LYSERE TIDER PÅ SOSTRUP SLOT
Lige så statelig og fornem Sostrup Slots facade er, lige så forunderlig ser bagsiden ud med de aldrig fuldførte sidefløje, hvad der forklarer de usædvanligt synlige bindingsværksmure. Miseren går helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. Broen over voldgraven er ikke ældre end 1970’erne. Foto: Lars Kalmer Kastanje.
I juni 2014 havde jeg en artikel i By & Land om den situation, som det fredede Sostrup Slot befandt sig i dengang, hvor slottet skiftede ejer. Katolske nonner, der havde brugt ejendommen siden 1960, opgav besiddelserne, og i stedet overtog Kirsten Bundgaard Swift dem.
Artiklens overskrift var: ”Sostrup på vej mod lysere tider”, og det må man sige, at de er kommet nu! Inden jeg fortæller lidt om de positive resultater, vil jeg lige meget kort rekapitulere historien for Sostrup Slot, som deltagerne i By og Land Danmarks årsmøde i maj 2023 vil få fornøjelsen af ”at få ind under huden”.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 138 – marts 2023. Af arkitekt Lars Kalmer Kastanje, formand for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs Kommune
Den første historie
De første beretninger om Sostrup findes fra 1300-tallet, hvor storbonden Svort, der boede i landsbyen Gjerrild, havde en udflyttergård kaldet Svortstorp, senere benævnt Sostrup. Hovedbygningen var en lang kampestensbygning, som i dag står renoveret på slotspladsen.
Efter 1586 blev godset solgt til rigsråd Jacob Seefeld og hans kone Sofie Bille. Disse besluttede sig for at opføre en vandborg i 1599, det vi i dag ser som Sostrup Slot, fredet siden 1918.
Jacob Seefeld døde allerede omkring år 1600 og nåede således ikke at se sit værk færdiggjort. Hans enke Sofie Bille fortsatte imidlertid byggeriet, indtil hendes penge slap op, og der for øvrigt heller ikke var mere egeskov tilbage på godsets land.
Det betød, at det, der ellers skulle have været en stor firlænget borg med fløje på tre etager over en kælder, endte med gennemførelsen af bare halvdelen, således at de to korte sidefløje den dag i dag ender abrupt med store bindingsværksgavle, et lidt sælsomt, men fascinerende syn!
Jørgen Skeel overtog godset i 1612. Herefter forblev godset i slægten Skeel/Scheels eje i over 200 år. Men i 1823 var det hele forbi. Danmarkshistoriens nok største konkurs ramte også Skeel’erne.
En dynamisk ritmester, Jacob von Benzon, købte nogle år herefter slottet og det resterende gods. Ved kongelig bevilling i 1903 fortsatte godset nu i ejerskab ved de Mylius-Benzon-slægtens sammenføring. Slægten Benzons og derpå de Mylius-Benzons ejerskab strakte sig over i alt 116 år frem til indtil 1945, hvor staten grundet en dom imod ejer for værnemageri overtog slot og gods, siden 1944 igen kaldt Sostrup.
De næste 15 år brugte staten slottet til først flygtningelejr og senere – op gennem 50’erne – til en skole for den
frie opdragelse. I denne periode satte et forfald ind.
Kloster fra 1960-2013
I 1960 begyndte en ny epoke, da staten solgte det forfaldne slot til cistercienserordenen under den katolske kirke i Danmark, og cisterciensernonner flyttede ind. Det gamle slot blev herefter renoveret, og kirken købte i 1966 avlsbygningerne, der var blevet fredet i 1964, og istandsatte ligeledes den oprindelige kampestensbygning på slotsgrunden. I 1992 byggede cistercienserordenen et firfløjet klosteranlæg med klosterkirke som nabo til slottet, som herefter blev forladt og begyndte at forfalde på ny.
I sommeren 2013 forlod lederen af klosteret Sostrup og tog nonnerne med sig. Bag kulisserne snakkedes der om et magtmisbrug, som den katolske kirke ikke kunne tolerere. Men de historiske bygningers fremtid tegnede sig endnu mere uvis end før.
Ny ejer af slottet i 2014
Kirsten Bundgaard Swift købte heldigvis slottet i 2014. Den nye ejer var ikke i forvejen kendt for interesse for gamle bygninger, men en helt særlig oplevelse gjorde, at hun faldt for slottet, da det var sat til salg i 2014.
Om ejeren kan det oplyses, at hun voksede op på en stor gård i Vendsyssel i 1950’erne. I 1981 blev hun journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, og herefter arbejdede hun på Politiken, indtil hun i 1983 blev gift med amerikaneren John Swift og flyttede til Californien. Her havde hun sit virke i det familieejede Swift Foundation.
Efter en skilsmisse overvejede hun at skabe sig en ny tilværelse i Californien. Men da hun i julen 2013 og dagene derefter besøgte familien i Vendsyssel, fik en niece i januar et brev fra en ejendomsmægler: Sostrup var til salg.
Til Aarhus Stiftstidende har hun fortalt, at familien så tog til Djursland, og der faldt hun pladask for stedets charme og muligheder: ”Et sted i smukke omgivelser, hvor man kunne blive sparket ud af hjulet og finde ro og berigelse. Et sted, der berører alle sanser. Derfor så jeg med det samme mulighederne på Sostrup, hvor mennesker kunne bevæge sig fysisk og mentalt. Mødes til morgensang i kirken, andagter for alle slags religioner, lave tai chi i parken, modtage behandlinger hos massører eller akupunktør. Det var oplagt.”
Omkring et halvt år senere satte Kirsten Bundgaard Swift sit navn under på skødet til det gamle slot.
Del af pragtinteriør i opholdsrum i hovedbygningen med loft med trukken gesims og brystningspaneler samt ikke mindst en stukdekoreret kamin og grisaille-vævninger på væggene. Sat i stand efter den nuværende ejers overtagelse i 2014 med assistance af arkitekt Lars Kalmer Kastanje. Foto: Lars Kalmer Kastanje.
Genopretning af slottet
Allerede i 2015 begyndte renoveringen af slottet og kampestenslængen. En renoveringssnedker/tømrer blev ansat, og andre lokale håndværkere blev tilknyttet projektet gennem en treårig periode. Jeg blev selv hyret som arkitekt på projektet.
Samtlige vinduer og døre i hele slottet er blevet renoveret nænsomt og nymalet. Nye vinduer indsattes dog i tårnet. I stueetagen blev jagtstuen (anvendes som restaurant) renoveret, herunder med nye gulve. Panelerne er ført tilbage til den originale farveholdning.
På første sal er næsten alle saloner blevet totalt restaureret, og møblerne dér er blevet istandsat og nypolstret. 2. sal står dog fortsat urestaureret. Kirsten Bundgaard Swifts filosofi har været, at renoveringen skulle foretages med mådehold, så slottets identitet og ånd ikke gik tabt. Fornemmelsen af slitage skulle hele vejen igennem bevares; renoveringen måtte ikke tage overhånd.
I dag fungerer Sostrup Slot & Kloster som en blanding af retrætested, hotel og ferielejligheder samt møde-, kursus- og konferencecenter, ligesom det byder på fine rammer for familiefester.
Og til maj er der så årsmøde i By og Land Danmark på og med udgangspunkt i slottet. Velkommen!
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Foredrag om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel
Invitation til foredrag med arkæolog Thomas Roland om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel
I hjertet af Italien ligger regionen Umbrien, der gennem hele historien har været en korsvej for Italiens kulturudveksling. Hér slog etruskerne sig ned og opførte templer og mægtige bymure. Hér anlagde romerne byer og byggede veje og teatre, og hér etablerede de rastløse langobarder et af deres væsentligste hertugdømmer med sære afarter af senantikke bygninger.
Mest markant – og stadig prægende for området – er dog den perlerække af fantastiske middelalderbyer, der dannede konkurrerende centre i tidens komplicerede net af bystater. I byerne var behovet for prestigebyggeri stort, og der blev i rigt mål investeret i prægtige rådhuse, paladser og katedraler. Renæssancen fortsatte denne tradition – men Umbriens smukke landskaber gav i denne periode tillige anledning til opførelsen af betagende landsteder og paladser, hvor haver og udsigter dannede arkitekturens kerne.
Med stor indsigt giver arkæolog Thomas Roland en introduktion til den kulturelle smeltedogel i sin foredrag om Umbrien og regionenes mange oplevelser.
Efter foredraget inviteres på et glas italiensk vin og lidt italiensk mundgodt.
Det italienske kulturinsitut
Gjørlingsvej 11
2900 Hellerup
Den 13. april kl. 16.30 – ca. 18.30.
Pris: 75 kr. Du kan betale via mobile pay 85 969 eller via bankoverførsel på reg. 3121 kont 509 5700. Mærk din betaling med dit navn og ‘Umbiren’
Arrangementet er åben for alle interesserede.
Skal du med på studieturen til Umbrien, skal du tilmelde dig til foredraget via mail til rejseleder Karen Margrethe Olsen
Arrangementet er afholdt, og det er ikke længere muligt at melde sig til.
Samlingskraft er i gang
Er der et særligt sted, hvor I bor, som flere bør kende? Og vil I være med til at vise, hvordan vi gør de bygninger, vi allerede har, og de landskaber, vi har indrettet os i, til en del af det bæredygtige samfund nu og i fremtiden?
Så find en samarbejdspartner i jeres område og søg puljen Samlingskraft – sammen om steder vi holder af.
Vi tror på, at lokale kræfter bedst formidler kulturarven i nærområdet. Derfor er det netop jer – der er tæt på, og som brænder for jeres lokalområde – der skal formidle de gode historier om den lokale bygningskultur.
Samlingskraft er en pulje, hvor I kan søge støtte til at gennemføre et arrangement, der formidler og forener det bæredygtige i kulturarv med lokale fællesskaber.
Læs mere på samlingskraft.dk
Generalforsamling i Norddjurs i 2023
Ses vi til årsmøde og generalforsamling
Skal du med til generalforsamling på Sostrup Slot og Kloster på Djursland, når By og Land Danmark mødes til sin traditionsrige begivenhed?
Vi glæder os over at kunne mødes fysisk igen, og årets generalforsamling bliver holdt i Gjerrild 22. april 2023. Her mødes bygnings- og landskabskultures ildsjæle for at opleve historiske bygninger og vidunderlige kulturmiljøer.
Program
Kl. 09.00-9.45 Indskrivning. Kaffe og morgenbrød i Pyramidesalen.
Sted: Sostrup Slot og Kloster, Maria Hjerte Engen 1, Gjerrild, 8500 Grenaa.
Kl. 9.45-10.45 Mødet åbnes af formanden for BLIN Lars Kalmar Kastanje. Kort introduktion om dagens program, samt lidt om Sostrup Slot og Kloster. Velkomst ved borgmester Kasper Bjerregaard. Højskoleforstander Kim Jacobus fortæller om Gjerrild, byens udvikling og karakteristiske huse i bedre byggeskik.
Kl. 10.45-12.00 Guided rundvisning på Sostrup Slot og Sostrup Kloster. Fra exentriske adelsfolk, Cistercienser nonner – til i dag. Sostrup drives som retrætested, kursus & konferencecenter.
Kl. 12.00-13.00 Frokost i de gamle jagtstuer.
Kl. 13.00-15.45 Generalforsamling i klosterpyramiden. Mødeleder advokat Christopher Husum.
Kl. 15.45-16.30 Eftermiddagskaffe og kørsel til Grenaa Gymnasium, N.P. Josiassensvej 21, Grenaa. Vi kører forbi det tidligere Grenaa Dampvæveri på Østerbrogade, som er omdannet til forretninger, kontorer og boliger.
Kl. 16.30-17.30 Grenaa Gymnasium byder velkommen ved rektor Helene Bendorff. Arkitektfirmaet Kjær & Richter fortæller om gymnasiet, der blev tegnet af Arne Gravers og Johan Richter i 1961 og med en senere tilbygning i 2014 af arkitektfirmaet.
Kl. 17.30 Farvel og tak for i dag.
Du kan læse artikler fra bladet By & Land 138
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er efter vedtægterne, du kan finde budget, regnskab og årsberetningerne ved at klikke på linket her
Pris
Dagen er gratis for foreningens medlemmer og medlemmer af medlemsforeninger. Vi har et udeblivelsesgebyr på 400,-, hvis du udebliver eller melder afbud mindre en 72 timer før arrangementsstart. Du kan deltage i arrangementet som ledsager, hvis du følges med et medlem, det koster 450,- kr. Ledsagere skal meldes til sammen med det medlem de følges med
Tilmelding
Der er sidste tilmelding den 10. april 2023
*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger stadig med Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner
Er du ikke medlem af foreningen endnu, så kan du melde dig ind her. Vi betragter medlemmer af medlemsforeninger som medlemmer af By og Land Danmark. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
Praktisk
Kommer man med tog, vil der være transport fra stationen i Grenå til Sostrup Slot. Det bedes tilkendegivet ved tilmeldingen.
Hvis du har lyst til overnatten har BLIN oplyst følgende:
Overnatning på Klosteret i enkelt klostercelle 1050,- dobbelt 1250,-
Overnatning i Avlsgården på slottet i familielejlighed 1150,-
Overnatning på Gjerrild kro i enkeltværelse 725,.- dobbelt 925,-
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig årsmødet. Sidste frist var den 10. april 2023.
Studietur til Skåne
Forårets vellykkede tur til grænselandet har inspireret os til at forsøge os med en tilsvarende tur næste forår, denne gang til Skåne.
Turen er torsdag den 13. – lørdag den 15. april 2023, og den gennemføres i samarbejde med Historiske Rejser ApS. Turen bliver med Helge Torm og Torben Lindegaard som
rejseledere.
Programmet er ikke i detaljer helt på plads endnu, men det vil i store træk byde på følgende: De senmiddelalderlige, danske herreborge Glimmingehus, Bollerupgård, Örup, og Tosterup. Der vil være rundvisning på Glimmingehus, som nogle givet kender i forvejen.
De skånske renæssanceherregårde Vittskövle, Svenstorp og Borgeby.
Fire maleriske og utroligt spændende og vidt forskellige gamle skånske bondegårde: Glimmabodagården, Ballingstorpsgården, Sporakullagården og Jöns Jonsgården. Der er kampestensbyggeri af format, ”ryggåsstuga”, ”knuttimring”, bulværk og stavværk med mere. De tre førstnævnte er smukt beliggende i ”Snaphanelandet” mellem Simrishamn og Kristianstad.
Sidst, men ikke mindst: To af Skånes, ja hele Sveriges, vigtigste kirkebygninger, nemlig Christian den Fjerdes fantastiske renæssancekirke i Kristianstad og hele Nordens måske ældste teglstenskirke i Gumlösa.
Vi håber på også at kunne nå at kigge på én af de utrolige sandstensdøbefonte i enten Löderup, Tryde eller Lyngsjö. Det er stenarbejder i verdensklasse.
Programmet et propfyldt med spændende oplevelser
1. dag: Kirke og herregårde i Østskåne:
Opsamling i Kirkeby ved Svendborg, Nyborg Station og DGI-Byen i København. Første stop i Skåne er Löderup Kirke, hvor vi skal se en fantastisk døbefont. Herfra videre til Glimmingehus, hvor vi får en rundvisning. Derfra til Bollerup Slot, Tosterup Slot og Ørup Slot, alle senmiddelalderlige herreborge, som vi kan nyde i det pragtfulde landskab. Vi indkvarterer os på Hotel Svea Simrishamn.
2. dag: Bondegårde og snaphaner:
Efter morgenmaden kører vi en smuk tur langs kysten forbi Kivik. Første stop bliver Glimmabodagården ved Brösarp. Derefter ser vi på renæssanceherregården Vittskövle. Næste mål er Ballingstorpsgården, hvor vi også får en rundvisning. Vi fortsætter til Gumlösa Kirke, måske Nordens ældste teglstenskirke. Derpå gælder det Sporakullagården, en ældgammel gård, som er helt bygget i træ og beliggende dybt inde i skovene, hvor snaphanerne huserede. Efter kaffen kører vi til Kristianstad, hvor vi indkvarterer os på Hotel Christian IV. Her spiser vi aftensmad. Aftenvandring.
3. dag: En gård og et slot i Vestskåne
Efter morgenmaden kører vi forbi Hässleholm og til Jons Gård ved Kattarp, lidt nord for Helsingborg, og derefter i retning af Lund, hvor vi gør holdt ved Borgeby Slot. Vi spiser frokost på slottets restaurant. På vej hjem gør vi holdt ved Svenstorp Slot, inden vi når tilbage til DGI-byen o.s.v
Praktisk oplysninger
Prisen er 4.500 kroner, alt indbefattet, eksklusiv drikkevarer. Tilmelding til Historiske Rejser på 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk. Oplys navn, adresse, telefon og mailadresse.
Et depositum på 1.500 kr. betales først, siden resten af beløbet. Et endnu mere udførligt program kan du finde hos Historiske Rejser
Turen er arrangeret og koordineret af frivillige i By og Land Danmark.
*Ret til ændringer forbeholdes. Vi følger altid med i Covid-19 situationen, og følger myndighedernes anbefalinger og restriktioner.
VI SKAL HAVE HISTORIERNE FREM
Dette debatindlæg er bragt i politikens ByrumMonitor den 6. jan 2023.
I 2023 skal vi sammen gøre en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i historierne i gader og stræder omkring os, skriver Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark, i denne nytårstale.
Efter en god, om end lidt kort, juleferie er det ofte naturligt at gøre status. Over året, der gik, og over den generelle udvikling i livet og samfundet.
Det er samtidig en god anledning til at sætte sig nye mål, omlægge vaner og sætte nye retninger. 2022 bød på krig, energikrise og inflation, blandt meget andet, men også på en tilbagekomst af foreningslivet, fællesskaberne og de gode kulturoplevelser – noget, som i høj grad var sat på et vågeblus under pandemiens åg.
Betydningen af sidstnævnte står stærkt i lyset af de store kriser. Når verden er utryg og alt for foranderlig, søger vi svar og bekræftelse i vores omgivelser og vores relationer. Det er her, vores kultur har en afgørende betydning.
De seneste års fokus på genanvendelse og genbrug tydeliggør også, at vores bygninger er kulturarv. De fortæller os, hvor og hvordan vi har levet, arbejdet, drømt og bevæget os gennem tiderne.
Men det er ikke alt, der er kulturarv. Kulturarven er det, som bærer den store fortælling, den der indeholder flere facetter, og den vi kan bruge som billede på og indblik i vores udvikling. Og den hænger uløseligt sammen med sin fortælling. Hvem byggede huset, hvem boede her, hvorfor indrettede de sig, som de gjorde og hvordan hang lokalsamfundet sammen?
PÅ JAGT EFTER STØBEJERNSVINDUER I PRÆSTØ
Når man som By og Land Danmark arbejder med bygnings- og landskabskultur, har vi fokus på at sikre vores kulturarv. At sikre, gennem fredninger og bevaringsindsatser, at den del af vores kulturarv, som bygningerne udgør, også er der for eftertiden. Og at bevarelsen sker i sammenhæng med omgivelser og historierne. Men vi har også et stort fokus på at dele oplevelsen og forståelse for vores bygninger.
Overalt i landet er frivillige engageret i foreninger og fællesskaber, hvor de går i dialog med kommuner, bygherrer og naboer om at passe på bygningerne. De bruger eftermiddage og weekender på at vedligeholde og skabe aktiviteter i for eksempel vores gamle møller, herregårde og bondehuse. Og i lige så høj grad arbejder de for at åbne op for alle historierne.
2022 bød på masser af gode oplevelser og engagement. Nedrivningstruede bygninger blev reddet på målstregen, nye lokalafdelinger blev stiftet i Valby og Odder, og gennem byvandringer, artikler og læserbreve blev historierne fortalt. I Præstø var der mulighed for at gå på jagt efter gamle støbejernsvinduer, hvis det lige var det, man manglede i sit byggeprojekt.
KULTURARVEN SKAL STYRKE FÆLLESSKABET
Hvorfor er alt dette vigtigt? Det er det, fordi det er mellem mennesker og i deres tilknytning til bygningsarven, at vi sikrer dens bevarelse. Både den fysiske bevarelse, men i lige så høj grad bygningens historie, som bliver fortalt videre. Og kulturarven får os til at føle os hjemme – eller i hvert fald til at forstå, hvor vi er. Det skal vi tage med os fra 2022.
Hvad kan man så ønske sig af det nye år, udover mere af de gode fortællinger og det lokale bevaringsarbejde? Ja, jeg kunne ønske mig, at flere får mulighed for og lyst til at komme tættere på bygningskulturen.
At vi sammen gør en indsats for at invitere flere ind i historien, så også dem, der ikke i forvejen – gennem uddannelse, profession og netværk – begejstres af bygningsarv, får indblik i, hvilke historier der ligger i gader og stræder omkring os. At det at dele bygningskulturen med andre bliver en af vores fælles målsætninger i 2023. Uanset om det er gennem et fokus på genanvendelse af gamle støbejernsvinder, som også indeholder en god fortælling om teknologisk udvikling, eller om det er gennem debatter i det ganske land om fredningsmulighederne for efterkrigstidens arkitektur, hvor boligformer fortæller om velfærdssamfundets udvikling og parcelhusdrømme.
Jeg håber, at 2023 bliver et år, hvor vi ser historierne i de bygninger, der er omkring os i vores hverdag, og at vi deler dem med andre. Sådan passer vi bedre på kulturarven, og sådan styrker vi fællesskabet.
Læs endnu flere debatindlæg om bygnings- og landskabskulturen her
FREDERIK DEN FJERDES RYTTERSKOLER
Bogen omtales således hos Syddansk Universitetsforlag:
I 1721 besluttede kong Frederik IV, at der skulle opføres 240 skoler for børnene rundt om på krongodset. I virkeligheden blev det dog til 242. Krongodset var dengang opdelt i 12 rytterdistrikter, og det er grunden til, at de senere blev kaldt rytterskoler, hvad der har ført til mange misforståelser. Der blev ikke sparet på bygningerne: De blev opført i grundmur og fik tegltag, ja tilmed en indskrifttavle af sandsten over indgangsdøren. De mange skolehuse blev opført efter samme tegning og er blevet kaldt Danmarks første typehusbyggeri. Byggeriet stod på fra 1721 til 1727, tre år før kongens død.
I mange år tjente de deres formål som skoler for børn på landet – den længst fungerende til 1969. Den store befolkningstilvækst fra sidst i 1700-tallet medførte, at mange skoler blev udvidet med ekstra skolestuer og flere værelser til lærerboligen. Mange fik også stråtag, og det blev efterhånden svært at genkende Frederik IV’s oprindelige skoler. I årene omkring år 1900 blev mange revet ned og erstattet af nybygninger.
Om alt dette og meget mere kan man læse i denne bog, som følger hver enkelt skolebygnings skæbne til i dag.
Allan Tønnesen er historiker og har i et langt arbejdsliv beskæftiget sig med bygningsfredning og -bevaring. Han har skrevet bøger og artikler om historiske huse, men har også dyrket andre områder inden for historiefaget, først og fremmest heraldik og bomærker. Allan Tønnesen har siden 1982 selv ejet en rytterskole på Falster – heraf hans interesse for denne arkitektonisk og kulturhistorisk spændende gruppe bygninger.
Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Støtte fra flere fonde
Bogen Frederik den Fjerdes rytterskoler er udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Bergiafonden, Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse, Dansk Lokalhistorisk Fond, Drostfonden, Helle Lindes Kulturfond, Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.
Vi siger mange tak for støtten, der har givet os mulighed for at gøre bogen til virkelighed.
Køb bogen og se andre gode bøger
Du kan finde bogen og mange andre hos Foreningen Stråtag, der har lavet en samling af relevante bøger. Find dem her.
KÆRE MEDLEM, TAK FOR 2022
2022 lakker mod enden, og vi vil fra By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs side gerne benytte anledningen til at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og sige tusind tak for den indsats, som I alle har ydet, gennem det forgangne år.
Medlemmerne sikrer bygnings- og landskabskulturen
Som medlem er I med til at sikre, at bygnings- og landskabskulturen har en national stemme, ligesom I sikrer, at der i næsten enhver del af landet er foreninger, afdelinger og individer, der arbejder for at sikke bygningsarven gennem bl.a. oplysning, arrangementer og høringssvar. Det er gennem jeres indsatser, at lokalpolitikere og embedsfolk i kommunerne får nye perspektiver på lokalplaner, byggesager og kulturmiljøer – og der er flere gode eksempler på, at jeres indsats har gjort en forskel. I gennemfører også byvandringer, foredrag og udstillinger sørger for, at flere og flere møder deres lokale bygningskultur. Sammen gør vi en forskel.
Nye initiativer
Landsforeningen har i 2022 arbejdet med en strategi for de kommende år, hvor vi bl.a. kommer til at have fokus på arbejdet med fredninger af nyere tids bygningskultur i forlængelse af Det Særlige Bygningssyns nye fredningsstrategi. Vi kommer også til at have fokus på bæredygtig bevaring og solceller i det åbne landskab – og vi vil arbejde for at kulturmiljøer, som netop er blevet indskrevet i planloven, får bedre rammer. De gode erfaringer fra projektet ‘Betydningsfulde Haver’ skal også gerne udmønte sig i nye indsatser. Endelig har vi igangsat et stort projekt, støttet af Realdania: Samlingskraft, som vil give både økonomisk støtte og hjælp til at gennemføre lokale arrangementer, som forhåbentlig vil give endnu mere begejstring for og viden om bygningskulturen.
Følg med i bladet og på nettet
I vores nyhedsbreve, på de sociale medier – Facebook, Instagram og Linkedin – og i blandet By & Land, vil vi løbende fortælle om indsatserne, ligesom vi vil brede fortællingerne om den lokale indsats ud. Husk derfor også endelig at byde ind med både de gode og de svære erfaringer. Der er altid inspiration for andre i dem. Årsabonnementet for bladet vil fra 2023 være på 110 kr. for alle 4 numre. Reguleringen af prisen er den første siden 2015 og er en følge af de generelle prisstigninger i samfundet. I årets sidste nummer kan I bl.a. læse om Samlingskraft og forårsture til Umbrien.
Udvalg og sekretariat kan hjælpe
Sekretariatet består i dag af Nanna Uhrbrand, Ingeborg Callesen og Anders Bundgaard, som I som medlemmer altid er velkomne til at kontakte. Både med praktiske spørgsmål, forslag eller når der er brug for hjælp til f.eks. en lokalplanshøring. Landsforeningen støttes af dygtige og engagerede frivillige, både til det faglige arbejde i sekretariatet og gennem vores fire fagudvalg. I kan læse mere om udvalgenes indsats på vores hjemmeside.
2023 bliver et spændene år med vigtige aktiviteter for at sikre de bedste rammer for vores bygnings- og landskabskultur og vi glæder os til at tage fat på opgaverne sammen med jer. Forhåbentlig ses vi alle d. 22. april til årsmødet på Sostrup Slot i Djurs.
Rigtig glædelig jul og godt nytår
Iben Bækkelund Jagd
Formand, By og Land Danmark
DEN FYNSKE SULEGÅRD – OM EN FORSØMT BYGNINGSTYPE
Isometrisk gengivelse af en sulegård. Til forskel fra bindingsværk, hvor trykket fra tag og øvring hviler på stolper ydervæggene, er det stolper (kaldet suler, afledt af søjler) fra gulv til tagryg midt i bygningen, som bærer tagets vægt.
Den danske kulturarv i byer og landskaber er truet. Ikke kirkerne og som regel heller ikke slottene, herregårdene og byernes fornemste bygninger. Det går også fint med det kendte: Dybbøl Mølle, H. C. Andersens Hus i Odense og Nyhavn i København har det udmærket. Nej, det truede er de såkaldte ”almindelige” bygninger, som rummer historien om danskernes hjem og arbejde gennem århundrederne.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 137 – december 2022. Af Peter Dragsbo, forhenværende museumsdirektør og Torben Lindegaard Jensen, formand for Stråtagsforeningen.
Prioriteres der rigtigt?
Industribygninger i København fjernes for at give plads til ejerlejligheder. Smukke villaer i forstæderne erstattes af typehuse i Bauhaus-stil eller ombygges til ukendelighed. Tomme butikker og forfaldne baggårde breder sig på og bag provinsbyernes historiske strøg. I stationsbyerne breder tomme grunde sig, og flere og flere landsbyer ligner noget, der burde være løgn.
Der er dog trods alt meget, der bevares, fredes og restaureres til glæde for både historien, os andre – og ressourceregnskabet. Men er det nu altid det rigtige, der satses på? Vi har for eksempel over 250 fredede og bevarede militæranlæg, men kun fire fredede andelsmejerier (hvoraf ét, på Langeland, er ved at blive ruin). Og så må man jo spørge: Hvor er Danmarks bidrag til Verdenshistorien mest unikt: med krige eller med andelsbevægelse? Vi har også 5-10 bevarede krigsfartøjer fra nyere tid – mens den sidste Storebæltsfærge ligger med en usikker fremtid i Korsør. Det er egentlig lidt som med naturen: Det er især
diversiteten, der er truet.
Vi har omkring 400 fredede herregårde, som fortæller historien om de danske godsejere, som engang på godt og ondt var en betydende faktor i samfundet. Det er fint nok, ikke én af dem kan undværes. Men for hundrede år siden var 80 % af danskerne landboere og halvdelen af dem bønder. Hvad er der blevet af deres gårde? Tager vi de firelængede bindingsværksgårde, som for blot 70 år siden kunne tælles i titusinder, er der i dag næppe 100 tilbage, og tallet falder år for år. Ligesom med naturen: Vi har reddet havørne og orkidéer. Men vi har kun en brøkdel af de lærker, viber, agerhøns og harer, der var for 50 år siden.
De fynske sulegårde
En lille gruppe af bondegårde er så sjældne og interessante, at de kan kaldes for ”bygningskulturens orkidéer”: De ynske sulegårde. I en sulegård bæres tagryggen af lodrette stolper, ”suler”, der står midt inde i huset – i modsætning til almindeligt bindingsværk, der er opdelt i ”fag” med vægstolper, forbundet med spær og bjælker.
Sulerne er et pust fra middelalderen. De blev udviklet i 1200-tallet og var engang udbredt over en større del af landet, ligesom de også kendes fra Nordtyskland og Østsverige. Men i nyere tid blev denne unikke byggeskik kun bevaret på Vestfyn, hvor man brugte suler til omkring 1800.
Sulerne er ikke bare et lokalt særtræk. Nogle af dem er også de ældste bygningsdele, man overhovedet finder i danske landbygninger. Nogle af sulerne er nemlig blevet dendrokronologisk dateret til midten af 1500-tallet. Og der gemmer sig muligvis flere af lige så høj alder. På to måder har de vist deres bæredygtighed.
Men hvor mange sulegårde er der så tilbage? Kan vi roligt sige, at der er rigeligt af dem?
Lige nu er der siden 1980’erne fredet 15 sulegårde. Men hvert år er der en af dem, der brænder eller bliver revet ned, fordi ejeren ikke kan eller vil gøre noget. Af ikke-fredede gårde med suler i en eller flere bygninger er der skønsvis mellem 30 og 50. Og de forsvinder også én for én, endda i stadigt større tempo: i 2019 forsvandt 1, i 2020: 2, i 2021: 4-5 og i 2022 foreløbig: 2-3. Havde det været en blomst eller en fugl, var sulegården for længst blevet ”rødlistet” og aktioner sat i gang.
Her ses gedigne suler i en længe til Lille Pederstrup, hvor man kan se den bageste sule række op til tagåsen. Gården har i alt hele tolv suler. Foto: Torben Lindegaard Jensen
To solstrålehistorier
Nu er det jo ikke sådan, at der ikke er nogen, som forsøger at gøre noget. I ”bevaringsverdenen” er der behjertede folk, som forsøger noget uden særlig opbakning fra det officielle Danmark, og nogle katastrofer er dog også afværget.
I denne fortælling spiller gården Lille Pederstrup ved Odense en helt særlig rolle. Gården er nærmest alle sulegårdes ”moder” med sine 12 suler fordelt på tre længer, med en historie, som går tilbage til 1600-tallets begyndelse og med samme jord og ejerfamilie. I 2010 var gården på randen af total kollaps, men med fondshjælp og god og entusiastisk rådgivning blev kurven knækket. Redningsaktionen er ikke fuldt gennemført, men vi vil nu alligevel vove at kalde gården for reddet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at det ikke er lykkedes at vride én eneste krone ud af hverken staten eller Odense Kommune!
En anden solstrålehistorie er gården Askhøj i Brændekilde, også nær ved Odense. Det er en utroligt velbevaret gård med suler i to længer. I en af sulerne i den smalle og ældgamle ladelænge er indhugget årstallet 1517. Om det holder, vides ikke, men gammel er den i hvert fald. For nogle år siden skiftede gården ejere, men de nye ejere accepterede en bygningsfredning, og gården fremstår i dag eksemplarisk.
Mistrøstige eksempler lige nu
Disse to eksempler hører desværre til undtagelserne. Mange sulebygninger nedrives uden nogen opmærksomhed fra omverdenen, og ikke sjældent gives der nedrivningstilladelse, uden at kommunen er klar over, at det er unik kulturarv. Blandt andet fordi der endnu i mange kommuner mangler udpegning af bevaringsværdige bygninger i landdistrikterne.
Selv Odense Kommune har netop givet nedrivningstilladelse til én af de fem bevarede sulegårde i kommunen, Troelsegård. Det er trist, for det var et meget smukt anlæg, som for godt 30 år siden var tæt på at blive fredet.
I Hårby og Brylle er der også netop blevet nedrevet et par sulegårde, som lå inde i landsbyen, lige ved den middelalderlige kirke. Nu udslettes den historiske fortælling til fordel for ny bebyggelse uden arkitektoniske ambitioner.
At se en sulegård med måske 400 år gammelt tømmer blive revet ned og brændt af, er som at se en strandeng, der bliver bebygget, et overdrev, der bliver pløjet op, eller en hede, der bliver beplantet med nåletræer. En følelse af tab, af kultur og historie.
Troelsegård er en sulegård, som Odense Kommune i oktober har tilladt nedrivning af. Herved går kommunen imod tidligere planlægning på området, hvor udvalgte bygninger på landet i en lokalplan blev erklæret beskyttede, men gården her blev taget ud af planen igen. Foto: Torben Lindegaard Jensen
Registrering og støtte er nødvendigt
Men hvad kan vi så gøre? For det første har vi brug for en nøjere registrering: Kulturhistorikere, der banker på døren, ligesom botanikere, der går ud i mosen. For det andet en indsats med hjælp til konkrete gårde. Nogle ejere ved ikke, hvad de har mellem hænderne, andre har ikke råd til at gøre noget. Her kan vi ikke lade være med at pege på indsatser, som for eksempel A.P. Møller-fonden og Realdania udøver i andre truede miljøer: Ballum og Højer ved Vadehavet, Fredericia og Nakskov – eller til den rolle, som Michael Jebsen Fonden spiller på Løjt Land ved Aabenraa – det er ligesom med orkidé-engen ikke nok med registrering og formidling, der skal også pleje til.
Stuehuset til Dalgård i Hårby. Stedet er nu historie, for selv om gården rummede sulekonstruktion, blev den tilladt nedrevet, et tab i sig selv, men også for det landsbymiljø, som gården udgjorde en del af, beliggende tæt ved den middelalderlige kirke. Foto: Torben Lindegaard Jensen
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
By og Land Odder – første afdeling i det østjyske
Den anden lokalafdeling under By og Land Danmark er nu en realitet. Odderegnes forening for Bygnings- og Landskabskultur er konverteret til afdelingen By og Land Odder.
Anne Jønsson, som er blevet formand i den nye afdeling siger:
”Jeg glæder mig over, at vi med skiftet fra forening til afdeling nu slipper for alle de administrative opgaver, så vi kan bruge energien på at lave arrangementer og deltage i demokratiet i kommunen. Kort sagt lave alt det rigtig sjove omkring bygnings- og landskabskulturen i Odder”.
Muligheden for at oprette en lokalafdeling er et resultat af den store undersøgelse, der blev gennemført i By og Land Danmark under navnet En Fælles Sag.
Rent praktisk er skiftet i Odder sket ved, at medlemmer af den gamle Odderforening på en ekstraordinær generalforsamling besluttede at nedlægge foreningen og samme aften genopstå som en lokalafdeling, hvor medlemmerne er personlige medlemmer i By og Land Danmark, men er tilknyttet Odder Afdeling i det daglige.
Der er også plads til dig
Banker dit hjerte for bygnings- og landskabskulturen, og har du lyst til at være med til at gøre en forskel i Odder Kommune, kan du også blive en del af den nye afdeling i Østjylland ved at melde dig ind i By og Land Danmark her. Husk at sætte flueben i ”Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder”.
Vil du med til det næste møde i Odder Afdeling, så send en mail til odder@byogland.dk. Vi ses den 25. januar 2023 klokken 19:00 på Boulevarden 13, 8300 Odder.
Vi håber på at se så mange mennesker som muligt, så inviter dine venner med.
Du kan allerede nu gå ind på og følge By og Land Odders facebookside
Du kan kontakte By og Land Odder på odder@byogland.dk
Du kan blive medlem af By og Land Odder, ved at melde dig ind i By og Land Danmark og sætte x i kassen ‘Jeg ønsker at blive knyttet til By og Land Odder’
Meld dig ind og bliv en del af fællesskabet nu