1 million kroner til dansk bindingsværk
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal har givet en million kroner til ’Netværk for Bindingsværk’. Pengene skal bruges til ny forskning, vidensdeling og undervisning i bindingsværk.
Bindingsværksbygninger og træhuse er blandt de ældste bygningstyper i Norden. Bindingsværk er under stort pres: nedrivning og skæmmende ombygninger, der mindsker eller ødelægger de historiske og arkitektoniske værdier, er desværre hverdag for denne del af vores bygningskultur.
Pengene er givet til projektet ’Netværk For Bindingsværk’, hvis formål er at udveksle erfaringer og formidle ny forskningsbaseret viden om træhuse og bindingsværk til brug i kommunerne, for husejere og håndværkere. Netværket skal sammen med det nordiske samarbejde, ’Den Nordiske Træby’, bidrage til en bedre forståelse for og bedre bevaring af disse meget værdifulde bygninger.
Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, udtaler: ’Først om fremmest en stor tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal. Den økonomiske støtte får sat arbejdet godt i gang. Det er vigtigt, at vi kan sætte fokus på bindingsværk. Det er nemlig på høje tid at sætte ind, hvis vi stadig vil have bindingsværkbygninger i vores byer og på landet i fremtiden og ikke kun opleve dem på et frilandsmuseum.’.
Hun fortsætter: ’Tilslutningen til de netværksmøder, der allerede har været afholdt viser, at der er brug for videndeling. Nu har vi mulighed for at lave en god platform, hvor bindingsværket kan granskes, erfaringer kan udveksles og nye tanker tænkes samtidig med, at der også er økonomi til at sætte gang i ny forskning på dette område. Med ’Netværk for Bindingsværk’ vil vi sikre, at den viden, vi allerede har, ikke bliver glemt og at den nye viden bliver brugt.’ Til slut understreger Karen Margrethe Olsen, at Netværk for Bindingsværks vigtigste opgave er at sørge for, at dem der arbejder med bindingsværk har et netværk, hvor de kan sparre med hinanden og på den måde sætte vedvarende fokus på denne del af bygningskulturen.
Materiale fra formandsmøde i Odense den 4. februar 2017
Lørdag den 4. februar var mere end 35 aktive fra lokalforeninger i hele landet samlet i Odense, for at forberede sig på kommunalvalget 2017 og udveksle erfaringer og Idéer.
Dagens første taler var Rudi Rusfort Kragh fra By og Land Sydfyn, der fortalte om processen med at blive en proaktiv forening med løbende dialog med både politiker og forvaltning. Foreningen har en lavpraktisk tilgang til dialog med politikere og embedsværk.
By og Land Sydfyn har stor succes med hvert andet år at arrangere en bustur for Teknik og Miljøudvalget, borgmester og forvaltning. De kører rundt i hele Svendborg Kommune og ser på aktuelle sager. Der bliver også løbende holdt en række faste møder med borgmester, planlæggere og udvalgsformænd.
‘Det handler om kemi!’ sagde Rudi Kragh, han uddybende ‘Når vi er på den bustur og snakker med politikerne om den gang, vi spillede fodbold på den mark, eller den gang de besøgte tante Erna i det hus, så ser vi hinanden som mennesker. På den måde er det meget nemmere at tale om de ting vi er uenige om’. Han understreget vigtigheden af at have tillid til hinanden. ‘Dem vi har med på den bustur får at vide, at intet derfra bliver videregivet. Det gør snakken nemmere. De stoler på os, fordi de ved fra sidste gang, at intet kommer videre fra de busture.’
Konklusionen er: Forbered jer, vær på forkant – så det er jer, der sætter dagsordenen, men vigtigst af alt: Opfør jer høfligt og lad være med at revse nogen i pressen uden lige at snakke med dem først, så de er forberedte.
Se Rudi Kraghs dias her (som PDF)
Dagens anden oplægsholder var Eske Møller fra Realdania. Han gennemgik udgivelsen ‘Vores fælles skatkammer’, der sætter en fed streg under, at der er økonomisk genvist i at passe på bygningsarven.
Rapporten, hvor de danske hushandler undersøgt konkluderer, at salgspriserne stiger med 15% hvis dit hus ligger i et område med mange bevaringsværdige huse. I Ribe tjener man 14 mio. kr. om år til kommunekassen, som følger af den turisme byens velbevarede bygningskultur trækker til. I Lønstrup i Nordjylland er huspriserne blevet dobbelt så dyre, efter en lokalplan med bevaringssigte er trådt i kraft.
Du kan læse Vores fælles skatkammer her og bestille en kasse til uddeling ved at skrive en e-mail til Eske Møller
Se Eske Møllers dias her (som PDF)
Efter frokost var det formand Karen Margrethe Olsen, der var på scenen med sit oplæg 7 skarpe. Som hun sagde: ‘En skarp er ikke så sjov, lige når man får den, men bagefter gør den godt.’
Hun kom med sit bud på, hvilke emner, der skal tages op i valgkampen. Karen Margrethe Olsen opfordrede til, at lokalforeningerne ved valgmøder foreslår, at der bliver lavet en arkitekturpolitik, som følges op af lokalplaner med bevaringsbestemmelser og SAVE-registreringer af alle bygninger, der er mere end 50 år gamle.
Se Karen Margrethe Olsens dias her (som PDF)
Dagens sidste programpunkt var Bo Manderup-Jensen, der holdt oplæg om, hvordan man får sin lokalpolitikers opmærksomhed.
Budskabet var helt klart: Politikerne vil have ressourcer til deres kommune igennem stærke borgere, udvikling af erhverv og turister, der lægger penge lokalt. Derfor skal man som lokal ildsjæl komme med gode eksempler på, hvordan bygningskultur bidrager positivt til kommunens økonomi.
Han sagde: ‘Lokalpolitikere kan ikke lide problemer, de vil have løsninger!’ Derfor opfordrede han til, at man tænker sig om, inden man begynder at fortælle om, hvor frygteligt det er, at den ene bygning bliver revet ned og den anden er forfaldt. Fortæl istedet om alle de penge, de tjener i Ribe og hvordan en lokalplan med bevaringsbestemmelser hæver salgspriserne for de små landsbyer.
Bo Manderup-Jensen understregede ligesom Rudi Krag, at man kommer langt med høflighed og velvilje, fremfor kampretorik og sure miner. Han gav også det fif, at hvis du vil have en lokalpolitiker til at svare på din henvendelse, så henvendt dig med navns nævnelse, gerne på facebook, hvor der er mulighed for at svare direkte.
Se Bo Manderup-Jensens dias her (som PDF)
Til slut uden for programmet gav Nanna Uhrbrand et par hurtige fifs til, hvordan man skriver gode debatindlæg.
Hovedpointen var: Gør det nemt for journalisterne, der modtager materialet. Derfor er det en god idé, at være helt klar på både pointer og formater. Desuden er det en god idé at kende til begreber som nyhedstrekanten og nyhedskriterierne. Husk at google er din ven, og at der findes flere hjemmesider og blogs, der kan give gode råd om kommunikation.
Googlesøgningen på ‘hvor langt er et debatindlæg?’ gav den her artikel
Google havde også svaret på, hvem man skal skrive til hvor og hvor mange anslag de forskellige aviser optager
Du kan også søge på Nyhedskriterierne og nyhedstrekanten
Bro Blog skriver om alle former for kommunikation
Kommunikationsforum.dk skriver om alt ang. kommunikation
Åbning af udstilling på Frederiksberg
Vi inviterer alle med interesse i bygningskulturen til åbning af en foto-udstilling om Frederiksbergs bevaringsværdige bygninger. Borgmester Jørgen Glenthøj klipper snoren og åbner udstillingen torsdag d. 2. marts kl.16.00 på Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3, Frederiksberg. Vi serverer et glas bobler og en lille kage.
Giv os et praj om du kommer og del begivenheden med dine venner på facebook
Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag udstillingen. Vi sætter fokus på bygningskulturen, hvor lokale frivillige har taget fotos af de bevaringsværdige bygninger. Fotoklubben Zoom har også været med.
Det hele handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens forskellige bebyggelser. Bygningskulturen på Frederiksberg er præget af modestrømninger fra de sidste 150 år, både i villaer og etageejendomme. Det hele er der. Karnapper og dekorationer, gesimsbånd og murpiller. Kom og se billederne og lær mere om arkitekturen på Frederiksberg.
Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Fonden har også ydet tilskud.
Projektet tjener flere formål. Et er, at husejerne og beboerne får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er fotomaterialet, som er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.
Udstillingen lukker fredag d. 24. marts.
Billedet er taget af Benny Christensen fra Fotoklubben Zoom.
Nyhedsbrev den 31. januar 2017
I årets første nyhedsbrev inviterer vi til åbning af udstilling på Københavns Rådhus, stiller spørgsmåltegn ved højhusbyggeriet i bykernerne og byder velkommen til vores nye medarbejder på sekretariatet.
Åbning af udstilling
Amager og Islands Brygge er i fokus, når borgmester for kultur- og fritid Carl Christian Ebbesen og direktør for Københavns museer Lene Floris åbner en fotoudstilling om bydelens bevaringsværdige bygninger.
Vi inviterer alle med interesse i bygningskulturen til at være med. Åbningen er mandag d. 6. februar kl.14.00.
Det er frivillige folk, dels folk fra lokalarkiverne og dels amatørfotografer fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg, der har gjort arbejdet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag. Det hele handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens varierede bebyggelser.
Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder.
Projektet tjener flere formål. Et er, at husejerne og beboere får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er at fotomaterialet er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.
Nyhedsbrev den 24. december 2016
I årets sidste nyhedsbrev ønsker vi god jul og godt nytår, fortæller om fredningsforslaget for Entreprenørskolen i Ebeltoft og inviterer til formandsmøde i starten af den nye år.
Formandsmøde 4. februar 2017
Traditionen tro starter vi året med et formandsmøde for bestyrelserne i lokalforeninger landet over. Her skal vi udveksle erfaringer og debattere, hvordan vi bedst får fokus på bygnings- og landskabskulturen.
i 2017 er der kommunalvalg og det afspejler sig i mødeprogrammet, hvor vi sætter fokus på, hvordan I lokalt kan opnå en god dialog med kommunalpolitikerne og hvordan vi åbner deres øjne for de mange værdier, der ligger i bygningsarv. Vi vil også meget gerne høre fra jer hvornår I sidst talte med en lokalpolitiker, hvad I talte om, og hvad der kom ud af det? – skriv det feltet, når I melder jer til.
Mødet er for lokalforeningernes bestyrelser. Vi sender invitationen direkte til lokalformændene, men skulle der være sket en fejl, så skriv til nanna.uhrbrand@byogland.dk og vi korrigerer fejlen hurtigst muligt. Vi glæder os til at se så mange af jer som muligt i Odense.
Dato: Den 4. februar 2017
Sted: Møntergaarden, Mønterstræde 1, 5000 Odense C
Pris: 220 kr. pr. person
Tilmelding: Senest den 31. januar
Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.
Nyhedsbrev 5. december 2016
I vores nye nyhedsbrev kan du blandet andet læse om, hvordan to kakkelovne fik nyt hjem, hvorfor vi har klaget over en afgørelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og så er der også et lille opråb om, at vi stadig mangler 50 gaver inden vi kvalificerer os til at søge tips- og lottomidler.
Netværk for Bindingsværk
Netværk for Bindingsværk inviterer til netværksmøde i Den Gamle By i Aarhus. Kom med til en dag med fokus på træbygningernes potentiale og udfordringer.
Netværket arbejder gennem forskning, udveksling af erfaringer, oplysning, formidlingsaktiviteter, rådgivning m.m. samt gennem møder, konferencer, seminarer, kurser og ’master classes’ – indenfor bygningskultur, bykultur, håndværk og bygningsbevaring, specielt i relation til bindingsværk.
Netværket er initieret af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur i samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og henvender sig til politikere, museumsfolk, planlæggere, teknikere og ejere af bindingsværk- og træbygninger.
Der er lukket for tilmelding til dette arrangement.
Fredede bygninger kan også udvikle sig
I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har vi med stor interesse fulgt sagen om mulig affredning og nedrivning af Vikingeskibshallen i Roskilde.
Vikingeskibshallen er belastet af mange slags problemer, og handling er helt klart påkrævet. Vi er imod en affredning, idet alle Vikingeskibshallens fredningsværdier er intakte. Der er tale om et markant arkitektonisk værk, der rummer en væsentlig fortælling om tid, materiale og anvendelse, og som nyder godt af et exceptionelt godt samspil mellem bygning, de udstillede skibe og det omgivne landskab.
Bygningen er ikke i god vedligeholdelsesmæssig stand. Vedligeholdelse er imidlertid en forudsætning for bygningens bevaring, og tilstanden falder tilbage på ejer/brugers eventuelle efterladenhed. Bygningen viste i øvrigt allerede tegn på vedligeholdelsesproblemer, da den blev fredet. Manglende vedligeholdelse bør ikke kunne begrunde en affredning. Ønsket om affredning begrundes med, at private fonde ikke vil finansiere en istandsættelse, der forventes at være tilbagevendende om nogle årtier. Hertil må vi sige, at når staten freder, kan og bør den også træde til her.
På museet ønsker man, hvis det er muligt, i forbindelse med en istandsættelse, at transformere bygningen under bevaring af den store hal, mens den ydre skal ændres. Udvalget for Landsforeningen er af den opfattelse, at en istandsættelse af bygningen bør kunne ske uden at de bærende fredningsværdier sættes over styr. Det ligger i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, at bygninger skal kunne tilpasses til passende aktuel anvendelse.
Vikingeskibshallen er så fremtrædende et arkitektonisk værk, at stat, kommune og ejer netop hér burde gå forrest og vise, hvordan fredningen kan administreres med både respekt for værket og ønskerne om dets udvikling, til glæde for samtid og fremtid.
Det er foreningens opfattelse, at affredning af Vikingeskibshallen i Roskilde med henvisning til de anførte argumenter vil medvirke til at underminere respekten for fredningsinstrumentet. Kan man som ejer komme igennem med en kontekstbestemt affredning det ene sted, bliver det også muligt det næste.