Nedrivning af Nyelandsgård, Algade 14 i Korsør

Formand for Frednings- og Bevaringsudvalget, Helge Torm undre sig over, at Slagelse Kommune laver en bevarende lokalplan, når der samtidig gives lov til nedrivning. Læs hans debatindlæg herunder.

I anledning af det sørgelige udfald af bestræbelserne for at bevare en af Korsørs smukkeste, ældre bygninger fra pulverisering, forhuset fra 1843 til købmandsgården på Algade 14, i Korsør, vil By og Land Danmark gerne hermed give udtryk for sin store skuffelse over, at sagen er endt, som den er.

Efter Slagelse Kommunes vedtagelse i oktober 2018 af en ny bevarende lokalplan for Korsør bymidte (nr. 1184) med meget gode hensigtserklæringer for det historiske bymiljøs fremtid og udmærkede, konkrete bestemmelser for bevaring og udvikling, kunne man få den opfattelse, at Korsørs bykerne med de mange værdifulde levn fra tidligere tider nu gik en sikker fremtid i møde.

Der opstod dog hurtigt en fadæse i den kommunale behandling af en sag om udskiftning af vinduer og døre i bl.a. et af Korsørs ældste huse (Kirkestræde 1), så tiltroen til den ny lokalplan begyndte at vakle, og med afgørelsen nu i sagen om Algade 14 kan tilliden til denne plan ligge på et meget lille sted, ja, man må vel allerede nu konstatere at, lokalplan nr. 1184 ikke er det papir værd, som den er skrevet på!

Det sker i hele landet

Da denne sag set på landsplan ikke er enestående, og bygningskulturen derfor konstant er i fare, er det By og Land Danmarks ønske, at der oprettes et organ, der på et overordnet plan tager stilling til kommunale nedrivningssager i takt med, at de opstår.

Det må indrømmes, at der i kommunalt regi mange steder i landet bruges kønne ord om kulturarven, f.eks. disse: ”De mange bevaringsværdige bygninger i Slagelse Kommune afspejler forskellige tiders byggeskik og er på den måde en væsentlig del af kommunens kulturarv inden for arkitektur og kulturhistorie. Bevaringsværdige bygninger er værdifulde som enkeltbygninger, men ofte har de også en betydning for oplevelsen af omgivelserne, dvs. de gadestræk, byrum, bymiljøer eller landsbymiljøer, de er en del af.”

Dette er altså Slagelses Kommunes egne ord, som de står at læse i kommuneplanen, der blev vedtaget så sent som december 2021. Smukke ord, javel, men åbenbart værdiløse, når det kommer til stykket!

Ovenstående debatindlæg om den bevarende lokalplan er bragt i Sjællandske 1. april 2022 (og er ikke en aprilsnar).

Jeg frygter for Nyholms skæbne, når jeg ser politikernes lemfældige omgang med kulturarven

Karen Margrethe Olsen: Jeg frygter for Nyholms skæbne, når jeg ser politikernes lemfældige omgang med kulturarven
Vi mangler stålfaste politikere, som tør sætte foden ned, når investorer lugter penge i vores områder fulde af kulturværdi, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for By & Land, i dette debatindlæg. I stedet oplever hun en overborgmester, der med den ene hånd taler om bevaring og med den anden river ned.

Tør vi overlade Nyholm til udviklingsparate investorer og en borgerrepræsentation, som, vi gang på gang har set, ikke vægter kulturmiljøer og de historiske værdier i tilstrækkelig grad? Vi har endnu til gode at se handling bag overborgmesterens ord om at: »De historiske spor udgør byens sjæl. Hvis de bliver fjernet alle sammen, så taber vi vores historie og fortælling om København.«

I De Gamles By på Nørrebro stemte Socialdemokratiet for nedrivning af væsentlige bevaringsværdige bygninger en uge efter udtalelsen. Vi ønsker jo også en udvikling, er svaret fra Marcus Vesterager, medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet.

Hvad er det, der går galt, når vi gang på gang kan konstatere, at der i veldokumenterede kulturmiljøer tillades nedrivninger og utilpasset nybyggeri, som ødelægger og slører de herlighedsværdier, der tilhører os alle sammen? Hvordan sikrer vi, at historien ikke gentager sig, og at det ikke også vil ske på Nyholm i København?

Nyholm er en by i byen
Flådens leje på Nyholm er et historisk monument over 350 års søfartshistorie. En levende historiebog, der er en central fortælling om Danmark og om flådens betydning for Danmark som nation. Nyholms solide forankring i Danmarks historie gør området lige så vigtigt som for eksempel Amalienborg og Slotsholmen.

Det er her, Søværnets Officersskole ligger, det er her Hovedvagten Under Kronen findes. Det er her, Frederik V og Philip de Langes flotte mastekran står. Det er her, Rigets Flag vajer, og her Batteriet Sixtus fortsat affyrer kanonerne til markering af kongelige begivenheder.

Nyholm fungerer som en by i byen, hvor alle de mest nødvendige funktioner for Søværnet og skibenes udrustning findes. Alle bygninger og omgivelser har en konkret funktion. Der er ingen bygninger og udendørsarealer på Nyholm, som ikke er en vigtig brik i Søværnets historie. Det gælder, uanset hvor lille en sådan brik kan forekomme i forhold til nogle af de mere imponerende bygninger.

Som udgangspunkt skal der derfor ikke rives ned eller bygges nyt på Nyholm, men findes nye funktioner til de eksisterende bygninger.

Jeg frygter for de hvide pletter

Landsforeningen noterer sig derfor med stor glæde, at Slots- og Kulturstyrelsen har stillet forslag om udvidelse af bygningsfredningen på Nyholm. Nære omgivelser til allerede fredede bygninger indstilles til fredning, og yderligere syv historiske bygninger og nære omgivelser indstilles til fredning. Forslaget lægger vægt på helheder, områder og bygninger.

Så langt så godt; men vi kan samtidig konstatere, at der endnu er fire ’hvide pletter’ på Nyholm, hvor Slots- og Kulturstyrelsen ikke har indstillet hverken bygninger eller omgivelser til fredning, og at bygningerne her end ikke er udpeget som bevaringsværdige. Kendetegnende for disse områder er, at det er her, de nyeste ’lag’ af Nyholms historie er tilført.

Jeg frygter, at disse hvide pletter skal ’sælge’ Slots- og Kulturstyrelsens forslag til nye fredninger til investorer, overborgmesteren og Borgerrepræsentationen i København.

Det er som sagt i disse fire områder, at nogle af de nyeste lag af Nyholms historie er tilført. Her ligger for eksempel infirmeribygningen fra 1942, bræddehytten fra 1942, et tidligere orlogshjem, den nye eskadrebygning fra 1959 – også kaldet Ubådspalæet – og en garage fra 1945. Nogle mindre nyere bygninger bag ubåden Sælen er også værd at kigge nærmere på. Og endelig er Henrik Gerners Plads en vigtig markør som indgangen til Nyholm.

Det giver ikke mening at sælge ud af denne del af Nyholms nyere historie. Udover de nævnte bygninger ligger der også det røde tømmerskur, dykkerskolen, kedelhuset og telefoncentralen, som jo også fortæller en vigtig del af Nyholms historie.

Vi mangler stålfaste politikere

Søværnet er nu flyttet til andre steder i Danmark. Bygninger og omgivelser står tomme og er en lækkerbisken for såvel staten, som ser frem til indtægten ved at sælge området og bygningerne, udviklingsparate borgerrepræsentanter, som initiativrige ejendomsudviklere. Det er ikke, fordi de historiske og rekreative værdier ikke er værdisat og beskrevet på Nyholm. Tværtimod. Senest er der kommet en omfattende analyse fra Varmings Tegnestue og Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Det er manglen på stålfaste folkevalgte, som er parate til at sætte foden ned og holde fast i fællesskabets værdier. Selv om vi – med rette – tit skælder ud på kommunalpolitikerne, må vi retfærdigvis også have kulturministeren og folketingspolitikerne på banen. Både for så vidt angår Nyholm, men også i alle andre kulturmiljøer.

Et godt sted at starte er kulturmiljøet over alle kulturmiljøer: Nyholm, den danske flådes hjemsted. Sørg for at alle bygninger og omgivelser fredes – fredning er desværre det eneste instrument, som sikrer bevaring i dag. Brug gerne fredningsinstrumentet fleksibelt, så der er mulighed for, at nyt kan tilføjes, at der findes ny anvendelse af bygningerne og omgivelser, men sørg for at hele området bliver fredet.

Tænk jer godt om, det tager kun et øjebliks ubetænksomhed, så er vi alle blevet fattigere på den livskvalitet, der ligger i områdets historie, arkitektur og materialer.

Du kan læse debatindlægget i hos ByrumMonitor. Her kan du også deltage i debatten.