Er der et særligt sted, hvor I bor, som flere bør kende? Og vil I være med til at vise, hvordan vi gør de bygninger, vi allerede har, og de landskaber, vi har indrettet os i, til en del af det bæredygtige samfund nu og i fremtiden?

Så find en samarbejdspartner i jeres område og søg puljen Samlingskraft – sammen om steder vi holder af.

Vi tror på, at lokale kræfter bedst formidler kulturarven i nærområdet. Derfor er det netop jer – der er tæt på, og som brænder for jeres lokalområde – der skal formidle de gode historier om den lokale bygningskultur.

Samlingskraft er en pulje, hvor I kan søge støtte til at gennemføre et arrangement, der formidler og forener det bæredygtige i kulturarv med lokale fællesskaber.

Læs mere på samlingskraft.dk