Energimærkning skal være kvalificeret

Landsforeningen mener, at æstetik og energirigtig drift skal gå hånd i hånd

Energimærkning af bevaringsværdige bygninger skal være kvalificeret.Anker

Alle ejendomme, med ganske få undtagelser, skal energimærkes ved salg eller udlejning. Det er en god ting. Men, det er kritisabelt at de energirapporter, der udarbejdes til de fredede og bevaringsværdige bygninger, ofte ikke er gode nok og er direkte ødelæggende for bevaringsværdierne.

Energirapporterne indeholder bl.a. forslag til energiforbedrende tiltag, som de fleste købere vil betragte som påbud og derfor efterkomme. Det er jo eksperter der udtaler sig! Problemet er, at energikonsulenterne ikke nødvendigvis er eksperter i fredede og bevaringsværdige bygninger og derfor foreslår tiltag, der ødelægger bevaringsværdierne. Landsforeningen konstaterer, at energikonsulenterne ikke er klædt godt nok på til at udarbejde energirapporter til de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Til en fin histoticistisk ejendom fra 1908 med en facade af blank mur, dekorationer af granitsten over vinduer og døre og murstensmønstre foreslog energikonsulenten at isolere udefra, direkte på facaden. Det ville være det billigste og nemmeste. I øvrigt er der i området en lokalplan, som ikke tillader et sådant tiltag på facaden – heldigvis – men ikke engang det forhold, havde energieksperten undersøgt.  Ovenstående er desværre blot et eksempel blandt mange.

At foreslå energieffektive løsninger, der samtidig sikrer det æstetiske og historiske udtryk er naturligvis en udfordring men slet ikke umuligt. Nye lavenergivinduer kan udføres som koplede rammer med energiglas i inderste ramme. Isolering af vægge kan foretages indvendigt, hvorefter stuk og paneler bliver reetableret.

Landsforeningen vil anbefale og arbejde for, at der uddannes energikonsulenter, med speciale i fredede og bevaringsværdige bygninger, som kan foreslå kreative løsninger der sikrer at æstetik og energirigtig drift går hånd i hånd.

Fredningsforslag for Kildeskovshallens omgivelser

Fotograf: Camilla Pilegaard

Landsforeningen har indsendt fredningsforslag til udvidelse af fredningen for Kildeskovshallen, således at omgivelserne er inkluderet.

Ved hallens opførelse var grunden tilgroet med høje slanke træer og det fremgår af de oprindelige skitser, at hallens slanke søjler og tagskelettets gitterkonstruktion skulle imitere træerne og trækronerne omkring. Samspillet giver anlægget en enestående karakter. Overgangen mellem inde og ude oplevelses flydende.

De store træer, der er bevaret fra før byggeriget blev prioriteret højt af landskabsarkitekten, der helt bevidst tog udgangspunkt i den eksisterende skov. Det kræver mod, vilje og fremsynethed at prioritere gamle træer, når der bygges nyt.
Denne unikke symbiose mellem omgivelser og bygning, bør bevares som en helhed. Derfor mener Landsforeningen, at bygningsfredningen skal udvides til også at gælde det grønne areal, der omgiver Kildeskovshallen.

I fredningsforslaget står der:
’Der blev kun opført ganske få svømmehaller i 1960-70’erne, og ingen var af samme arkitektoniske kvalitet eller havde tilnærmelsesvis de samme landskabsarkitektoniske kvaliteter som Kildeskovshallen. I de følgende årtier er der opført adskillelige svømme- og idrætshaller i Danmark, men Kildeskovshallen er i dag stadig enestående ved det bevidste arbejde med sammenhængen mellem bygninger og landskab.’

Forskellen på de belyste områder og den mørke skov er meget markant. Det er en berigende oplevelse, hvor de besøgende kan vælge ophold på den åbne solplæne eller trække sig tilbage mellem træerne.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Fredningsforslag for Bjørnebrønden med helle

Fotograf: Camilla Pilegaard

På Nykøbing Falster Torv findes et helle-anlæg fra 1938, hvor torvet var et trafikalt knudepunkt og biler fyldte området. Hellen, som bjørnebrønden står på, udgør sammen med de to træer, der flankerer brønden og bænkene rundt om træerne en arkitektonisk helhed, der formidler historien om torvet, som færdselsknudepunkt og handelsplads i byen.

Anlægget er tegnet af en af landets mest anerkendte arkitekter, Kaare Klint og brønden er udført af en af datidens dygtigste stenhuggere Mogens Bøggild. Tilsammen har de skabt et værk, hvor rummet mellem træerne, belægningen på hellen og den legende bjørn på brønden giver oplevelsen af et særligt rum på torvet. Her kan man sidde tilbagetrukket i træernes skygge og lade byens høje tempo foregå ude på selve torvet.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Nyhedsbrev den 18. oktober 2018

I oktobers nyhedsbrev siger vi tak til Leon Sebbelin, for den invitation til mere dialog, vi fik på konferencen, der blev afholdt på Christiansborg i slutningen af september.

Der er også invitationer til netværksmøde, udflugt og kursus samt en klumme fra formand i By & Land Roskilde med et tanker om, hvad der mon skal ske, hvis Vikingeskibshallen bliver revet ned.

Læs hele nyhedsbrevet her

Hvad gør vi nu

Foto: Frilandsmuseet

Teksten herunder er skrevet af formand for By og Land Roskilde Bent Oslev og bragt i Roskilde Avis/Søndagsavisen, torsdag den 11. oktober 2018:

Vikingeskibshallen er ikke længere fredet

Kulturministerens afgørelse.
Kulturministeren tænkte sig længe om før hun affredede vikingeskibshallen. Den efterfølgende diskussion har drejet sig meget om den fremtidige situation for fredninger i almindelighed og det uhensigtsmæssige i, at fredningsinstitutionen på denne måde blev sat skakmat. Det er ikke svært at gætte hvordan Foreningen for Bygnings og Landskabskultur forholder sig til denne situation !
Men det er mere interessant, når nu situationen er som den er, at analysere, hvilke fælder man kan ryge i og hvilke muligheder vi alligevel har for at få en lykkelig udgang på situationen.

Skibsvragene er vigtigst, men også placeringen i Roskilde tæller
Først kan vi konstatere, at det allervigtigste er, at de fem vikingeskibsvrag ikke lider overlast og trues på grund af bygningens tilstand og placeringen ved fjordbredden. Det kan ingen, hverken myndigheder, institutioner eller enkeltpersoner være uenig i.
Som det andet er det vigtigt, at skibsvragene forbliver i Roskilde. Det tror jeg alle lokale aktører kan blive enige om.
Som det tredje er det vigtigt, at skibsvragene også i fremtiden fremvises så indlysende loyalt, som det er tilfældet i den nuværende vikingeskibshal – lyst, transparent, på fjordbredden og med hele fjorden og horisonten som baggrund – netop sådan, at selve bygningen blev et sindbillede på de transparente og spinkle skibsrester, som på deres tynde stålpinde svæver imaginært ud over fjordens vande – et sandt historisk vingesus.
Ved dette tredje punkt tror jeg at vandene skilles, både lokalt og nationalt.

Hvilken bygningsløsning mon Vikingeskibsmuseet ønsker ?
I mange kredse vækker vikingeskibshallen med sine betonkonstruktioner væmmelse. Navnet på den arkitektoniske stilretning “brutalisme” er i sig selv nok til at skabe modstand mod bygningen. Brutalismen er ellers en meget uskyldig betegnelse – den kommer af det franske ord “brut” som betyder nøgen, altså nøgen beton.
Jeg betvivler ikke vikingeskibsmuseets gode intentioner med at bede om en affredning af bygningen. Jeg føler mig sikker på, at man så de bedste muligheder for at redde skibsvragene med den frihed, som en affredning unægtelig giver. Men jeg tror at man undervurderer styrken i modstanden imod bygningens arkitektur, og jeg tror slet ikke at vikingeskibsmuseets ledelse er modstander af bygningens arkitektur.

At en bygning af nogle personer betegnes som grim har ingen betydning for en fredning. En fredning skyldes alene, at en bygningen er umistelig fordi den repræsenterer en arkitektur eller kulturhistorie, som er enestående. Vellidt eller hadet, vikingeskibshallen er et af vore mest rendyrkede nationale eksempler på arkitekturretningen “brutalisme”.
Nu er der altså en reel mulighed for, at museet vil blive blæst omkuld af politisk modstand mod den nuværende bygning. Vindene blæser mod en “vikingagtig”, nationalromantisk bygning.
Der er også en reel mulighed for at skibsvragene ikke kommer tilbage til Roskilde, eller bliver spredt rundt til andre dele af landet. Det kan ske i den periode på op til 10 år, hvor skibsvragene ligger i depot, mens vikingeskibshallen rives ned og nationen, som skibsvragene reelt tilhører, ivrigt diskuterer, hvordan fremtiden skal forme sig for disse nationale klenodier.
Pludselig kan et museum her i Roskilde, der loyalt tager hånd om vores vikingarv blot være en utopisk mulighed

Find de rette samarbjdsparter
Fredningsmyndighederne anerkendte vikingeskibshallens dårlige tilstand og forfald og anbefalede fundamentale løsninger på den eksisterende bygning.

Jeg synes, at Vikingeskibsmuseet og fredningsmyndighederne skal bide hovedet af al skam og indlede et samarbejde som betyder, at den nuværende bygning renoveres og ombygges i et sådant omfang, at skibsvragene er sikret i en meget lang fremtid, og ikke skal i depot i mange år. Det er trods alt nemmere at samarbejde med en gruppe velvillige eksperter, end at kæmpe mod den halve nation af politiske modstandere.

Netværksmøde – Bulhuse

Foto: Frilandsmuseet

N E T V Æ R K S M Ø D E

BULHUSE er det ene af de tre ældste stolpebårne bindingsværkskonstruktioner i Norden til bygninger: Sulehuse, højremshuse og bulhuse. Alle tre kan føres tilbage til jernalderen, og sandsynligvis også bronzealderen for 4.000 år siden.

I 1937 udgav arkitekten Mogens Clemmensen sit store værk ’Bulhuse – studier over gammel dansk træbygningskunst’, hvor samtlige tilbageværende bulhuse i Danmark, Sydsverige og på Gotland og Øland er målt meget detaljeret op og beskrevet. I dag er mange af disse bygninger desværre revet ned. Men de der er tilbage i det nuværende Danmark, ligger i Sønderjylland. Og dem skal vi se nogle af på vores netværksmøde.

Arkitekt Nik Hyllestad, der har fået til opgave af SLKS at undersøge nogle af disse, og komme med forslag til deres restaurering og fortsatte bevaring og brug, vil fortælle om dette spændende arbejde – og også komme ind på bulhusenes historie og konstruktion.

Anders Heding har opført to nyere huse i bulværk i Præstø og på Møn.
Anders er uddannet bådebygger og har meget bl.a været med til at restaurere et træhus i Brede, nord for København.
Han vil fortælle om opførelsen af de to spændende huse, hvilke udfordringer og fordele der har været ved at bygge udfra en ældgammel dansk byggetradition.

Til sidst vil Søren Vadstrup fortælle om den igangværende genopførelse af Svinkløv Badehotel i nyt stolpeværk, uden brug af søm- og skruebeslag, plastikdampspærrer og mineraluldsisolering.

Som noget nyt bliver der introduceret et programpunkt, hvor netværkets medlemmer kan drøfte hvilke problemer, udfordringer eller oplevelser indenfor arbejdet med bindingsværk eller bindingsværksrelateret opgaver de støder på. Hvordan kan vi fremadrettet udvikle og forenkle arbejdet med bindingsværk, uden at gå på kompromis med kvaliteten og ‘ægthed’ i forarbejdet og det færdige resultat.

Læs hele programmet her
*ret til ændringer forbeholdes

Som altid er netvrksmødet gratis for Landsforeningens personlige medlemmer, alle andre er velkommen men skal betale 250,- kr.

Du kan melde dig ind i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur her, hvis du sætter x ud fra Netværkfor for Bindingsværks nyhedsbrev, er du medlem af netværket.

Dato: Den 9. november 2018
Sted: Museum Sønderjylland, Arkæologi.
Dalgade 7, 6100 Haderslev
Tilmelding: Senest den 3. november 2018

TILMELDING TIL ARRANGEMENTET BULHUSE

  • Tilmeld dig til arrangementet ved at udfylde formularen her.
  • Fortæl os om du er tømrer, arkitekt, bindingsværksejer, studerende eller noget helt andet.
    Betal for deltagelse i arrangementet via mobile pay på nr. 85 969. Husk at angive navn på personen eller personerne der betales for i besked-feltet lige før godkendelse, så vi kan se, hvem der betales for.
  • Felterne markeret med * skal udfyldes.
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen

Bevaringsværdige bygninger skal med i kommuneplanen.

Regeringen vil øge fokus på de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanlægningen. Det fremgår af udkastet til Landsplanredegørelse, som er sendt i høring. Landsplanredegørelsen sætter rammerne for kommunernes planarbejde, herunder de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne.

Landsforeningen har overfor Erhvervsministeriet udtrykt sin tilfredshed med det øgede fokus. Det vil give lokalforeningerne rygstød i deres dialog med kommunerne om beskyttelsen af de bevaringsværdige bygninger. 1/3 af landets kommuner har stadig ikke optaget bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

Regeringen vil fremover fokusere på fire nationale interesseområder i den fysiske planlægning, og således fremsætte indsigelser mod planlægningen i de enkelte kommuner hvis planlægningen ikke lever op til disse interesseområder. Et af disse nationale interesseområder er kulturarv og landskab, og for dette område er – bland andet – nærmere bestemt, ”at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af … bevaringsværdige bygninger” (jf. ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen 2018”).

En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. En bevaringsværdig bygning må efter bygningsfredningsloven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort med frist på minimum fire uger for indsigelser.

Udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen sætter fokus på bevaringsværdierne i kommunen og betyder således ikke alene en beskyttelse mod vilkårlig nedrivning. Et øget fokus betyder en øget interesse og dermed bedre bevaring af kulturmiljøer og bygninger – en fokusering der kan føre til udarbejdelse af lokalplaner med bevaringssigte.

Det er en opgave for Lokalforeningerne, som følger med i den kommunale planlægning, at gå i dialog med de kommuner, hvor registrering af bevaringsværdige bygninger er nødlidende.

Du kan læse Landsforeningens høringssvar til Landsplanredegørelsen her

Er du interesseret i at læse andre høringssvar fra Landsforeningen, kan se mere her

Kursus – Energiforbedring af bindingsværk

Foto: Frilandsmuseet

Kursus: Energiforbedring af bindingsværk

Der er ingen facitliste, når man arbejder med energioptimering af bindingsværksbygninger, men kursusdagen byder på
oplæg og forslag til, hvordan man kan håndtere en sådan opgave, og der åbnes op for diskussioner og erfaringsudvekslinger
blandt andet om brug af dampspærre.

Der gennemgås en aktuel case og så bliver træfiber, hamp og gasbeton set efter i sømmene.

Som altid er det overordnede formål med kursusdagen at mindske risikoen for de skader der typisk opstår på bindingsværksbygninger, på grund af anvendelsen af forkerte materialer og metoder. Et tæt samarbejde med og imellem håndværkerne, og kendskab til de forskellige faggruppers arbejder, kan være med til at mindske denne risiko.

Læs hele programmet som pdf her

Køb din billet til kurset her

 

Det første hus er købt

Fotograf: Camilla Pilegaard

Foto: Steffen Stamp for Realdania By & Byg

Det første hus er købt i det projekt, vi har udviklet i samarbejde med Realdania By & Byg.

Huset blev foreslået af By og Land Faaborg. Bygningen har været benyttet som grillbar og nu er planen, at det skal ændres til bolig og tilpasse sig den historiske gade, det ligger i.

”Vi arbejder på at bevare og forskønne Faaborg, så vi glæder os over, at vores forslag er udvalgt som en af de utilpassede bygninger. Og ønsket om samtidig at omdanne husets formål til bolig kan vi varmt støtte, da tomme forretninger er en udbredt problemstilling i rigtig mange købstæder i disse år”, siger lokalforeningens formand Flemming Brandrup.

Du kan læse mere om huset og projektet her

Arbejdet med huset går i gang snart. Er du nysgerrig og har du lyst til at blive inspireret og lære af projektet, så er følgegruppe måske noget for dig. Du kan læse mere om, hvad der er på programmet og hvordan du tilmelder dig her.

Sidder du nu og tænker: ‘Sådan en hus er der også hvor jeg bor. En istandsættelse af det vil kunne inspirere i vores lokalområde!’ Så fortvivl ej, vi leder nemlig stadig efter bygninger, der kan bruges i projektet. Det kan du læse meget mere om her.