Måneporten – Et vindue til havet
Denne åbning i en tørmur i et haveskel ud mod Øresund har det poetiske navn Måneporten. Mesteren for det kinesisk inspirerede anlæg fra cirka 1935 er C. Th. Sørensen. Foto: Jacob Fischer.
Måneporten ved Øresund har en betydning for mange mennesker og er kendt af endnu flere, uden at de dog nødvendigvis kender til Måneportens historie og oprindelse. Og slet ikke dens navn. Måneporten er opfattelig af alle, og den berører og vækker til undren. Den er underfundig og dragende, og man må bestemt igennem porten, alene fordi muligheden er der. Den er blevet et yndet udflugtsmål og selfie-sted, også for brudepar, der lader sig fotografere med porten til havet som den pektakulære baggrund.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af landskabsarkitekt MAA MDL Jacob Fischer, medlem af Have- og Landskabsudvalget i By og Land Danmark.
Et mesterværk af C. th. Sørensen
Måneporten er minimalistisk i sin idé og funktionalistisk i sin arkitektur og konstruktion. Landskabsarkitekt, professor C. Th. Sørensen tegnede i 1934 Måneporten som en del af et større haveanlæg, og hans hensigt med værket var at skærme af og skabe passage i et og samme element. Som med så mange af C. Th. Sørensens andre værker arbejder han her diskret – han nærmest hvisker, og netop derfor får Måneporten så meget opmærksomhed. Den er et af de første, landskabsarkitektoniske værker, der ligger i den delikate zone mellem kunst og arkitektur. Lad os bare kalde det landart, hvilket C. Th. Sørensen muligvis ville finde krukket.
Stendiget med Måneporten er et vidnesbyrd om tidligere tiders haveanlæg i området, hvor periodens landskabsarkitekter arbejdede med at understrege og styrke eksisterende landskabsformer, i dette tilfælde slugten. Stendiget, der danner en dæmning over slugten, accentuerer dét, som i en dansk målestok karakteriseres som et dramatisk terræn.
Anlægget kendetegner tiden og nok især C. Th. Sørensens talent for en dristig enkelthed og stramhed. En stang og en cirkel. Stangen sammenbinder og adskiller, og cirklen bliver den både bløde, statiske og stabile figur, der skaber ro og forbindelse på tværs. At det netop er denne del af det oprindelige haveanlæg, der står tilbage, virker indlysende, idet stendiget med måneporten er stærk og kan stå alene som et selvstændigt udsagn, et kunstnerisk værk.
Af national og lokal betydning
Diget og Måneporten fremstår i dag som et fritlagt, landskabsarkitektonisk element og er et signifikant og ikonisk vartegn for området og for de mange forbipasserende på Strandvejen. Porten har dermed ikke blot betydning for den landskabshistoriske udvikling i Danmark, men er samtidig også en del af et værdsat og skattet landskabstræk for lokalbefolkningen.
Porten definerer området og peger samtidig tilbage til den tid, hvor strækningen langs Strandvejen ud for Dyrehaven var bebygget med prægtige villaer med tilhørende, store haver.
Måneporten ligger i umiddelbar tilknytning til Dyrehaven i overgangen mellem den græsklædte slette med solitære træer og kystlinjen mod Øresund. Måneporten er anlagt i sammenhæng med landstedet Stokkerup, som er tegnet af arkitekt Henning Hansen. Landstedet er et simpelt, men meget virkningsfuldt anlæg, der er opbygget af rødlige Nexø-sandsten, som også blev anvendt til villaens sokkel, men i diget uden brug af mørtel, en såkaldt tørmur.
Haveanlægget ved Stokkerup er tegnet og anlagt omkring 1934 med den farmaceutiske fabrikant Bøje Benzon (død 1976) som bygherre. Senere indgik haven i den række af store strandvejsvillaer og -haver, som blev opkøbt af staten og senere sløjfet i forbindelse med Strandvejsudvalgets arbejde, der gik ud på at genskabe den visuelle forbindelse mellem Eremitagesletten og Øresund.
I sin bog ”Haver, tanker og arbejder” gør C. Th. Sørensen nøje rede for sine tanker om anlægget af haven ved Stokkerup. Blandt andet med følgende citat vedrørende muren og porten: ”Det er naturligvis en stor ulempe, at der næsten ikke er læ mod øst. Men det ville være synd ikke at lade disse grønne banker ligge åbne mod det blå vand, kun smykket med de store gamle træer. Lidt læ lod sig opnå neden for huset, idet en lav ås skød sig frem for dalen; den endte i en lille knude med et par skønne aske, og her byggedes en dæmning, der ind imod haven fremtræder som en tørmur af Neksø-sandsten, rigt tilplantet og med en gennemgang, der er formet som en kinesisk måneport.”
Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret. Foto: Jacob Fischer.
Måneportens bevaring
Måneporten er teknisk set et stendige med en kerne af jord og faste sider af sandstenskvadre og græs på toppen.
Diget er cirka to meter bredt og 30 meter langt. I diget er der konstrueret en cirkulær, selvbærende åbning med en diameter på omtrent to meter, som danner en rørformet tunnel, der tillader passage gennem diget.
Den tidligere bæk, Hages Rende, løb ned gennem slugten, og Måneporten havde tillige den funktion at lede vandet gennem dæmningen. Bækken er nu rørlagt, og Måneportens egentlige funktion er begrænset til at lede slugtens overfladevand ud til havet.
Anlægget om Måneporten var efterhånden kommet i et så fremskredent forfald, at der var reel fare for, at diget kunne styrte sammen. Særligt var de langsgående mure, der flankerer digets sider, ved at skride ud. Men grundet cirklens statiske styrke stod tunnelen nogenlunde intakt, om end lidt trykket i den ene øvre del.
I 2021 blev der derfor iværksat en renovering for at redde anlægget fra det endelige kollaps. Snorlige står den ikke, men den er reddet for en tid. På sigt bør hele anlægget rekonstrueres med en markering af de enkelte sten, der så kan genplaceres efter etablering af et stabilt fundament af et frostsikkert skærvelag og drænende bagfyld.
Der bør også etableres et langsgående dræn ved foden af de to stenvægge. Det er tydeligt, at bagfyldet trykker murene ud under frost, hvilket tyder på, at konstruktionen ikke er udført efter forskrifterne for tørmure. Jordkernen mellem de to tørmure bør bevares, da den har sat sig og nu er stabil. Der bør kun være græs på toppen, og anlægget skal friholdes for al opvækst, hvorimod de store træer skal bevares, da de er en del af det samlede billede; de stod der, da anlægget blev skabt i 1934.
Måneporten i denne udformning er fuldstændig unik i Danmark. Foruden Måneporten ved Stokkerup anlagde C. Th. Sørensen endnu en måneport på Borsholmgård i Helsinge i 1950’erne, men denne er indbygget i en teglstensmur. På Fredensborg er der også en måneport med en låge, som markerer indgangen til slottets køkkenhave.
Fredning af Måneporten indenfor rækkevidde
Hele diget og portåbningen har bærende fredningsværdier. Måneporten er ganske enkelt enestående, og den er uhyre nem at bevare, når den er renoveret. Slugten – den store græsflade mellem Strandvejen og diget – indgår også i fredningsforslaget, da en fortsat friholdelse af den åbne græsflade er en forudsætning for at kunne opleve Måneporten.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har indsendt en indstilling om fredning af Måneporten. Til venstre ses landstedet Stokkerup, bygget i 1934. Haven, der dengang anlagdes af C. Th. Sørensen, og som havde en slugt som naturbetinget forudsætning, er ikke bevaret i sin helhed, men stendiget med Måneporten, der danner afgrænsningen mød øst ud til Øresund, er velbevaret.
Det Særlige Bygningssyn har efterkommet indstillingen. Fredningen er sendt i høring og er afsluttet i marts 2023. Endelig beslutning kendes ikke i skrivende stund. Det anbefales, at Naturstyrelsen igangsætter en rekonstruktion af stendige og måneport, så det ikoniske, runde vindue mod havet sikres for eftertiden og et af de væsentligste bidrag til dansk landskabsarkitektur dermed bevares.- Går Måneporten tabt, vil mange undres over vores svigt – endnu flere vil savne den.
Red: Efter bladet By & Land 139 udkom, er fredningen gennemfør. Du kan læse Slots- og Kulturstyrelsens pressemeddelelse her eller hele By og Lands fredningsforslag her
Fakta for Måneporten
Historie:
1860: Landstedet Stokkerup anlægges af Alfred Hage;
1933: Ny Stokkerup bygges af Bøje Benzon med Henning Hansen (1880-1945) som arkitekt;
1934: anlægges haven omkring Stokkerup, og heri indgår dæmningen med måneporten;
1942: Stauning iværksætter den ambitiøse Springforbiplan, der havde til formål at sikre sammenhæng mellem Dyrehaven og Øresund;
2000 ca.: Stenmuren repareres nødtørftigt;
2019: Landsforeningen gør Naturstyrelsen, den nuværende ejer, opmærksom på Måneportens hastigt fremadskridende forfald;
2020: Naturstyrelsen bevilger 125.000 kr. til istandsættelse;
2021: Landsforeningen rejser fredningssag.
Om arkitekten
C. Th. Sørensen, født 24. juli 1893 i Altona, død 12. september 1979 i Brønshøj, var sin tids førende danske landskabsarkitekt og regnes i dag blandt verdens mest fremtrædende. Han fornyede havekunsten ved at lade sig inspirere af den moderne billedkunst, og mere end nogen anden rettede han sit fags opmærksomhed mod den sociale virkelighed. Omfanget af C. Th. Sørensens virke er enormt – mere end 2.000 projekter i alle skalaer, fra små haver til store institutionsparker og boligområder.
Blandt C. Th. Sørensen væsentligste værker, som enten er fredet eller er ved at blive det, kan nævnes:
Aarhus Universitet (1931-47). Fredningsforslag er indsendt (beslutning sat i bero pr. 20. april 2023, red.).
De Ovale Haver i Nærum (1948). Fredet 1991.
Kirkepladsen, Adelgade i Kalundborg (1952). Fredet 2011.
Bellahøj, udearealer samt friluftsteater ved højhusbebyggelse (1947-58). Fredningsforslag er indsendt.
Vitus Berings Park i Horsens (1954-56). Fredet 2014.
Angli V, rund skjortefabrik med park i Birk ved Herning, nu Herning Kunstmuseum (1963-68). Fredet 1995.
De Geometriske Haver i Herning (1983). Fredet 2014.
Bladet by & Land 139
I bladet By & Land 139 finder du artiklerne:
– Vi bør alle stå sammen om vores fælles kulturarv, Leder af Iben Bækkelund Jagd:
– Måneporten – Et vindue til havet af Jacob Fischer
– Fra jernstøberi til bibliotek – nyt projekt i Præstø af Helle Judith Thomasen
– Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing af Peter Dragsbo
– Smukfest i grim by – Skandaløse Skanderborg af Helge Torm
– Børkop vandmøller modtager tilskud i millionklassen af Helge torm
– Samlingskraft er igen åben for ansøgninger af Anders Bundgaard Nielsen
– Skelsættende årsmøde i Grenå af Helge Torm
– Boganmeldelser: ‘Bellavista’ af Torben Weirup, ‘Familien Jensens gaard – en mønstergård fra 1900’ af Lene Floris, ‘Landskabskunst i Danmark’ af Frode Birk Nielsen og ‘Bevaring mig vel – om bevaringsværdige bygninger i Slagelse Kommune’ af Mette Lund Jørgensen.
Bliv medlem og få det næste blad
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Det kan nytte – Solstrålehistorier fra Rudkøbing
Huset med den imponerende kvistetage er den gamle borgmestergård på hjørnet af Nørregade og Strandgade i Rudkøbing, opført i 1802 og fredet i 1919. Alligevel var bygningen i stor fare i 1970’erne, men blev reddet af borgere i byen. Foto: Peter Dragsbo
Rudkøbing, Langelands hovedstad, er en spændende og velbevaret købstad. Det middelalderlige gadenet er stort set intakt, og bebyggelsen er præget både af de mange småhuse i sidegaderne og en række flotte og helstøbte købmandsgårde fra slutningen af 1700-tallet. Fra nyere tid er der alle de ”lag”, man kan forvente af en provinsby: etagehuse og små arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet, institutioner og bypark, ældre villakvarterer frem til socialt og kommunalt boligbyggeri fra 1940´erne og 1970´ernes industrikvarterer og parcelhuse.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af forhenværende museumsdirektør Peter Dragsbo, formand for Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø
Kulturmiljøerne er fokus
Også havnen rummer en lang række kulturmiljøer fra kornpakhusene og de fine pakhuse for DFDS og paketfarten ved den gamle havn, fiskerihavnen fra 1910 med bedding og redskabshuse, færgelejerne fra 1920´erne frem til vore dages siloer og lystbådehavn. På grund af beliggenheden på en ø har væksten siden 1970´erne været beskeden, så mængden af ”ulykker” har været begrænset.
Bevaringsbevægelsen i Rudkøbing opstod i 1970´erne. Dels reddede behjertede sjæle den fine, gamle borgmestergård i Nørregade fra 1802, byens første murede hus efter kirke og rådhus. Og dels kom det til kamp mod planen om en ringgade syd om den gamle bydel, som ville have ødelagt det mest unikke træk ved byen: at haver og baghuse langs hovedstrøgets sydside grænser op til Vejlen, de store engdrag syd for byen.
Kampen blev vundet, vejplanen blev lagt i skuffen, og i 1988 stiftede man så Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø. Siden er det gået slag i slag med kampe mod unødvendige nedrivninger og formidling af øens kulturarv gennem byvandringer og landskabsture, foredrag og ”kulturarvsdag”, indlæg i lokalavisen og vejledning af ejere og brugere af bevaringsværdige huse. Først i 2009 fik byen dog en bevarende lokalplan for hele den gamle bydel, men den fungerer, trods et par af de sædvanlige, beklagelige dispensationer.
Rema 1000-kampen i 2020
I mange år har politikerne holdt fast på, at butikslivet skulle holdes samlet omkring hovedgaden, Østergade. Det har givet nogle nedrivninger på hovedgadens nordside, når der skulle være plads til supermarkeder og parkeringspladser. Men til gengæld har Rudkøbing stadig – i modsætning til så mange andre mindre byer – et sprællevende hovedstrøg.
Men pludselig, i foråret 2020, havde Rema 1000 besnakket et par politikere, incl. borgmesteren, til at tillade et ”aflastningscenter” med et stort supermarked ved Nørrebro i kanten af den ældre bydel. Ud over slesk tale og billig portvin lokkede man også med, at forureningen fra det tidligere gasværk på stedet ville blive fjernet. Bevaringsforeningen kastede sig, i samarbejde med
blandt andet Handelsstandsforeningen og andre kræfter, ind i kampen mod dette påfund. Ikke så meget på grund af den husrække på Nørrebro, der skulle fjernes, men især fordi det nye center ville true livet i bymidten, som er med til at opretholde de mange bevaringsværdige huse på hovedgaden. Der blev dannet en særlig ”aktionsgruppe”, samlet underskrifter, annonceret i lokalavisen, anket til Planstyrelsen osv. – og så kom kommunalvalget i november. Forholdet mellem partierne ændrede sig ikke meget, men nu var der heldigvis flertal imod planen.
Højhus-kampen 2023
Vi troede derfor, at det var gået fremad med forståelsen for, at Rudkøbings bymiljøer efterhånden er unikke i Danmark og en attraktion for både bosætning, turisme og handel. Men så kom, som lyn fra en klar himmel, en lokal privatmands forslag om at bygge et højhus i 12 etager midt i den ældste del af havnen.
I samme område var to tidligere frøpakhuse nok i 2004-05 blevet henholdsvist ombygget til og erstattet med lejligheder i 3-4 etager, men ellers havde Rudkøbing indtil da været forskånet for det åndløse spekulationsbyggeri, som har ødelagt så mange havne.
Forslaget kom på bordet på et møde i Bymiljøudvalget 2. marts i år – og der var flertal i udvalget for projektet. Allerede tirsdagen efter skulle Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget behandle sagen, så det gjaldt om at handle ekstremt hurtigt.
Allerede samme aften gik der mails ud til alle foreningens medlemmer, deltagerne i ”aktionsgruppen” mod Rema 1000 og mange andre. Dagen efter gik der henvendelser om sagen ud til blandt andet Kulturarv Fyn (som reagerede hurtigt), til Landsforeningen (som kun sendte et par gode råd), ”Arkitekturoprøret” (som satte sagen øverst på hjemmesiden), Geopark Det sydfynske Øhav,
Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania (som siden 2020 har gennemført et bymidteprojekt i Rudkøbing som led i kampagnen ”Hovedbyer på forkant”).
I de følgende dage blev Fyns Amts Avis bestormet af læserbreve. Der kom indsigelser fra foreningerne, som arbejder med bevaringen af gamle bygninger og skibe i havnen, og der blev oprettet en Facebook-gruppe. Stort indtryk gav det især, da den verdenskendte arkitekt Jan Gehl ud fra sine mangeårige erfaringer med byer for mennesker byer advarede mod højhuset. Modstanden mod planen steg til stormstyrke, og i uge 12 skiftede stemningen i kommunalbestyrelsen, så højhuset faldt ved KB-mødet
27. marts med stemmerne 14:1.
Kig fra søsiden mod parti af Rudkøbings gamle havn. Til venstre ses toldboden fra 1899. Dette fine miljø ville blive knust af et projekt for et højhus på 12 etager, som skulle stå midt i det hele. Foto Peter Dragsbo
Helhedsplan for Rudkøbing Havn
Sagen havde samtidig vist, at der var brug for en helhedsplan for Rudkøbing Havn. Der havde nok i 30-40 år med jævne mellemrum været en række beskrivelser, registreringer og anbefalinger vedrørende havnen som kulturmiljø. I 2011 lavede man endda en ”masterplan” med arkitektkonkurrence og borgerinddragelse, der – som det ofte er tilfældet med den slags – var fuld af gode, men urealistiske ideer uden større sammenhæng. Derfor er realiteten, at havnen nu kun er dækket af et kludetæppe af mindre lokalplaner.
I sørgelig forfatning afventer spilhuset fra 1914 en redningsaktion fra den lokale bevaringsforenings side; den nedslidte vejrfløj vil således blive genskabt. Foto: Peter Dragsbo
Derfor arbejder vi nu, sammen med nogle af politikerne, på at få sat en helhedsplan i værk. Vi skal ikke have fornemme arkitektkonkurrencer eller ”vilde” ideer fra Gud og hvermand, men en jordnær, langtidsholdbar plan, der kan udmøntes i en lokalplan. Det vigtigste er, at det sker ud fra en analyse af de historiske strukturer og sammenhænge (som man tidligere gjorde i SAVE-systemet) og af, hvad havneområdet visuelt kan tåle og har brug for (som man gjorde, da man lavede ”masterplan” for havnen i Kerteminde 2020). Også havnens fremtidige funktioner skal
kortlægges, blandt andet skibstrafikkens fremtid, og endelig er der klimaet og vandstigningen.
Vi har skabt kontakt mellem kommunen og Realdania, som har vist positiv interesse, og har lavet et oplæg til indholdet af et sådant planarbejde. Helt uafhængigt af alt dette er en arbejdsgruppe under Bevaringsforeningen gået i gang med at redde et fint, lille spilhus fra 1914 ved beddingen i fiskerihavnen.
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.
Formandens hjørne – Hverdagens aktivisme
Kære medlem af By og Land Danmark
Sidst i april mødtes blev landsforeningens generalforsamling afholdt i smukt forårsvejr på Sostrup Slot på Djursland. På dagsordenen var bl.a. bestyrelsens forslag til en række vedtægtsændringer. Ændringerne blev godkendt og betyder bl.a. at selve generalforsamlingen og årsudflugten fremover vil være to forskellige begivenheder. Formålet er dels at sikre, at generalforsamlingen i højere grad kan danne rammer om den demokratiske debat mellem bestyrelse og medlemmer, samt at vi har bedre tid og friere rammer, når årsudflugten skal planlægges. Årsudflugten for 2024 er som allerede udmeldt henlagt til Præstø, mens der allerede i slutningen af 2023 vil være endnu en generalforsamling, som følger det nye årshjul. Generalforsamlingen bliver den 18. november et sted midt i landet, og vi melder datoen for årsudflugten ud efter sommerferien. Du kan læse hele referatet fra generalforsamlingen i Gjerrild her, ligesom bladet By & Land 139, giver en fyldigere beretning.
Arrangementer med bygningskultur og bæredygtighed
Hen over foråret har det store projekt Samlingskraft fyldt meget i sekretariatet. Vi modtog over 100 gode ansøgninger i første ansøgningsrunde og det har været muligt at støtte 36 af disse. Så de kommende måneder kan I opleve arrangementer, der sætter fokus på bygningskulturen, bæredygtighed og fællesskab i netop jeres lokalområde. Vi glæder os til at følge udviklingen og flere af arrangementerne annonceres på vores facebookside. Næste ansøgningsrunde er netop åbnet. Fokus på bæredygtighed går også igen, når ”Arkitekturen dag” afholdes den 2. oktober. Årets tema er “Bæredygtige byer og lokalsamfund” – også kendt som Verdensmål 11, og vi vil opfordre jer til at være en del af dagen og dermed være med til at skabe opmærksomhed omkring hvad bygnings- og landskabskultur betyder i lokalsamfundet.
Den lokale aktivisme batter
Der er i høj grad brug for den lokale aktivisme. Foråret har budt på mange eksempler på, hvor vigtigt det er, at der i kommunerne er vagthunde, som råber op, når lokalplanerne ikke giver den nødvendige sikring af bygningskulturen – eller når dens rammer tolkes lidt for bredt. I juni udgaven af bladet By & Land kan man læse om en solstrålehistorie fra Langeland, og vi har også kunne glædes over, at den folkelige opposition fik reddet et fint bedre byggeskikhus i Køge. Men mange andre steder er der verserende sager, som kræver indsigelser, debatindlæg og borgermøder. Det kræver et vedholdent pres på politikere, forvaltninger og bygherrer for at sikre kulturarven, og det er desværre ikke altid at det lykkes. Men det betyder ikke, at det ikke nytter. Det er netop den daglige aktivisme, som sikrer, at der er en opmærksomhed og et afsæt, når kampene skal tages.
Aarhus Universitet glæden over fredningen varede kort
Tidligere på året kunne vi glædes over, at Aarhus universitet var blevet fredet. Glæden var dog kort, da en klage fra Bygningsstyrelsen fik Slots- og Kulturstyrelsen til at tilbagekalde fredningen og genbesøge lovgrundlaget. Arbejdet med fredningen har været undervejs i en længere årrække og der ligger et kæmpe arbejde bag. Derfor er det også nedslående, at der nu skal udredes og argumenteres på ny. Hverken vi eller Slots- og Kulturstyrelsen har dog ændret syn på, at dele af universitetet og parken har så høje arkitektoniske værdier, at en fredning er berettiget og vil fortsat arbejde for, at vi opnår en fredning på området.
På bestyrelsens vegne
Venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd, Formand
Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.
Samlingskraft: Spred ordet
Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft
Puljen Samlingskraft er åben for ansøgninger, spred ordet
Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.
Hvis du ikke selv er klar til at være vært for et arrangement, men synes at alle andre skal have chancen for at søge støtte til en spændende begivenhed, der stiller skarp på bygnings- og landskabskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber, så kan du være med at sprede ordet om puljen.
- Print vores flyer ud, og hæng den op på en offentlig opslagstavle nær dig.
- Del hjemmesiden samlingskraft med dit netværk
- Del opslag om puljen på LinkedIn
- Fortæl om puljen på ved at dele nyheden facebook
Jo flere, der høre om puljen og søger støtte, jo mere får vi fokus på bygnings- og landskabskulturen, bæredygtighed og fællesskaber!
Læs meget mere
På samlingskraft.dk finder du alle de oplysninger, der skal bruges.
Samlingskraft: Åben for ansøgninger
Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft
Samlingskraft er åben for ansøgninger
Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ støtter arrangementer, der sætter bygningskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber i fokus. Puljen, som By og Land Danmark står bag, åbner den 14. juni 2023 og støtter arrangementer med op til 25.000 kr. Puljen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Danmark er fyldt med steder, der er værd at bevare og kende til. Men mange kender ikke de særlige bygninger og steder i deres lokalområde.
Det skal puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ ændre på. Puljen støtter arrangementer, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen af bæredygtige løsninger og inviterer nye målgrupper til at deltage i de lokale fællesskaber.
Puljen, hvor man kan søge om op til 25.000 kr. til et arrangement, åbner den 14. juni, og helt frem til den 16. august kan alle med en god idé til et arrangement, der formidler de særlige steder i deres nabolag, søge støtte.
“Vi opfordrer alle med interesse for bygnings- og landskabskultur til at søge støtte til at gøre deres idéer til virkelighed og skabe meningsfulde fællesskaber i deres lokalsamfund. Vi har allerede nu set fantastiske arrangementer blive stablet på benene via denne pulje, og vi ser frem til at støtte endnu flere,”siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Med støtte fra Realdania lancerede By og Land Danmark puljen for første gang i begyndelsen af 2023. Her modtog man 104 ansøgninger, og 36 arrangementer fik støtte. Ét af dem er en byvandring i Ærøskøbing med fokus på bæredygtig byggeskik. Her fremviste lokale håndværkere teknikker og løsninger på bæredygtig isolering og murværk.
Bag arrangementet stod bl.a. Søren Hossy fra Netværk for Bindingsværk.
”Da vi var i gang med vores ansøgning, ringede vi til Samlingskrafts sekretariat og fik talt vores tanker om konceptet igennem. Det gav os flere idéer til, hvordan vi kunne gøre aktiviteterne spændende at deltage i. Generelt var det nemt at søge, og vi fik mulighed for at samle 50 mennesker til en superspændende dag,” siger Søren Hossy.
Arrangementerne, der foreløbig har modtaget støtte, har haft mange former – fra skattejagt og bygge-workshop til byvandring og dialogmøde om energioptimering i landsbymiljøer.
Søg støtte til et arrangement
Lyder puljen som noget for dig og/eller andre i dit lokalområde, så find hjælp og inspiration til, hvordan dit arrangement bliver uforglemmeligt for deltagerne på samlingskraft.dk. Her er tjeklister og inspiration til aktiviteter, og en guide til at lave en invitation, der når langt ud i lokalområdet samt ansøgningsskema til at søge puljen.
Fakta
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, som støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. By og Land Danmark står bag puljen, der er finansieret af Realdania.
Arrangementer under Samlingskraft skal leve op til tre krav:
- De skal inspirere lokalområdet gennem inkluderende aktiviteter, der formidler viden om den lokale bygningskultur og forhåbentlig øger interesse derfor blandt lokalbefolkningen
- Skabe nye fællesskaber omkring den lokale bygnings- eller landskabskultur og styrker alliancer mellem allerede eksisterende fællesskaber og nye målgrupper
- Fremme forståelsen for bevaring af bygninger som en bæredygtig faktor, der indgår i den grønne omstilling, det vil sige bygnings- og landskabskulturen som redskab fremfor et mål
Samlingskraft åbner denne gang åben for ansøgninger den 14. juni 2023 og har ansøgningsfrist den 16. august 2023 kl. 12. Puljen kan søges i tre år med to ansøgningsfrister årligt.
Læs mere på samlingskraft.dk.
Pengene forventes udbetalt i slutningen af oktober 2023.
Fødselsdag: Anne Midtgaard Jønsson fylder 60 år
En ildsjæl fylder rundt
Anne Midtgaard Jønsson, Odder fylder 60 år den 4. maj.
Siden Anne Midtgaard Jønsson trådte ind i By og Land Danmarks bestyrelse i 2015, først som suppleant og siden som medlem og kasserer, har hun arbejdet ihærdigt og uafbrudt for at sætte bygnings- og landskabskulturen på danskernes bevidsthed.
Hun brænder for, at det nære miljø skal være et smukt sted, hvor vi føler os godt tilpas og kan opleve fortiden og nutiden side om side.
Da Anne Midtgaard Jønsson trådte ind i bestyrelsen, lovede hun: ’Mit fokus vil være at få Landsforeningen og medlemsforeningerne til at blive endnu bedre til at bruge hinandens kompetencer. Vi skal huske, at samarbejde og dialog gør, at vi er stærkere, end hvis vi hver især skal ”opfinde den dybe tallerken”’.
Det er en målsætning, hun er godt på vej til at forløse. Først som projektleder for projektet En Fælles Sag, og siden som aktiv deltager i det helt aktuelle pilotprojekt for etablering af lokalafdelinger som formand for By og Land Odder.
Parallelt med sin store indsat i By og Land Danmark har Anne Jønsson også etableret det professionelle netværk Byghåndværk, hvor fokus særligt er på traditionelt håndværk og solide materialer. Det vækker hendes begejstring, når et hus er opført med gedigne bjælker, smukke mursten og elegant trukket glas.
Hendes interesse for bygningskulturen er en praktisk del af hendes hverdag, hvor hun bor i og vedligeholder en gammel landsbyskole. Som noget nyt er hun også blevet ejer af Kruså Vandmølle via Danmarks Kulturarv, som er et initiativ der netop er blevet lanceret. Danmarks Kulturav vil være med til at gøre en forskel for den del af Danmarks kulturav, der står og forfalder rundt om i landet.
I By og Land Danmark er vi glade for at have Anne Midtgaard Jønsson på holdet. Vi ved at hun gør en kæmpe forskel bygnings- og landskabskulturen i hele landet.
Tillykke til Anne med fødselsdagen.
Hvis du vil lære Anne Jønsson endnu bedre at kende, kan du forsætte din læsning her eller her
Bygningskulturprisen 2023 – Grethe Pontoppidan
Grethe Pontoppidan fotograferet på Sostrup Kloster. Fotograf Helge Torm
Prismodtaget 2023 er Grethe Pontoppidan
Hver år uddeler By og Land Danmark en pris til en frivillig, som har gjort en særlig indsats for bygnings- og landskabskulturen. Ved generalforsamlingen i Gjerrild den 22. april modtog formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur Greethe Pontoppidan prisen. Hun har arbejdet frivilligt i foreningen i mange år, og er altid engageret, når efterkrigstidens bygnings- og landskabskultur er på dagsordenen.
Hun 2022 sad hun bl.a. med i arbejdsgruppen, da Det Særlige Bygningssyn lavede sin strategi for fremtidens fredninger. Derfor var der heller ingen tvivl hos bestyrelsen, da der skulle vælges en modtager af prisen.
Det står der på bygningskulturprisen 2023:
Bygningskulturprisen 2023 går til en ildsjæl, der har lagt 1000-vis af timer i at gøre en forskel for kulturarven. Den går til en person, der utrætteligt har knoklet for at åbne alles øjne for at bygnings- og landskabskulturen både er historiske bykerne, bindingsværksbondegårde og meget andet.
Særligt er det meget andet, der har prismodtagerens opmærksomhed.
Det er bygninger, der er ligeså gamle som dele af forsamlingen her. Bygninger, der kendes under mange navne: Velfærdsarkitektur, Parcelhuse, betonbyggeri.
Vi kalder det Nyere Tids Arkitektur, og årets prismodtager er Grethe Pontoppidan. Der er formand for fagudvalget af samme navn i Landsforeningen.
Prisen uddeles fordi hun er parat til at kæmpe for en bygningskultur, der har brug for en kriger. Bygninger og landskaber, der skal registreres, formildes og bevares i lige så høj grad som resten af de historiske bygninger, der prises som bevaringsværdige og fredningsværdier.
Med sin indsats i foreningen over de sidste ti år, har hun allerede været en pioner inden for sit felt.
Hun har bla.
- Arrangeret cykleture til landets forstæder,
- Samlet stadsarkitekter og politikere på tværs af kommunegrænser i en fælles forståelse for de res arkitektur og bygningskultur.
- Arbejdet med et international perspektiv på bygningsbevaring
- Uddannet sig på masterniveau
- Arbejdet på tværs af fagudvalg og andre aktører for at udbrede sin kærlighed og begejstring for efterkrigstidens bygninger.
Og det er ikke nogen lille opgave hun allerede har løftet.
I By og Land Danmark er vi glade for og meget stolte af, at Grethe Ponoppidan vil være en del af foreningen, at hun vil bruge sin tid på at flytte forståelsen for bygninger og landskaber, der endnu er så unge, at mange husker deres lømmeltid med en vis skeptis.
Netop nu er mange andre ved at få øjnene op for alle de værdier, der ligger i den bygningskultur. Værdier som Grethe Pontoppidan har set for længst og arbejdet for at bevare.
Læs mere om Udvalget for Nyere Tids Arkitektur og deres arbejde her
Formandens hjørne – Strategien for 2023
Kære medlem af By og Land Danmark
Vi har nu fornøjelsen af at præsentere landsforeningens strategi for 2023 – Fundament for frivillige. Strategien samler og fokuserer de indsatsområder, som allerede så småt var igangsat i 2022 eller som der var en tydeligt behov for at styrke. Det er foreningens første strategi og inden årets udgang vil strategien for 2024-2025 blive formulereret. Strategierne skal hjælpe os med at prioritere de indsatser, som der er den bedste og største effekt ved, samtid med at vi styrker og udvikler os som medlemsorganisation. Der er meget at tage fat på – men fundamentet er godt og stærkt, og bestyrelsen glæder sig til sammen med alle medlemmerne at tage fat på opgaverne.
Vi vil løbende fortælle om indsatserne i medlemsbladet By & Land, ligesom vi på generalforsamlingen vil åbne op for en god dialog om indsatserne. Det er også vores ambition, at vi løbende får tilrettelagt nogle medlemsarrangementer, hvor der kan arbejdes med forskellige indsatsområder.
De fire temaer
De fire overordnede indsatsområder er 1) Frivilligt engagement 2) Medlemsorganisering 4) Sekretariatets udvikling samt 4) Foreningens økonomi. Hvert indsatsområde har en række tiltag, som vi vil arbejde med i 2024 – og en del af dem også i de efterfølgende år. Det drejer sig bl.a. om at skabe god dialog med jer medlemmer, både gennem den daglige faglige sparring – som mange allerede benytter – og gennem nyhedsbreve, sociale medier m.v. Vi ser bl.a. ind i en proces, hvor medlemsbladet skal fornyes. Det skal ske på baggrund af grundig afklaring om læsernes behov og ønsker. Vi har også ambition om at tilbyde flere medlemsaktiviteter og kurser i f.eks. lokalplansarbejdet. Et vigtigt initiativ er projektet SAMLINGSKRAFT, som vi håber, at mange af jer ser muligheder i. Vi har fået over 100 ansøgninger her i første runde – og glæder os allerede til næste omgang. I kan læse mere på www.samlingskraft.dk
Et andet tiltag er etablering af lokalafdelinger, som er et supplement til de mange, stærke lokalforeninger. Det er dog ikke alle steder i landet, at der findes lokalforeninger, og her kan lokalafdelinger, hvor personlige medlemmer med støtte fra sekretariatet kan går sammen, været et godt alternativ. Der vil ikke blive etableret afdelinger i steder, hvor der allerede er foreninger.
For at kunne løfte disse opgaver og flere er det afgørende, at vi har et stærkt sekretariat. Derfor skal vi også arbejde for at foreningens økonomi styrkes, så vi både kan være endnu mere forening for medlemmerne og samtidig være en stærk organisatorisk og politisk stemme, så vi kan gøre en tydelig forskel for vores bygnings- og landskabskultur. Vi er den eneste landsdækkende forening og det giver os en indflydelse – men det kræver også, at vi har ressourcerne til at løfte opgaverne. Det har vi fortsat brug for jeres opbakning til.
Dialog om fredninger
I øjeblikket deltager foreningen i møder med Slots- og Kulturstyrelsen om hvordan vi skal gribe arbejdet med den nye fredningsstrategi an, og vi er også gået i gang med at søge fondsmidler til at indfri flere at de strategiske indsatser. Sekretariatet arbejder fokuseret på Samlingskraft, medlemsservicering og forberedelse til generalforsamlingen på Mols i april.
På bestyrelsens vegne
Venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd, Formand
Ledigt job – Regnskabsmedarbejder med gode kommunikationsevner
Regnskabsmedarbejder med gode kommunikationsevner og kulturglæde søges til sekretariatsarbejde
By og Land Danmark – Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur søger en regnskabsmedarbejder til at sikre den daglige økonomiske drift samt indgå det daglige maskinrum. Vores nye medarbejder kommer til at indgå i et lille, stærkt sekretariat, der ønsker en kollega, som både er dygtigt til Excel, bogføring og administrative opgaver, men som også vil indgå i arbejdet med foreningens udvikling og aktiviteter i øvrigt. By og Land Danmark har godt 6.000 medlemmer, engagerede frivillige og en bred kontaktflade. Det skal du være en del af.
Du vil få ansvar for en bred vifte af opgaver, som bl.a. omfatter:
– Bogholderi
– Medlemsadministration og kontingentopkrævning
– Administrative opgaver i forbindelse med offentlige tilskud, kontakt til myndigheder m.v.
– Økonomistyring i forbindelse med projekter, rejser og arrangementer
– Økonomi og administration i forbindelse med udgivelsen af bladet By&Land
– Telefonbetjening, post m.v.
Hvem er du?
Du er fagligt begejstret og en stærk holdspiller. Du ser dit arbejde som en integreret del af foreningens daglige liv og udvikling. Du er serviceminded og hjælper både vores medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere, når der og brug for det. Du er nysgerrig efter at lære mere og lære fra dig. Du har måske erfaring med offentlig administration eller en landsdækkende organisation, men det er først og fremmest din tilgang til opgaven og samarbejdet, der er afgørende.
Hvorfor skal du vælge os?
By og Land Danmarks sekretariat består, ud over dig, af en projektleder og en sekretariatsleder. På konsulentbasis har vi også en redaktør samt ca. 35 frivillige, som er engageret i bestyrelse, fagudvalg og sekretariatsarbejde. Det frivillige engagement er vigtigt for os. Vi er alle optaget af at sikre de bedste rammer for Danmarks bygnings- og landskabskultur, og vi deltager i aktiviteter og netværk mv. over hele landet for at løse opgaven. Du vil derfor møde en organisation, der er åben og lyttende med en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden, hvor der er højt til loftet og plads til ideer og samarbejde.
Om stillingen
Der er tale om en fast deltidsstilling på 15 timer ugentligt afhængig af kompetencer. Vi forventer, at du møder ind i sekretariatet, som holder til i Nyboder i København, min. 1-2 dage om ugen, men du vil også få mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, mulighed for efteruddannelse og et stærkt fællesskab. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni eller snarest derefter.
Hvis du ønsker at vide mere, kan du ringe til os på 70 22 12 99.
By og Land Danmark er en landsdækkende NGO, som arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. Landsorganisationen samler de mange lokale foreninger og personlige medlemmer. Du kan læse mere om os her.
Stillingen er besat.
LYSERE TIDER PÅ SOSTRUP SLOT
Lige så statelig og fornem Sostrup Slots facade er, lige så forunderlig ser bagsiden ud med de aldrig fuldførte sidefløje, hvad der forklarer de usædvanligt synlige bindingsværksmure. Miseren går helt tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. Broen over voldgraven er ikke ældre end 1970’erne. Foto: Lars Kalmer Kastanje.
I juni 2014 havde jeg en artikel i By & Land om den situation, som det fredede Sostrup Slot befandt sig i dengang, hvor slottet skiftede ejer. Katolske nonner, der havde brugt ejendommen siden 1960, opgav besiddelserne, og i stedet overtog Kirsten Bundgaard Swift dem.
Artiklens overskrift var: ”Sostrup på vej mod lysere tider”, og det må man sige, at de er kommet nu! Inden jeg fortæller lidt om de positive resultater, vil jeg lige meget kort rekapitulere historien for Sostrup Slot, som deltagerne i By og Land Danmarks årsmøde i maj 2023 vil få fornøjelsen af ”at få ind under huden”.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 138 – marts 2023. Af arkitekt Lars Kalmer Kastanje, formand for Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs Kommune
Den første historie
De første beretninger om Sostrup findes fra 1300-tallet, hvor storbonden Svort, der boede i landsbyen Gjerrild, havde en udflyttergård kaldet Svortstorp, senere benævnt Sostrup. Hovedbygningen var en lang kampestensbygning, som i dag står renoveret på slotspladsen.
Efter 1586 blev godset solgt til rigsråd Jacob Seefeld og hans kone Sofie Bille. Disse besluttede sig for at opføre en vandborg i 1599, det vi i dag ser som Sostrup Slot, fredet siden 1918.
Jacob Seefeld døde allerede omkring år 1600 og nåede således ikke at se sit værk færdiggjort. Hans enke Sofie Bille fortsatte imidlertid byggeriet, indtil hendes penge slap op, og der for øvrigt heller ikke var mere egeskov tilbage på godsets land.
Det betød, at det, der ellers skulle have været en stor firlænget borg med fløje på tre etager over en kælder, endte med gennemførelsen af bare halvdelen, således at de to korte sidefløje den dag i dag ender abrupt med store bindingsværksgavle, et lidt sælsomt, men fascinerende syn!
Jørgen Skeel overtog godset i 1612. Herefter forblev godset i slægten Skeel/Scheels eje i over 200 år. Men i 1823 var det hele forbi. Danmarkshistoriens nok største konkurs ramte også Skeel’erne.
En dynamisk ritmester, Jacob von Benzon, købte nogle år herefter slottet og det resterende gods. Ved kongelig bevilling i 1903 fortsatte godset nu i ejerskab ved de Mylius-Benzon-slægtens sammenføring. Slægten Benzons og derpå de Mylius-Benzons ejerskab strakte sig over i alt 116 år frem til indtil 1945, hvor staten grundet en dom imod ejer for værnemageri overtog slot og gods, siden 1944 igen kaldt Sostrup.
De næste 15 år brugte staten slottet til først flygtningelejr og senere – op gennem 50’erne – til en skole for den
frie opdragelse. I denne periode satte et forfald ind.
Kloster fra 1960-2013
I 1960 begyndte en ny epoke, da staten solgte det forfaldne slot til cistercienserordenen under den katolske kirke i Danmark, og cisterciensernonner flyttede ind. Det gamle slot blev herefter renoveret, og kirken købte i 1966 avlsbygningerne, der var blevet fredet i 1964, og istandsatte ligeledes den oprindelige kampestensbygning på slotsgrunden. I 1992 byggede cistercienserordenen et firfløjet klosteranlæg med klosterkirke som nabo til slottet, som herefter blev forladt og begyndte at forfalde på ny.
I sommeren 2013 forlod lederen af klosteret Sostrup og tog nonnerne med sig. Bag kulisserne snakkedes der om et magtmisbrug, som den katolske kirke ikke kunne tolerere. Men de historiske bygningers fremtid tegnede sig endnu mere uvis end før.
Ny ejer af slottet i 2014
Kirsten Bundgaard Swift købte heldigvis slottet i 2014. Den nye ejer var ikke i forvejen kendt for interesse for gamle bygninger, men en helt særlig oplevelse gjorde, at hun faldt for slottet, da det var sat til salg i 2014.
Om ejeren kan det oplyses, at hun voksede op på en stor gård i Vendsyssel i 1950’erne. I 1981 blev hun journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, og herefter arbejdede hun på Politiken, indtil hun i 1983 blev gift med amerikaneren John Swift og flyttede til Californien. Her havde hun sit virke i det familieejede Swift Foundation.
Efter en skilsmisse overvejede hun at skabe sig en ny tilværelse i Californien. Men da hun i julen 2013 og dagene derefter besøgte familien i Vendsyssel, fik en niece i januar et brev fra en ejendomsmægler: Sostrup var til salg.
Til Aarhus Stiftstidende har hun fortalt, at familien så tog til Djursland, og der faldt hun pladask for stedets charme og muligheder: ”Et sted i smukke omgivelser, hvor man kunne blive sparket ud af hjulet og finde ro og berigelse. Et sted, der berører alle sanser. Derfor så jeg med det samme mulighederne på Sostrup, hvor mennesker kunne bevæge sig fysisk og mentalt. Mødes til morgensang i kirken, andagter for alle slags religioner, lave tai chi i parken, modtage behandlinger hos massører eller akupunktør. Det var oplagt.”
Omkring et halvt år senere satte Kirsten Bundgaard Swift sit navn under på skødet til det gamle slot.
Del af pragtinteriør i opholdsrum i hovedbygningen med loft med trukken gesims og brystningspaneler samt ikke mindst en stukdekoreret kamin og grisaille-vævninger på væggene. Sat i stand efter den nuværende ejers overtagelse i 2014 med assistance af arkitekt Lars Kalmer Kastanje. Foto: Lars Kalmer Kastanje.
Genopretning af slottet
Allerede i 2015 begyndte renoveringen af slottet og kampestenslængen. En renoveringssnedker/tømrer blev ansat, og andre lokale håndværkere blev tilknyttet projektet gennem en treårig periode. Jeg blev selv hyret som arkitekt på projektet.
Samtlige vinduer og døre i hele slottet er blevet renoveret nænsomt og nymalet. Nye vinduer indsattes dog i tårnet. I stueetagen blev jagtstuen (anvendes som restaurant) renoveret, herunder med nye gulve. Panelerne er ført tilbage til den originale farveholdning.
På første sal er næsten alle saloner blevet totalt restaureret, og møblerne dér er blevet istandsat og nypolstret. 2. sal står dog fortsat urestaureret. Kirsten Bundgaard Swifts filosofi har været, at renoveringen skulle foretages med mådehold, så slottets identitet og ånd ikke gik tabt. Fornemmelsen af slitage skulle hele vejen igennem bevares; renoveringen måtte ikke tage overhånd.
I dag fungerer Sostrup Slot & Kloster som en blanding af retrætested, hotel og ferielejligheder samt møde-, kursus- og konferencecenter, ligesom det byder på fine rammer for familiefester.
Og til maj er der så årsmøde i By og Land Danmark på og med udgangspunkt i slottet. Velkommen!
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.