Sidste år donerede vores medlemmer mere end 20.000 kr. i gaver til os. Pengene er vi så taknemmelige for, at vi har sendt de fleste videre ud i landet, hvor de kan bidrage direkte til bygnings- og landskabskulturen.
Vi har foræret en del videre til Aagaarden i Thy. Der er nemlig gang i en række konkrete projekter, hvor traditionelt håndværk er i centrum. Gaven har givet medvind til sommerens projekter i det nye videncenter for læring gennem hænderne.
Det er By og Land i Thy, der var initiativtager til det, der siden er blevet til projektet ’Videreføring af Aagaard’.
Vi glæder os over gåpåmodet og til at følge med i, hvad der kommer til at ske på gården i fremtiden.
Hjælp os, så vi kan hjælpe bygnings- og landskabskulturen
Hvis du ligesom os synes, at bygnings- og landskabskulturen er en gave til alle, kan du give en gave til Landsforeningen på 200 kr. Vi er nemlig af afhænge af at modtage 100 á 200 kr. hvert år.
Dels er det en forudsætning for støtte fra Tips- og Lottopuljen, som er en vigtig indtægtskilde for os. Dels er gaver en betingelse for vores fortsatte godkendelse som §8a modtager, og hermed blandt andet fritagelse for moms og arveafgift. Vi skal hvert år kunne dokumentere, at vi har modtaget mindst 100 bidrag á minimum 200 kr. Endelig bidrager selve gavebeløbet direkte til vores arbejde for vores fælles bygnings- og landskabskultur.
Ønsker du skattefradrag, er det vigtigt i forbindelse med indbetalingen at oplyse navn og cpr. nr. til Landsforeningen. Vi sørger så for, at beløbet bliver indberettet til SKAT, så det automatisk kommer til at stå på din selvangivelse.
Vi modtager donationer via mobilepay 85 969 eller som bankoverførsel på reg. 3121 konto 5095700 i Danske Bank
Angiv venligst navn og adresse samt teksten ”gave”. Er du i tvivl kan du altid skrive til os på mail@byogland.dk eller ringe på 70 22 12 99
Du kan læse mere om gaverne på vores hjemmeside