ÅRHUS UNIVERSITET ER ET NATIONALT KULTURMILJØ

Henover sommeren har der været en større debat omkring Århus Universitet.

Kræfter i bevaringsmiljøet, i Kulturarvsstyrelsen, samt Det Særlige Bygningssyn ser gerne en fredning af Århus Universitet, men universitetet modsætter sig en fredning. Se indslag fra TV2 / Østjylland og læs artiklen i Politiken.

Landsforeningens formand, Bent Falk opfordrer bystyret til at “vi i et samarbejde indstiller Århus Universitet til en helhedsfredning. Til gavn for byen og det kulturmiljø som blomstrer i Århus.”

KALUNDBORG FOLKEBLAD

Efter Landsforeningens årsmøde på Bornholm blev der rundsendt en resolution til alle lokalforeninger. Bygningskultur Kalundborg har været effektive og har fået bragt en artikel i Kalundborg Folkeblad. Artiklen tager udgangspunkt i resolutionen men inddrager også nogle gode lokale eksempler.

Læs artiklen her.

BYGNINGSKULTURENS DAG

Landsforeningen har tidligere gennemført en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at få afklaret behovet for fortsættelsen af Bygningskulturens Dag. Flere lokalforeninger har givet sig tid til at besvare skemaet.

Der er nu lavet en konklusion på det indsamlede materiale. Læs konklusionen her.

ÅRSMØDE I SVANEKE

I forbindelse med årsmødet har Landsforeningen afholdt generalforsamling i Svaneke, hvor den siddende bestyrelse blev genvalgt.

Landsforeningen uddelste for første gang diplomer som en anerkendelse for en særlig indsats for bygnings- og landskabskulturen. Modtagerne i år var Gerda Willads-Petersen fra Ærøskøbing og Flemming Larsen fra Svaneke.

HADERSLEV BYGNINGSBEVARINGSFORENING UDGIVER FOLDERE

Haderslev Bygningsbevaringsforening har udgivet to fine foldere om betydningsfulde arkitekter i det sønderjyske. Den ene folder – hvis forside ses på billedet til venstre – er om arkitekten L.P. Aakjaer. Den anden er om arkitekten Peder Gram. Begge foldere indeholder en tekst der introducerer læseren til arkitekterne, samt en række fotos og tegninger der illustrerer de to arkitekters arbejde.

Se mere om folderne og Haderslev Bygningsbevaringsforening på www.hbbf.dk