Netværk for Bindingsværk – Nyhedsbrev maj 2017
Vi har lige sendt nyhedsbrev ud i Netværk for Bindingsværk. I det kan du læse om stopleværkskursus i Mariestad, et netværksportræt af Jess Heinemann fra Ærø Kommune og de kommeunde kurser.
Portæt – Jess Heinemann fra Ærø Kommune
Navn: Jess Heinemann
Organisation: Teknisk Afdeling Ærø Kommune
Erfaring: Har arbejdet som tækkemand inden han blev projektleder
Hvordan fik du interessen for bindingværk?
I 1971 købte jeg mit første bindingsværkhus. Siden har jeg arbejdet som tækkemand i 25 år og lavet stråtage på bindingsværkshuse. Den vej kom jeg meget tæt på bindingsværket og kom til at holde af det.
Nu arbejder jeg ikke med bindingsværk hver dag, men jeg har beskæftiget mig med det løbende siden 1971.
Hvilke bindingsværksprojekter har du gang i lige nu?
Lige nu arbejder jeg med bindingsværk i forbindelse med byfornyelsesmidlerne, som vi deler ud i Ærø Kommune. Vores bygningsforbedringsudvalg har stor fokus på bindingsværk. De har valgt at give 50% i tilskud, hvis det drejer sig om istandsættelse af bindingsværk for at imødekomme de de store udgifter, der er ved istandsættelse af bindingsværk i forhold til murret byggeri. Min rolle er rådgiver og tilskudsgiver.
Vi kan godt mærke, at regeringen har skåret i byfornyelsesmidlerne. Vi har 320.000,- kr. til uddeling med ansøgninger for knapt 800.000,- kr.. Det viser, at ordningen er meget populær, og at den virkelig har en positiv effekt i lokalsamfundet.
Et af de større bindingsværksprojekter, jeg har været med til at gennemføre er restaureringen af to længer på det fredede Søbygård Slot. Bygningerne er fra 1580 og som projektleder var det bl.a. min opgave at stå for, at så meget som muligt af det originale materiale blev bevaret. Det krævede et meget stort registrererings- og opmålingsarbejde inden håndværkerne kunne gå i gang.
En stor del af opgaven som projektleder var at holde udgifterne nede uden af kvaliteten blev svækket. Derfor var jeg til stede sammen med håndværkerne, så spørgsmål hurtigt kunne besvares uden at processen gik i stå. En anden måde vi sikrede, at arbejdet kunne skride frem, var ved at demontere bindingsværket og arbejde inde i en hal, hvor vi var uafhængige af vejret. Vi lavede træarbejdet med moderne maskiner, i stedet for at lave arbejdet i hånden. Jeg mener godt, at man kan modernisere metoderne, uden at de bygningskulturelle værdier går tabt.
Restaureringen blev udført af lokale håndværkere og vi satte som krav, at der skulle være lærlige med, så håndværket ikke dør ud. Jeg synes det gav nogle rigtige gode resultater. På den ene side var det sjovt at se, hvordan lærligene blev interesseret i bindingsværk, og det var også rigtigt positivt, at de lokale håndværkere hyggede sig så godt med hinanden, at de på eget initiativ holdt en grillfest. Det har efterfølgende haft den effekt, at de samarbejder, når de får opgaver ind, der er større end de selv kan klare.
Billeder-bindingsværk_2
Bindingsværket blev skilt af
Billeder-bindingsværk_3
Arbejdet foregik i en hal, så vejret ikke kom i vejen for arbejdet
nyheder_sobyegaard_795
Søbygård under istandsættelse
Galleri_Søbygård-2017-11
Søbygård efter istandsættelsen
Galleri_Søbygård-4
Søbygård
Hvorfor er det vigtigt at vi forsat skal have bindingsværk?
Vi skal have bindingsværk, fordi det er en stor del af vores bygningskultur. Bindingsværkhusene holder i dag. De har holdt siden 1500-tallet og før det, og de kan også holde til fremtiden.
Hvad ser du som bindingsværkets største styrke?
Jeg synes, det er en styrke at bindingsværk kan flyttes. Udviklingsmæssigt var det helt optimalt den gang bygningerne blev flyttet fra landsbyerne og ud på bondens marker.
Den håndværksmæssige kvalitet ved flot bindingsværk er helt sikkert også en stor styrke.
Hvad ser du som bindingsværkets største udfordring?
Der er to udfordringer, som jeg ser det. Den ene er prisen på renovering af bindingsværk og den anden er at skaffe en kompetent tømrer. De to ting kan vi ændrer på, hvis man tillader moderne metoder og stiller krav om lærlinge til de håndværkere, der udfører arbejdet.
Hvordan kan Netværk for Bindingsværk hjælpe dit arbejde?
Netværket hjælper med at sætte fokus på bindingværk og gøre opmærksom på vigtigheden af, at vi passer godt på vores bygningarv.
Netværksmøde i på Frilandsmuseet 18. maj
Netværk For Bindingsværk holder møde på Frilandsmuseet den 18. maj, hvor vi sætter fokus på bindingsværk i Danmarks landsbyer.
Lær mere om bindingsværkets historie og få inspiration til den gode lokalplan for en landsby.
Der er nyt fra de nordiske samarbejdspartnere, en introduktion til De Nordiske Principper, samt en refleksion over hvilke ord, der dækker bindingsværk i en moderne kontekst.
Vi vil desuden bruge tid på at idéudvikle på netværkets fremtid, sådan at det kan blive styrket og være det forum, der er brug for.
Som altid håber vi, at du vil gøre dem i dit netværk, der brænder for bindingsværks bevaring og udvikling opmærksom på arrangementet.
Se hele programmet som pdf her
Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.
Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune kæmper for byens Friluftsbad
Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune kæmper for byens friluftsbad.
Nordvestbadets friluftsbad er lukningstruet. Det er en skam, mener den lokale bevaringsforening, der er gået ind i kampen for at bevare friluftsbadet.
Efter Anden Verdenskrig skød friluftsbade op over alt i Danmark, som følge af fokus på fritiden og den sunde krop. Det kendetegner friluftsbadene, at deres arkitektoniske kvaliteter skal ses i en landskabelig sammenhæng og udformningen på de få andre elementer som vipper, tribuner og soppebassiner, der findes i anlæggene. Det er den enkle hverdagsarkitektur, der er typiske for velfærdsamfundets byggeri.
Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune ser potentialet i byens friluftsbad med den flotte vippe- og udspringstårn og 50 meter bassinet. Foreningens formand Else Marie Lindblom fortæller, at arkitekt Knud Lisbjerg, der har tegnet anlægget, var rundt i hele landet for at finde inspiration. Det ses i det endelige resultat, som er et fint grønt anlæg, der bør sættes i stand og forblive et fristed for Silkeborgs borgere og gæster.
Skal Maribos sidste firlængede Købmandsgård nedrives?
Foredrag og rundvisning inden borgermøde om nedrivning og ny lokalplan.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Bevaringsforeningen By & Land Maribo og Museum Lolland Falster inviterer alle interesserede til foredrag om Granfeldts gård inden borgermødet.
Bevaringens grand old man, Søren Vadstrup fortæller om købmandsgården den 20. april kl. 17:30. Bevaringsforeningen Maribo byder velkommen.
Granfeldts gård ligger midt i Maribo og med have ud til Maribo sø. Det er den sidste af de store købmandsgårde i bindingsværk i Maribo. Kulturarvstyrelsen har udpeget gården som usædvanligt originalt bevaret. Den er 200 år gammel og kan ikke erstattes. Bevaringsværdige bygninger er penge værd og et stort potentiale for byudvikling. De tiltrækker turister og forhøjer salgspriserne for alle naboer og for byen. De er nemme at vedligeholde.
Maribo risikerer at miste 200 år gammel bygning med stort potentiale.
Foredrag og rundvisning den 20. april kl. 17:30. Mødested: Foran Granfeldts gård, Vestergade 13, Maribo.
Kommunens borgermøde afholdes i rådhuskantinen på Maribo gamle rådhus samme dag kl. 18.30.
Alle er velkomne. Deltagelse er gratis.
Arrangører: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Bevaringsforeningen By & Land Maribo og Museum Lolland-Falster. Kontakt Bevaringsforeningen By & Land Maribo på tlf. 54 78 17 90 eller 70 22 12 90.
Nyhedsbrev den 31. marts 2017
I marts’ nyhedsbrev inviterer vi til årsmøde i Maribo, fortæller en solstrålehistorie fra Hjørring og opfordrer alle til at sætte bygningskulturen på programmet mandag den 2. oktober, når der afholdes arkitekturens dag.
Sæt bygningskulturen på programmet til Arkitekturens Dag
Mandag den 2. oktober 2017 er det Arkitekturens Dag og alle har mulighed for at lave et arrangement og komme med i det officielle program. Det vil vi opfordre jer til at gøre.
Som inspiration og baggrund er juni 2017’s udgave af By & Land et temanummer om bindingsværk. Vi håber, at alle lokalforeninger benytter chancen for at besøge en bindingsværksgård, tage på bindingsværks-byvandring, have workshop hos den lokale tømmer, holde et foredrag om egenes typiske bindingsværkstræk eller hvad I nu kan finde på.
Vi har ekstra udgaver af bladet til uddeling, når i laver arrangementer på Arkitekturens Dag. Skriv til nanna.uhrbrand@byogland.dk for at høre mere.
Det er Arkitektforeningen, der er tovholder på Arkitekturens Dag og de skriver bl.a. på deres hjemmeside: ’Formålet med Arkitekturens dag er at vise omverdenen, hvad danske arkitekter laver, hvad arkitekternes kompetencer kan bruges til, og hvad arkitektur handler om.’ Arkitektur handler også om bygningskultur, traditioner og videreførelse. Derfor skal vi sammen være med at til at sætte bygningskulturen på programmet. Som arrangør på Arkitekturens Dag er I med til at vise den lokale bygningskultur frem og sætte fokus på vores fælles kulturarv.
Læs mere på Arkitektforeningens hjemmeside
Stolpeværk – når træ er byggematerialet
Seminar om ’stolpverksbyggande’ i Mariestad i Sverige
den 3.-4. februar 2017
Af Søren Vadstrup
Interessen for at bygge nye træhuse med konstruktioner i massivt træ, samlet med traditionelle træsamlinger, er øget gennem de seneste år – både i Danmark og i resten af Norden + USA, Tyskland og England m.fl.
Derfor havde en flok svenske entusiaster indenfor dette område kaldt til 2-dags Seminar i Mariestad, den 3.-4. februar, hvor den svenske skole for ’højere’ håndværksuddannelse’ har til huse i ’Hantverks-laboratoriet’, der er en afdeling af Göteborgs Universitet, men som også kaldes for ’Da Capo’ (http://craftlab.gu.se/).
Jeg talte omkring 9 deltagere fra Danmark, heraf enkelte gengangere fra vores Netværk for Bindingsværk, ud af de omkring 140 deltagere alt i alt.
Det der var mest interessant ved dette seminar var, at det stort set kun handlede om nybyggeri i træ, og at alle deltagerne beskæftigede sig mest med dette – meget få arbejdede med restaurering og bygningsbevaring. Jeg tror også at jeg var én af de eneste arkitekter. Resten var håndværkere.
Seminaret bestod dels af en række meget spændende foredrag om alt lige fra rekonstruktionen af Shakespeares ’Globe-teater’ – en stråtækt bindingsværksbygning i London, der er rekonstrueret efter arkæologiske udgravninger, over rekonstruktioner af norske stavkirker, beretninger fra decidererede nybygningsprojekter i ’stolpeværk’.
’Stolpværk’ adskiller sig fra dagens gængse træbyggeri i Norden, der foregår som ’regelstomma’ (lægter, planker), samlet med søm- og skruebeslag plus bolte, ved at benytte fuldtømmer i 5 x 5” tømmer (13 x 13 cm), samlet med traditionelle tapsamlinger. Det blev diskuteret om dette ord var det mest dækkende i forhold til rammeværk, korsværk, bindingsværk, reisverk, stavbygg eller timber frame-konstruktioner. Men valget faldt på ’stolpverk’.
Som led i seminaret blev der under mødet bygget et lille ’stolpeværkshus’, samlet af tømmer, hvor hver deltager havde medbragt deres del, fremstillet hjemmefra på forhånd, og samlet på stedet i løbet af få timer. Hvilket viser én af bindingsværket/stolpeværkets kæmpe kvaliteter.
En interessant ting ved seminaret var, at de førende svenske ’stolpeværksbyggere’ var oplært gennem kortere kurser og lignende i USA. Og at det derfor var en engelsk-amerikansk bindingsværks/ stolpeværks-tradition baseret på tapsamlinger, som disse repræsenterede. Dette skyldes at man i 1970-erne i Sverige valgte at uddanne ’multihåndværkere’, tilpasset byggebranchens nybygningsbehov, frem for de traditionelle håndværksfærdigheder, hvorunder mesterlæren også blev nedlagt. Og de klassiske tømmersamlinger var der jo slet ikke brug for mere.
De svenske håndværkeres kendskab til eksempelvis de meget specialiserede træsamlinger, som findes i dansk bindingsværk, f.eks. kæmninger, bladsamlinger og gratninger, er derfor meget lille. Og i forhold til den diskussion, der blev ført på seminaret, om tidsforbruget ved ægte træsamlinger contra sømbeslag og lignende, kunne det netop være en mulighed at effektivisere træsamlingerne, ved at benytte bladsamlinger, kæmninger og gratninger, i stedet for de meget tidskrævende og besværlige tapsamlinger. En diskussion, der er altafgørende for, om der er kunder, der vil bestille bygninger af stolpeværk. For det er jo prisen, og dermed hvor enkelt og hurtigt, man kan udføre træsamlingerne, der er afgørende for en fremtidig succes. Og ikke kun de norske rigmands-projekter, vi blev præsenteret for på seminaret.
På vores sidste møde i Netværk for Bindingsværk i Danmark i Den gamle By, fortalte brandeksperten Anders Bach Vestergaard, at brande i trækonstruktioner udvikler sig først og voldsomst omkring diverse metalbeslag, bolte og skruer, og sidst og minimalt omkring fuldtømmer og ægte træsamlinger. Dette taler jo for, at man af brandmæssige årsager, bør benytte fuldtømmer og træsamlinger frem for tyndere dimensioner, samlet med sømbeslag, i moderne trækonstruktioner, der ønskes mest muligt brandsikre.
De sidste timer på seminaret gik med at stifte ’Foreningen Stolpverk Norden’ – primært med svenske og norske medlemmer i bestyrelsen. Men foreningen er åben for alle i hele Norden. Så det bliver spændende at se, hvad dette udvikler sig til.
I forhold til vores Netværk for Bindingsværk’ er den nye nordiske forening kun et plus, da den som nævnt fortrinsvis beskæftiger sig med nybyggeri i ’stolpverk’ – mens vi mere arbejder med historiske bindingsværksbygninger og bindingsværksmiljøer.
Men det er klart, at vi også skal beskæftige os med nybyggeri i ’bindingsværk’, som jeg i lighed med svenskerne og nordmændene foreslår, at vi kalder for ’stolpeværk’, da vi derved ikke ender i associationer i omverdenen, der mere peger på ’stokroseidyl’ og ’frilandsmuseum’ – end hyper moderne og bæredygtige bygninger af træ. Men i modsætning til det meste moderne byggeri er opført af massivt tømmer i dag, samlet med klassiske træsamlinger, uden sømbeslag.
Årsmøde 2017 i Maribo
Som altid tager vi ud i landet og holder årsmøde. I år er det Maribo, der er vært. Bevaringsforeningen By og Land Maribo har sammensat et spændende program, der byder på domkirkebesøg, vægtertur, besøg i de Lollandske Alper, barok haver og meget andet.
Det bliver et årsmøde som vi kender det med velkomst og byvandring fredag aften, generalforsamling, ledsagertur og foredrag lørdag og afslutningsvis en tur ud i landskabet søndag.
Læs mere om delarrangementerne, priser og det praktiske i programmet her.
Køb billetter her – vær opmærksom på, at drikkevarer ikke er inkl. prisen. Det er ikke længere muligt at tilmelde sig årsmødet.
Nyhedsbrev den 27. februar 2017
I februars nyhedsbrev bliver vi inviteret til åbning af udstilling, til at være med i en konkurrence og til at læse om, hvorfor vi har fået 1 mio. kr. til det danske bindingsværk. Vi har også henvendt os til Kulturminister Mette Bock, fordi vi gerne vil være med til at revidere Bygningsfredningsloven.