Diakonissestiftelsen – Bevaring og udvikling

Diakonissestiftelsen og Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg inviterer til et besøg, hvor man kan besigtige de historiske bygninger inde og ude, og kan høre om de tanker, planprocesser og arkitektkonkurrencer, der har ført frem til det foreløbigt sidste projektforslag for et Sundhedshus, der vil få en stærk faglig profil og byde på kulturelle aktiviteter.

Arrangementet er den 3. november fra 16:00-18:00 og er gratis og åbent for alle Landsforeningens medlemmer, herunder medlemmer af lokalforeninger. Deltagerantallet er begrænset, og tilmelding sker via ‘først til mølle’
Læs hele invitationen her

Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.

5 Kurser – 5 Søndage

I efteråret 2015 kan du deltage i en række éndags-kurser i praktisk bygningsbevaring. Du kan vælge at deltage i alle fem kurser eller blot et enkelt helt efter behov.

Over fem søndage tager vi dig med hele vejen rundt om dit gamle hus: Fra stilhistorie og bevaringsværdier over energirenovering, facader og vinduer til indvendig istandsættelse. Du kan tilmelde dig og læse mere om de fem efterårskurser hos Hverringe Centrum for Restaurering.

De planlagte kurser for efterårets kursusrække er:

– Bygningsgennemgang – Bevaringsværdierne. Underviser: restaureringsarkitekt og forfatter Søren Vadstrup.

– Energirenovering af gamle huse. Underviser: restaureringsarkitekt Thomas Hillerup.

– Murværk, pudsede facader og sokkel. Underviser: restaureringsarkitekt Thomas Hillerup.

– Vedligehold de gamle vinduer af træ- og støbejern. Underviser: restaureringsarkitekt og forfatter Søren Vadstrup.

– Indvendig istandsættelse – Historiske interiører med særligt tema om maling med linoliemaling. Underviser: Anne Mette Sørensen, restaureringsmaler fra Den Gamle By i Aarhus.

Planlovens potentiale – Møde med Troels Lund Poulsen

MØDET ER FULDT OPTAGET

Den 23. oktober 2015 afholder Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur et fagligt møde om Planlovens potentiale i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K.

Dørene åbner kl. 13:30 og det formelle arrangement starter kl. 13:50.

Programmet som PDF

FBB-fotoudstilling åbner i Vanløse

Fredag den 11. september kl. 15:00 åbnes fotoudstillingen om Vanløses bevaringsværdige bygninger i Kulturstationen i Vanløse. Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen åbner udstillingen.

Bydelen indeholder rigtig mange bygninger med høj bevaringsværdi. Flittige folk har fotograferet og engageret sig i projektet, der munder ud i en stor udstilling og bliver slået sammen med Vanløse Lokaludvalgs fødselsdag, der fejres samme dag.

Vanløses Bydelshistoriske Arkiv har været aktiv medpart i arbejdet, som er en del af Landsforeningens FBB-projekt, hvor Statens database over fredede- og bevaringsværdige bygninger bliver forsynet med bygningsfotos.

Læs mere om udstillingen her

Arkitekturens Dag i Irmas Kaffetårn

ARRANGEMENTET ER FULDT OPTAGET. Det er desværre ikke længere muligt at melde dig til.

Tirsdag den 29. september kl. 16:30 smugstarter vi på Arkitekturens Dag og i den anledning slås dørene op til Irmas Kaffetårn i Rødovre.

I december 2014 blev Irmas Kaffetårn fredet og dermed en del af Danmarks fornemmeste kulturarv. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Rødovre Kommune og tårnets ejer fejrer fredningen.

Der inviteres til rundvisning og foredrag i Kaffetårnet, der har stået lukket i flere år. Hør om Kaffetårnets arkitektur, dets historie og hvorfor det er fredet.

Arrangementet er gratis, men der er begrænsede pladser. Tilmelding sker efter ‘Først til mølle’-princippet.

Læs hele programmet som pdf her

Velkommen til Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen

Den nye regering har sit grundlag og sine ministre på plads. Planlægning, herunder bevaringsværdige bygninger, hører nu til i Erhvervs- og Vækstministeriet med minister Troels Lund Poulsen (V). I regeringsgrundlaget står der at Planloven skal liberaliseres. Vi ønsker Troels Lund Poulsen tillykke med den nye stilling, har tilbudt vores ekspertise, og håber på at kunne indgå i det nødvendige arbejde med at få gjort Planloven tidssvarende.

Læs Landsforeningens brev til Erhvers- og Vækstministeren her.

Grundfugt og salte i murværk

Grundfugt og salte i murværk

Hvad gør jeg ved grundfugt i mit murværk?

Det spørgsmål har mange husejere nok stillet sig selv, når de har set hvordan fugt fra jorden trækker op i deres mure.
– Er grundfugt farligt for mit hus?
– Skal jeg vælge en kemisk eller en fysisk spærre for at sikre vores hus mod fugten?
– Kan vandet kommer fra luften?
– Hvad skal jeg ellers være opmærksom på, når jeg vil sikre mit hus mod fugt?

Poul Klenz Larsen, ph.D og seniorrådgiver ved Nationalmuseet, giver sine bud på, hvad man kan gøre for forhindreopstigende grundfugt og salte, der ødelægger murværk og puds i artiklen ‘Problemer med fugt og salte i murværk og deres afhjælpning’ fra bladet By & Land nr. 81.
Du kan læse hele artiklen gratis her

Vil du læse mere om bygnings- og landskabskulturen, så kan du melde dig ind i foreningen og få bladet By & Land ind ad brevsprækken fire gange årligt.

Har du idéer, til emner vi skal skrive om. Så er du meget velkommen til at kontakte redaktøren Helge Torm på redaktoren@byogland.dk. Du kan finde yderligere information om bladet By & Land her.

Junis nyheder

I junis nyhedsbrev kan du læse om sommercykelture, lade dig inspirere af en pjece udgivet af By & Land Haderslev. Vi sælger også gamle udgaver af bladet By & Land, så din samling kan blive komplet.

Læs hele nyhedsbrevet her

Sommercykeltur – Knud Blach Petersens byggerier i Aarhus

Der er lukket for tilmelding til arrangementet.

Det visionære i Knud Blach Petersens arkitektur kan være med til at give en forståelse for, hvordan Aarhus udvikles i takt med tiden – især nu hvor byen igen står over for en massiv udbygning, der betyder en omfattende aktivitet, som ikke er set siden de store projekter blev realiseret i 1960’erne og 1970’erne.

Lørdag den 22. august  guider arkitekt Rasmus Therkelsen rundt til Knud Blach Petersens byggerier i Aarhus.

Vi mødes ved Europa Plads 2 kl. 10:00

Turen er gratis og for alle interesserede.

Se invitation og program her

Se kort med rute her