Brønshøj

Brønshøj

Vi skal sikre bygningsarven! De bevaringsværdige bygninger skal opprioriteres, og der skal afsættes penge til arbejdet med Danmarks unikke bygningsarv.

Sådan lyder nogle af de forslag der er fremsat af Dansk Folkeparti til Folketinget. By og Land Danmark er enig, der skal gøres noget for bygningskulturen, før det er for sent. Det vigtige arbejde med at sikre bygningsarven er et af foreningens formål. Derfor har formand Karen Margrethe Olsen henvendt sig til Folketingets kulturordførere for at tilbyde foreningens hjælp til arbejdet med at sikre bygningsarven og opfordrer ordførerne på tværs af Folketingets partier til at støtte forslaget.

Formanden peger også på, at Planloven bør revideres, så der kan komme en reel beskyttelse mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Der skal også være fokus på bedre beskyttelse af kulturmiljøer. Samtidig skal kommunerne forpligtes til at registrere og beskytte den bygningskultur, de er myndighed for.

Beslutningsforlaget belyser også, at der skal tilføres økonomiske midler, når vi skal sikre bygningsarven. 100 mio. kr. i en pulje til de bevaringsværdige bygninger skal bidrage til at vores fælles bygningskultur, kulturmiljøer og omgivelser forsat kan fremstå autentiske og i god stand. Det er ved fælles indsats, at der også vil være historiske huse om 100 år.

By og Land Danmark stiller sig som altid til rådighed og bidrager med sine synspunkter og ekspertise.

Læs Karen Margrethe Olsens brev til Folketingets kulturordførere her

Læs Dansk Folkepartis beslutningsforslag her

Er der noget skal tale om? Så husk, at du altid kan ringe til os på 70 22 12 99.

 

Brønshøj

Kære kulturordfører, vi skal sikre bygningsarven!

Vi skal sikre bygningsarven! De bevaringsværdige bygninger skal opprioriteres, og der skal afsættes penge til arbejdet med Danmarks unikke bygningsarv.

Sådan lyder nogle af de forslag der er fremsat af Dansk Folkeparti til Folketinget. By og Land Danmark er enig, der skal gøres noget for bygningskulturen, før det er for sent. Det vigtige arbejde med at sikre bygningsarven er et af foreningens formål. Derfor har formand Karen Margrethe Olsen henvendt sig til Folketingets kulturordførere for at tilbyde foreningens hjælp til arbejdet med at sikre bygningsarven og opfordrer ordførerne på tværs af Folketingets partier til at støtte forslaget.

Formanden peger også på, at Planloven bør revideres, så der kan komme en reel beskyttelse mod nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Der skal også være fokus på bedre beskyttelse af kulturmiljøer. Samtidig skal kommunerne forpligtes til at registrere og beskytte den bygningskultur, de er myndighed for.

Beslutningsforlaget belyser også, at der skal tilføres økonomiske midler, når vi skal sikre bygningsarven. 100 mio. kr. i en pulje til de bevaringsværdige bygninger skal bidrage til at vores fælles bygningskultur, kulturmiljøer og omgivelser forsat kan fremstå autentiske og i god stand. Det er ved fælles indsats, at der også vil være historiske huse om 100 år.

By og Land Danmark stiller sig som altid til rådighed og bidrager med sine synspunkter og ekspertise.

Læs Karen Margrethe Olsens brev til Folketingets kulturordførere her

Læs Dansk Folkepartis beslutningsforslag her

Er der noget skal tale om? Så husk, at du altid kan ringe til os på 70 22 12 99.

 

Kan vi redde Ringbo?

Kan vi redde Ringbo?

Lige nu holder vi vejret, for om et øjeblik er det planen, at bulldozere går i gang med at jævne Ringbo med jorden. Og det er ærligt talt ikke til at bære, at et af landets fineste anlæg fra velfærdssamfundet er ved at forsvinde.

Ringbo er kulturhistorie, Ringbo er vidunderlige arkitektur og Ringbo kan bruges endnu.

Bygningerne er tegnet som plejehjem på Stadsarkitektens Kontor i Københavns Kommune. Arkitekt Hans Christians Hansen slog stregerne for lang række af institutioner i København. Til formgivningen af Ringbo var også landskabsarkitekt Georg Boye med på holdet. Det har resulteret i et enestående anlæg, hvor bygninger og landskab sammen underbygger de tanker om heling, samtiden havde for psykiatriske plejehjemsbeboere.

Anlægget forbindes i kælderetagen af en lang gang, hvor personalet effektivt har kunne betjene alle beboerne. Selve beboelsen er opdelt i mindre enheder, hvor der var egne værelser, små fælles dagligstue og adgang til små haver, der får tankerne hen på hverdagens arkitektur hvor semiprivate haverum, har givet beboerne mulighed for at være ude i det fri, samtidig med at de var hjemme.

Vi mener, at Ringbo har så væsentlige arkitektoniske, miljømæssige og kulturhistoriske værdier, at anlægget bør fredes. Derfor indsendte vi en fredningsforslag allerede i 2014.

Fredningssagen

Du kan læse vores fredningsforslag her, hvis du er interesseret. Det Særlige Bygningssyn var enige i at anlægget burde fredes. Desværre afviste Slots- og Kulturstyrelsen at frede anlægget. Vi er så uenige i den beslutning at vi klagede over afgørelsen. Desværre uden at få medhold. Nu ser det ud til at vores bange anelser for ‘worst case scenario’ er ved at blive til virkelighed. Nemlig at uerstattelig kulturarv bliver slettet.

Der er mange der enige

Mange kan se de åbenlyse kvaliteter, der ligger i anlægget og derfor håber vi, at et kor af stemmer rejser sig, for at sikre at Gladsaxe Kommune får øjnene op for at Ringbo er kulturhistorie og det er bærerdygtigt at bygge videre på anlægget, så vi alle sammen kan beholde et af velfædssamfundets fineste værker.

Se flere fotos af anlægget på vores Facebookside
Hør hvad arkitektforeningens formand Lars Autrup siger om anlægget, og hvorfor det skal bevares her
Læs hvorfor Berlingske kalder anlægget for et ikon i Holger Dahls artikel
Akademirådet foreslår blandt andet en nænsom renovering af det eksisterende anlæg. Læs deres udtalelser her
Københavns Museums udstillinge ‘Byen på tegnebordet’ havde også Ringbo med som et særlig værk
Mogens A. Morgen, Thomas Bo jensen, Dorte Mandrup, Lars Juel Thiis og Kristian Seiers fælles artiklen om Ringbo
Se tegningerne hos Københavns Stadsarkiv
Læs hvad Danske Landskabsarkitekter skriver i deres klage over afgørelsen om ikke at frede Ringbo i 2017
Læs stadfæstelsen fra Kulturministeriet om ikke at frede anlægget
Læs hvad Anne Pind skrev i Arkitekten i 2019

Kender du artikler eller andet om Ringbo, som vi skal linke til, så skriv til os på nanna.uhrbrand@byoland.dk

Kan vi redde Ringbo i 11. time? Vi krydser i hvert fald fingre for at nedrivningen bremses og anlægget får lov til at forblive intakt.

Entusiaster holder liv i Børkop vandmølle

Entusiaster holder liv i Børkop vandmølle

Børkop Vandmølle kører stadig. Den kan køre, for nogle frivillige entusiaster vedligeholder og kæres om møllen. Læs den spændende reportage fra vandmøllen, hvor de frivillige fortæller om vedligeholdelse, mølledage og venneforening.  Vi synes de gør et virkelig solidt stykke arbejde. i artiklen kan du også læse om hvornår du kan besøge møllen og se de smukke landskaber, der omgiver den.

Læs hele artiklen fra fra bladet By & Land 133 udgivet december 2021 her

I bladet finder du også artiklerne:
– ‘Kulturmiljøråd bør spille en større rolle i fremtiden’ af Ellen Warring
– ‘Der er stadig noget at opdage – overraskende Dovergård’ af Torben Lindegaard Jensen
– ‘Land og By i forandring – når huse forsvinder’ af Anita Ulrik Sørensen
– ‘Et forsvundet kvarter i Helsingør rekonstrueret’ af Allan Tønnesen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.

Hvis du vil vide endnu mere om Børkop Vandmølle, så kan du læse meget mere på deres hjemmeside her.

 

Grænselandet – studietur

Grænselandet – studietur

Skal du med på studietur til grænselandet?

Når By og Land Danmark inviterer til studietur til grænselandet sammen med en række andre bygningskulturforeninger.

Program

Du kan se det foreløbige program her under. De endelige detaljer vedr. dagsprogrammet sendes til deltagerne i starten af april.
Mandag den 25. april 2022
Der bliver opsamling på Fyn (formentlig Nyborg) og i Trekantområdet (formentlig i Fredericia);
Opsamlingsstedet bliver ved togstation. Samt evt et sted nær togstationen hvor biler kan holde i fire dage. De konkrete opsamlingssted og tidspunkter vil fremgå af det endelige program.

Turprogrammet er kaffe og kage på Ballum Slusekro. Derfra videre til Tønder.
Overnatning på Hotel Tønderhus

Tirsdag den 26. april 2022
Efter morgenmad tur til Møgeltønder. Eftermiddag besøg på Sejerslevgaard
Ved grænsen i Sæd foretages et kort ophold til grænsehandel; kun indkøb i bæreposer, af hensyn til pladsen i bussen.
Overnatning på Hotel Osterkrug i Husum

Onsdag den 27. april 2022
Efter morgenmad tur til Roter Hauberg. Eftermiddag besøges Frederiksstad. Byvandring
Derefter retur til hotellet i Husum

Torsdag d. 28. april 2022
Efter morgenmad tur til Seeth. Byvandring. Frokost indtages ved Dannevirke
Derefter retur til Trekantområdet og Fyn.

Bus og opsamling

Bussen er en 4-stjernet professionel bus med chauffør, der bliver kørt efter køre/hviletidsbestemmelserne.
Forplejning
Der er morgenmad og aftensmad med i prisen.
Frokost er på egen regning.

Guide og teknisk arrangør

Fortællere på turen er Peter Dragsbo, tidl. direktør på Sønderborg Slot, og Torben Lindegaard.
Teknisk arrangør er Historiske Rejser – der er dækning med rejsegarantifonden. www.Historiskerejser.dk

Pris

Grænselandsturen koster 4500 kr. for medlemmer af By og Land Danmark, Foreningen til for Gamle Bygningers Bevaring, Foreningen Straatag og Historiske Huse.
For andre, der ikke er medlemmer af disse foreninger, koster turen per person 5.500 kr.
Enkeltværelser har et tillæg på 1010 kr.
Der skal være minimum 30 for at gennemføre turen.

Tilmelding

Man tilmelder sig ved at kontakte Rudi Rusfort Kragh på 5178 9592 eller send en mail til rudi.kragh@mail.dk.
Er du medlem af en af de fire foreninger – angiv venligt hvilken.
Beløbet skal indbetales senest den 10. februar. Når du tilmelder dig modtager du kontonummeret.
Det endelige program fremsendes omkring 1. april.
Når man har tilmeldt sig, og man derpå afbestiller, skal man betale et administrationsgebyr på 1000 kr. per person.

Tilmeldingen er begrænset og sker efter først til mølle princippet.

Der tages forbehold for evt. ændringer i dagsprogrammet.

Vi glæder os til at se medlemmer og venner, når vi drager på studietur til grænslandet i april 2022.

Hvis du er vild med at rejse, kan du også komme på studietur til Bauhaus seværdigheder i Tyskland.

 

Bauhausrejse – studietur for medlemmer

Bauhausrejse – studietur for medlemmer

Program for Bauhaus Studietur til Dessau og Berlin den 7. – 11. juni 2022

I 2019 fejrede Bauhaus 100 års jubilæum. By og Land Danmark tilrettelagde i den anledning en studietur i 2020 for foreningens medlemmer til Bauhaus Museet i Dessau og en række Bauhaus-inspirerede bebyggelser fra 1920 og -30erne i Berlin.

Desværre måtte turen aflyses pga. epidemien, men nu forsøger vi igen at gennemføre turen i 2022 nærmere bestemt den 7. – 11. juni 2022.

PROGRAM

7.juni, tirsdag
Afrejse Fredericia-Slagelse-Dessau
8:45 Afrejse Fredericia Banegård
10:45 Afrejse Slagelse Banegård
13:00 Afsejling Gedser
17: 30 Siedlung Neu-Jerusalem (ved Berlin)
Neu-Jerusalem er bygget 1923, arkitekt Erwin Gutkind, et af de tidligste funktionalistiske byggerier i Europa inspireret af Bauhaus. Byggeriet består af 21 dobbelthuse.
20:00 Ankomst Dessau, hotel ?
20:45 Aftensmad på Hotellet (incl. i rejsens pris).

8.juni, onsdag
Dessau
9:30 Bauhausbebyggelsen i Törten (forstad til Dessau)
Bystyret i Dessau bad i 1926 direktøren for Bauhaus, Walter Gropius om at stå for opførelsen af et boligområde med 314 enfamiliehuse . Besigtigelsen er guided af Helge Torm, Landsforeningen
12:30 Frokost Kornkammer (incl. i pris)
Kornkammer er et udflugtssted ved Elben nær Desssau bygget i 1930, arkitekt Carl Fieger, i samarbejde med arkitektafdl. i Bauhaus, Dessau.
14:00 Bauhaus Museum Dessau
Bauhaus Museum Dessau er dedikeret til Bauhaus designbevægelse. Museets samling er ny opstillet samling af Bauhaus-relaterede møbler, tekstiler, tekster og plakater. Det blev åbnet i 2019.
Rundvisning på engelsk ved guide fra museet.
17:00 Tilbage på hotellet – aften på egen hånd

9. juni, torsdag
Berlin
8:30 Afrejse Dessau
10:00 Siemensstadt, Berlin
Siemensstadt er et område i bydelen Spandau i det vestlige Berlin, der har sit navn efter hovedsædet for elektronikkoncernen Siemens.
Udover Siemens’ virksomheder rummer området mange funktionalistiske etageejendomme opført i mellemkrigsårene efter en samlet plan, tegnede af bl.a. Hans Hertlein og Hans Scharoun. Ledende arkitekter som Walter Gropius, Otto Bartning og Hugo Häring deltog i projektet Wohngroßsiedlung Siemensstadt.
Besigtigelsen er guidet af arkitekturkyndig fra Ticket-B, Berlin.

12:30 Frokost (ej incl.)
14:00 Weisse Stadt
Weisse Stadt er en samlet planlagt og opført bebyggelse med 1268 boliger. Byggeriet er et af de seks Siedlungen der Berliner Moderne som siden 2008 er udnævnt til UNESCO verdensarv.
Weisse Stadt blev opført 1928 – 1931, arkitekter Otto Rudolf Salvisberg, Bruno Ahrends og Wilhelm Büning.
Besigtigelsen er guidet af arkitekturkyndig fra Ticket-B, Berlin.

17:00 Ankomst og indkvartering på Hotel ? – aften på egen hånd

10. juni, fredag
Berlin
10:00 Huefeisensiedlung, Briez
Huefeisensiedlung er et socialt boligbyggeri bygget 1925 – 1933, arkitekt Bruno Taut der rummer 1285 boliger. Byggeriet er et af de første projekterede sociale boligbyggerier i Berlin og betragtes som et ikon for moderne byplanlægning og boligbyggeri og som udtryk for stilretningen ”Neuen Bauen”. UNESCO verdensarv siden 2008.
Besigtigelsen er guidet af arkitekturkyndig fra Ticket-B, Berlin.

12:00 Frokost på egen hånd. I bebyggelsen ligger en lille restaurant ligesom der hos en lokal bager kan købes sandwich og drikkevare.
14:00 Onkel Tom Hütte
Byggeriet er opført mellem 1926 og 1931, arkitekter Bruno Taut, Hugo Häring og Otto Rudolf Salvisberg og omfatter næsten 2000 boliger. Arkitekturen er præget af Neuen Bauen stilretningen præget af klarhed og enkelthed i udtrykket.
Besigtigelsen er guidet af arkitekturkyndig fra Ticket-B, Berlin.

17:00 Tilbage på hotellet
19:00 Fælles middag (inkl. I rejsens pris)

11.juni, lørdag
Berlin – hjemrejse
8:00 Afrejse fra Hotel
9:00 Hansavirtel
Området blev næsten fuldstændigt ødelagt under krigen. I 1952 blev 53 arkitekter fra 13 lande indbudt til at komme med forslag til bebyggelse af området bl.a. Alvar Alto, Walter Gropius, Arne Jacobsen og Kaj Fisker. Området omfatter 1160 boliger.
Besigtigelsen er guidet af Ole Kaae, Landsforeningen

10:30 Afgang fra Berlin
15:00 Afsejling Rostock
17:00 Ankomst Gedser
19:00 Ankomst Slagelse
21:00 Ankomst Fredericia

PRAKTISK

Prisen bliver omkring 6.000 kr., vi forventer at have den endelig pris tirsdag den 14. dec. 2021

Er du interesseret i at melde dig til eller få yderligere oplysninger så kontakt Ole.Kaae@byogland.dk eller på tlf.: 70 22 12 99.

Venlig hilsen
Ole Kaae
Sekretariatet

Er du vild med at rejse? Så vil du måske med på vores studietur til grænselandet også. Læs mere om studieturen her.

 

 

Gaver til foreninger

Kan du få penge til at avle? Ja!

Eller du kan hjælpe os til at få penge til at mangedoble sig.

Vi har – som altid – brug for at modtage 100 gaver á 200 kr. Dels som en forudsætning for støtte fra Tips- og Lotto puljen og dels som en betingelse for vores forsætte godkendelse som §8a modtager og den frigørelsen for moms og arveafgift der opnås der.

Hvis du ligesom os synes, at bygnings- og landskabskulturen er en gave til alle, kan du give en gave til By og Land Danmank på 200 kr.

Vi modtager donationer via mobilepay 85 969 eller som bankoverførsel på reg. 3121 konto 5095700 i Danske Bank. Angiv venligst navn og adresse samt teksten ”gave”.

Ønsker du skattefradrag, er det vigtigt i forbindelse med indbetalingen at oplyse navn og cpr. nr. til By og Land Danmark. Vi sørger så for, at beløbet bliver indberettet til SKAT, så det automatisk kommer til at stå på din selvangivelse. Du kan læse mange flere detaljer hos skat.dk

Er du i tvivl kan du altid skrive til os på mail@byogland.dk eller ringe på 70 22 12 99

Du kan læse mere om alt det tekniske, når der gives gaver her.

Vi kan hjælpe bygnings- og landskabskulturen når vi kan modtage støtte fra fonde og puljer og samtidig blive fritaget for bl.a. arveafgiften. Dermed mangedobles værdien af de 200 kr. du donerer til os. Vi er stolte af, at være en del af den solide demokratiske kultur foreningsdanmark. Det er noget ganske særligt for os, at være godkendt som almennyttig forening.

Tak for hjælpen <3

Bliv klar til kommunalvalget 2021

I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvordan du kommer i gang med at debattere bygningskultur og kulturmiljøer til kommunalvalget. Der er også en introduktion til bladet By & Land 132

Der er også en invitation til den nordiske konference i Helsingør, og så er der et tilbud og hjælp til vores medlemmer, ligesom du kan komme rundt om bygnings- og landskabskulturen i hele Danmark.

Fik du ikke nyhedsbrevet, så meld dig til her.

Læs hele nyhedsbrevet her

Screening af Danmarks kulturmiljøer

Screening af Danmarks kulturmiljøer

Hvad er et kulturmiljø? En definition, der har været anvendt siden kulturmiljø blev et begreb i dansk planlægning, er: ‘Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der i sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling’.

Vil du læse om hvorfor kulturmiljøer et vigtige, og hvad det mest overraskende fund var, da Aarhus Arkitektskole lavede projektet Screening af kulturmiljøer, så skal du bare klikke på linket herunder, hvor hele Simon Ostenfeld Pedersens artikel ligger gratis tilgængelig

Læs hele artiklen fra fra bladet By & Land 132 udgivet september 2021 her

Hvis du har lyst til at læse mere om:
– ‘Kulturmiljøer: Service-eftersyn af 25 års udpegninger’ af Per Grau Møller og Morten Stenak
– ‘Kulturmiljøer i forstandens sammensatte kvarterer’ af Bitten Larsen
– ‘Kortlægning af Lundtofteområdet’ af Vibeke Nellemann og Uffe Wainø
– ‘Farumgård – et lystfyldt kulturmiljø ved Farum Sø’ af Jesper Munk Andesen
– ‘Mindeord over professor, arkitekt Hans Munk Hansen’ af Jørgen Toft Jessen
meld dig ind i Landsforeningen og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.

Jeg frygter for Nyholms skæbne

Jeg frygter for Nyholms skæbne, når jeg ser politikernes lemfældige omgang med kulturarven

Karen Margrethe Olsen: Jeg frygter for Nyholms skæbne, når jeg ser politikernes lemfældige omgang med kulturarven
Vi mangler stålfaste politikere, som tør sætte foden ned, når investorer lugter penge i vores områder fulde af kulturværdi, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for By & Land, i dette debatindlæg. I stedet oplever hun en overborgmester, der med den ene hånd taler om bevaring og med den anden river ned.

Tør vi overlade Nyholm til udviklingsparate investorer og en borgerrepræsentation, som, vi gang på gang har set, ikke vægter kulturmiljøer og de historiske værdier i tilstrækkelig grad? Vi har endnu til gode at se handling bag overborgmesterens ord om at: »De historiske spor udgør byens sjæl. Hvis de bliver fjernet alle sammen, så taber vi vores historie og fortælling om København.«

I De Gamles By på Nørrebro stemte Socialdemokratiet for nedrivning af væsentlige bevaringsværdige bygninger en uge efter udtalelsen. Vi ønsker jo også en udvikling, er svaret fra Marcus Vesterager, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet.

Hvad er det, der går galt, når vi gang på gang kan konstatere, at der i veldokumenterede kulturmiljøer tillades nedrivninger og utilpasset nybyggeri, som ødelægger og slører de herlighedsværdier, der tilhører os alle sammen? Hvordan sikrer vi, at historien ikke gentager sig, og at det ikke også vil ske på Nyholm i København?

Nyholm er en by i byen
Flådens leje på Nyholm er et historisk monument over 350 års søfartshistorie. En levende historiebog, der er en central fortælling om Danmark og om flådens betydning for Danmark som nation. Nyholms solide forankring i Danmarks historie gør området lige så vigtigt som for eksempel Amalienborg og Slotsholmen.

Det er her, Søværnets Officersskole ligger, det er her Hovedvagten Under Kronen findes. Det er her, Frederik V og Philip de Langes flotte mastekran står. Det er her, Rigets Flag vajer, og her Batteriet Sixtus fortsat affyrer kanonerne til markering af kongelige begivenheder.

Nyholm fungerer som en by i byen, hvor alle de mest nødvendige funktioner for Søværnet og skibenes udrustning findes. Alle bygninger og omgivelser har en konkret funktion. Der er ingen bygninger og udendørsarealer på Nyholm, som ikke er en vigtig brik i Søværnets historie. Det gælder, uanset hvor lille en sådan brik kan forekomme i forhold til nogle af de mere imponerende bygninger.

Som udgangspunkt skal der derfor ikke rives ned eller bygges nyt på Nyholm, men findes nye funktioner til de eksisterende bygninger.

Jeg frygter for de hvide pletter

Landsforeningen noterer sig derfor med stor glæde, at Slots- og Kulturstyrelsen har stillet forslag om udvidelse af bygningsfredningen på Nyholm. Nære omgivelser til allerede fredede bygninger indstilles til fredning, og yderligere syv historiske bygninger og nære omgivelser indstilles til fredning. Forslaget lægger vægt på helheder, områder og bygninger.

Så langt så godt; men vi kan samtidig konstatere, at der endnu er fire ’hvide pletter’ på Nyholm, hvor Slots- og Kulturstyrelsen ikke har indstillet hverken bygninger eller omgivelser til fredning, og at bygningerne her end ikke er udpeget som bevaringsværdige. Kendetegnende for disse områder er, at det er her, de nyeste ’lag’ af Nyholms historie er tilført.

Jeg frygter, at disse hvide pletter skal ’sælge’ Slots- og Kulturstyrelsens forslag til nye fredninger til investorer, overborgmesteren og Borgerrepræsentationen i København.

Det er som sagt i disse fire områder, at nogle af de nyeste lag af Nyholms historie er tilført. Her ligger for eksempel infirmeribygningen fra 1942, bræddehytten fra 1942, et tidligere orlogshjem, den nye eskadrebygning fra 1959 – også kaldet Ubådspalæet – og en garage fra 1945. Nogle mindre nyere bygninger bag ubåden Sælen er også værd at kigge nærmere på. Og endelig er Henrik Gerners Plads en vigtig markør som indgangen til Nyholm.

Det giver ikke mening at sælge ud af denne del af Nyholms nyere historie. Udover de nævnte bygninger ligger der også det røde tømmerskur, dykkerskolen, kedelhuset og telefoncentralen, som jo også fortæller en vigtig del af Nyholms historie.

Vi mangler stålfaste politikere

Søværnet er nu flyttet til andre steder i Danmark. Bygninger og omgivelser står tomme og er en lækkerbisken for såvel staten, som ser frem til indtægten ved at sælge området og bygningerne, udviklingsparate borgerrepræsentanter, som initiativrige ejendomsudviklere. Det er ikke, fordi de historiske og rekreative værdier ikke er værdisat og beskrevet på Nyholm. Tværtimod. Senest er der kommet en omfattende analyse fra Varmings Tegnestue og Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Det er manglen på stålfaste folkevalgte, som er parate til at sætte foden ned og holde fast i fællesskabets værdier. Selv om vi – med rette – tit skælder ud på kommunalpolitikerne, må vi retfærdigvis også have kulturministeren og folketingspolitikerne på banen. Både for så vidt angår Nyholm, men også i alle andre kulturmiljøer.

Et godt sted at starte er kulturmiljøet over alle kulturmiljøer: Nyholm, den danske flådes hjemsted. Sørg for at alle bygninger og omgivelser fredes – fredning er desværre det eneste instrument, som sikrer bevaring i dag. Brug gerne fredningsinstrumentet fleksibelt, så der er mulighed for, at nyt kan tilføjes, at der findes ny anvendelse af bygningerne og omgivelser, men sørg for at hele området bliver fredet.

Tænk jer godt om, det tager kun et øjebliks ubetænksomhed, så er vi alle blevet fattigere på den livskvalitet, der ligger i områdets historie, arkitektur og materialer.

Du kan læse debatindlægget i hos ByrumMonitor. Her kan du også deltage i debatten.