Inspirationsmøde: Den betydningsfulde have

Inspirationsmødet sætter fokus på begrebet BETYDNINGSFULDE HAVER – en vigtig del af vores fælles kulturarv.

Landsforeningen har haft den glæde at få fredet nogle af de ypperste eksempler på Danmarks enestående havekunst, og vi har derved fået bevaret en essentiel del af vores kulturarv. Vi er stødt på mange dejlige steder og haver over hele landet, steder der har betydning for vores forståelse og indsigt i vores kultur- og lokalhistorie. Det er steder, der giver os glæde og inspiration i hverdagen, og som derfor er betydningsfulde og værd at passe på. Det er ikke altid værker, der kan opfylde de skrappe betingelser, som skal til for at blive fredet, men haverne har stor betydning for os alle sammen. Vi vil gerne give dem opmærksomhed og fremhæve dem som noget uundværligt.

Mødet er en opfølgning på tidsskriftet By & Lands temanummer fra juni 2018 med artikler og udvalgte eksempler på ’Betydningsfulde haver’.

Praktisk:

Dato: Lørdag den 23. marts 2019
Sted: Kirkesalen, Odense Bys Museer, Overgade 48, Odense C
Pris: 200,- kr. for medlemmer og 250,- for andre, i prisen er inkluderet let frokost og eftermiddagstraktement
Tilmelding: Senest 15. marts 2019 i formularen længere nede.
Spørgsmål: Kontakt Landsforeningens sekretariat på 70 22 12 99

Arrangementet er åbent for alle, men der er begrænset plads. Tilmelding sker via først til mølle-princippet.

Program:

12:00 – Ankomst Sandwich og vand

12:45 – Velkomst v. formand Karen Margrethe Olsen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

12:55 – Hvorfor interesserer Landsforeningen sig for ’Betydningsfulde haver’
v. Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekt mdl, formand for foreningens Have- og landskabsudvalg

13:10 – Hvad gør en have ’betydningsfuld’? v. Flemming Aalund, arkitekt maa

13:30 – Haverne i mit liv Om små og store haver – de ydmyge og de storslåede – de flygtige og de evige. Hvad gør en have seværdig, mindeværdig og i sidste ende bevaringsværdig. Søren Ryge fortæller løst og fast om dette store emne

14:45- Pause med kaffe og kage

15:15 – Om udvalgte ’betydningsfulde haver’ v. Jesper Munk Andersen, site manager for parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, og Susanne Guldager, landskabsarkitekt mdl

15:45 – En flygtig kulturhistorie v Jacob Fischer, landskabsarkitekt mdl maa om bevaring af forbilledlige køkkenhaver

16:30 – Tak for i dag v. Margrethe Floryan, museumsinspektør

16:45 – Farvel og på gensyn

Åben programmet i printvenlig pdf-version her*

*Forbehold for ændringer tages.

Arrangementet er udsolgt. Du kan kontakte sekretariatet på 70 22 12 99, hvis du vil skrives på venteliste.

Formandsmøde 2019

Kære lokalformænd og bestyrelser

Vi har tradition for at afholde formandsmøde i årets første kvartal. Formandsmøderne har udgangspunkt i aktuelle temaer og fokuserer på arbejdet i de lokale foreninger. Vi har tidligere haft temaer som indflydelse på kommunalvalget og gennemgang af foreningens kerneværdier og mærkesager.

I 2019 har Landsforeningen mange ting på tapetet og nye initiativer som vi forbereder, derfor bliver formandsmødet ikke afholdt som sædvanligt.

Som altid sender vi invitationer direkte via mail. I kan også følge med i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og facebook, hvor vi løbende opdaterer.

Spørgsmål kan rettes til sekretariatet på 70 22 12 99 eller til nanna.uhrbrand@byogland.dk

Fokus: De fynske præstegårde

Fotograf: Camilla Pilegaard

Landsforeningen ønsker, dels overfor myndighederne og dels overfor det øvrige samfund, at få præstegårdens situation frem i lyset, og har derfor netop gennemført en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift. Undersøgelsen skal fortælle præstegårdenes historie, pege på de værste trusler imod deres kvaliteter og eksistens, og også anvise nogle muligheder. Ikke mindst har vi forsøgt at beskrive deres store kvaliteter igennem en præsentation af 25 af de mest værdifulde.

”Præstegårdene har spillet en betydelig rolle i landets historie, og har sammen med kirkerne stor betydning for den lokale identitet. De er ikke alene markører i det fysiske landskab, men også i det ”mentale” landskab.” siger Torben Lindegaard, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen, der har udarbejdet gennemgangen.

Der har ikke fra myndighedernes side været synderlig opmærksomhed omkring denne sag, og der er i øvrigt heller ikke hos myndighederne megen viden om, hvilke unikke kvaliteter der er indeholdt i denne truede kulturarv. Derfor vil foreningen med denne gennemgang endnu engang pege på vigtigheden af beskyttelse af kulturmiljøer i hele landet.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker, at det omgivende samfund i højere grad inddrages i afgørelserne om præstegårdenes skæbne, når der skal træffes drastiske beslutninger.

Præstegårdene er reelt hele samfundets eje, selvom beslutninger om nedrivninger, ombygninger og frasalg foretages af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed. Nedrivninger er ikke kun et kirkeligt anliggende, da præstegårdene er en meget vigtig del af vores mest værdifulde kulturmiljøer.

Læs hele gennemgangen og beskrivelserne af de 25 mest værdifulde her

Projektet er gennemført med støtte fra Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond

Ønsker du at få en trykklar pdf-version af dokumenetet, så skriv sekretariatet på mail@byogland.dk

Nyhedsbrev den 21. december 2018

Landsforeningen ønsker god jul og godt nytår med en opsummering af de mange sager vi har arbejdet med i 2018.

Vi præsenterer også vores projekt om de fynske præstegårde, vores fredningsforslag for Fyns Kunstmuseum og så er der direkte link til en udvalg artikel i By & Land nr. 121.

Læs hele nyhedsbrevet her

By & Land 121 – december 2018

Årets sidste udgave af bladet by & land er netop landet i postkasserne hos vores medlemmer. 

By & land bygningskulturens blad og i nr. 121 kan du blandet meget andet læse om: ‘Kampen om de forladte huse på øvelsesterrænet ved Oksbøl’, ‘Bygningsfredning på afveje’ og ‘Formål og forudsætninger for bevaring og restaurering’.

Vi har udvalg artiklen ‘Villerup Hovedgaard – pil, poesi og pandeplader’ af Lise Breum Knakkergaard som en lille tidlig julegave. Den kan læses gratis på hjemmesiden.

Læs ‘Villerup Hovedgaard – pil, poesi og pandeplader’ her

Energimærkning skal være kvalificeret

Landsforeningen mener, at æstetik og energirigtig drift skal gå hånd i hånd

Energimærkning af bevaringsværdige bygninger skal være kvalificeret.Anker

Alle ejendomme, med ganske få undtagelser, skal energimærkes ved salg eller udlejning. Det er en god ting. Men, det er kritisabelt at de energirapporter, der udarbejdes til de fredede og bevaringsværdige bygninger, ofte ikke er gode nok og er direkte ødelæggende for bevaringsværdierne.

Energirapporterne indeholder bl.a. forslag til energiforbedrende tiltag, som de fleste købere vil betragte som påbud og derfor efterkomme. Det er jo eksperter der udtaler sig! Problemet er, at energikonsulenterne ikke nødvendigvis er eksperter i fredede og bevaringsværdige bygninger og derfor foreslår tiltag, der ødelægger bevaringsværdierne. Landsforeningen konstaterer, at energikonsulenterne ikke er klædt godt nok på til at udarbejde energirapporter til de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Til en fin histoticistisk ejendom fra 1908 med en facade af blank mur, dekorationer af granitsten over vinduer og døre og murstensmønstre foreslog energikonsulenten at isolere udefra, direkte på facaden. Det ville være det billigste og nemmeste. I øvrigt er der i området en lokalplan, som ikke tillader et sådant tiltag på facaden – heldigvis – men ikke engang det forhold, havde energieksperten undersøgt.  Ovenstående er desværre blot et eksempel blandt mange.

At foreslå energieffektive løsninger, der samtidig sikrer det æstetiske og historiske udtryk er naturligvis en udfordring men slet ikke umuligt. Nye lavenergivinduer kan udføres som koplede rammer med energiglas i inderste ramme. Isolering af vægge kan foretages indvendigt, hvorefter stuk og paneler bliver reetableret.

Landsforeningen vil anbefale og arbejde for, at der uddannes energikonsulenter, med speciale i fredede og bevaringsværdige bygninger, som kan foreslå kreative løsninger der sikrer at æstetik og energirigtig drift går hånd i hånd.

Fredningsforslag for Kildeskovshallens omgivelser

Fotograf: Camilla Pilegaard

Landsforeningen har indsendt fredningsforslag til udvidelse af fredningen for Kildeskovshallen, således at omgivelserne er inkluderet.

Ved hallens opførelse var grunden tilgroet med høje slanke træer og det fremgår af de oprindelige skitser, at hallens slanke søjler og tagskelettets gitterkonstruktion skulle imitere træerne og trækronerne omkring. Samspillet giver anlægget en enestående karakter. Overgangen mellem inde og ude oplevelses flydende.

De store træer, der er bevaret fra før byggeriget blev prioriteret højt af landskabsarkitekten, der helt bevidst tog udgangspunkt i den eksisterende skov. Det kræver mod, vilje og fremsynethed at prioritere gamle træer, når der bygges nyt.
Denne unikke symbiose mellem omgivelser og bygning, bør bevares som en helhed. Derfor mener Landsforeningen, at bygningsfredningen skal udvides til også at gælde det grønne areal, der omgiver Kildeskovshallen.

I fredningsforslaget står der:
’Der blev kun opført ganske få svømmehaller i 1960-70’erne, og ingen var af samme arkitektoniske kvalitet eller havde tilnærmelsesvis de samme landskabsarkitektoniske kvaliteter som Kildeskovshallen. I de følgende årtier er der opført adskillelige svømme- og idrætshaller i Danmark, men Kildeskovshallen er i dag stadig enestående ved det bevidste arbejde med sammenhængen mellem bygninger og landskab.’

Forskellen på de belyste områder og den mørke skov er meget markant. Det er en berigende oplevelse, hvor de besøgende kan vælge ophold på den åbne solplæne eller trække sig tilbage mellem træerne.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Fredningsforslag for Bjørnebrønden med helle

Fotograf: Camilla Pilegaard

På Nykøbing Falster Torv findes et helle-anlæg fra 1938, hvor torvet var et trafikalt knudepunkt og biler fyldte området. Hellen, som bjørnebrønden står på, udgør sammen med de to træer, der flankerer brønden og bænkene rundt om træerne en arkitektonisk helhed, der formidler historien om torvet, som færdselsknudepunkt og handelsplads i byen.

Anlægget er tegnet af en af landets mest anerkendte arkitekter, Kaare Klint og brønden er udført af en af datidens dygtigste stenhuggere Mogens Bøggild. Tilsammen har de skabt et værk, hvor rummet mellem træerne, belægningen på hellen og den legende bjørn på brønden giver oplevelsen af et særligt rum på torvet. Her kan man sidde tilbagetrukket i træernes skygge og lade byens høje tempo foregå ude på selve torvet.

Læs hele fredningsforslaget her

Læs hele pressemeddelelsen her

Nyhedsbrev den 18. oktober 2018

<div id="anchor_nyhedsbrev-den-18-oktober-2018" class="anchor"></div>

I oktobers nyhedsbrev siger vi tak til Leon Sebbelin, for den invitation til mere dialog, vi fik på konferencen, der blev afholdt på Christiansborg i slutningen af september.

Der er også invitationer til netværksmøde, udflugt og kursus samt en klumme fra formand i By & Land Roskilde med et tanker om, hvad der mon skal ske, hvis Vikingeskibshallen bliver revet ned.

Læs hele nyhedsbrevet her