Samlingskraft er i gang

Samlingskraft er i gang

Er der et særligt sted, hvor I bor, som flere bør kende? Og vil I være med til at vise, hvordan vi gør de bygninger, vi allerede har, og de landskaber, vi har indrettet os i, til en del af det bæredygtige samfund nu og i fremtiden?

Så find en samarbejdspartner i jeres område og søg puljen Samlingskraft – sammen om steder vi holder af.

Vi tror på, at lokale kræfter bedst formidler kulturarven i nærområdet. Derfor er det netop jer – der er tæt på, og som brænder for jeres lokalområde – der skal formidle de gode historier om den lokale bygningskultur.

Samlingskraft er en pulje, hvor I kan søge støtte til at gennemføre et arrangement, der formidler og forener det bæredygtige i kulturarv med lokale fællesskaber.

Læs mere på samlingskraft.dk

Generalforsamling i Norddjurs i 2023

Generalforsamling i Norddjurs i 2023

Ses vi til årsmøde og generalforsamling

Skal du med til generalforsamling på Sostrup Slot og Kloster på Djursland, når By og Land Danmark mødes til sin traditionsrige begivenhed?

Vi glæder os over at kunne mødes fysisk igen, og årets generalforsamling bliver holdt i Gjerrild 22. april 2023. Her mødes bygnings- og landskabskultures ildsjæle for at opleve historiske bygninger og vidunderlige kulturmiljøer.

Program

Kl. 09.00-9.45 Indskrivning. Kaffe og morgenbrød i Pyramidesalen.

Sted: Sostrup Slot og Kloster, Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild, 8500 Grenaa.

Kl. 9.45-10.45 Mødet åbnes af formanden for BLIN Lars Kalmar Kastanje. Kort introduktion om dagens program, samt lidt om Sostrup Slot og Kloster. Velkomst ved borgmester Kasper Bjerregaard. Højskoleforstander Kim Jacobus fortæller om Gjerrild, byens udvikling og karakteristiske huse i bedre byggeskik.

Kl. 10.45-12.00 Guided rundvisning på Sostrup Slot og Sostrup Kloster. Fra exentriske adelsfolk, Cistercienser nonner – til i dag. Sostrup drives som retrætested, kursus & konferencecenter.

Kl. 12.00-13.00 Frokost i de gamle jagtstuer.

Kl. 13.00-15.45 Generalforsamling i klosterpyramiden. Mødeleder advokat Ole Husum.

Kl. 15.45-16.30 Eftermiddagskaffe og kørsel til Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, Grenaa. Vi kører forbi det tidligere Grenaa Dampvæveri på Østerbrogade, som er omdannet til forretninger, kontorer og boliger.

Kl. 16.30-17.30 Grenaa Gymnasium byder velkommen ved rektor Helene Bendorff. Arkitektfirmaet Kjær & Richter fortæller om gymnasiet, der blev tegnet af Arne Gravers og Johan Richter i 1961 og med en senere tilbygning i 2014 af arkitektfirmaet.

Kl. 17.30 Farvel og tak for i dag.

Du kan læse artikler fra bladet By & Land 138

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er efter vedtægterne, du kan finde  budget, regnskab og årsberetningerne ved at klikke på linket her

Pris

Dagen er gratis for foreningens medlemmer og medlemmer af medlemsforeninger. Vi har et udeblivelsesgebyr på 400,-, hvis du udebliver eller melder afbud mindre en 72 timer før arrangementsstart. Du kan deltage i arrangementet som ledsager, hvis du følges med et medlem, det koster 450,- kr. Ledsagere skal meldes til sammen med det medlem de følges med

Tilmelding

Der er sidste tilmelding den 10. april 2023

*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger stadig med Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner

Er du ikke medlem af foreningen endnu, så kan du melde dig ind her. Vi betragter medlemmer af medlemsforeninger som medlemmer af By og Land Danmark. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.

Praktisk

Kommer man med tog, vil der være transport fra stationen i Grenå til Sostrup Slot. Det bedes tilkendegivet ved tilmeldingen.

Hvis du har lyst til overnatten har BLIN oplyst følgende:

Overnatning på Klosteret i enkelt klostercelle 1050,- dobbelt 1250,-
Overnatning i Avlsgården på slottet i familielejlighed 1150,-
Overnatning på Gjerrild kro i enkeltværelse 725,.- dobbelt 925,-

 

TILMELDING TIL ÅRSMØDE

  • Tilmeld dig til årsmøde med generalforsamling den 22. april på Djursland
  • Skriv både for og efternavn
  • Vi sender dig en bekræftelse på denne e-mailadresse
  • Vi vil gerne vide hvor i landet du bor
    Sæt x i é eller begge kasser
    Årsmødet er et særligt tilbud der kun er gratis for foreningens medlemmer.
    Det gør vi for at sikre os, at der er plads til alle der ønsker at være med
    Årsmødet er gratis for foreningens medlemmer. Da vi har udgifter til deltagernes forplejning, opkræver vi et gebyr for udeblivelse, hvis du bliver væk, eller melder fra mindre end tre dage før mødestart.
  • Du kan deltage som ledsager ved arrangementet, hvis du følges med et medlem. Det koster 450 kr. at være ledsager. Vi kan modtage betaling via mobile pay på nr. 85 969, eller som bankoverførsel til Danske Bank, reg. 3121, konto 509 5700. Deltagelsen bliver først registreret, når vi har modtaget betalingen. Hvis du melder afbud mindre end 72 timer før starttidspunktet, refunderer vi ikke ledsagerbetalingen.
  • Felterne markeret med * skal udfyldes. Vi bruger oplysninger til at kontakte dig i forbindelse med arrangementet.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Studietur til Skåne

Studietur til Skåne

Forårets vellykkede tur til grænselandet har inspireret os til at forsøge os med en tilsvarende tur næste forår, denne gang til Skåne.

Turen er torsdag den 13. – lørdag den 15. april 2023, og den gennemføres i samarbejde med Historiske Rejser ApS. Turen bliver med Helge Torm og Torben Lindegaard som
rejseledere.

Programmet er ikke i detaljer helt på plads endnu, men det vil i store træk byde på følgende: De senmiddelalderlige, danske herreborge Glimmingehus, Bollerupgård, Örup, og Tosterup. Der vil være rundvisning på Glimmingehus, som nogle givet kender i forvejen.

De skånske renæssanceherregårde Vittskövle, Svenstorp og Borgeby.

Fire maleriske og utroligt spændende og vidt forskellige gamle skånske bondegårde: Glimmabodagården, Ballingstorpsgården, Sporakullagården og Jöns Jonsgården. Der er kampestensbyggeri af format, ”ryggåsstuga”, ”knuttimring”, bulværk og stavværk med mere. De tre førstnævnte er smukt beliggende i ”Snaphanelandet” mellem Simrishamn og Kristianstad.

Sidst, men ikke mindst: To af Skånes, ja hele Sveriges, vigtigste kirkebygninger, nemlig Christian den Fjerdes fantastiske renæssancekirke i Kristianstad og hele Nordens måske ældste teglstenskirke i Gumlösa.

Vi håber på også at kunne nå at kigge på én af de utrolige sandstensdøbefonte i enten Löderup, Tryde eller Lyngsjö. Det er stenarbejder i verdensklasse.

Programmet et propfyldt med spændende oplevelser

1. dag: Kirke og herregårde i Østskåne:
Opsamling i Kirkeby ved Svendborg, Nyborg Station og DGI-Byen i København. Første stop i Skåne er Löderup Kirke, hvor vi skal se en fantastisk døbefont. Herfra videre til Glimmingehus, hvor vi får en rundvisning. Derfra til Bollerup Slot, Tosterup Slot og Ørup Slot, alle senmiddelalderlige herreborge, som vi kan nyde i det pragtfulde landskab. Vi indkvarterer os på Hotel Svea Simrishamn.

2. dag: Bondegårde og snaphaner:
Efter morgenmaden kører vi en smuk tur langs kysten forbi Kivik. Første stop bliver Glimmabodagården ved Brösarp. Derefter ser vi på renæssanceherregården Vittskövle. Næste mål er Ballingstorpsgården, hvor vi også får en rundvisning. Vi fortsætter til Gumlösa Kirke, måske Nordens ældste teglstenskirke. Derpå gælder det Sporakullagården, en ældgammel gård, som er helt bygget i træ og beliggende dybt inde i skovene, hvor snaphanerne huserede. Efter kaffen kører vi til Kristianstad, hvor vi indkvarterer os på Hotel Christian IV. Her spiser vi aftensmad. Aftenvandring.

3. dag: En gård og et slot i Vestskåne
Efter morgenmaden kører vi forbi Hässleholm og til Jons Gård ved Kattarp, lidt nord for Helsingborg, og derefter i retning af Lund, hvor vi gør holdt ved Borgeby Slot. Vi spiser frokost på slottets restaurant. På vej hjem gør vi holdt ved Svenstorp Slot, inden vi når tilbage til DGI-byen o.s.v

Praktisk oplysninger

Prisen er 4.500 kroner, alt indbefattet, eksklusiv drikkevarer. Tilmelding til Historiske Rejser på 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk. Oplys navn, adresse, telefon og mailadresse.
Et depositum på 1.500 kr. betales først, siden resten af beløbet. Et endnu mere udførligt program kan du finde hos Historiske Rejser

Turen er arrangeret og koordineret af frivillige i By og Land Danmark.

*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger altid med i Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

VI SKAL HAVE HISTORIERNE FREM

VI SKAL HAVE HISTORIERNE FREM

Dette debatindlæg er bragt i politikens ByrumMonitor den 6. jan 2023.

I 2023 skal vi sammen gøre en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i historierne i gader og stræder omkring os, skriver Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark, i denne nytårstale.

Efter en god, om end lidt kort, juleferie er det ofte naturligt at gøre status. Over året, der gik, og over den generelle udvikling i livet og samfundet.

Det er samtidig en god anledning til at sætte sig nye mål, omlægge vaner og sætte nye retninger. 2022 bød på krig, energikrise og inflation, blandt meget andet, men også på en tilbagekomst af foreningslivet, fællesskaberne og de gode kulturoplevelser – noget, som i høj grad var sat på et vågeblus under pandemiens åg.

Betydningen af sidstnævnte står stærkt i lyset af de store kriser. Når verden er utryg og alt for foranderlig, søger vi svar og bekræftelse i vores omgivelser og vores relationer. Det er her, vores kultur har en afgørende betydning.

De seneste års fokus på genanvendelse og genbrug tydeliggør også, at vores bygninger er kulturarv. De fortæller os, hvor og hvordan vi har levet, arbejdet, drømt og bevæget os gennem tiderne.

Men det er ikke alt, der er kulturarv. Kulturarven er det, som bærer den store fortælling, den der indeholder flere facetter, og den vi kan bruge som billede på og indblik i vores udvikling. Og den hænger uløseligt sammen med sin fortælling. Hvem byggede huset, hvem boede her, hvorfor indrettede de sig, som de gjorde og hvordan hang lokalsamfundet sammen?

PÅ JAGT EFTER STØBEJERNSVINDUER I PRÆSTØ

Når man som By og Land Danmark arbejder med bygnings- og landskabskultur, har vi fokus på at sikre vores kulturarv. At sikre, gennem fredninger og bevaringsindsatser, at den del af vores kulturarv, som bygningerne udgør, også er der for eftertiden. Og at bevarelsen sker i sammenhæng med omgivelser og historierne. Men vi har også et stort fokus på at dele oplevelsen og forståelse for vores bygninger.

Overalt i landet er frivillige engageret i foreninger og fællesskaber, hvor de går i dialog med kommuner, bygherrer og naboer om at passe på bygningerne. De bruger eftermiddage og weekender på at vedligeholde og skabe aktiviteter i for eksempel vores gamle møller, herregårde og bondehuse. Og i lige så høj grad arbejder de for at åbne op for alle historierne.

2022 bød på masser af gode oplevelser og engagement. Nedrivningstruede bygninger blev reddet på målstregen, nye lokalafdelinger blev stiftet i Valby og Odder, og gennem byvandringer, artikler og læserbreve blev historierne fortalt. I Præstø var der mulighed for at gå på jagt efter gamle støbejernsvinduer, hvis det lige var det, man manglede i sit byggeprojekt.

KULTURARVEN SKAL STYRKE FÆLLESSKABET

Hvorfor er alt dette vigtigt? Det er det, fordi det er mellem mennesker og i deres tilknytning til bygningsarven, at vi sikrer dens bevarelse. Både den fysiske bevarelse, men i lige så høj grad bygningens historie, som bliver fortalt videre. Og kulturarven får os til at føle os hjemme – eller i hvert fald til at forstå, hvor vi er. Det skal vi tage med os fra 2022.

Hvad kan man så ønske sig af det nye år, udover mere af de gode fortællinger og det lokale bevaringsarbejde? Ja, jeg kunne ønske mig, at flere får mulighed for og lyst til at komme tættere på bygningskulturen.

At vi sammen gør en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i, hvilke historier der ligger i gader og stræder omkring os. At det at dele bygningskulturen med andre bliver en af vores fælles målsætninger i 2023. Uanset om det er gennem et fokus på genanvendelse af gamle støbejernsvinder, som også indeholder en god fortælling om teknologisk udvikling, eller om det er gennem debatter i det ganske land om fredningsmulighederne for efterkrigstidens arkitektur, hvor boligformer fortæller om velfærdssamfundets udvikling og parcelhusdrømme.

Jeg håber, at 2023 bliver et år, hvor vi ser historierne i de bygninger, der er omkring os i vores hverdag, og at vi deler dem med andre. Sådan passer vi bedre på kulturarven, og sådan styrker vi fællesskabet.

 

Læs endnu flere debatindlæg om bygnings- og landskabskulturen her

FREDERIK DEN FJERDES RYTTERSKOLER

FREDERIK DEN FJERDES RYTTERSKOLER

Mangeårig frivillig i By og Land Danmarks frednings- og bevaringsudvalg, og tidligere redaktør af bladet By & Land Allan Tønnesen har udgivet bogen: Frederik den Fjerdes Rytterskoler.
Bogen omtales således hos Syddansk Universitetsforlag:

I 1721 besluttede kong Frederik IV, at der skulle opføres 240 skoler for børnene rundt om på krongodset. I virkeligheden blev det dog til 242. Krongodset var dengang opdelt i 12 rytterdistrikter, og det er grunden til, at de senere blev kaldt rytterskoler, hvad der har ført til mange misforståelser. Der blev ikke sparet på bygningerne: De blev opført i grundmur og fik tegltag, ja tilmed en indskrifttavle af sandsten over indgangsdøren. De mange skolehuse blev opført efter samme tegning og er blevet kaldt Danmarks første typehusbyggeri. Byggeriet stod på fra 1721 til 1727, tre år før kongens død.

I mange år tjente de deres formål som skoler for børn på landet – den længst fungerende til 1969. Den store befolkningstilvækst fra sidst i 1700-tallet medførte, at mange skoler blev udvidet med ekstra skolestuer og flere værelser til lærerboligen. Mange fik også stråtag, og det blev efterhånden svært at genkende Frederik IV’s oprindelige skoler. I årene omkring år 1900 blev mange revet ned og erstattet af nybygninger.

Om alt dette og meget mere kan man læse i denne bog, som følger hver enkelt skolebygnings skæbne til i dag.

Allan Tønnesen er historiker og har i et langt arbejdsliv beskæftiget sig med bygningsfredning og -bevaring. Han har skrevet bøger og artikler om historiske huse, men har også dyrket andre områder inden for historiefaget, først og fremmest heraldik og bomærker. Allan Tønnesen har siden 1982 selv ejet en rytterskole på Falster – heraf hans interesse for denne arkitektonisk og kulturhistorisk spændende gruppe bygninger.

Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Støtte fra flere fonde

Bogen Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Bergiafonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Dansk Lokalhistorisk Fond, Drostfonden, Helle Lindes Kulturfond, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.

Vi siger mange tak for støtten, der har givet os mulighed for at gøre bogen til virkelighed.

Køb bogen og se andre gode bøger

Du kan finde bogen og mange andre hos Foreningen Stråtag, der har lavet en samling af relevante bøger. Find dem her.

KÆRE MEDLEM, TAK FOR 2022

KÆRE MEDLEM, TAK FOR 2022

2022 lakker mod enden, og vi vil fra By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs side gerne benytte anledningen til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og sige tusind tak for den indsats, som I alle har ydet, gennem det forgangne år.

Medlemmerne sikrer bygnings- og landskabskulturen

Som medlem er I med til at sikre, at bygnings- og landskabskulturen har en national stemme, ligesom I sikrer, at der i næsten enhver del af landet er foreninger, afdelinger og individer, der arbejder for at sikke bygningsarven gennem bl.a. oplysning, arrangementer og høringssvar. Det er gennem jeres indsatser, at lokalpolitikere og embedsfolk i kommunerne får nye perspektiver på lokalplaner, byggesager og kulturmiljøer – og der er flere gode eksempler på, at jeres indsats har gjort en forskel. I gennemfører også byvandringer, foredrag og udstillinger sørger for, at flere og flere møder deres lokale bygningskultur. Sammen gør vi en forskel.

Nye initiativer

Landsforeningen har i 2022 arbejdet med en strategi for de kommende år, hvor vi bl.a. kommer til at have fokus på arbejdet med fredninger af nyere tids bygningskultur i forlængelse af Det Særlige Bygningssyns nye fredningsstrategi. Vi kommer også til at have fokus på bæredygtig bevaring og solceller i det åbne landskab – og vi vil arbejde for at kulturmiljøer, som netop er blevet indskrevet i planloven, får bedre rammer. De gode erfaringer fra projektet ‘Betydningsfulde Haver’ skal også gerne udmønte sig i nye indsatser. Endelig har vi igangsat et stort projekt, støttet af Realdania: Samlingskraft, som vil give både økonomisk støtte og hjælp til at gennemføre lokale arrangementer, som forhåbentlig vil give endnu mere begejstring for og viden om bygningskulturen.

Følg med i bladet og på nettet

I vores nyhedsbreve, på de sociale medier – Facebook, Instagram og Linkedin – og i blandet By & Land, vil vi løbende fortælle om indsatserne, ligesom vi vil brede fortællingerne om den lokale indsats ud. Husk derfor også endelig at byde ind med både de gode og de svære erfaringer. Der er altid inspiration for andre i dem. Årsabonnementet for bladet vil fra 2023 være på 110 kr. for alle 4 numre. Reguleringen af prisen er den første siden 2015 og er en følge af de generelle prisstigninger i samfundet. I årets sidste nummer kan I bl.a. læse om Samlingskraft og forårsture til Umbrien.

Udvalg og sekretariat kan hjælpe

Sekretariatet består i dag af Nanna Uhrbrand, Ingeborg Callesen og Anders Bundgaard, som I som medlemmer altid er velkomne til at kontakte. Både med praktiske spørgsmål, forslag eller når der er brug for hjælp til f.eks. en lokalplanshøring. Landsforeningen støttes af dygtige og engagerede frivillige, både til det faglige arbejde i sekretariatet og gennem vores fire fagudvalg. I kan læse mere om udvalgenes indsats på vores hjemmeside.

2023 bliver et spændene år med vigtige aktiviteter for at sikre de bedste rammer for vores bygnings- og landskabskultur og vi glæder os til at tage fat på opgaverne sammen med jer. Forhåbentlig ses vi alle d. 22. april til årsmødet på Sostrup Slot i Djurs.

Rigtig glædelig jul og godt nytår

Iben Bækkelund Jagd
Formand, By og Land Danmark

DEN FYNSKE SULEGÅRD – OM EN FORSØMT BYGNINGSTYPE

DEN FYNSKE SULEGÅRD – OM EN FORSØMT BYGNINGSTYPE

Isometrisk gengivelse af en sulegård. Til forskel fra bindingsværk, hvor trykket fra tag og øvring hviler på stolper ydervæggene, er det stolper (kaldet suler, afledt af søjler) fra gulv til tagryg midt i bygningen, som bærer tagets vægt.

Den danske kulturarv i byer og landskaber er truet. Ikke kirkerne og som regel heller ikke slottene, herregårdene og byernes fornemste bygninger. Det går også fint med det kendte: Dybbøl Mølle, H. C. Andersens Hus i Odense og Nyhavn i København har det udmærket. Nej, det truede er de såkaldte ”almindelige” bygninger, som rummer historien om danskernes hjem og arbejde gennem århundrederne.

Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 137 – december 2022. Af Peter Dragsbo, forhenværende museumsdirektør og Torben Lindegaard Jensen, formand for Stråtagsforeningen.

Prioriteres der rigtigt?

Industribygninger i København fjernes for at give plads til ejerlejligheder. Smukke villaer i forstæderne erstattes af typehuse i Bauhaus-stil eller ombygges til ukendelighed. Tomme butikker og forfaldne baggårde breder sig på og bag provinsbyernes historiske strøg. I stationsbyerne breder tomme grunde sig, og flere og flere landsbyer ligner noget, der burde være løgn.

Der er dog trods alt meget, der bevares, fredes og restaureres til glæde for både historien, os andre – og ressourceregnskabet. Men er det nu altid det rigtige, der satses på? Vi har for eksempel over 250 fredede og bevarede militæranlæg, men kun fire fredede andelsmejerier (hvoraf ét, på Langeland, er ved at blive ruin). Og så må man jo spørge: Hvor er Danmarks bidrag til Verdenshistorien mest unikt: med krige eller med andelsbevægelse? Vi har også 5-10 bevarede krigsfartøjer fra nyere tid – mens den sidste Storebæltsfærge ligger med en usikker fremtid i Korsør. Det er egentlig lidt som med naturen: Det er især
diversiteten, der er truet.

Vi har omkring 400 fredede herregårde, som fortæller historien om de danske godsejere, som engang på godt og ondt var en betydende faktor i samfundet. Det er fint nok, ikke én af dem kan undværes. Men for hundrede år siden var 80 % af danskerne landboere og halvdelen af dem bønder. Hvad er der blevet af deres gårde? Tager vi de firelængede bindingsværksgårde, som for blot 70 år siden kunne tælles i titusinder, er der i dag næppe 100 tilbage, og tallet falder år for år. Ligesom med naturen: Vi har reddet havørne og orkidéer. Men vi har kun en brøkdel af de lærker, viber, agerhøns og harer, der var for 50 år siden.

De fynske sulegårde

En lille gruppe af bondegårde er så sjældne og interessante, at de kan kaldes for ”bygningskulturens orkidéer”: De ynske sulegårde. I en sulegård bæres tagryggen af lodrette stolper, ”suler”, der står midt inde i huset – i modsætning til almindeligt bindingsværk, der er opdelt i ”fag” med vægstolper, forbundet med spær og bjælker.

Sulerne er et pust fra middelalderen. De blev udviklet i 1200-tallet og var engang udbredt over en større del af landet, ligesom de også kendes fra Nordtyskland og Østsverige. Men i nyere tid blev denne unikke byggeskik kun bevaret på Vestfyn, hvor man brugte suler til omkring 1800.

Sulerne er ikke bare et lokalt særtræk. Nogle af dem er også de ældste bygningsdele, man overhovedet finder i danske landbygninger. Nogle af sulerne er nemlig blevet dendrokronologisk dateret til midten af 1500-tallet. Og der gemmer sig muligvis flere af lige så høj alder. På to måder har de vist deres bæredygtighed.

Men hvor mange sulegårde er der så tilbage? Kan vi roligt sige, at der er rigeligt af dem?

Lige nu er der siden 1980’erne fredet 15 sulegårde. Men hvert år er der en af dem, der brænder eller bliver revet ned, fordi ejeren ikke kan eller vil gøre noget. Af ikke-fredede gårde med suler i en eller flere bygninger er der skønsvis mellem 30 og 50. Og de forsvinder også én for én, endda i stadigt større tempo: i 2019 forsvandt 1, i 2020: 2, i 2021: 4-5 og i 2022 foreløbig: 2-3. Havde det været en blomst eller en fugl, var sulegården for længst blevet ”rødlistet” og aktioner sat i gang.

Sulegård - Lille Pederstrup, Fyn. Torben Lindegaard Jensen

Her ses gedigne suler i en længe til Lille Pederstrup, hvor man kan se den bageste sule række op til tagåsen. Gården har i alt hele tolv suler. Foto: Torben Lindegaard Jensen

To solstrålehistorier

Nu er det jo ikke sådan, at der ikke er nogen, som forsøger at gøre noget. I ”bevaringsverdenen” er der behjertede folk, som forsøger noget uden særlig opbakning fra det officielle Danmark, og nogle katastrofer er dog også afværget.

I denne fortælling spiller gården Lille Pederstrup ved Odense en helt særlig rolle. Gården er nærmest alle sulegårdes ”moder” med sine 12 suler fordelt på tre længer, med en historie, som går tilbage til 1600-tallets begyndelse og med samme jord og ejerfamilie. I 2010 var gården på randen af total kollaps, men med fondshjælp og god og entusiastisk rådgivning blev kurven knækket. Redningsaktionen er ikke fuldt gennemført, men vi vil nu alligevel vove at kalde gården for reddet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at det ikke er lykkedes at vride én eneste krone ud af hverken staten eller Odense Kommune!

En anden solstrålehistorie er gården Askhøj i Brændekilde, også nær ved Odense. Det er en utroligt velbevaret gård med suler i to længer. I en af sulerne i den smalle og ældgamle ladelænge er indhugget årstallet 1517. Om det holder, vides ikke, men gammel er den i hvert fald. For nogle år siden skiftede gården ejere, men de nye ejere accepterede en bygningsfredning, og gården fremstår i dag eksemplarisk.

Mistrøstige eksempler lige nu

Disse to eksempler hører desværre til undtagelserne. Mange sulebygninger nedrives uden nogen opmærksomhed fra omverdenen, og ikke sjældent gives der nedrivningstilladelse, uden at kommunen er klar over, at det er unik kulturarv. Blandt andet fordi der endnu i mange kommuner mangler udpegning af bevaringsværdige bygninger i landdistrikterne.

Selv Odense Kommune har netop givet nedrivningstilladelse til én af de fem bevarede sulegårde i kommunen, Troelsegård. Det er trist, for det var et meget smukt anlæg, som for godt 30 år siden var tæt på at blive fredet.

I Hårby og Brylle er der også netop blevet nedrevet et par sulegårde, som lå inde i landsbyen, lige ved den middelalderlige kirke. Nu udslettes den historiske fortælling til fordel for ny bebyggelse uden arkitektoniske ambitioner.

At se en sulegård med måske 400 år gammelt tømmer blive revet ned og brændt af, er som at se en strandeng, der bliver bebygget, et overdrev, der bliver pløjet op, eller en hede, der bliver beplantet med nåletræer. En følelse af tab, af kultur og historie.

Sulegård - Troelsegård, Fyn. Torben Lindegaard Jensen

Troelsegård er en sulegård, som Odense Kommune i oktober har tilladt nedrivning af. Herved går kommunen imod tidligere planlægning på området, hvor udvalgte bygninger på landet i en lokalplan blev erklæret beskyttede, men gården her blev taget ud af planen igen. Foto: Torben Lindegaard Jensen

Registrering og støtte er nødvendigt

Men hvad kan vi så gøre? For det første har vi brug for en nøjere registrering: Kulturhistorikere, der banker på døren, ligesom botanikere, der går ud i mosen. For det andet en indsats med hjælp til konkrete gårde. Nogle ejere ved ikke, hvad de har mellem hænderne, andre har ikke råd til at gøre noget. Her kan vi ikke lade være med at pege på indsatser, som for eksempel A.P. Møller-fonden og Realdania udøver i andre truede miljøer: Ballum og Højer ved Vadehavet, Fredericia og Nakskov – eller til den rolle, som Michael Jebsen Fonden spiller på Løjt Land ved Aabenraa – det er ligesom med orkidé-engen ikke nok med registrering og formidling, der skal også pleje til.

Sulegård Dalgård i Hårby, Fyn. Torben Lindegaard Jensen

Stuehuset til Dalgård i Hårby. Stedet er nu historie, for selv om gården rummede sulekonstruktion, blev den tilladt nedrevet, et tab i sig selv, men også for det landsbymiljø, som gården udgjorde en del af, beliggende tæt ved den middelalderlige kirke. Foto: Torben Lindegaard Jensen

Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen

Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.

Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.

By og Land Odder – første afdeling i det østjyske

By og Land Odder – første afdeling i det østjyske

Den anden lokalafdeling under By og Land Danmark er nu en realitet. Odderegnes forening for Bygnings- og Landskabskultur er konverteret til afdelingen By og Land Odder.

Anne Jønsson, som er blevet formand i den nye afdeling siger:
”Jeg glæder mig over, at vi med skiftet fra forening til afdeling nu slipper for alle de administrative opgaver, så vi kan bruge energien på at lave arrangementer og deltage i demokratiet i kommunen. Kort sagt lave alt det rigtig sjove omkring bygnings- og landskabskulturen i Odder”.

Muligheden for at oprette en lokalafdeling er et resultat af den store undersøgelse, der blev gennemført i By og Land Danmark under navnet En Fælles Sag.

Rent praktisk er skiftet i Odder sket ved, at medlemmer af den gamle Odderforening på en ekstraordinær generalforsamling besluttede at nedlægge foreningen og samme aften genopstå som en lokalafdeling, hvor medlemmerne er personlige medlemmer i By og Land Danmark, men er tilknyttet Odder Afdeling i det daglige.

Der er også plads til dig

Banker dit hjerte for bygnings- og landskabskulturen, og har du lyst til at være med til at gøre en forskel i Odder Kommune, kan du også blive en del af den nye afdeling i Østjylland ved at melde dig ind i By og Land Danmark her. Husk at sætte flueben i ”Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder”.

Vil du med til det næste møde i Odder Afdeling, så send en mail til odder@byogland.dk. Vi ses den 25. januar 2023 klokken 19:00 på Boulevarden 13, 8300 Odder.

Vi håber på at se så mange mennesker som muligt, så inviter dine venner med.

Du kan allerede nu gå ind på og følge By og Land Odders facebookside

Du kan kontakte By og Land Odder på odder@byogland.dk

Du kan blive medlem af By og Land Odder, ved at melde dig ind i By og Land Danmark og sætte x i kassen ‘Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder’

Meld dig ind og bliv en del af fællesskabet nu

 

 

Grethe Pontoppidan – Vil forløse den moderne kulturarv

Grethe Pontoppidan – Vil forløse den moderne kulturarv

Grethe Pontoppidan fotograferet i Rødovre Kommune. Fotograf Per Dyrby

’Jeg glæder mig til at forløse det 20. århundredes kulturarv’

Sådan siger formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur, Grethe Pontoppidan, når hun skal forklare sit arbejde i foreningen. Hun har været frivillig i By og Land Danmark i mere end 10 år. Hun var med da foreningen nedsatte fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i 2010 og har været formand siden 2013. Her kan du læse om, hvorfor hendes hjerte banker for nyere tids bygningsarv.

Når man siger bygningsarv efter Anden Verdenskrig, historisk beton og typehuse, må man nødvendigvis også sige Grethe Pontoppidan. Hun er en pioner inden for området, og By og Land Danmark er så heldig, at hun bruger tid på frivilligt arbejde i foreningen.

Helt nye udfordringer

I dette portræt har vi spurgt hende, hvorfor hun interesserer sig særligt for efterkrigstidens bygningskultur: ’Jeg synes, det er spændende, at det 20. århundredes kulturarv har nogle helt andre udfordringer end de udfordringer, vi hidtil har set, når vi har beskæftiget os med bygningskultur’ fortæller hun og uddyber: ’Den yngre bygningskultur fortjener at blive set for sin særlige betydning og de særlige kvaliteter, der hører efterkrigstidens byggeri til. Jeg mener, at det er en åbenlys kvalitet, at man blev opmærksom på helhedsplanlægning og haft et bredere fokus byggeriet end bare det enkelte hus. Der bliver også draget omtanke for landskabet og det fysiske miljø omkring bebyggelserne. Det ses mange steder i byggeri fra tiden, at man planlægger både bygning og omgivelser samtidig. I udvalget har vi fx arbejdet med Rødhus Klit der er en feriehusbebyggelse, som indføjer sig i det omkringliggende klitlandskab på en overlegen måde. Sammen skaber landskab og bygninger en hel unik arkitektur, der er stedspecifik. Det, mener jeg, har en meget stor kvalitet.’

Værdierne bliver tydelig for mange

Som formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur har Grethe Pontoppidan arbejdet utrætteligt for emnet i mere end ti år. Derfor glæder hun sig også over, at der er ved at komme en bredere interesse for og nyt fokus på efterkrigstidens bygningskultur. Både når Det Særlige Bygningssyn lancerer en strategi for fredning med et tydeligt budskab om, at der skal fredes yngre og flere repræsentative bygninger de næste ti år. Men særligt glæder hun sig over, at mange medlemmer i hele landet har fået øjnene op for den bygningskultur, der ligger i parcelhuskvartererne, betonbygningerne, sportsanlæggene, skolerne og det almene byggeri, bare for at nævne nogle af de mange steder, hvor det er tydeligt, at velfærdssamfundet har haft en kolossal indflydelse på de fysiske omgivelser. ‘Tidens byggeri er stadig ikke kanoniseret, men kvaliteterne er ved at blive opdaget og anerkendt i bevaringskredse.’ sig Grethe Pontoppidan med slet skjult begejstring.

At være frivillige giver inspiration

På spørgsmålet om, hvad hun får ud af at være frivillig, svarer hun uden at tøve: ’Der ligger en meget stor inspiration i at have kontakt med de mange forskellige mennesker, som er en del af foreningens arbejde. Det gælder både de andre fagfolk og de mange medlemmer, udvalget arbejder sammen med, som er en kæmpe inspiration. Det er faktisk sådan, at det frivillige arbejde blev springbræt for mit faglige arbejde. Før var jeg helt almindelig praktiserende arkitekt. Nu arbejder jeg som professionel primært med bygninger, bygningskultur og planlægning, der er opført efter 1940. På den måde går min praksis og det frivillige arbejde meget fint hånd i hånd.’

Grethe Pontoppidan uddyber, at hun som frivillig i By og Land Danmark er meget stolt over at have været med til at sætte en dagsorden for nyere tids arkitektur med nogle markante fredningsforslag. Fx Vestbad, som By og Land Danmark tog initiativ til at få fredet. Det ligger på grænsen mellem Rødovre og Brøndby Kommune, og er et exceptionelt byggeri, hvor velfærdssamfundet brillierer med et landskabsværk som indramning for et vidunderligt friluftsbad, der øger livskvaliteten for områdets beboere. Der er plads til mange flere fredninger for udvalgets emne og hun venter med spænding på, at Det Særlige Bygningssyn behandler de indsendte fredningsforslag for Skottegårdens butikscenter i Tårnby Kommune, Carl Nielsen Skolen i Faaborg Midtfyn Kommune og Entreprenørhøjskolen ved Ebeltoft bare for at nævne nogle af de sager, der ligger og venter på afgørelser.

Der kvalitet i både det offentlige byggeri og parcelhuse

’Velfærdssamfundets storhed kan jo aflæses i kvaliteten af det offentlige byggeri og boliger, der er opført i det 20. århundrede. Der har været stor fokus på de rummelige og materialemæssige kvaliteter, og det, at byggeri skal være tilgængeligt for borgerne. Der er altså bygget med stor social omtanke, så det ikke kun er de rigeste, der kan få adgang til god arkitektur, men alle. Tænk bare på rådhuse, som Brøndby Rådhus, der lige nu bliver brugt som kulisse for filmen Carmen Curlers. Vi er ved at få øjnene op for den tids fine, fine materialer og åbne, demokratiske rum. Man kan sige om velfærdsbyggeriet, at arkitekturen udvikler sig fra at være monumental til at blive imødekommende. Jeg synes, vi har meget at lære både i kvaliteten og ambitioner fra den tid, når vi bygger i dag.

’Det næste store emne, vi skal arbejde med i udvalget, er énfamiliehusene fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne. Tiden er ved at være moden til at se på den kulturarv, der har dannet rammerne om virkelig mange menneskers liv de seneste mange år. Vi har nogle strategiske samarbejder i udsigt, som jeg glæder mig meget til at være en del af’ siger Grethe Pontoppidan.

Fra Maribo til ICOMOS

Grethe Pontoppidan er opvokset i nærheden af Maribo, men har boet det meste af sit voksne liv i København. For nyligt har hun købt en gård syd for Præstø, så hun nu fordeler tiden mellem København og Sydsjælland. Hun er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole og Polytechnic of East London og efteruddannet sig som byggeøkonom og har senest taget den nordiske post grad. masteruddannelse NORDMAK.

Ud over at være frivillige i By og Land Danmark er Grethe Pontoppidan også vicepræsident i den internationale kulturarvsorganisations ekspertgruppe ICOMOS International Scientific Committee for 20th Century heritage, ISC20C. Du kan læse mere om Grethe Pontoppidan på Linkedin eller på hjemmesiden www.Arkitekturet.dk, som er den tegnestue hun driver.

Gaver til bygnings- og landskabskulturen

Gaver til bygnings- og landskabskulturen

 Har du lyst til at støtte en god sag?

Du kan hjælpe foreningen med at få penge til at avle. Faktisk kan vi sammen få penge til at mangedoble sig.

Vi har – som altid – brug for at modtage 100 gaver á 200 kr. Dels som en forudsætning for støtte fra Tips- og Lotto puljen og dels som en betingelse for vores forsætte godkendelse som §8a modtager og den frigørelsen for moms og arveafgift der opnås der.

Hvis du ligesom os synes, at bygnings- og landskabskulturen er en gave til alle, kan du give en gave til By og Land Danmark på 200 kr.

Det praktiske

Vi modtager donationer via mobilepay 408880 eller som bankoverførsel på reg. 9570 konto 135 22 723  i Danske Bank. Angiv venligst navn og adresse samt teksten ”gave”.

Ønsker du skattefradrag, er det vigtigt i forbindelse med indbetalingen at oplyse navn og cpr. nr. til By og Land Danmark. Vi sørger så for, at beløbet bliver indberettet til SKAT, så det automatisk kommer til at stå på din selvangivelse. Du kan læse om beløbsgrænser mange flere detaljer hos skat.dk.

 Er du i tvivl kan du altid skrive til os på mail@byogland.dk eller ringe på 70 22 12 99

Vi kan hjælpe bygnings- og landskabskulturen når vi kan modtage støtte fra fonde og puljer og samtidig blive fritaget for bl.a. arveafgiften. Dermed mangedobles værdien af de 200 kr. du donerer til os. Vi er stolte af, at være en del af den solide demokratiske kultur foreningsdanmark. Det er noget ganske særligt for os, at være godkendt som almennyttig forening.

Tak for hjælpen!

Vi vil gerne takke alle personligt men desværre er der ikke kontaktoplysninger på hverken bankoverførelser eller mobile pay. Hvis du vil være sikker på, at vi har modtaget din gave, så skriv en mail nanna.uhrbrand@byogland.dk, så kan vi sige ordenligt tak dig.