Byfornyelsesmidler skal gavne det byggede miljø i hele landet
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har besøgt Boligminister Kaare Dybvad med en klar opfordring til at styrke byfornyelsesmidlerne, så de også kan gavne byer med flere end 4000 indbyggere og i byer med faldene boligpriser og dermed give bymiljøet et løft. Vejledning og dialog er essentiel, derfor skal en del af puljen kunne bruges på fagmedarbejdere i kommunerne.
’Der er brug for flere penge – mindst 300 mio. kr. Så enkelt kan det siges. I 2016 var der afsat ca. 266 mio., de blev brugt alle sammen, i 2020 er der kun prioriteret 150 mio. Det er svært at forstå, når vi ved, at for hver én krone det offentlige bidrager med, kommer der hele tre krone fra private lommer.’ Sådan siger Karen Margrethe Olsen formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Hun mener, at pengene skal fordeles så hele provinsen tilgodeses, derfor skal den nuværende bekendtgørelse ændres, så der er færre begrænsninger. Det skal kunne betale sig at vedligeholde sit hus i provinsbyer, også dem der oplever fraflytning og dermed faldene boligpriser. Den onde spiral skal brydes.
Bygningskultur er en reel værdi
Bygninger med høj bevaringsværdi har en højere salgsværdi end tilsvarende bygninger med færre bygningskulturelle værdier. Det samme gælder for de bygninger, der er omgivet af huse med bevaringsværdier. Derfor bør bygningskulturen være en rettesnor, når der tildeles offentlige midler til istandsættelse. Konkret foreslår Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur:
– At midlerne skal tildeles således, at de bygningskulturelle værdier fastholdes eller styrkes.
– At bygninger, der har modtaget midler skal bevaringsvurderes og indskrives i gældende kommune eller lokalplan.
– At der afsættes midler i puljen til aflønning af fagmedarbejdere, der kan vejlede ejerne og håndværkere om bevaringsværdier og istandsættelse i løbende dialog.
– At bygninger kun kan nedrives med midler fra puljen, hvis de har lav bevaringsværdi.
Puljens navn skal vise vejen
De populære navne i folkemunde er byfornyelsesmidlerne eller nedrivningspuljen. Det officielle navn er ’Pulje til landsbyfornyelse 2020’, Landsforeningen mener, at navnet skal være, ’Pulje til landsby- og byfornyelse – med undertitlen: Pulje til bevaring af historiske bymiljøer og bygninger med lokalhistorisk værdi’. Karen Margrethe Olsen uddyber: ’Fokus skal være på at forbedre ved at istandsætte. Istandsættelse forbedrer ikke kun det enkelt hus men også det samlede bymiljø, når man har øje for at styrke bevaringsværdierne.’
Foreningen besøgte Boligministeren en varm sommerdag og indtrykket var særdeles godt. ’Vi havde en rigtig god samtale, og det gør bestemt indtryk med en minister, der har så godt styr på og stor interesse sit ressortområde som Kaare Dybvad. Det giver grobund for et spændende samarbejde’ slutter Karen Margrethe Olsen.
Læs ’7 gode grunde til, at der skal byfornyelsesmidlerne skal styrkes’.
Du kan også læse om, hvorfor Landsforeningen mener, at områdefredning skal være en løsning, når kulturmiljøer trues.
Netværk for Bindingsværk bliver en forening
Netværk for Bindingsværk har de seneste tre år medført mange gode idéer og initiativer. Så mange at det er på tide, at det bliver en selvstændig forening. Fra den 1. januar 2020 overtager Foreningen Netværk for Bindingsværk de aktiviteter, som projektet Netværk for Bindingsværk igangsatte, da det blev etableret af Landsforeningen for Bygnings- og landskabskultur.
Projektgruppen for Netværk for Bindingsværk består af Søren Vadstrup, Søren Hossy og Per Godtfredsen, som også vil være blandt de drivende kræfter i Foreningen Netværk for Bindingsværk.
Foreningens primære fokus er på de unikke muligheder, som bindingsværk og træbygninger har.
Vi glæder os til samarbejdet med den nye forening.
Dødsfald: Henrik B. Hoffmeyer
Foto: er venligst udlånt af Lemvig Folkeblad v Johan Gadegaard
Henrik B. Hoffmeyer døde den 20. juni i en alder af 79 år efter flere års kamp mod kræften.
Henrik havde livet igennem en glødende interesse for historie og arkitektur og var fra starten af 1980’erne dybt involveret i bygningsbevaringssagen. Det begyndte i Holstebro, hvor han i mange år var formand for lokalforeningen, men der skulle ikke gå mange år, før han indtrådte i bestyrelsen for Sammenslutningen for Bygnings- og Landskabskultur (senere Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur) og var sammen med Klaus Eggers Hansen initiativtager og redaktør for bladet By & Land, der første gang udkom i 1985. Efter en kort afstikker til Gamle Bygningers Bevaring, hvor han i to år var formand, vendte Henrik i 1995 tilbage til Landsforeningen som formand, en post som han bestred indtil 2006.
Det var i denne periode Landsforeningen tog det store spring fremad og fik sekretariat i København samtidig med, at Landsforeningen fik tilkendt retten til at rejse bygningsfredningssager og fik plads i Det Særlige Bygningssyn. Dette var først og fremmest Henriks fortjeneste, ligesom Henrik var involveret i oprettelsen af de regionale kulturmiljøråd. Sideløbende var Henrik fortsat en aktiv formand i Holstebro, bestyrelsesmedlem i Hjerl Hede, Herningholm Museum og fik etableret årlige regionalmøder i Landsforeningen, som han altid selv deltog i.
At stå i spidsen for en landsdækkende folkelig forening i stærk vækst og med mange ambitioner er bestemt ingen nem opgave, hvilket Henrik også måtte sande, men både i medgang og i modgang viste Henrik format. Han var en sand gentleman, og havde altid overskud til altid at være venlig og opmærksom overfor sine omgivelser.
Henrik var til det sidste optaget af bygningsbevaringssagen og var fra 2008 og til sin død aktiv som bestyrelsesmedlem i Foreningen Straatag, hvor vi har haft stor gavn og glæde af hans tilstedeværelse.
Henrik har haft en meget stor betydning for bygningsbevaringssagen, og vi vil huske ham som et prægtigt menneske.
Af Torben Lindegaard Jensen
Undervisning: Unge blikke på bygningsarv
Foto: Julie Trojaborg for projektet
Unge Blikke på Bygningsarv er et nyt undervisningsmateriale til et forløb på ungdomsuddannelserne om, hvordan vi vurderer bygningers arkitektoniske og kulturhistoriske værdi i Danmark. I undervisningen introduceres også nogle af de diskussioner, der er inden for det bygningskulturelle felt om, hvad der er vigtigt at bevare. Materialet skal være med til at give eleverne lyst til at deltage fagligt kvalificeret i diskussioner om bygningskultur i Danmark, både i dag og fremadrettet.
I materialet bliver stillet skarpt på spørgsmål som:
– Hvad er bygningsarv?
– Hvem udpeger bygningsarven i Danmark?
– Hvordan vurderer man, hvilken bevaringsværdi en bygning har ud fra SAVE-systemet
(Survery of the Architectural Values in the Environment)?
Bygningskulturen er vigtig på linje med billedkunst og musik
”Projektet er rigtig godt fordi Bygnings- og landskabskultur er allestedsnærværende i vores hverdag. Når der bliver undervist i forståelse af vores bygningskultur og de værdier, der findes i byerne, så bliver gymnasieeleverne klædt på til at opleve byens rum og bygninger. Vi kunne ønske os, at der også undervises i bygningskultur i folkeskolen ligesom, der bliver undervist i billedkunst og musik. Bygningskultur og arkitektur er en kunstart, vi alle møder i byerne; det hører derfor til almen dannelse at blive undervist i de byggetraditioner og værdier, der findes i vores byggede miljøer” udtaler formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen
”Materialet giver mulighed for, at mange fag byder ind, både historie, oldtidskundskab, billedkunst og dansk. I virkeligheden kunne naturgeografi også være med, hvis man ville have et klimablik på byen og på byudvikling og klimakvarterer” udtaler Dorthe Rasmussen Kjær, Rysensteen Gymnasium
Materialet indeholder en udførlig lærervejledning og Powerpoint-præsentationer, som kan anvendes direkte i undervisningen, samt et elevmateriale med en række små film. Det er oplagt at underviseren kombinerer materialet med en lokal byvandring.
Materialet er gratis og ligger til download på København Museums og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs hjemmesider. Du kan finde det her.
Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og udviklet i samarbejde mellem Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur og Københavns Museum med Rysensteen Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium.
Tillykke med bygnings- og landskabskulturprisen til Kirsten Lund-Andersen
Til årsmødemiddagen i Hjørring blev årets bygnings- og landskabskulturpris uddelt til Kirsten Lund-Andersen, der med en utrættelig indsats som formand for Have- og Landskabsudvalget har været med til at forme Landsforeningens politik for haver, parker og det kultiverede landskab.
Hun har lært os ordene Selvstændigt Landskabsarkitektonisk Værk og så arbejder hun sammen med udvalget på at sætte fokus på De Betydningsfulde Haver.
Fagligt og socialt dygtig
I sin tale sagde formand Karen Margrethe Olsen: ‘Kirsten Lund-Andersen er ikke bare meget dygtig på sit felt, men evner også at samle fagligt dygtige folk omkring sig. Folk med dejlige og spændende personligheder, vi alle har stor fornøjelse af i vores arbejde for Landsforeningen.’
Tillykke til Kirsten Lund-Andersen og tak for den kæmpeindsats du har lagt i foreningen. Vi glæder os til at arbejde sammen med dig i fremtiden også.
Velkommen i bestyrelsen Jens Aaberg
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur byder velkommen til Jens Aaberg, arkitekt maa, i bestyrelsen.
På foreningens årsmøde i Hjørring den 11. maj 2019 blev Jens Aaberg valgt ind i Landsforeningens bestyrelse med et løfte om at arbejde for
• at styrke samarbejdet med de lokale foreninger
• at styrke organisationens økonomi
• at styrke Landsforeningens sekretariat, så der altid er ekspertise til rådighed for alle, der har brug for det.
Jens Aabergs hjerte banker for bygningskulturen og det er et mål for ham at bidrage til, at dette bliver et politisk emne både lokalt og nationalt.
‘Jeg er vokset op på en præstegård med strå på taget, og jeg tror det er gået i blodet på mig, for jeg har interesseret mig for det traditionelle byggeri lige siden.’ sagde han i sin valgtale.
Bygningerne er fysiske aftryk af historien, der fortæller om hvordan man tænkte og levede, hvad man var i stand til økonomisk og håndværksmæssigt og derfor er de en del af vores fælles arv, mener Jens Aaberg.
Han uddybede: ‘Vores generation har ansvaret for at passe på fortidens bygninger, som vi har til låns. Hvis de forsvinder, så forsvinder en del af os. Det er ubærligt, når en unik, uerstattelig, fin, gammel eller nyere bygning rives ned – jeg får det dårligt.’
Jens Aaberg har været medlem af Landsforeningens Frednings- og Bevaringsudvalg siden efteråret 2016 og bidraget til udviklingen af projektet ‘En fælles sag’, som netop har fået fondsstøtte til gennemførelse af 1. fase.
Tillykke med valget til både Jens Aaberg og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Fakta om Jens Aaberg
• Er uddannet arkitekt maa og Byggeøkonom mdb og driver egen tegnestue
• Han bor sammen med sin familie i den københavnske forstad Valby
• Ejer en olivengård med 200 oliventræer i Italien
Regionalt overblik er et must
Rådene skal være bredt sammensat med både faglig og folkelig forankring. Slots- og Kulturstyrelsen skal have tilført ressourcer til at være sekretariat for rådene.
Fredning: Aarhus Universitet
”Aarhus Universitet er et Danmarks smukkeste anlæg. Den unikke sammenhæng mellem bygninger, terræn og park gør det til et af landets mest ikoniske anlæg. Aarhus Universitet har dannet skole for dansk byggeri helt frem til midten af 1950erne. Det her sted er mere end bare et fint anlæg, det er en del af Danmarks historie” siger Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Universitetets bygninger og anlæg indgår i fortællingen om udviklingen af det første universitet uden for København til den moderne universitets- og studieby, som Aarhus er i dag. Det er bredt anerkendt, at Aarhus Universitet er et vigtigt byggeri i Danmark. Universitet er at finde i den Danske Kulturkanon fra 2006, hvor arkitektoniske mesterværker er udpeget. Fælles for alle bygningerne i Universitetsparken er, at de er opført i gule mursten og har gule tage og der er en gennemført enkel og stram linje, der samler alle bygningerne til en smuk helhed.
”Hvis jeg skal citere loven, så hedder det, at:
”Bygningsfredningsfredningsloven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.”
I den sammenhæng synes jeg, det er åbenlyst, at Aarhus Universitet bør fredes” slutter Karen Margrethe Olsen.
Læs hele pressemeddelelsen her (som pdf)
For yderligere kommentarer kontakt
Karen Margrethe Olsen
Tlf. 23 11 09 84
karenmargretheolsen@byogland.dk
Fokus: De fynske præstegårde
Landsforeningen ønsker, dels overfor myndighederne og dels overfor det øvrige samfund, at få præstegårdens situation frem i lyset, og har derfor netop gennemført en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift. Undersøgelsen skal fortælle præstegårdenes historie, pege på de værste trusler imod deres kvaliteter og eksistens, og også anvise nogle muligheder. Ikke mindst har vi forsøgt at beskrive deres store kvaliteter igennem en præsentation af 25 af de mest værdifulde.
”Præstegårdene har spillet en betydelig rolle i landets historie, og har sammen med kirkerne stor betydning for den lokale identitet. De er ikke alene markører i det fysiske landskab, men også i det ”mentale” landskab.” siger Torben Lindegaard, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen, der har udarbejdet gennemgangen.
Der har ikke fra myndighedernes side været synderlig opmærksomhed omkring denne sag, og der er i øvrigt heller ikke hos myndighederne megen viden om, hvilke unikke kvaliteter der er indeholdt i denne truede kulturarv. Derfor vil foreningen med denne gennemgang endnu engang pege på vigtigheden af beskyttelse af kulturmiljøer i hele landet.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker, at det omgivende samfund i højere grad inddrages i afgørelserne om præstegårdenes skæbne, når der skal træffes drastiske beslutninger.
Præstegårdene er reelt hele samfundets eje, selvom beslutninger om nedrivninger, ombygninger og frasalg foretages af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed. Nedrivninger er ikke kun et kirkeligt anliggende, da præstegårdene er en meget vigtig del af vores mest værdifulde kulturmiljøer.
Læs hele gennemgangen og beskrivelserne af de 25 mest værdifulde her
Projektet er gennemført med støtte fra Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond
Ønsker du at få en trykklar pdf-version af dokumenetet, så skriv sekretariatet på mail@byogland.dk
Fredningsforslag for Kildeskovshallens omgivelser
Landsforeningen har indsendt fredningsforslag til udvidelse af fredningen for Kildeskovshallen, således at omgivelserne er inkluderet.
Ved hallens opførelse var grunden tilgroet med høje slanke træer og det fremgår af de oprindelige skitser, at hallens slanke søjler og tagskelettets gitterkonstruktion skulle imitere træerne og trækronerne omkring. Samspillet giver anlægget en enestående karakter. Overgangen mellem inde og ude oplevelses flydende.
De store træer, der er bevaret fra før byggeriget blev prioriteret højt af landskabsarkitekten, der helt bevidst tog udgangspunkt i den eksisterende skov. Det kræver mod, vilje og fremsynethed at prioritere gamle træer, når der bygges nyt.
Denne unikke symbiose mellem omgivelser og bygning, bør bevares som en helhed. Derfor mener Landsforeningen, at bygningsfredningen skal udvides til også at gælde det grønne areal, der omgiver Kildeskovshallen.
I fredningsforslaget står der:
’Der blev kun opført ganske få svømmehaller i 1960-70’erne, og ingen var af samme arkitektoniske kvalitet eller havde tilnærmelsesvis de samme landskabsarkitektoniske kvaliteter som Kildeskovshallen. I de følgende årtier er der opført adskillelige svømme- og idrætshaller i Danmark, men Kildeskovshallen er i dag stadig enestående ved det bevidste arbejde med sammenhængen mellem bygninger og landskab.’
Forskellen på de belyste områder og den mørke skov er meget markant. Det er en berigende oplevelse, hvor de besøgende kan vælge ophold på den åbne solplæne eller trække sig tilbage mellem træerne.