50 ÅRS FORENINGSJUBILÆUM I MARIAGER
Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Mariager fyldte 50 år i går søndag d. 10. april, og fejrede det ved at udgive et jubilæumsskrift og ved at afholde en jubilæumsreception d. 8. april. på Hotel Postgården i Mariager – samme sted som foreningen blev stiftet.
En særlig drivkraft igennem mange år har været den lokale arkitekt Leif Høgh, som dermed har ydet en uvurderlig indsats for at Mariager er sluppet igennem nedrivningsmanien på en langt bedre måde end andre købstæder. I Landsforeningen ønsker vi Fonden til Bevarelse af Gamle Bygninger i Mariager til lykke med jubilæet.
PAS GODT PÅ NYSTED – UDVIKLINGSSTRATEGIERFOR NYSTEDS HISTORISKE BYMIDTE
Butikslukninger, reducerede offentlige servicefunktioner og ikke mindst en stigende svækkelse af byens helt særlige karakter, bl.a. gennem vedligeholdelsen af de gamle bygninger, har gennem de senere år sat sit triste præg på bymidten og skabt en negativ spiral i forhold til liv og sjæl i den gamle bymidte.
Nysted Bevaringsforening og Nysted Facaderåd håber, med støtte fra Guldborgsund kommune og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at byens borgere, beboere, husejere og håndværkere vil være med til at gennemføre projektet “Pas godt på Nysted”, der bliver det første af sin art i Danmark. Læs mere om det spændende projekt her.
BY & LAND NR. 90 ER PÅ TRAPPERNE
I dette nummer kan man bl.a. læse om:
Nørre Vosborg – en bygningsarkæologisk undersøgelse
Landsforeningens Årsmøde 2011: invitation, program og tilmelding
Hvor kragerne er vendt – om at stifte en lokalforening
Vandborg skole – Bedre byggeskik i Vestjylland
Landskabsarkitektoniske værker – fredningskriterier og udvælgelse
Boganmeldelser og meget mere.
God læselyst!
ARTIKEL I SKIVE FOLKEBLAD
I forbindelse med fredningen af Ny Spøttrup har Skive Folkeblad skrevet en artikel om bygningen og dens historie.
ARTIKEL I NØRREBRO/NORDVESTBLADET
Nørrebro/Nordvestbadet har en artikel om den historiske badeantalt i Sjællandsgade. Badeanstalten blev lukket i forbindelse med spareplaner, siden har foreningen ‘Badets venner’ kæmpet for en omstødelse af afgørelsen. Badet er i følge ‘Badets Venner’ en helt unik og sjælden kulturperler, som Københavns Kommune bør passe godt på.
NY BOG VISER ANDRE VEJE FOR HERREGÅRDSHAVERNE
Herregårdshaverne er en vigtig del af Danmarks kulturarv, men deres fremtid er alvorligt truet af forfald. Et forfald, der ikke umiddelbart sletter dem fra landkortet, men kan forringe og forenkle dem i en sådan grad, at de mister deres unikke historiske og arkitektoniske værdi. Nu viser en ny bog med afsæt i en række demonstrationshaver andre veje for fremtidens herregårdshave. I den anledning har Realdania udgivet bogen “Herregårdshaver – eksempler på bevaringsstrategier”.
Læs mere om projektet her, og hent bogen som pdf (11,6 MB) her.
SJÆLLANDSGADES BADEANSTALT I KØBENHAVN
Som den sidste af de kommunalt drevne, regulære badeanstalter i København påkalder badeanstalten i Sjællandsgade sig særlig opmærksomhed, ikke bare i kraft af arkitektoniske værdier, men også fordi den kulturhistorisk betragtet, både i sig selv, men også set i sammenhæng med sine omgivelser, er meget betydningsfuld med en vældig høj grad af fortælleværdi. Læs mere om Sjællandsgades Badeanstalt i Landsforeningens fredningsforslag her.
Gode kræfter er i gang for at skabe grundlag for en eller anden form for videreførelse, og det er planen, at der skal etableres en støtteforening, Badets Venner.
BY & LAND NR. 89 ER UDKOMMET
Landsforeningens medlemsblad By & Land nr. 89 er udkommet. Dette nummer har temaet Bygningskultur 2015 – årtiers største bidrag til bygningskulturarven.
Læs blandt andet om oprettelse af bygningsbevaringsråd, fredningsgennemgang og bevaring og udvikling af historiske bygninger i kommunerne. Kulturminister Per Stig Møller har skrevet bladets leder.
ÅBENT BREV FRA LANDSFORENINGENS FORMAND TIL SYDDJURS KOMMUNE
I et åbent brev til Syddjurs Kommune skriver Bent Falk bl.a. følgende: ”Maltfabrikkens samlede bygningskompleks har en fremtid som en transformeret helhed, der vil kunne bevare og berige det omkringliggende byområde. Bygningernes udtryk repræsenterer den tid, da industrialismen kom til Ebeltoft, og det er et markant udtryk man ser på vejen til og fra Ebeltoft. Det at bevare byens kulturhistoriske bygninger betragtes i dag som en væsentlig del af den aktive bys identitet og sjæl med referencer til fortiden.”
Det åbne brev kan læses i sin helhed her. Lokalplansforslaget for Maltfabrikken kan ses her.
PLAKETUDDELING KORSØR
Hvert år på Korsør bys fødselsdag den 26. november uddeler Bevaringsforeningen i Korsør en plakette til et smukt istandsat hus. I år gik plaketten til Hotel Storebælt, bygget i 1856 som hotel for rejsende, der ventede på ”magsvejr” for at komme over Storebælt. Huset er tegnet af arkitekt Herholdt og udført i renæssance-stil med Hesselagergaard på Fyn som forbillede. Mange prominente gæster har overnattet på Hotel Storebælt, kongelige har boet inkognito, H. C. Andersen har tit overnattet, og fine baller har været afholdt før i tiden.