tegnede i 1934 Måneporten som en del af et større haveanlæg, og hans hensigt med værket var at skærme af og skabe passage i et og samme element. Som med så mange af C. Th. Sørensens andre værker arbejder han her diskret – han nærmest hvisker, og netop derfor får Måneporten så meget opmærksomhed. Den er et af de første, landskabsarkitektoniske værker, der ligger i den delikate zone mellem kunst og arkitektur. Lad os bare kalde det landart, hvilket C. Th. Sørensen muligvis ville finde krukket.

Stendiget med Måneporten er et vidnesbyrd om tidligere tiders haveanlæg i området, hvor periodens landskabsarkitekter arbejdede med at understrege og styrke eksisterende landskabsformer, i dette tilfælde slugten. Stendiget, der danner en dæmning over slugten, accentuerer dét, som i en dansk målestok karakteriseres som et dramatisk terræn.

Anlægget kendetegner tiden og nok især C. Th. Sørensens talent for en dristig enkelthed og stramhed. En stang og en cirkel. Stangen sammenbinder og adskiller, og cirklen bliver den både bløde, statiske og stabile figur, der skaber ro og forbindelse på tværs. At det netop er denne del af det oprindelige haveanlæg, der står tilbage, virker indlysende, idet stendiget med måneporten er stærk og kan stå alene som et selvstændigt udsagn, et kunstnerisk værk.

Af national og lokal betydning

Diget og Måneporten fremstår i dag som et fritlagt, landskabsarkitektonisk element og er et signifikant og ikonisk vartegn for området og for de mange forbipasserende på Strandvejen. Porten har dermed ikke blot betydning for den landskabshistoriske udvikling i Danmark, men er samtidig også en del af et værdsat og skattet landskabstræk for lokalbefolkningen.

Porten definerer området og peger samtidig tilbage til den tid, hvor strækningen langs Strandvejen ud for Dyrehaven var bebygget med prægtige villaer med tilhørende, store haver.

Måneporten ligger i umiddelbar tilknytning til Dyrehaven i overgangen mellem den græsklædte slette med solitære træer og kystlinjen mod Øresund. Måneporten er anlagt i sammenhæng med landstedet Stokkerup, som er tegnet af arkitekt Henning Hansen. Landstedet er et simpelt, men meget virkningsfuldt anlæg, der er opbygget af rødlige Nexø-sandsten, som også blev anvendt til villaens sokkel, men i diget uden brug af mørtel, en såkaldt tørmur.

Haveanlægget ved Stokkerup er tegnet og anlagt omkring 1934 med den farmaceutiske fabrikant Bøje Benzon (død 1976) som bygherre. Senere indgik haven i den række af store strandvejsvillaer og -haver, som blev opkøbt af staten og senere sløjfet i forbindelse med Strandvejsudvalgets arbejde, der gik ud på at genskabe den visuelle forbindelse mellem Eremitagesletten og Øresund.

I sin bog ”Haver, tanker og arbejder” gør C. Th. Sørensen nøje rede for sine tanker om anlægget af haven ved Stokkerup. Blandt andet med følgende citat vedrørende muren og porten: ”Det er naturligvis en stor ulempe, at der næsten ikke er læ mod øst. Men det ville være synd ikke at lade disse grønne banker ligge åbne mod det blå vand, kun smykket med de store gamle træer. Lidt læ lod sig opnå neden for huset, idet en lav ås skød sig frem for dalen; den endte i en lille knude med et par skønne aske, og her byggedes en dæmning, der ind imod haven fremtræder som en tørmur af Neksø-sandsten, rigt tilplantet og med en gennemgang, der er formet som en kinesisk måneport.”

Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret. Foto: Jacob Fischer.

Måneportens bevaring

Måneporten er teknisk set et stendige med en kerne af jord og faste sider af sandstenskvadre og græs på toppen.

Diget er cirka to meter bredt og 30 meter langt. I diget er der konstrueret en cirkulær, selvbærende åbning med en diameter på omtrent to meter, som danner en rørformet tunnel, der tillader passage gennem diget.

Den tidligere bæk, Hages Rende, løb ned gennem slugten, og Måneporten havde tillige den funktion at lede vandet gennem dæmningen. Bækken er nu rørlagt, og Måneportens egentlige funktion er begrænset til at lede slugtens overfladevand ud til havet.

Anlægget om Måneporten var efterhånden kommet i et så fremskredent forfald, at der var reel fare for, at diget kunne styrte sammen. Særligt var de langsgående mure, der flankerer digets sider, ved at skride ud. Men grundet cirklens statiske styrke stod tunnelen nogenlunde intakt, om end lidt trykket i den ene øvre del.

I 2021 blev der derfor iværksat en renovering for at redde anlægget fra det endelige kollaps. Snorlige står den ikke, men den er reddet for en tid. På sigt bør hele anlægget rekonstrueres med en markering af de enkelte sten, der så kan genplaceres efter etablering af et stabilt fundament af et frostsikkert skærvelag og drænende bagfyld.

Der bør også etableres et langsgående dræn ved foden af de to stenvægge. Det er tydeligt, at bagfyldet trykker murene ud under frost, hvilket tyder på, at konstruktionen ikke er udført efter forskrifterne for tørmure. Jordkernen mellem de to tørmure bør bevares, da den har sat sig og nu er stabil. Der bør kun være græs på toppen, og anlægget skal friholdes for al opvækst, hvorimod de store træer skal bevares, da de er en del af det samlede billede; de stod der, da anlægget blev skabt i 1934.

Måneporten i denne udformning er fuldstændig unik i Danmark. Foruden Måneporten ved Stokkerup anlagde C. Th. Sørensen endnu en måneport på Borsholmgård i Helsinge i 1950’erne, men denne er indbygget i en teglstensmur. På Fredensborg er der også en måneport med en låge, som markerer indgangen til slottets køkkenhave.

Fredning af Måneporten indenfor rækkevidde

Hele diget og portåbningen har bærende fredningsværdier. Måneporten er ganske enkelt enestående, og den er uhyre nem at bevare, når den er renoveret. Slugten – den store græsflade mellem Strandvejen og diget – indgår også i fredningsforslaget, da en fortsat friholdelse af den åbne græsflade er en forudsætning for at kunne opleve Måneporten.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har indsendt en indstilling om fredning af Måneporten. Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret.

Det Særlige Bygningssyn har efterkommet indstillingen. Fredningen er sendt i høring og er afsluttet i marts 2023. Endelig beslutning kendes ikke i skrivende stund. Det anbefales, at Naturstyrelsen igangsætter en rekonstruktion af stendige og måneport, så det ikoniske, runde vindue mod havet sikres for eftertiden og et af de væsentligste bidrag til dansk landskabsarkitektur dermed bevares.- Går Måneporten tabt, vil mange undres over vores svigt – endnu flere vil savne den.

Red: Efter bladet By & Land 139 udkom, er fredningen gennemfør. Du kan læse Slots- og Kulturstyrelsens pressemeddelelse her eller hele By og Lands fredningsforslag her

Fakta for Måneporten

Historie:
1860: Landstedet Stokkerup anlægges af Alfred Hage;
1933: Ny Stokkerup bygges af Bøje Benzon med Henning Hansen (1880-1945) som arkitekt;
1934: anlægges haven omkring Stokkerup, og heri indgår dæmningen med måneporten;
1942: Stauning iværksætter den ambitiøse Springforbiplan, der havde til formål at sikre sammenhæng mellem Dyrehaven og Øresund;
2000 ca.: Stenmuren repareres nødtørftigt;
2019: Landsforeningen gør Naturstyrelsen, den nuværende ejer, opmærksom på Måneportens hastigt fremadskridende forfald;
2020: Naturstyrelsen bevilger 125.000 kr. til istandsættelse;
2021: Landsforeningen rejser fredningssag.

Om arkitekten

C. Th. Sørensen, født 24. juli 1893 i Altona, død 12. september 1979 i Brønshøj, var sin tids førende danske landskabsarkitekt og regnes i dag blandt verdens mest fremtrædende. Han fornyede havekunsten ved at lade sig inspirere af den moderne billedkunst, og mere end nogen anden rettede han sit fags opmærksomhed mod den sociale virkelighed. Omfanget af C. Th. Sørensens virke er enormt – mere end 2.000 projekter i alle skalaer, fra små haver til store institutionsparker og boligområder.

Blandt C. Th. Sørensen væsentligste værker, som enten er fredet eller er ved at blive det, kan nævnes:
Aarhus Universitet (1931-47). Fredningsforslag er indsendt (beslutning sat i bero pr. 20. april 2023, red.).
De Ovale Haver i Nærum (1948). Fredet 1991.
Kirkepladsen, Adelgade i Kalundborg (1952). Fredet 2011.
Bellahøj, udearealer samt friluftsteater ved højhusbebyggelse (1947-58). Fredningsforslag er indsendt.
Vitus Berings Park i Horsens (1954-56). Fredet 2014.
Angli V, rund skjortefabrik med park i Birk ved Herning, nu Herning Kunstmuseum (1963-68). Fredet 1995.
De Geometriske Haver i Herning (1983). Fredet 2014.

Bladet by & Land 139

I bladet By & Land 139 finder du artiklerne:
– Vi bør alle stå sammen om vores fælles kulturarv, Leder af Iben Bækkelund Jagd: 
– Måneporten – Et vindue til havet af Jacob Fischer
– Fra jernstøberi til bibliotek – nyt projekt i Præstø af Helle Judith Thomasen
– Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing af Peter Dragsbo
– Smukfest i grim by – Skandaløse Skanderborg af Helge Torm
– Børkop vandmøller modtager tilskud i millionklassen af Helge torm
– Samlingskraft er igen åben for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
– Skelsættende årsmøde i Grenå af Helge Torm
– Boganmeldelser: ‘Bellavista’ af Torben Weirup, ‘Familien Jensens gaard – en mønstergård fra 1900’ af Lene Floris, ‘Landskabskunst i Danmark’ af Frode Birk Nielsen og ‘Bevaring mig vel – om bevaringsværdige bygninger i Slagelse Kommune’ af Mette Lund Jørgensen.

Bliv medlem og få det næste blad

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.