National arkitekturpolitik
Input til den nationale arkitekturpolitik
Hvad mener du, at By og Land Danmark skal bringe videre til Kulturministerens ekspertudvalg for national arkiktekturpolitik?
Ved at kommer med dine pointer til den nationale arkitekturpolitik kan vi samle idéer op fra hele landet og sender kondensen til ekspertudvalget, der arbejder på en hvidbog til en national arkitekturpolitik.
Send jeres holdninger til os på ole.kaae@byogland.dk inden den 22. januar 2024, så samler vi sammen og sender det videre.
Sådan kan I være med
Send op til 4 billeder, som viser én eller flere helt konkrete udfordringer eller barrierer i jeres byggede miljø.
Send også en kort beskrivelse (5 linjer) af den konkrete udfordring, og en kort beskrivelse af hvad I ser som den største forhindring i forhold til at løse udfordringen.
I kan tage udgangspunkt i et eller flere af følgende spørgsmål:
-Bruger borgerne bymidten eller hvad kan fremme livet i bymidten?
-Er der behov for inspiration til, hvordan lokale særtræk og identitetsbærende bygninger og byrum i byer og landsbyer kan bruges som springbræt for udvikling?
-Hvordan jeres by og landområder bedre kan kobles sammen og udvikles med fokus på social-, økonomisk- og klimamæssig bæredygtighed?
-Har I eksisterende bygninger fx tomme huse eller butikslokaler, som måske kan transformeres og anvendes til nye formål frem for at blive revet ned?
-Mangler I boliger pga. tilflytning og skal fx etablere nye almene boliger, eller har I for mange boliger på grund af fraflytning.
– Hvordan kan der laves bæredygtige løsninger, som også understøtter den levende og blandede by?
-Er der behov for at skabe bedre fysiske rammer til at understøtte fællesskab, fremme social bæredygtighed på tværs af generationer og sociale grupper?
Proces, deadline og spørgsmål
Send jeres bidrag til ole.kaae@byogland.dk inden 22. januar 2024. Så samler vi op på pointerne og sender det til ekspertgruppen arbejder med videre med bidragene i løbet af foråret. Her bliver der også afholdt en idékonkurrence, der tager afsæt i input, som kommer fra landets kommuner.
Ekspertgruppen
Ekspertgruppen for national arkitekturpolitik er nedsat af kulturministeren for at udarbejde en hvidbog, der kan bruges som afsæt til en ny national arkitekturpolitik.
Du kan læse meget mere om udvalget på kulturministeriets hjemmeside
Et historisk og et nutidigt tanghus
Tanghus på Læsø, Østerby, 2022. Foto: Alberte Klysner Steffensen.
Med udgangspunkt i deres afgangsprojektet Bangsbogaard: Et historisk og nutidigt tanghus, afsøger arkitekterne Alberte Klysner Steffensen og Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen i denne artikel, hvordan man med afsæt i kulturarven og den traditionelle læsøske byggeskik kan formgive en fremadskuende arkitektur med et tilbageskuende blik og hvordan den traditionelle byggeskik er relevant i den grønne omstilling
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 141 – december 2023. Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen, forskningsassistent, arkitekt MAA og Alberte Klysner Steffensen, Ph.D.-studerende, arkitekt MAA
“På den græsklædte Toft ligger Læsøgaarden med lave, hvidkalkede Vægge, der skræver under Vægten af det vældige Tangtag. En sær Undren fylder én, første Gang man oplever denne særegne Byggeskik, og man vægrer sig næsten ved at tro, at Tagene er gjort med Menneskehænder”
– Hans Henrik Engqvist.
Sådan skriver restaureringsarkitekten Hans Henrik Engqvist i Tidsskriftet Danmark fra 1945. Spredt rundt på den Nørrejyske ø i Kattegat ligger de få tilbageværende tanghuse med sine karakteristiske volumniøse tage af ålegræs. Tanghuset har gennem flere generationer været en truet del af den danske kulturarv, som har lidt store tab, hvor antallet af tanghusene inden for det sidste århundrede er blevet reduceret fra 300 tanghuse til omkring 30 huse med helt eller delvist bevaret tangtag.
Tanghusene udgør en særegen bygningstypologi, der udelukkende forekommer på Læsø, og som i de seneste år har udviklet sig til et vigtigt vartegn for den læsøske identitet. Byggeskikken vidner om læsøboernes tilpasning til øens økologiske forhold, barske livsbetingelser og usædvanlige kønsroller i det lille isolerede øsamfund.
Siden 2008 er flere af tanghusene blevet en del af et omfattende restaureringsprojekt, der involverer Slots og – Kulturstyrelsen, Læsø Kommune og lokale ildsjæle, som med støtte fra blandt andet Realdania, A.P. Møller Fonden og Augustinus Fonden arbejder for bevarelse af tanghusene og genskabelsen af det næsten fortrængte tænge-håndværk. Ydermere, har tanghusenes enestående historie og byggeteknik indtaget en prominent plads på verdenskortet ved at komme på UNESCO’s Tentativliste.
Bangsbogaard – den sidste firlingegård
Den læsøske byggeskik hænger unægteligt sammen med den kulturhistorie, der siden 1100-tallet har præget bosætningen på Læsø. Saltsydning, skovrydning, sandflugt, skibsbjærgninger, matriarkat og fattigdom er alle historiske faktorer, der har haft stor indflydelse på Læsøs særegne byggeskik, som vi kender den i dag. Den omfattende saltproduktion i højmiddelalderen krævede store mængder af brændsel, hvilket førte til massiv skovhugst og tørvegravning.
Det viste sig at få alvorlige konsekvenser for øens ressourcegrundlag, og forårsagede den første økologiske krise på øen, nemlig sandflugten, som lagde landbruget under pres. Med skovenes forsvinden, blev vraggods fra strandede træskibe omkring Læsø en nødvendig og lukrativ ressource i opførelsen af nye bygninger. I folkemunde siges det, at der skulle 17 gode strandinger til at kunne opføre en læsøgård. Det er derfor ikke sjældent, at tanghusets bærende konstruktion eller inventar består af skibstømmer.
Levevilkårene på Læsø var barske og fattigdommen udpræget. Som følge af sandflugten og saltsydningens tilbagegang var læsøboerne nødsaget til at afsøge nye eksistensgrundlag, hvorfor mændene strøg til havs under forhyring.
Læsø kom i kvindernes varetægt, og det var kvinderne, som drev landbruget, byggede gårdene og opdrog børnene. Grundet fraværet af mænd gik gårdene ligeledes som oftest i arv fra kvinde til kvinde. Et nutidigt vidnesbyrd om dette er, at flere af tanghusene i dag fortsat bærer kvindenavne, såsom Hedvigs Hus, Kalines Hus, Andrines Hus og så videre.
Til ventsre: Opstalt af det nutidige øst-facade. Til højre: Tværsnit i det nutidige, bygningsbestanddele. af Alberte Klysner steffensen og Frida Nielsine Bommeskjold Thomsen
Tage af ålegræs
Tagene er tænget med ålegræs, men bliver i folkemunde omtalt som ”tangtage”. Forudsætningen for i sin tid at bruge ålegræs som tagmateriale udspringer dels fra manglen på halm til tækning som grundet øens begrænsede agerbrug skulle anvendes til dyrefoder, og dels fra de store mængder af tang, som drev på strandene hver vinter.
Tanggårdene er opført i sparsomt bindingsværk med lerklinede tavl og simple tømmerkonstruktioner, og husets proportioner er bestemt af tangtagets tyngde. Typologien er et vidnesbyrd om en kulturhistorisk økonomisering af ressourcebrug og en dynamisk byggekultur, hvor genbrug af byggematerialer og bygningselementer var en nødvendighed.
Flere af husene og tangtagene har haft en levetid på omkring 300 år, men bygningskulturen har haft vanskelige vilkår i det moderne samfund, hvilket blandt andet skyldes nye idealer for boligen, den økonomiske byrde forbundet med vedligehold og mangel på ålegræs grundet en global ålegræssyge.
Kilder En dynamisk byggeskik
Flere af husene og tangtagene har haft en levetid på omkring 300 år, men bygningskulturen har haft vanskelige vilkår i det moderne samfund, hvilket blandt andet skyldes nye idealer for boligen, den økonomiske byrde forbundet med vedligehold og mangel på ålegræs grundet en global ålegræssyge.
Tanghusene blev oprindeligt opført som korte, enkeltstående huse, der løbende blev udvidet med flere fag, når man kunne skaffe materialerne til det. Som oftest ville man lade topremmen stikke ud forbi den sidste stolpe i en længe, så huset stod klar til at kunne blive udvidet med flere fag. Længerne blev senere sammenbygget til større gårdfællesskaber, som husede flere husholdninger på en gang. Historisk set fandtes der nemlig ingen reelle landsbydannelser
på Læsø før engang i 1900-tallet, så de såkaldte tvillinge-, trillinge- eller firlingegårde var den mest gængse bebyggelsesstruktur på øen.
Bangsbogaard
Mest udbredt var tvillingegården, men der findes også eksempler på trillinge- og firlingegårde, hvoraf Bangsbogaard er det eneste bevarede eksempel på en sådan bebyggelsesstruktur. Bangsbogaard regnes som det største og mest komplekse gårdfællesskab, og bestod efter sigende af fire selvstændige boliger i sin storhedstid. Formodentlig, har Bangsbogaard huset op til syv husholdninger, hvis aftægtsfamilierne på gården medregnes. Det anslås, at antallet af beboere har været omkring 30-40 personer på samme tid.
Bangsbogaard fremstår i dag delvist originalt, delvist nedrevet og delvist ombygget, og bærer præg af en markant udviklingshistorie, hvorfor gården betragtes som et oplagt sted til at undersøge mulighederne for at lade en restaurering af et historisk tanghus indgå i en dialog med en nutidig tilføjelse.
Tanghuset som inspirationskilde
I bestræbelserne på at bygge med en mindre belastning af klimaet, er det relevant at rette blikket mod de præindustrielle bygningstraditioner, såsom den læsøske tanggård, da bygningskulturen er funderet i lokalt fremkommende ressourcer og opført i holdbare, CO2-neutrale materialer. Tanghuset er et udtryk for en pragmatisk byggeskik med et sparsomt materialebrug og ydmyg æstetik, præget af fleksibilitet hvor nye rum og funktioner blev ændret eller tilføjet gradvist i takt med nye behov og den ukonsekvente adgang til ressourcer. Flere dimensioner af den traditionelle læsøske byggeskik såsom tanghusets biogene byggematerialer, traditionen for genbrug, husenes fleksible rumstruktur og bindingsværkets modulbaserede konstruktionsprincipper er stærke inspirationskilder i en nutidig forståelse af bæredygtig arkitektur.
Det nutidige tanghus hviler i denne forbindelse på en forståelse af bæredygtig arkitektur som noget, der er forankret i det stedsnære og det regionale, og som tager hensyn til kulturarven og den nære historiske identitet. Hvor formsproget og de byggetekniske aspekter indskriver sig i en større kulturhistorisk sammenhæng, og er med til at skabe en meningsgivende forbindelse mellem nyfortolkningen og det traditionelle tanghus. Således bidrager det nutidige tanghus til en naturlig fortsættelse af en udviklingshistorisk byggeskik og gør kulturarven levende.
Det har været afgørende for projektet, at det nutidige tanghus indgår i en dialog med den historiske kontekst og egnsbyggeskikken, men samtidig kan aflæses som en nutidsmarkør og dermed som et nyt lag i den historiske udvikling, der har præget Bangsbogaard.
Baggrunden for det nutidige tanghus
De æstetiske træk i det nutidige tanghus er baseret på en grundig værdisætning af den ejendommelige byggeskik på Læsø, samt kendskab til den kulturhistoriske kontekst og de lokale byggematerialer. Værdisætningen danner grundlag for æstetiske, tektoniske og materialemæssige kvaliteter i det traditionelle tanghus, som kan videreføres i en nutidig skikkelse.
I forlængelse af tanghusets pragmatiske byggeskik har det i formgivningen af det nutidige tanghus været væsentligt at betone det relationelle forhold mellem æstetik og tektonik, hvor husets strukturelle logik er aflæseligt, ligesom tanghusets bindingsværk, samt at husets æstetiske udtryk og stoflige virkninger udspringer fra tektonikken.
Det nutidige tanghus
Det nutidige tanghus er opført som et længehus med en bærende konstruktion i træ og et punktfundament i granit. Den bærende trækonstruktion refererer til bindingsværket, og punktfundamentet i granit til sylstenene på det traditionelle tanghus, hvorpå stolperne hviler direkte. I mellem den bærende konstruktion i vægge og loft findes kassetter af løst og komprimeret ålegræs og træ, som fungerer som isolering og indre beklædning. Ålegræskassetten kombinerer standardelementer med tilpassede elementer, og er udført med reversible samlinger, så den kan skilles ad og genbruges. Ydermere, er kassetten diffusionsåben, så den kan optage og afgive fugt og bidrager til et sundt indeklima. Taget er tænget med ålegræs på traditionel vis, og for at give huset et mere nutidigt udtryk, etableres en mønning af ålegræs i stedet for tørv. Husets ydre beklædning er lodrette brædder behandlet med kalksæbe med kønrøg-pigment. Soklen er afsluttet med et vandbræt og offerbræt for konstruktiv træbeskyttelse, og refererer til det traditionelle tanghus som voksende direkte op af jorden. Internt i bygningsanlægget er recirkuleringen af materialer inkorporeret som én af de traditionelle kvaliteter i et tanghus, for eksempel kan det ålegræs, som er udtjent som tagbeklædning, genbruges i komprimeret form i ålegræskassetterne, hvorved levetiden forlænges yderligere udover de 300 år.
Kulturarv og bæredygtighed
Der har i projektet været et stærkt ønske om at sænke CO2-aftrykket på bygningerne, særligt i det nutidige tanghus. Afgangsprojektet har haft en eksperimenterende tilgang og forsøgt at udforske koblingen mellem klassiske restaureringsmetoder og nye betragtninger om bæredygtighed. Projektet kan derfor ses som et bidrag til fornyelse af en præindustrielle egnsbyggeskik som bidrag til den grønne omstilling. De præindustrielle bygningstraditioner
kan lære os meget om ressourceansvarlighed, lang levetid og lokalforankret arkitektur, der kan spille en vigtig rolle i den markante omlægning af byggebranchen, vi står overfor. I denne forbindelse anskues kulturarven som en levende bygningskultur, der forbinder forskellige tider og giver arven videre, således at historien bliver nærværende, relevant og nødvendig i den bæredygtige omstilling.
Bladet By & Land 141
I bladet By & Land 141 finder du også artiklerne:
-Lederen: Bevaring er en del af løsningen af Iben Bækkelund Jagd
-Hilsen fra den nye redaktør af Stefanie Høy Brink
-Den farlige have – Den evige kamp mellem natur og kultur af Thomas Roland
-Herregårdshaven på Løvenborg af Kirsten Lund-Andersen
– Havenissen – Kulturarv eller Kitsch af Stefanie Høy Brink
-God bevaring i 25 år af Niels Meyer
-By og Land Greve har noget på hjerte af Nanna Uhrbrand
-Et historisk og nutidigt tanghus af Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen og Alberte Klysner Steffensen
-Aktuelle sager og holdninger af Iben Bækkelund Jagd
-Samlingskraft åbner igen for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
-Boganmeldelser
Bliv medlem og få det næste blad
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Stefanie Høy Brink shb@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Ledigt job – Sekretariatsleder til By og Land Danmark
Kan du skabe gode rammer for frivillige og formidling af bygnings- og landskabskulturen?
Er du optaget af at skabe gode rammer for bevaring og formidling af bygnings- og landskabskultur? Færdes du hjemmevant blandt engagerede frivillige, og kan du understøtte ildsjæle i hele landet, samtidig med at du navigerer i politiske holdninger, planlov og offentlig kommunikation? Så er du måske vores nye sekretariatsleder.
Som sekretariatsleder får du det daglige ansvar for at tegne og styrke By og Land Danmarks profil og position i arbejdet med bevaring og formidling. Du er den, der samler trådene i sekretariatet og koordinerer og formidler foreningens aktiviteter og projekter. Du er sekretær og sparringspartner for den frivillige bestyrelse, og deltager i forretningsudvalgs- og bestyrelsesmøder.
Til daglig står du for driften af sekretariatet, daglig ledelse af personale, kommunikation og faglig udvikling og koordinering med bestyrelsen. Sekretariatet består – ud over dig – af en projektleder og en regnskabsmedarbejder, og du er omgivet af godt 40 engagerede frivillige i fagudvalg og bestyrelse, som bidrager til organisationens udvikling.
Din baggrund kan være inden for kulturarv, arkitektur, kommunikation eller måske noget helt andet, ligesom din erfaring kan spænde vidt. Det er en fordel, at du har erfaring med området, og det er afgørende, at du kan se dig selv i foreningens formål og værdier og evner spændet mellem det frivillige, folkelige engagement og den politiske bane. Du skal kunne tænke strategisk, formulere dagsordener og agere mellem mange interessenter på en samlende måde.
By og Land Danmark er i en god udvikling med medlemmer over hele landet, hvor strategien for de kommende år ”Fælles om Kulturarven” netop er vedtaget. Som sekretariatsleder har du derfor en bred portefølje af opgaver:
Dine opgaver vil blandt andet indebære
– Organisationsudvikling i samarbejde med bestyrelse og andre aktører
– Understøtte medlemmernes arbejde i lokalsamfundet
– Samarbejde med fagudvalg om bl.a. fredninger og bevaring
– Samarbejde med eksterne aktører og myndigheder
– Fundraising af driftsstøtte og projektmidler
– Kommunikation via web, SoMe og andre kommunikationskanaler
– Sparring, udvikling og formidling af projekter i samarbejde med bl.a. bestyrelsen
Din profil
– Du kan lede og koordinere arbejdet i et mindre sekretariat
– Du tager ejerskab og ansvar og når i mål med dine opgaver
– Du er udadvendt og rummelig og har gennemslagskraft i samarbejder
– Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og færdes hjemmevant på mange platforme
– Du har erfaring med fundraising
– Du kan og har lyst til at tiltrække og arbejde med frivillige
Hvem er By og Land Danmark
By og Land Danmark arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark, for at der værnes om det værdifulde, der eksisterer, og for at nyt integreres i det eksisterende med omtanke og kvalitet.
By og Land Danmark samler både personlige medlemmer og mere end 90 lokale bygningskulturforeninger over hele landet. Vi følger og kommenterer udviklingen for bygnings- og landskabskulturen i medierne og i bladet By & Land. Vi afholder kurser og rådgiver medlemmer og lokalforeninger f.eks. i forbindelse med lokalplaner, høringssvar og fredninger. Vi fungerer som høringspartner ved udarbejdelsen af nye regler og lovgivning – både nationalt og på EU-niveau – og vi deltager i udvalg og arbejdsgrupper med myndigheder og lokale foreninger. Endelig har By og Land Danmark retten til at rejse sager om bygningsfredning for Det Særlige Bygningssyn.
Læs mere om By og Land Danmark her på hjemmesiden, start fx på www.byogland.dk/om-by-og-land
Praktisk om stillingen
Arbejdet vil primært foregå fra vores kontor i hjertet af København. Der vil forekomme arbejde enkelte aftener og weekender.
Der er tale om en fuldtidsstilling. Arbejdstiden er fleksibel og aftales med bestyrelsesformanden. Løn i forhold til kvalifikationer. Start optimalt fra 1. marts 2024.
Ansøgningsfrist d. 15. januar 2024.
Edit: Der planlægges at holde ansættelsessamtaler den 24. januar 2024
Hvis dette har fanget din interesse, så send os din ansøgning og cv til mail@byogland.dk mrk. ”sekretariatsleder”
Du kan høre mere om stillingen hos sekretariatet og bestyrelsen. Kontakt os på mail@byogland.dk eller tlf.: 70 22 12 99
Havenissen – kulturarv eller kitsch
Sød ser han ud i sine shorts, grønne hat og med en parasol under armen. Denne havenisse lever helt op til de officielle havenissekriterier, nemlig at være max 69 cm høj, have skæg og iført spids hat.
Foto: Nanna Uhrbrand
Med en lanterne i hånden og et stort smil og langt skæg møder han os foran hoveddøren. Han kan se fræk ud og står måske med lys i. Han kan være lillebitte eller stor, lavet af plastik, sten eller ler. I selskab med flere eller stående alene foran døren. Jeg taler naturligvis om havenissen. En fast tradition hos mange og formentligt et hadeobjekt for endnu flere. Men hvem er han, og hvor kommer han fra?
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 141 – december 2023. Af Stefanie Høy Brink, etnolog og museumsinspektør. Samt redaktør af bladet By & Land
Nissens kulturhistorie
Der er delte meninger om, hvor gammel nissen er. De fleste nisseeksperter mener dog, at de tidligste nisser stammer helt tilbage fra vikingetiden. Der blev de kaldt vætten og var ikke helt så frejdige, som vi anser en nisse for at være i dag. Der er dog alligevel lighedstræk med gårdnissen, men vætten blev anset som værende mere guddommelig end hyggelig. Vætten skulle man respektere og give øl og grød. Til gengæld hjalp han til på gården, hvor han både passede dyr og gav bondemanden gode råd. Respekterede man ham ikke eller sørgede for god forplejning, så kunne han til gengæld bringe ulykke over gården. Han blev anset som en form for venlig husgud på linje med ”de underjordiske”, hekse, elverfolk, trolde og bjergmænd og var jo selvfølgelig ikke begrænset til en højtid eller
særlig tid på året, men måtte passes hele året rundt. Vættens status ændrede sig i takt med kristendommens udbredelse. Når man kun må tilbede én gud, så var der ikke plads til vætten. Vætten blev nu anset som djævelskab, der skulle bekæmpes og forvises fra gården.
I 1800-tallet vandt vætten langsomt indpas i hjemmet igen. Det meste, vi ved om vætten eller nissen, stammer fra folkemindesamlernes arbejde, der hovedsageligt foregik i 1800-tallet, hvor fortællinger og sagn om nissen især bliver beskrevet af Just Mathias Thiele i ”Danske Folkesagn” (1819-1823). På gårdene blev han kendt under navnet Niels, og det blev efterhånden til Nis. Nis hjalp igen til på gården, men kunne også drille og lave lidt ballade. Han fik en rød hue og grå kofte på ligesom bonden og blev set lidt som en lille bondemand. Husguden var blevet en maskot. Men han kunne skabe en masse ballade og forårsage uheld, hvis man ikke passede og plejede ham. Og nissen kunne bonden ikke flygte fra, og heraf stammer udtrykket, at nissen flytter med.
I 1850’erne fik nissen en familie med både kone og børn, og nisserne blev langsomt mere og mere populære blandt både borgerskabet og bønderne. De blev en del af vores juletraditioner og figurerer på julepynt og julekort, og i 1947 blev nissen så til en kravlenisse, der kunne kravle rundt på husets møbler på forskellige halsbrækkende måder. Den første kravlenisse blev tegnet af Frederik Bramming.
Hvor kommer havenissen fra?
Havenissen stammer formentlig fra Polen eller Tyskland. De kom til tyske haver fra midten af 1800-tallet og lignede ofte gartnere eller minearbejdere. Havenissen var lavet i brændt ler og derefter håndmalet og havde ofte et læderforklæde på, mens han bærer en lanterne, en hakke eller et andet redskab. På hovedet sad en rød spids kasket, og det er formentlig denne, der med tiden har gjort, at han blev en del af vores nissefamilie.
Dog er der ikke enighed om havenissens tyske ophav. Den tyske historiker Hans-Werner Prahl mener overraskende, at der er et slægtskab mellem vor tids havenisser og magiske figurer, der blev fremstillet i Tyrkiet i middelalderen. Slaver købt i Afrika og sendt til Anatolien skulle, ifølge Prahl, være blevet anset som havende magiske kræfter, fordi de som pygmæer kunne kravle i små minegange efter koks og malm og samtidig være utrolig stærke trods deres størrelse. Fascinationen gav sig til udtryk ved, at pygmæerne blev lavet som stenfigurer for derved at indkapsle magien. Disse eksotiske stenfigurer blev købt af italienske købmænd og solgt videre på de venezianske markeder. De små figurer blev samleobjekter og skulle pryde adelens haver, hvorfor europæiske stenhuggere
begyndte at fremstille dværge i sten og marmor for at dække den stigende efterspørgsel. Disse havedekorationer blev forløberen til havenissen.
Slægtskabet med den sagnomspundne figur dværgen er der enighed om blandt havenisseforskere. Ligesom vores gårdnisser var de første havenisser også menneskelignende, men af lille statur. Dværgen findes mange steder i såvel græsk og germansk mytologi og optræder også som en gennemgående figur i Brødrene Grimms eventyr. Nogle af de ældste havenisser, vi kender, er de 28 marmorskulpturer, der findes ved Mirabell Slot ved Salzburg. Barokhavenisserne er skabt af den østrigske billedhugger og arkitekt Johann Bernhard Fischer von Erlach, men om de er inspireret af de tyrkiske figurer tør denne artikels forfatter ikke sige. Havenisserne står i den såkaldte dværghave og blev opstillet mellem 1690-95. Et andet eksempel er havenisserne i sandsten på Greillenstein Slot
fra 1700. Havenissen var med andre ord hot i barokkens Europa, men i løbet af oplysningstiden blev de anset for dårlig smag, således kan man læse i Hermann Goethes berømte digt ”Hermann og Dorothea” fra 1797, at en haveejer har en have fyldt med stentiggere og dværge, og ingen vil se på dem længere, fordi alt skal være smagfuldt og enkelt.
Havenissen delte også generationer. Den britiske aristokrat Sir Charles Isham importerede de første havenisser til hans gods Lamport Hall i England i begyndelsen af 1800-tallet. Isham var et spirituelt og overtroisk menneske. Han købte 21 havenisser og var af den overbevisning, at havenisserne blev levende om natten og kunne kommunikere med ham. Han ville – helt i vættens og gårdnissens ånd – passe godt på dem og byggede et univers. Nisserne fik træer, huse, klippeformationer og tunneler, og han lavede små scener. Blandt andet lavede han en lille demonstration, hvor nogle minenisser strejker og kræver regler for arbejdstid og hvile. Efter sigende hadede hans døtre havenisserne og syntes, det var pinligt og ødelagde dem alle efter hans død. De overså dog én, der sad og
gemte sig i en sprække i en mur. Det er i dag en yderst velhavende havenisse. Lampy the Garden Gnome (Havenissen Lampy), som han bliver kaldt, er i dag rykket inden for og vurderet til to millioner pund.
Havenisser giver nemlig ikke op, og de spreder sig i haverne op gennem 1800-tallet. Til forskel fra de danske gårdnisser, så har havenissen ikke noget imod at blive set – ikke engang med bukserne nede!
Den fabriksfremstillede havenisse
Udviklingen tog for alvor fart, da havenissen begyndte at blive fabriksfremstillet fra 1870’erne på en polsk fabrik i Stettin. Inden da havde Meissen Porcelænsfabrik og porcelænsfabrikken i Wien fremstillet figurer til borgerskabets og aristokratiets prydhaver. Men nu blev der grundlagt yderligere to firmaer i Gräfenroda ved Thüringen, og i 1898 blev de såkaldte Thüringer-nisser vist frem på den traditionsrige Leipzigermesse. Herefter bød flere producenter sig til på havenissemarkedet, og udbredelsen stormede frem. Havenisserne blev dog atter fortrængt fra de europæiske haver under de store verdenskrige og blev
også forbudt på flere messer, da de ikke blev anset for at være rigtig havekunst.
Havenissernes udtryk ændrede sig en smule i 1930’-erne. Traditionelt var havenissen en lidt gnaven dværg eller gnom, men da Disneys ”Snehvide og de 7 små dværge” fik premiere i 1937, fik den brede befolkning et lidt andet syn på dværgene, og havenissen fik et mere hyggeligt og rart udtryk.
I 1960’erne begyndte en masseproduktion af havenisserne især i plast, men det var først i 1990’erne, at havenisserne for alvor fik en renæssance, samtidig fik de også et nyt udtryk. De var blevet uartige og kunne stå med bukserne nede eller med skøre ansigter. Helt i tidens ånd blev nisserne også angrebet af ironi og postmodernisme. Nogle blev også formet som karikaturer på politikere, og variationen i materiale blev ligeledes udvidet, og havenissen i ler blev fortrængt til fordel for havenisser i plast og gips. Havenissen blev en del af populærkulturen, som for eksempel i den franske film ”Den fabelagtige Amélie fra Montmartre” fra 2002, hvor hovedpersonen sender sin fars havenisse ud på en jordomrejse, hvorfra den sender postkort. Senere blev havenisser både figurer i reklamer for Viasat og som en figur hos produktionsselskabet Zentropa.
Havenisserne kan i dag købes overalt og ses både som kitsch og dårlig smag, men også som noget hyggeligt og som noget, der hører julen eller haven til.
Havenissernes foreninger
I 1984 blev den internationale forening til beskyttelse af havenisser skabt. Foreningen holder til i Basel og har opstillet klare kriterier for den ægte havenisse. Han er naturligvis en mand, max 69 cm høj, har skæg og er iført spids hat.
I slutningen af 1990’erne blev Havenissernes Befrielsesfront stiftet. Det begyndte i Frankrig som Front de Liberation des Nains de Jardins og har siden spredt sig til andre lande, herunder Danmark. Dets tilhængere befrier nisserne fra haverne og sætter dem ud i skoven, der af foreningens tilhængere betragtes som havenissens naturlige levested.
Den største samling af havenisser skulle efter sigende befinde sig i Pfaffstätt i Østrig, hvor parret Eidenhammer har cirka 5.000 havenisser. Et egentligt havenissemuseum findes i den tyske by Gräfenroda. Museet er indrettet i en tidligere havenissefabrik fra 1974.
Kilder
Bengen, Etta 2001: Die große Welt der Gartenzwerge. Ein historischer Rückblick. Verlag anderweit, Suderburg-Hösseringen; Feilberg, H. F. 1979: Nissens historie. Wormianum; Goethe, Johann Wolfgang 1872: Herman og Dorothea. Ernst Bojsens Kunstforlag; Mennes, Marcus 2004: Gnome & Garden: A Gnovelty Kit, Quirk Books; Müller, Ludwig 1986: Die kleine Welt der Gartenzwerge. Falken-Verlag (Liebhaber Bibliothek), Niedernhausen/Ts.; Thiele, Just Mathias 2022: Danmarks Folkesagn. Legare Street Press; Storm, Jannick: En rest af det naturlige. Fyens Stiftstidende 7. februar 2008; Havenissernes Befrielsesfront – Spademanns Leksikon (besøgt d. 17. november 2023); Levende havenisser startede trenden i England – Unyttige Historiefacts (besøgt d. 17. november 2023); Nissens historie – Nordjyske Museer (besøgt d. 17. november 2023).
Bladet By & Land 141
I bladet By & Land 141 finder du også artiklerne:
-Lederen: Bevaring er en del af løsningen af Iben Bækkelund Jagd
-Hilsen fra den nye redaktør af Stefanie Høy Brink
-Den farlige have – Den evige kamp mellem natur og kultur af Thomas Roland
-Herregårdshaven på Løvenborg af Kirsten Lund-Andersen
-God bevaring i 25 år af Niels Meyer
-By og Land Greve har noget på hjerte af Nanna Uhrbrand
-Et historisk og nutidigt tanghus af Frida Nielsine Bommenskjold Thomsen og Alberte Klysner Steffensen
-Aktuelle sager og holdninger af Iben Bækkelund Jagd
-Samlingskraft åbner igen for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
-Boganmeldelser
Bliv medlem og få det næste blad
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Stefanie Høy Brink shb@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Lærlingenes hus: Håndværkets fortid og fremtid
Lærlingenes Hus da det stod færdigt august 2023 – se før billedet længere nede i artiklen.
Foto: Dansk Håndværk
I Dansk Håndværk er vi stærkt engagerede i at bevare og fremme de danske håndværkstraditioner. Et vigtigt aspekt af dette arbejde er bygningsbevaring, hvor vi ser en enestående mulighed for at kombinere fortiden med fremtidens behov, især ud fra et bæredygtighedsperspektiv.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 149- september 2023. Af Mads Okking, udviklingskonsulent i Dansk Håndværk
Bygningsbevaring: En bæredygtig tilgang
For os i Dansk Håndværk er bygningsbevaring mere end blot en sentimental tilknytning til fortiden. Det er en bæredygtig tilgang til byggeri, der reducerer ressourcespild og miljøbelastning. Ved at restaurere og genanvende eksisterende bygninger kan vi mindske behovet for at rive ned og opføre nye strukturer, hvilket sparer store mængder energi og materialer.
Dette er en direkte vej til at reducere vores CO2-udledning og tage ansvar for vores miljø. Anvendelsen af eksisterende bygninger i stedet for at bygge nyt er en yderst fornuftig og bæredygtig tilgang, som vi i Dansk Håndværk stærkt støtter. Det handler ikke kun om at bevare historiske strukturer af kulturel værdi, men også om at træffe ansvarlige valg for vores planet og fremtidige generationer.
Reduceret ressourcespild og miljøbelastning
Når vi vælger at restaurere og genanvende eksisterende bygninger, sparer vi på ressourcerne. At rive ned og bygge nyt kræver enorme mængder energi, materialer og ressourcer. Det medfører også store mængder affald og forurening i form af byggeaffald og CO2-udledning fra produktion og transport af materialer. Ved at genbruge det eksisterende bygningsmateriale mindsker vi behovet for at udvinde nye ressourcer og reducere den samlede miljøbelastning.
Blikkenslagerlærling Jeppe beklæder de nye kviste med kobberinddækning, december 2022. Foto: Dansk Håndværk
Bevaring af kulturel arv og identitet
Ud over de åbenlyse miljømæssige fordele ved bygningsbevaring er det også en vigtig måde at bevare vores kulturelle arv og identitet på. Historiske bygninger rummer ofte unikke arkitektoniske detaljer, håndværksmæssige teknikker og materialer, som er værdifulde for vores historie og kultur. Ved at bevare disse bygninger sikrer vi, at kommende generationer kan opleve og forstå vores fortid og forbinde sig med vores arv.
Isoleringsarbejde i loftsetagen, februar 2023. Foto: Dansk Håndværk
Styrkelse af samfundet
Bygningsbevaring bidrager også til styrkelsen af samfundet. Restaureringsprojekter skaber arbejdspladser inden for håndværkssektoren og relaterede industrier. Derudover
giver det mulighed for træning og oplæring af håndværkerlærlinge, der kan lære af de ældre mestre og videreføre værdifuld viden og færdigheder til fremtidige generationer.
Den langsigtede investering
Endelig er bygningsbevaring en langsigtet investering. Historiske bygninger er ofte bygget til at vare i mange århundreder, og når de bliver passet og plejet, kan de fortsat tjene som værdifulde aktiver for samfundet i årtier fremover. Dette står i skarp kontrast til moderne byggeri, der ofte har en kortere levetid og hurtigere forældelse.
Alt i alt repræsenterer bygningsbevaring en bæredygtig tilgang til byggeri, hvor vi træffer ansvarlige valg for vores miljø, kultur og samfund. I Dansk Håndværk vil vi ikke bare tale om, hvorfor man skal vælge en håndværksmæssig uddannelse. Vi vil vise det sammen med de mange dygtige mennesker, der er i lære hos vores medlemsvirksomheder. Vi har derfor i 2019 købt en sommerhusgrund på Bornholm med et gammelt, nedslidt bindingsværkshus.
Lærlingenes Hus da det blev købt, se billede øverste i artiklen af huset efter istandsættelsen. Foto: Dansk Håndværk
Projektet Lærlingenes Hus
Huset, der ligger nær kysten mod øst, er grundstenen i projektet Lærlingenes Hus, og navnet skyldes, at huset hovedsageligt skal bearbejdes af unge under uddannelse som et skoleprojekt, hvor flere forskellige faggrupper deltager.
Projektet og huset skal vise de enkelte fags kundskaber og kvaliteter. Det skal vise fortidens stolte byggetraditioner i et samspil med fremtidens krav til bæredygtighed, nulenergi og cirkularitet.
Vi arbejder med deltagelse af lærlinge inden for forskellige håndværksfag, og derudover eksempelvis arkitektstuderende, konstruktørelever og kommunikationsstuderende.
Projektet har dermed også til formål at fremme samarbejde på tværs af fag og fremme forståelsen for andre fag. Det, mener vi, er vigtigt at sætte fokus på allerede under uddannelsen.
Arbejdet udføres hovedsageligt af lærlinge, der er ansat hos vores medlemsvirksomheder, under kyndig vejledning af for eksempel pensionerede håndværkere eller faglærere.
Det er vigtigt, at projektet og arbejdet bliver dokumenteret og formidlet undervejs. Når huset er færdigt, skal det indrettes af møbelsnedkerelever og elever indenfor boligmonteringsområdet.
Husets anvendelse
Vi ønsker, at huset fremover skal have mange forskellige anvendelsesmuligheder, til glæde og gavn for så mange som muligt. Det kan blandt andet være som feriebolig
til ansatte og lærlinge hos Dansk Håndværks medlemsvirksomheder, og evt. folkeskoleklasser. Det skal endvidere kunne anvendes som kursuslokale for Dansk Håndværk
og for vore samarbejdspartnere samt til kulturelle formål for Bornholms beboere.
Til inspiration for fremtidens håndværkere
Gennem Lærlingenes Hus ønsker vi at uddanne fremtidens håndværkere til at være eksperter i både traditionelle og innovative bæredygtige byggemetoder. Ved at arbejde med bevaringsværdige bygninger lærer de unge lærlinge at værdsætte det værdifulde i vores bygningstraditioner samtidig med, at de er med til at udvikle og anvende moderne, bæredygtige materialer og teknikker.
Vi ser Lærlingenes Hus som en unik mulighed for at inspirere og uddanne kommende generationer til at være banebrydende inden for bæredygtigt byggeri og forvaltning af vores bygningskulturarv.
Stolthed og ansvar for vores byggekulturarv
Vores engagement i bygningsbevaring bunder i vores stolthed og ansvar for vores bygningskulturarv. Vi vil bevare vores historie og skabe et fundament for fremtidens
byggeri, der tager hensyn til miljøet og kommende generationer.
Lærlingenes Hus repræsenterer håndværkets fremtid, hvor den vigtige læring fra fortiden møder de udfordringer, vi står over for i dag. Vi ønsker at skabe en ny generation af håndværkere, der bærer stolthed i deres arbejde og ser det som en ære at bevare og forny vores bygningstraditioner. Gennem læringen fra fortiden og anvendelsen af moderne, bæredygtige praksisser kan vi skabe kvalitetsbyggeri, der har en positiv og langvarig effekt på vores miljø og samfund. Vi er fast besluttede på at levere et positivt og bæredygtigt aftryk på vores byggede miljø.
Bladet by & Land 140
I bladet By & Land 140 finder du artiklerne:
– Restaureringshåndværkerensom nøgleperson, Leder af Søren Vadstrup
– Restaureringshåndværkeren som kender til nænsom bevaring af Anne Lindegaard
– I Hjørring sørger man for nye restuareringshåndværkere af Finn Pedersen
– Lærlingenes hus: Håndværkets fortid og fremtid af Mads Okking
– Håndværk med hånd og holdning på Holstenshus af Niels Knoth
– For malersvend Tinus Behrendt er det at restaurere helt vildt af Helge Torm
– BygHåndværk arbejder for bæredygtigt byggeri af Helge Torm
– Kortfilm dokumenterer bygningshåndværk af Graves Simonsen
– Vandkunst beriger byrum af Oskar Feldbæk Kristensen og Bonnie R. Mürsch
– Generalforsamling den 18. november 2023
– Farvel og Tak! af Helge Torm
– Kirsten Lund-Andersen hædret med fornem pris af Helge Torm
Bliv medlem og få det næste blad
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Strategiworkshop i Odense den 18. november 2023
Strategiworkshop
Vi har tidligere indkaldt til en generalforsamling nummer to i 2023. Det var bestyrelsens opfattelse, at når vedtægtsændringerne ang. afholdelse af generalforsamling var vedtaget i april 2023, var naturligt at holde en generalforsamling i okt./nov. 2023 og dermed komme godt i gang med det nye årshjul og det nye format, hvor en generalforsamling også skal bruges som ramme for drøftelser, debatter og perspektiver. Noget, som der de seneste år ikke har været så meget tid til på generalforsamlingerne.
Et medlem har gjort os opmærksom på, at når der har været én ordinær generalforsamling i 2023, er det ikke er nødvendigt at holde endnu en generalforsamling i år. Det har vi fået bekræftet hos en advokat. Derfor vil generalforsamlingen udgå den 18. november. I stedet holder vi fast i den del af programmet, hvor der er workshop om vores nye strategi: Fælles om Kulturarven. Strategien dækker perioden 2024-2026 og er udarbejdet af bestyrelsen i september. Deltagelse i workshoppen er for alle stemmeberettigede medlemmer.
Lørdagens workshop skal bruges til at kvalificere strategiens fokusområder og hjælpe med at prioritere indsatserne. Workshoppen har været planlagt siden september og vil fokusere på fire temaer: Medlemmer, Frivillige, Projekter og Politikker.
Vi glæder os til at se alle de tilmeldte og til at kvalificere strategien med jer.
Hvis ikke du har tilmeldt dig endnu, kan du nå det i dag. (link)
Har du spørgsmål eller ting, du mener vi skal drøfte er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99 eller skrive til nanna.uhrbrand@byogland.dk
Program
Kl. 13:00 Dørene åbner + Indskrivning
Kl. 13:20 Præsentation af strategien: Fælles om kulturarven
Kl. 13:50 Servering af kage og kaffe – i spisesalen
Kl. 14:15 Workshop og dialog om strategien
Kl. 15.30 Opsamling og input ti hvordan strategien kan blive en succes
Kl. 16.00 Farvel og tak for i dag
Pris
Workshoppen er gratis for medlemmer af By og Land Danmark, der er stemmeberettiget. Det vil sige personlige medlemmer og repræsentanter for medlemsforeninger og – organisationer. Du kan ikke deltage i generalforsamlingen som ledsager.
Vi har et udeblivelsesgebyr på 300,-, hvis du udebliver eller melder afbud mindre en 72 timer før arrangementsstart.
Er du ikke medlem af foreningen endnu, så kan du melde dig ind her.
Har du spørgsmål til dit medlemskab eller dagen er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er overskredet.
*Ret til ændringer forbeholdes.
Praktisk
Generalforsamlingen finder sted på Kragsbjerggaard i Odense.
Kragsbjergvej 121
5230 Odense M
Redigeret den 13. november 2023.
Det Særlige Bygningssyn 2023-2026
Et nyt bygningssyn er klart
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop beskikket Det Særlige Bygningssyn for perioden 2023-2027.
By og Land Danmark har til dette syn peget på arkitekt Eske Møller, der har stor ekspertise inden for fredede og bevaringsværdige bygninger. Han har bl.a. været projektleder hos Realdania, hvor han havde ansvaret for projektet ‘Den levende bygningsarv’. Med ham i Det Særlige Bygningssyn, er vi sikre på, at bygnings- og landskabskulturens stemme bliver klar og tydelig. Vi kan også nævne, at Jacob Fischer, partner i Lytt og medlem af Have- og Landskabsudvalget (HLU), også er blevet medlem af Bygningssynet.
Hanne Ullum fra Bygherre
Formand for det nye bygningssyn er Hanne Ullum fra Bygherreforeningen. I pressemeddelelsen om synet fremhæver kulturministeren Hanne Ullums kompetencer således:” … det vigtigt, at vi har stærke kompetencer repræsenteret i synet. Jeg er glad for, at Hanne Ullum med sin ledelsesmæssige og arkitektfaglige baggrund har sagt ja til at være formand”.
Vi kender Hanne Ullum fra Bygningskulturens Hus, hvor Bygherreforeningen havde kontor på den modsatte side af gangen fra os. Vi glæder os over, at synet har fået en formand, der er dygtig og som kan bringe nye perspektiver til bordet, når Danmarks fredede bygninger skal drøftes.
Stort tillykke
Vi ønsker tillykke til alle medlemmer af det nye Bygningssyn!
Du kan læsehttps://kum.dk/aktuelt/nyheder/ministeren-har-udpeget-nye-medlemmer-til-det-saerlige-bygningssyn hele Kulturministeriets pressemeddelelse her
Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.
Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares
Bygningskulturen udviskes
Den verserende sag om mulig facaderenovering af SAS Huset i København understreger endnu engang, at hvis ikke der råbes op, så vil vores bygningskultur forsvinde. SAS Huset er en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Bygningen vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. Når vi forholder os til bygningskultur – ja, kulturarv i det hele taget, så forholder vi os til den fysiske manifestation af en historisk og kulturel udvikling. Og den er værd at passe på, uanset om det er middelalderhistorie eller samtidshistorie. Sagen med SAS Huset viser også, at der ingen garantier for bevaring er, så bygningerne ”kun” er erklæring bevaringsværdige, ej heller selvom kommunerne gør hvad den kan for at sikre historien.
Bevaringsværdigt bør betyde, at bygningen bevares
Det samme var sidste år tilfældet i Næstved, hvor en smuk ældre bygning ulovligt blev nedrevet. Ejerne havde søgt om tilladelse, men havde fået afslag… og på trods af dette lod bygningen nedrive. Det kostede en bøde på 100.000 kr., som nemt kunne rummes inden for den gevinst, der er ved grundsalget. I øjeblikket er der en sag om Idestrup Præstegård på Falster, hvor den fine bedre byggeskik bolig, med en SAVE-værdi på 2, har fået en dødsdom fra byrådet. Menighedsrådet mener ikke, at bygningen er værd at restaurere, og at ”den ikke er særlig betydningsfuld”. Det samme mener byrådet. Og det på trods af, at både det lokale museum, bygningskulturforening og Slots- og Kulturstyrelsen har gjort indsigelser. Her lader man den private ejendomsret vægte højest, og ser stort på kulturmiljøer, bygningsarv – og klimabelastning, når man vælger at nedrive og bygge nyt. I begge sager har By og Land Danmark deltaget i debatten i P4.
Det viser også med al tydelighed, at vi sammen skal gøre, hvad vi kan for at oplyse om de kulturelle værdier og fordele ved at bevare. Og selvom ikke alle sager vindes, så kan vores engagement hindre, at flere kommer til.
Generalforsamling v2 2023
I november mødes vi, igen, til generalforsamling. Som følge af vedtægtsændringerne på forårets generalforsamling holdes generalforsamlingerne fremover i 4. kvartal, hvor det kommende års budget godkendes. Efterårets samling bliver i sagens natur en anden udgave af, hvad man kan forvente af en generalforsamling, da valg, beretninger m.v. først kommer i efteråret 2024. Til gengæld vil vi bruge tid på generalforsamlingen på at præsentere landsforeningens strategi for 2024-2026 samt inddrage jer i drøftelserne om, hvordan vi bedst nå i mål med opgaver. Vi planlægger derfor med at en del af mødet vil være workshops. Generalforsamlingen holdes i Odense lørdag d. 18. november.
P.b.v.
Iben Bækkelund Jagd,
Bestyrelsesformand
Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.
Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?
Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Hønseklatbingo til Storm Folkefestival.
23 forskellige arrangementer om bygningskultur får støtte
I de kommende måneder vil det pible frem med arrangementer på unikke steder i hele landet. Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ har nemlig netop uddelt støtte til 23 arrangementer, der sætter fokus på lokal bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber.
’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 23 ud af de 40 frivillige foreninger, der har ansøgt, har fået støtte til deres arrangement.
Arrangementerne har mange former – fra minigolf i bygningsarven og jordvejsspotting til omdannelse af en vandværksgrund og undersøgelser af, hvad man kan lære af gamle byggetraditioner i forbindelse med udbredelsen af tiny houses.
”Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, som vil skabe spændene arrangementer i deres lokalområde. Særligt bider jeg mærke i, at der er utraditionelle samarbejder på vej flere steder i landet. Det tror jeg, kan give deltagerne en god oplevelse og nogle brede perspektiver på bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber. Bevidsthed om fx kultur, historie og holdbarhed gror godt i fælles oplevelser, og jeg tror på, at arrangementerne under puljen Samlingskraft kan været rigtig gode til at sætte nye tanker i gang og gøre en forskel i lokalsamfundene i hele landet”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Arrangementer i hele landet
Arrangementerne er spredt udover hele landet. I Jylland kan man for eksempel blive uddannet til kulturarvsdetektiv, når Markvejsgruppen og Fuglelund Naturcenter inviterer til workshop i Jordvejsspotting. Her skal de sønderjyske jordveje genopdages og synliggøres i landskabet og deltagerne oplæres praktisk i at registrere vejene via mobile apps. Ved Træskohage Fyr ved Vejle Fjord kan man høre om den restaurering fyret har undergået og børnefamilier kan prøve kræfter med afstandsbedømmelse fra fyrtårnets platform og være med i skattejagt og kasteleje. Sæby Handelsstandsforening inviterer alle lokale og turister til “gå en runde minigolf” i byen mens de oplever alle Sæbys seværdige bygninger.
I Odense på Fyn kan man komme med til et kick-off-arrangement om havnens udvikling og kulturmiljø, hvor Byforeningen Odense byder på undersøgelsesløb på havnen, illustration af klimaregnskab for nedrivning af bevaringsværdige bygninger samt kanalrundfart og sømandsviser. Og i Davinde vil Davinde Beboer- og Forsamlingshus gøre lokalområdet klogere på landsbyens udviklingshistorie bl.a. gennem forskellige tiders gårdbrande med udgangspunkt i sprøjtehuset, hvor to kunstnere vil arbejde med temaet ild og forvandling.
På Sjælland kaster Bevaringsforeningen Fredensborg lys over kirkegårdskulturen med udgangspunkt i lokalhistorikeren Valdemar Seegers gravsted. I Frederikssunds nye bydel, Vinge, inviterer Grønne Nabofællesskaber til idéindsamling og fællesspisning, der kan mobilisere flere ind i det grønne nabofællesskab. På Møn vil Udby og Omegns Vandværk gentænke vandværksgrunden, så den bliver en blomstrende fælled i samklang med vandværket til glæde for børn og voksne og insekt- og dyreliv.
Fakta
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Samlingskraft har over to ansøgningsrunder i 2023 støttet i alt 65 arrangementer i hele landet. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk. Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt, finansieret af Realdania.
Overblik over foreninger, der modtager støtter
Sjælland:
- Grønne Nabofællesskaber, Vinge 3600 Frederikssund
- Nørrebro United, 2200 København N
- Bevaringsforeningen “Fredensborg”, 3480 Fredensborg
- Foreningen Orange Makers, 4000 Roskilde
- Udby & Omegns Vandværk a.m.b.a., 4780 Udby Møn
Fyn:
- Byforening Odense, 5210 Odense
- Davinde Beboer- og forsamlingshus, 5220 Davinde
- Foreningen Straatag, 5591 Gelsted
- By og Land Faaborg og Omegn, 5700 Faaborg
- Ommel og Omegns Beboerforening, 5960 Ærø
Jylland:
- Fuglelund Naturcenter v/GS, 6200 Haderslev
- Danmarks Kulturarvs Venner, 6340 Kruså
- S/I Elstrup Mølle, 6440 Augustenborg, Als
- Foreningen Termansens, 6760 Ribe
- Stouby og Omegns Lokalråd, 7140 Stouby
- Boddum Ydby Friskole, 7760 Hurup Thy
- BLIN – Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs, 8500 Norddjurs
- Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed, 8654 Bryrup
- Bedre Bymiljø i Horsens, 8700 Horsens
- Foreningen Kulturselskabet, 8800 Viborg
- Sæby Handelsstandsforening, 9300 Sæby
- MOSS S/I, 9330 Dronninglund
- Andelsforeningen Himmerlandsbyen a.m.b.a., 9520 Skørping
Kontakt:
Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50
Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87
Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.
By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet
Et mesterværk skal fredes
Det ikoniske Arne Jacobsen hotel skal have istandsat sin curtain wall facade, og det kræver stor ekspertise, at fastholde detaljerne på den elegante facade, så bygningens verdensberømte udseende forsat er det mesterværk arkitekten tegnede.
Nationale værdier bør beskyttes
”SAS huset har national bevaringsværdi og selvfølgelig skal det passes særligt på. Den står som en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Den vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. ”siger Grethe Pontoppidan, formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i By og Land Danmark
Hun fortsætter ”Det er virkelig trist, at den kommunale bevaringsværdi ikke er tilstrækkelig til at beskytte bygningen. Hotellet er kendt som et gesamtkunstværk. Det har trods åndsforladte ombygninger, stadigvæk bevaringskvaliteter indvendigt. Og det har kæmpe bevaringsværdi udvendigt. Både fordi det er så ekstremt elegant detaljeret og i dens relation til den omkringliggende by. Hele København vil miste bymæssig kvalitet, hvis hotellet ikke restaureres med respekt for dets kulturelle værdier. Huset er en nøgle til at forstå Københavns byplan og dansk historie. Derfor har vi også oplyst bygningens ejere og Slots- og Kulturstyrelsen, at vi arbejder på et fredningsforslag.”
Internationalt anderkendt
Bygningen blev opført som et gesamtkunstwerk i slutningen af 1950’erne og er internationalt kendt og anerkendt for sin brillante arkitektur. Arne Jacobsen har tegnet ikke bare huset, men også designet interiøret. Danske møbelklassikerer som Ægget, Svanen og Dråben er del af den samlede løsning som arkitekten skabet til SAS Huset. Han havde en finger mest i det meste og selv bestikket er tegnet af arkitekten. Det hele i et ultramoderne formsprog, som siden har dannet skole for arkitekter og designere, der kom efter Jacobsen.
Bygningen ligger tæt på Københavns indre by, i forbindelse med Hovedbanegården og som en del af det byplangreb der hed City Plan Vest. Huset vidner dermed om udviklingen af København som en moderne og international orienteret hovedstad. Stilen er international modernisme og huset er en egentlig skyskraber, der strækker sig mod den københavnske himmel. Huset rejser sig ifølge Idéhistoriske Carsten Thau som ”en optisk halvt vægtløs gestus af pur geometri og balancekunst”, netop den effekt opnås fordi der tynde profiler og en gennemtænkt beklædning, der afspejler himmelens farve, så bygningen dermed virker lys og let.
Det er ikke kun stilen, som er international, det sammen gælder de gæster, der igennem årene har boet på hotellet. Blandt mange kan nævnes ’the Beatles’ Frank Sinatra, Dalai Lama og Nelson Mandela. Der er altså taler om en bygning, der har huset mange indflydelsesrige gæster, når de har besøgt Danmark. Pontoppirdan fortæller, at der også i dag er international opbakning til at kæmpe for at bevare hotellet og en korrekt restaurering af facaden.”
Ændringerne er ikke en hindre for fredning
”Vi er klar over, at der er sket ændringer i bygningen over årene. Vi vurderer alligevel, at en fredning kan gennemføres. Den nationale bygningsfredningsgennemgang i 2009 var meget nøje med at påpege at der skal arbejdes differentieret med fredningsforslag. Fredning og bevaring er for længst over den ide at fredede bygninger absolut skal være originale. Fredningsforslag beskriver bygningens bærende fredningsværdier og kulturelle betydning. Dermed er der redegjort for, hvilken dele af bygningerne, der er afgørende for bygningens værdier. Det kan styre udviklingen af bygningen. Således er alle bygningsfredninger lavet siden 2010, og dermed er det muligt at vægte fredningsbeskrivelserne på en måde, der viser hensyn til bygningens fremtidige benyttelse samtidig med at de umistelige værdier kan fastholdes.” slutter Grethe Pontoppidan.