Velkommen i bestyrelsen Mette Boisen Lyhne

Mette Boisen Lyhne bestyrelsessuppleant i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturn

Vi byder velkommen til Mette Boisen Lyhne, der er valgt som ny suppleant i bestyrelsen.

Mette Lyhne blev valgt på den elektroniske generalforsamling i okt. 2020. Hun brænder for arbejdet med bygnings- og landskabskulturen generelt, men hun har særlige kundskaber, når det handler om kulturmiljøer og så har hun et blødt punkt for Hack Kampmann.

Til daglig arbejdet Mette Lyhne på Arkitektskolen i Aarhus, som forskningsassistent. Det er igennem det faglige netværk og projekter fra skolen, at hun har lært Landsforeningen og flere lokale foreninger at kende. Hun har været ansat på Arkitektskolens store projekt om Screening af Kulturmiljøer (SAK). Hermed har hun været rundt i det meste af landet, og set en række meget forskellige kulturmiljøer og landskaber.

Hun mener, at man skal tage kritisk stilling til, hvad man vælter og hvad man ny-opfører, når det kommer til byudvikling. ’Det er ikke fordi, jeg hører til dem der tror, at alt var bedre i gamle dage. Men det er vigtigt for mig, at vi beskytter, det der er værd at beskytte og kvalificerer det nye der kommer til. Ikke mindst når det kommer til kulturmiljøerne, som pga. en arbejdsskade har min særlige interesse’.

Når det er særligt vigtigt at være opmærksom i byudvikling, handler det om at der ikke er nogen vej tilbage. Er en historisk bymidte først spoleret, så kommer den ikke igen. Mette Lyhne mener, at Joni Mitchell slår hovedet på sømmet, når hun synger: ’Don’t it always seem to go / That you don’t know what you’ve got till it’s gone / They paved paradise / And put up a parking lot’.

FAKTA

– Mette Lyhne bor I Aarhus, men er opvokset i Lemvig i Vestjylland
– Hendes afgang fra arkitektskolen handlede om Ebeltoft gamle præstegård (Hack Kampmanns fødehjem)
– Hun har erfaring med bestyrelsesarbejdet fra studienævnet på Arkitektskolen Aarhus

Læs mere om Mette Boisen Lyhne her

 

Velkommen i bestyrelsen Rudi Rusfort Kragh

Rudi Rusfort Kragh bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Velkommen tilbage i Landsforeningens bestyrelse til Rudi Rusfort Kragh.

På weekendens generalforsamling fik Rudi Rusfort Kragh fra Sydfyn igen plads i Landsforeningens bestyrelse, efter han har holdt pause fra det landsorganisatoriske i ca. 15 år.

På generalforsamlingen sagde Rudi, at han vil have særligt fokus på emner som:
– energioptimering af bygninger uden det spolerer de kulturelle og arkitektoniske værdier
– udbredelse og folkelig forankring af viden om bygnings- og landskabskulturens betydning for almindelige mennesker, også dem der ikke bor i husene
– samarbejde og hvordan lokale foreninger og Landsforeningen kan inspirere hinanden

Rudi Rusfort Kragh er kendt for sit utrættelige arbejde med at sætte bygnings- og landskabskulturen på den politiske dagsorden. Med en uddannelse inden for historie og offentlig administration fra RUC forstår han især den arbejdsmetodik, der bruges af embedsfolk. Derfor har han også som formand for By og Land Sydfyn haft succes med at samarbejde med kommunen. Hans interesse går også i retning af energispørgsmålet og hvad du som husejer kan gøre for at for styr på energiforbruget uden at miste husets sjæl eller arkitektoniske udtryk.

Han siger: ’Bygningskultur, bæredygtighed og genbrug hænger sammen. Når vi taler om verdensmål, kulturmiljøer og klimakrise, kan bygningskulturen være en del af løsningen. Vi må ikke i kampen for at redde jordens klima sætte bygningskulturhistorien og landskabets æstetiske herligheder over styr. De gamle huse er fra det fossile samfunds epoke, eller opført før denne. Mange af de gamle byggematerialer indeholder CO2 men de er endnu gedigne og bevidst en langtidsholdbarhed. Det bedste fra den periode skal vi ikke miste i processen frem mod det energimæssige CO2-frie samfund”.

Rudis interesse for bygnings- og landskabskulturen startede da han købte en fredet ejendom, der skulle sættes i stand fra A-Z. Der gik det op for ham, hvor meget viden og erfaring sådan et projekt kræver af både ejer og håndværker. Det er en der erfaring han nu vil bringe med ind i Landsforeningens bestyrelsesarbejde.

FAKTA

Fakta om Rudi Rusfort Kragh (1961)
– Bor i Vester Skerninge ved Svendborg
– Opfandt en maskine, der kan rense gamle mursten, så de kan genbruges, også i nybyggeri
– Har været formand for By og Land-Sydfyn i 18 år
– Har egen kommunikationsvirksomhed; med fokus på udskiftning af oliefyr til bedre alternativer
– har været engageret i mange typer af bestyrelsesarbejde, fx indenfor skoleområdet, i et fjernvarmeværk og i klima- og miljøforeninger.

Du kan læse mere om Rudi Rusfort Kragh her

Vi ser frem til samarbejdet og ønsker tillykke med valget.

Velkommen i bestyrelsen Peter Tom-Petersen

Peter Tom-Petersen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Peter Tom-Petersen blev valgt til bestyrelsen i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Ved generalforsamlingen den 17. oktober blev Peter Tom-Petersen valgt som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Pladsen blev hans efter at den siddende bestyrelse anbefalede ham som kandidat. Mød det nye bestyrelsesmedlem her.

Peter Tom-Petersens særlig interesse for bygnings- og landskabskultur ligger i spændingsfeltet mellem at passe godt på de eksisterende bygninger og lade dem danne rammer om det moderne, gode liv. Han mener at en sund bygningsarv og et godt levet liv, er to sider af samme sag.

Når han bliver spurgt, hvad han synes særligt vigtigt at arbejde videre med svarer han: ’Jeg mener, det sprog vi bruger, når vi taler om bygnings- og landskabskultur skal svare til det, der bliver brugt, når der er tale om nybyggeri. På den måde bliver de to ligestillede.’ Han forsætter: ’og jeg synes, det er oplagt at arbejde med FN’s verdensmål. Verdensmålene kan være en værktøjskasse til at italesætte værdien af den eksisterende bygningskultur, på den måde kan vi undgå nedrivning af bygningskultur på baggrund af relativt kortsigtede økonomisk vinding.’

Peter Tom-Petersen har arbejdet med bygningsarv og udvikling, han har bl.a. drevet en rådgivningsvirksomhed med bygningskultur som omdrejningspunkt. Gennem interesse og fagfælleskaber har han haft naturlig forbindelse med Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.

Fakta om Peter Tom-Petersen:
– Arbejder til dagligt med bevaringsværdige gravminder i Københavns Kommune
– Er uddannet forstkandidat og har været medejer en haveshop for byhaver
– Har erfaring fra flere frivillige bestyrelser

Læs mere om Peter Tom-Petersen på linkedIn

Landsforeningen byder velkommen til Peter Tom-Petersen og glæder sig til samarbejdet

En fælles sag – konklusion fra Ingerfair

Har du også glædet dig til at høre, hvad der egentligt kom ud af den store analyse, der blev gennemført i foråret 2020?

Analysen tog udgangspunkt i et ønske om at kende det landskab, som Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur bevæger sig og arbejder i. Der blev spurgt bredt, alle der have lyst til at ytre sig fik mulighed, så både medlemmer og ikke-medlemmer, fagpersoner og ildsjæle, organisationer og enkeltpersoner har givet deres besyv med i undersøgelsen.

Deltagerne var generøse med både komplimenter, ærlighed og idéer til, hvordan arbejdet i fremtiden kan gøre bygnings- og landskabskulturen til En Fælles Sag.

Mere samarbejde og netværk, mere arbejde med kulturmiljøer og ’min by’ samt fokus på, hvordan bevaring er bæredygtig, er nogle af de anbefalinger, der er kommet ud af Ingerfairs analyse.

Lige nu arbejder Landsforeningens bestyrelse på at konkretisere anbefalingerne til faktiske tiltag, til glæde for alle medlemmer og interesserede i sagen.

Landsforeningen planlægger at afholde medlemsmøder i løbet af vinteren og foråret 2021 med udgangspunkt i anbefalingerne fra rapporten.

Vi har lavet en præsentation af konklusionerne og anbefalingerne, det fylder én side, den kan du se ved at klikke her. Vil du gerne vil læse hele rapporten, kan du få den tilsendt ved at sende en mail til anne.midtgaard@byogland.dk

Brænder du inde med en holdning eller idé, der ikke er kommet med i konklusionerne, eller vil du allerede nu melde din deltagelse i fremtidens udvikling, kan du fortælle os om det. Skriv til mail@byogland.dk eller ring til sekretariatet på 70 22 12 99.

Du kan læse mere om projektet her

2860 Søborg – en nekrolog

Alle fotos er taget af arkitekturfotograf Helene Høyer Mikkelsen 

TV-Byen, 2860 Søborg.

Et sted, der igennem mange år var så kendt, at det ikke behøvede mere til adresse end et firmanavn og postnummer. For mange er bygningerne et ikon for en af de store kulturinstitutioner i danskernes fælles historie. Det høje tårn, de firkantede kontorbygninger og de tre markante studier dannede tilsammen en hel by. En by der i mange år var alene om at rumme den danske tv-produktion og derfor helt naturligt har sat i et gevaldigt aftryk i vores bevidsthed.

Men Danmarks Radio er flyttet til Ørestaden og de sidste optagelse i studierne er afsluttet, så nu skal der ske noget nyt på adressen. Gladsaxe Kommune er ved at udvikle området til et moderne boligkvarter og deres vurdering er, at de ikoniske studiebygninger er så svære at genanvende til anden brug, at der nu er givet en nedrivningstilladelse for længst.

Men bygningerne står der endnu og det giver – et lille – håb til lokale gladsaxeborgere om, at ejer og kommune laver et projekt, hvor et af byens vartegn kan indgå som et aktiv.

Ellers skal vi sige farvel til en række bygninger, der har betydet meget i manges liv. Ubevist ved at lægge hus til optagelserne i DR’s store drama-serie og for mange også på det bevidste plan med sin særlige arkitektur.

Hvis du er interesseret i det lokale arbejde, så findes der er særlig facebookgruppe for mennesker, hvis hjerte banker for bevaringen af TV Byen. Du kan finde gruppen på facebook ved at klikke her.

NB efter denne nekrolog blev offentliggjort, er tidsfristen på nedrivningstilladelse overskredet. Hvis bygningerne skal rives ned, skal der gives en ny tilladelse fra kommunen.

En have til læring og lyst

Forstbotaniske have collage

Planerne om et byggeri i hjørnet af Forstbotanisk Have i Charlottenlund fik mange lokale op af stolene i protest mod byggeri i den grønne oase.  Protesterne lykkes og byggeriet blev afblæst, men hvorfor er den grønne park så vigtigt?

Læs Margrethe Floryans artikel om hvordan haven er tilrettelagt og hvilken vigtige værdier og oplevelserne den gemmer. Du kan bliver klogere på, hvorfor at den er kategoriseret som en betydningsfuld have. Artikel er udgivet i bladet by & land nr. 128 september 2020.

Du kan læse hele artiklen gratis her: ‘En have til læring og lyst – Forstbotanisk have’

Fik du ikke bladet da det udkom, kan du melde dig ind i Landsforeningen her. Så får du det næste blad, når det udkommer.

Kursus: Få styr på planerne

Trænger du til en gennemgang af, hvordan Planloven fungerer, og hvad du som borger kan opnå, når der skal diskuteres lokalplaner.

Materialet fra kurset i Odense kan du finde her:

Kommuneplanen – hvad skal vi samarbejde om? v/Ole Kaae, Landsforeningens sekretariat

De formelle former indsigelser og klager  Når vi er uenige i kommunens beslutninger, hvilke muligheder er der så? v/ Tina Toft, Horten Advokater.

Byforeningen for Odense v/Andreas Isager

Lokalplanen – Hvad er en lokalplan og hvordan bliver den til? Lokalplaner med bevaringssigte v/Ditte Thye, formand planudvalget

Støtte i lokale plansager – Hvordan kan Landsforeningen bistå lokalforeninger med plansager? Eksempler på plansager, hvor Landsforeningen har rådgivet lokalforeninger og medlemmer v/ Ditte Thye

Fandt du noget du kunne bruge? Det er frivillige kræfter, der driver Landsforeningen. Du kan støtte ved at blive medlem eller give foreningen en gave på 200,-. Vi modtager donationer via mobile pay på 85 969. Du kan læse mere om, hvorfor gaver er vigtige for os her.

Generalforsamling 2020

Der er med stor beklagelse, at årsmøde i Svendborg den 16.-18. oktober 2020 hermed aflyses som følger af Covid 19.

Generalforsamlingen vil blive afholdt virtuelt som videomøde den 17. oktober 2020 kl. 10.00 via Zoom

Dagsordenen følger vedtægterne. Et videomøde sætter desværre visse begrænsninger, hvorfor vi vil fokusere på godkendelse af regnskab og budget samt valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

På valg til bestyrelsen er:
– Karen Margrethe Olsen (modtager genvalg)
– Søren Hossy (modtager genvalg)
– Ditte Thye (modtager ikke genvalg)
– Anders Myrtue (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsen anbefaler Rudi Kragh og Peter Tom-Petersen som nyt bestyrelsesmedlemmer.

På valg til suppleantposterne er:
– Peter Hee (modtager genvalg)
– Claus M. Smidt (modtager ikke genvalg)
Bestyrelsen anbefaler Mette Lyhne som ny suppleant.

Du finder både årsberetninger, regnskab og budget her.

Her kan du også tilmelde dig til den virtuelle generalforsamling herunder, senest den 10. oktober.

Alle, der har betalt hotelværelse igennem Rudi Rusfort Kragh, skal henvende sig til Rudi på telefon 51789592 eller på mail: rudi.kragh@mail.dk Så vil beløbet blive tilbagebetalt.

Alle, der har tilmeldt sig årsmødet via nem-tilmeld vil få en automatisk refundering så hurtigt som muligt.

Formand og bestyrelse er som altid klar ved telefon eller mail skulle der være spørgsmål eller andet til Landsforeningen. Det samme gælder for udvalgsformændene.

Der arbejdes på at afholde årsmøde 2021 i Svendborg, med det samme program som tidligere anført. Mere information om dette følger.

Med venlig hilsen
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Har du spørgsmål kan du altid ringe på 70 22 12 99

Byfornyelsesmidler skal gavne det byggede miljø i hele landet

Byfornyelsesmidlerne - husrække i provinsen

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har besøgt Boligminister Kaare Dybvad med en klar opfordring til at styrke byfornyelsesmidlerne, så de også kan gavne byer med flere end 4000 indbyggere og i byer med faldene boligpriser og dermed give bymiljøet et løft. Vejledning og dialog er essentiel, derfor skal en del af puljen kunne bruges på fagmedarbejdere i kommunerne.

’Der er brug for flere penge – mindst 300 mio. kr. Så enkelt kan det siges. I 2016 var der afsat ca. 266 mio., de blev brugt alle sammen, i 2020 er der kun prioriteret 150 mio. Det er svært at forstå, når vi ved, at for hver én krone det offentlige bidrager med, kommer der hele tre krone fra private lommer.’ Sådan siger Karen Margrethe Olsen formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Hun mener, at pengene skal fordeles så hele provinsen tilgodeses, derfor skal den nuværende bekendtgørelse ændres, så der er færre begrænsninger. Det skal kunne betale sig at vedligeholde sit hus i provinsbyer, også dem der oplever fraflytning og dermed faldene boligpriser. Den onde spiral skal brydes.

Bygningskultur er en reel værdi

Bygninger med høj bevaringsværdi har en højere salgsværdi end tilsvarende bygninger med færre bygningskulturelle værdier. Det samme gælder for de bygninger, der er omgivet af huse med bevaringsværdier. Derfor bør bygningskulturen være en rettesnor, når der tildeles offentlige midler til istandsættelse. Konkret foreslår Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:
– At midlerne skal tildeles således, at de bygningskulturelle værdier fastholdes eller styrkes.
– At bygninger, der har modtaget midler skal bevaringsvurderes og indskrives i gældende kommune eller lokalplan.
– At der afsættes midler i puljen til aflønning af fagmedarbejdere, der kan vejlede ejerne og håndværkere om bevaringsværdier og istandsættelse i løbende dialog.
– At bygninger kun kan nedrives med midler fra puljen, hvis de har lav bevaringsværdi.
Puljens navn skal vise vejen
De populære navne i folkemunde er byfornyelsesmidlerne eller nedrivningspuljen. Det officielle navn er ’Pulje til landsbyfornyelse 2020’, Landsforeningen mener, at navnet skal være, ’Pulje til landsby- og byfornyelse – med undertitlen: Pulje til bevaring af historiske bymiljøer og bygninger med lokalhistorisk værdi’. Karen Margrethe Olsen uddyber: ’Fokus skal være på at forbedre ved at istandsætte. Istandsættelse forbedrer ikke kun det enkelt hus men også det samlede bymiljø, når man har øje for at styrke bevaringsværdierne.’

Foreningen besøgte Boligministeren en varm sommerdag og indtrykket var særdeles godt. ’Vi havde en rigtig god samtale, og det gør bestemt indtryk med en minister, der har så godt styr på og stor interesse sit ressortområde som Kaare Dybvad. Det giver grobund for et spændende samarbejde’ slutter Karen Margrethe Olsen.

Læs ’7 gode grunde til, at der skal byfornyelsesmidlerne skal styrkes’.

Du kan også læse om, hvorfor Landsforeningen mener, at områdefredning skal være en løsning, når kulturmiljøer trues.

Områdefredninger kunne have reddet meget

kulturmiljø - hvordan kan det fredes

Områdefredninger kunne have reddet Carlsberg Byen og Slagterhusene

Det er ikke nødvendigvis det enkelte parcelhus, der er værd at bevare, det er parcelhuskvarteret og de store almene byggerier som helhed, der skal bevares, skriver Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, i debatindlæg, der var i Politiken Byrum den 4. august 2020.

Vi skal længere end sokkel- og matrikelprincippet. Princippet betyder, at fredninger ofte alene bliver et udtryk for en enkelt bygnings arkitektur og historie, og dermed går vi glip af den store fortælling.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har i flere år argumenteret for, at fredninger bør være helhedsorienterede. Mange – for mange – eksempler viser, at enkeltfredninger af bygninger ikke i sig selv kan fortælle historien på ordentlig vis.

Hvad nytter det, hvis omgivelserne til en fredet bygning bliver plastret til med utilpasset byggeri? Så ryger en væsentlig del af fortællingen. Tænk bare på Carlsberg Byen og dens overbebyggede arealer, der helt overskygger fortællingen om bryggeriet.

Vi har brug for områdefredninger for at sikre helheder af nationalbetydning.

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne

Landsforeningen har blandt andet stillet forslag om en fredning af Aarhus Universitet og Grenhusene i Hvidovre. Vi stillede også forslag om at frede de gamle slagterhuse på Enghavevej i København. Det blev ikke til noget, netop fordi områdefredninger ikke er en mulighed inden for den nuværende lovgivning og praksis.

Det er ikke det enkelte parcelhus, der er værd at bevare

Vi har også brug for områdefredninger til at sikre nogle af de store, almennyttige byggerier fra 1950’erne og 1960’erne. Disse byggerier er ikke blot huse, men hele områder, der af gode arkitekter blev tænkt sammen indendørs og udendørs. De har stor værdi, fordi de beriger hinanden.

Vi må også kigge på de store parcelhusområder, der i 1960’erne og 1970’erne skød op overalt i vores mange provinsbyer. De rummer i dag en vigtig historie om byggeskik og materialer, og de fortæller også historien om, hvordan Velfærdsdanmark udviklede sig i den periode.

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på

Langt de fleste parcelhuskvarterer ligger i dag ubeskyttede hen. Det gør de, fordi de gældende lokalplaner for områderne, hvor de er bygget, ikke indeholder krav til materialevalg, ombygninger med mere, men det kræver også, at vi får blik for andre fredningsværdier end de traditionelle.

Det særlige ved for eksempel mange parcelhusbebyggelser er ikke det enkelte parcelhus, men samlingen af huse, bebyggelsesplanen, vej- og stiforløb med mere. Det fortæller historien om en moderne måde at leve på, og det skal fredningsredskabet også kunne rumme.

KL bremser områdefredninger

Mange af velfærdssamfundets bygninger kræver en ny måde at tænke fredning på. Vi kan heller ikke frede alt. Men det er værd at bemærke, at fredningslovens paragraf 1 omtaler, at fredninger også skal »belyse bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling«.
Det er især modstand fra Kommunernes Landsforening (KL), som har resulteret i, at områdefredninger endnu ikke er en realitet. Vi kan samtidig konstatere, at bevaring af helheder igennem bevarende lokalplaner heller ikke prioriteres tilstrækkeligt ude i kommunerne.

Vi mener derfor, at det er på tide, at kulturministeren og Folketinget nu sikrer, at denne fredningsmulighed bliver en realitet.

Du kan læse debatindlægget i hos Politken Byrum. Her kan du også deltage i debatten.