En festival på Danish Crowns slagterigrund i Sæby, et indblik i 1800-tallets Svaneke og fængslende aktiviteter i Vridsløselille. Det er tre af i alt 53 lokale ildsjælearrangementer, der nu får støtte gennem By og Lands pulje ’Samlingskraft – Sammen om steder vi holder af’.

53 arrangementer vil i den kommende tid formidle den lokale begejstring for særlige steder i hele landet. Foreningen By og Land har i en ny ansøgningsrunde slået alle rekorder med 109 ansøgninger fra fællesskaber i hele landet, der ønsker at udbrede kendskabet til bygninger og særlige steder gennem lokalt forankrede aktiviteter og arrangementer.

Arrangementerne bliver støttet af puljen ’Samlingskraft – Sammen om steder vi holder af’, der skal fremme forståelsen for kulturarven, og hvordan godt håndværk og traditionelle materialer kan være den mest bæredygtige løsning.

“Vi er overvældede over den fortsat store interesse for puljen. Det vidner om en kærlighed til lokale steder i hele landet og et stort lokalt engagement i at skabe folkeoplysning omkring vores fælles kulturarv,” udtaler Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.

Lokale kræfter går sammen
De 53 arrangementer repræsenterer en bred vifte af initiativer, hvor lokale ildsjæle går sammen om at fortælle historien bag særlige bygninger og landskaber i lokalområdet.

“Ansøgningerne afspejler en stor kreativitet i måden, de lokale fællesskaber ønsker at formidle vores bygninger og landskaber på. Og igen kan vi glæde os over, at vi har mange foreninger og andre frivillige grupper over hele landet, der viser en stor lyst til at skabe en bred vifte af arrangementer i snitfladen af lokale bygnings- og landskabskultur, bæredygtighed og fællesskaber,” siger Vera Noldus, projektchef i den filantropiske forening Realdania, der finansierer puljen.

Blandt de støttede projekter findes blandt andet:

Svanekes Venner arrangerer sammen med bl.a. Svanekeaktørerne og Svaneke Byguider en kulturhistorisk byvandring, der gennem en fiktiv 1800-tals borgers livshistorie formidler Svanekes historiske steder – fra byens gamle hospital til havnen og den gamle borgerskole – og skaber en levende fortælling om fortidens hverdagsliv.

’Landskabet under forandring – kalder på Samlingskraft’ arrangeret af FBL-Hjørring i samarbejde med Museumsforeningen Vendsysselhistoriske Museum, holder et arrangement, der fokuserer på de mange VE-projekter, særligt solceller, hvor der sættes fokus på nye interessante løsninger, der tager hensyn til både æstetik og landskabet gennem oplæg og paneldebat.

Ringkøbing Bevaringsforening vil i samarbejde med Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv, Indianerlejren, Ringkøbing Smakkelaug sætte fokus på fiskerskurene, Ulrik Plesners havnekontor og smakkerne som et levende og bevaringsværdigt kulturmiljø, der afspejler Ringkøbings historiske forbundethed med fjorden og havet. Der er ikke meget opmærksomhed omkring fiskernes redskabsskure, kaldet Indianerlejren, der primært benyttes af fjordfiskerne og smakkesejlerne. Med arrangementet vil alle blive inviteret indenfor og få mulighed for at opleve dette spændende kulturmiljø.

Vridsløselille Fængsels Venner holder ’Fælles om Vridsløse’ i samarbejde med Albertslund Lokalhistoriske Forening og Verdensmåls Foreningen Albertslund. Arrangementet byder på kortere involverende oplæg om bevaring og transformation kontra nedrivning og nybyg. Desuden præsenteres ejendomsudviklerens metode for at genbruge de mange mursten, der bliver resultatet af nedrivning af både fængselsmuren og bygninger.

Igen åbent for ansøgninger

Der åbnes for Samlingskrafts sidste ansøgningsrunde den 11. april 2025 med ansøgningsfrist den 21. maj 2025.

 

For yderligere information, kontakt:

  • Projektleder i By og Land Danmark
    Anders Bundgaard Nielsen
    22 94 41 50
  • Projektchef i Realdania
    Vera Noldus
    29 39 81 87


Om By og Land Danmarks pulje Samlingskraft
By og Land Danmarks pulje Samlingskraft har til formål at skabe folkeoplysende aktiviteter omkring bygnings- og landskabskulturen i hele landet. Puljen støtter lokalt forankrede arrangementer, der skal styrke kendskabet til og fællesskabet omkring Danmarks mangfoldige kulturarv.

By og Land Danmark arbejder for bevaring og udvikling af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdifulde bygninger, landskaber og bymiljøer i Danmark. By og Land Danmark er en landsforening, der samler både personlige medlemmer og mere end 90 lokale bevaringsforeninger over hele landet. Læs mere om By og Land Danmark her.

Med puljen har Samlingskraft over fire ansøgningsrunder i 2023 og 2024 støttet 116 arrangementer i hele landet. Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt, finansieret af den filantropiske forening Realdania.

Læs mere på samlingskraft.dk

 

Sted Arrangement Arrangør Samarbejdspartnere
Sjælland og øerne
Frederiksberg Byens oaser – Gårdlaug på Frederiksberg Gårdlaugene Frederiksberg Danmarks Naturforening Frederiksberg
Brøndby Vision for Ditlevs Købmand som lokalt samlingssted Bevaringsforeningen Brøndbyøster Brøndbyøster Grønne Nabofællesskaber, Os Arkitekter
Albertslund Fælles om Vridsløse – (arbejdstitel) Vridsløselille Fængsels Venner Albertslund Lokalhistoriske Forening, Verdensmåls Foreningen Albertslund
Greve Oplev fællesskaberne i by og land – på cykel By og Land Greve Grundejerforeningen Greve Strand
Helsingør Det gamle håndværk fra Helsingør Skibsværft og de gamle skibe Værftsgruppen, en frivilliggruppe under Værftsmuseet, en del af Museum Helsingør SS Bjørn, en frivilliggruppe i tilknytning til vedligehold, håndværk og
sejladser med SS Bjørn.
Hundested HimmelNæs (arbejdstitel) Foreningen Torup Ting By og Land Halsnæs
Fredensborg Det sete afhænger af tegneren – en udstilling om Fredensborg-tegneren Des Asmussen Bevaringsforeningen “Fredensborg” Borgerforeningen Fredensborg, Lokalhistorisk forening for Fredensborg-Humlebæk, Fredensborg Ny Kunstforening, Fredensborg gamle Bio
Svaneke Fra vugge til grav – en kulturhistorisk byvandring i Svaneke Byforeningen Svanekes Venner Svanekeaktørerne (SVAK). Den lokale amatørteaterforening, Svaneke Byguider, Svanekegården – et kulturcenter på Bornholm
Ringsted Lerpuds og lerkunst i Friskovens fælleshus LANDSFORENINGEN FOR ØKOSAMFUND Landsforeningen Økologisk Byggeri, Foreningen Friskovens Venner
Jystrup Midtsjælland Ringsted Lystanlæg – til gavn og nytte i spændingen mellem fredning og kommercielt brug Bygningskultur Ringsted Danmarks Naturfredningsforening Ringsted afdelingen
Sorø Offentligt debatmøde: Skal Sorø Kommune have en arkitekturpolitik? Sorø Bevaringsforening Pedersborg og Gl. Sorø Lokalråd
Korsør Oplevelser på Fæstningen i Korsør Bevaringsforeningen for Korsør og omegn Sportsklubberne i Korsør og omegn,
Omø Sammen om Omø brugsforening OMØ BRUGSFORENING Historiens hus Omø
Væggerløse Bål og Bygningskultur i Bøtø Grundejerforeningen Bøtø Friluftsrådet Storstrøm, DN, Museum Lolland Falster
Guldborgssund
Næstved Åbent Hus i Kompagnihuset i Næstved Foreningen Historiske Festivaler i Næstved Næstved Nostalgiske Selskab
Præstø Håndværk for bæredygtighed -Håndværkergade på Præstø havn- Foreningen Gyldne Dage i Præstø Bevaringsforeningen for Præstø og omegn (omtales som
Bevaringsforeningen), Foreningen Traditionelle Håndværk,
Præstø Det Grønne Tehus Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn Præstø Lokalforum, Traditionelle Håndværk
Stege Murens dag- pas godt på din mur Foreningen Bygning- og Landskabskultur Møn Biosfære møn, Sydøstsjællands museum, Kalk a/s St. Heddinge,
Fyra Vindar, Murer Marslev Aps, Malermester Ivan luffe A/S
Nykøbing F Kulturarv og New European Bauhaus – talk og workshop Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster Foreningen for Markedshallens Fremme i Nykøbing Falster
Nysted Bæredygtig jul i Nysted NYSTED MENIGHEDSRÅD Nysted Erhvervs- og Turistforening
Nakskov Aktivitetsdag med Nakskov Bygningsbevaringsforening og Nakskov Kunstforening Nakskov Bygningsbevaringsforening Nakskov Kunstforening
Maribo Vi besøger statsminister Reventlows boliger: Christianssæde og Pederstrup Bevaringsforeningen By og Land Maribo Maribo Turistforening
Rødby Fra ruin til et unikt CO2-neutralt museum og samlingssted DSI Museum Polakkasernen Museum Polakkasernens Venner
Fyn
Odense C DRØMMESKIBE – event med kanalsejlads og værftsbesøg weekenden i uge 36 2025 i Odense Havn Mermaid Odense Kulturhavn Byforening Odense, Venner af MS Færgehans, Odense Sejlklub, Frigglauget, DYNAMO – arbejdsrum for samtidscirkus og scenekunst
Gelsted Mestrene kommer Foreningen Straatag Netværk for Bindingsværk, Vestfyns Hjemstavnsforening
Faaborg Stedsans: Udvikling i Vestergadekvarteret, Faaborg Midtby Den selvejende institution Levins Kultur Center, Faaborg Levins Kultur Centers venneforening, By og Land Faaborg, Videre borgere i Vestergade
Jylland
Kolding Bygningskultur – mærk kulturarvens vingesus i Design- og Erindringskvarteret Beboerforeningen TRE-I EN Kolding Stadsarkiv, Lokalhistorisk Forening Kolding, Bæredygtighedshuset, Skulptør Henrik Fischer
Kolding Liv i det gamle posthus og fællesskab i Kolding Folkehuset Kolding 27B Kolding
Haderslev Parcelhuset og parcelhuskvarteret BY & LAND HADERSLEV Vængernes Bebeboerlaug
Tønder Bådfolk ved Vidåen 2025 Smag på Marsken Foreningen Højer Vandtårn, Masker i Marsken
Vejen Opfølgning på Vejen Hallen og det grønne område. Vejen Anlægs Venner Vejen Badminton og Lunatic cowboys
Fanø Bæredygtighed i arkitektur og byggeri på Fanø. Fællesskabet Fanø Fonden Gamle Sønderho, Nationalpark Vadehavet
Varde Bevaringsforeningens 50 års jubilæum Bevaringsforeningen for Varde Grundejerforeningen Vejers Strand, Poul Erik Bech
Kibæk Samlingspunktet Cirkusfabrikken på det gamle mejeri KIBÆK IDRÆTSFORENING Fonden af Cirkusfabrikken
Ringkøbing Fiskerskure, smakker og røget helt Ringkøbing Bevaringsforening Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv, Indianerlejren, Ringkøbing Smakkelaug
Fredericia Tavlhøj et hus med muligheder for dig og for alle Tavlhøj Aktivitetsforening Taulov Fællesråd, Skærbæk Beboerforening
Juelsminde Kulturarvens fundament: bevaring, håndværk og bæredygtighed Glud Museum (frivilliggruppen “Gå til Håndværk”) Foreningen Straatag
Stouby De nedlagte forskoler i Stouby og opland. Stouby og Omegns Lokalråd Stouby Lokalarkiv,
Stouby Skole
Grindsted En vestjysk stationsbys opståen og udvikling Forening til bevarelse og formidling af natur- og kulturmiljøet i de danske skove Starup Naturhus, Vest Starup Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Jelling Fra fortidens nøjsomhed til nutidens bæredygtighed – vi fejrer god byggeskik før og nu! Jelling Heritage Jelling Lokalhistoriske Forening, Familielandbruget LRS Vejle/Jelling, Håndværkerhøjskolen, Lokalhistorisk Arkiv Jelling, Træfagsmestrene for kvalitet og bæredygtighed, Museum Give
Odder Åbent hus i Medborgeren – kom og se vores vision for den gamle gymnastiksal. Medborgerhuset for Hou og omegn. Hou Lokalråd, By og Land, Odder Lokalafdeling
Odder Økologiens Have – Odders grønne fællesskaber Økologiens Have Danmarks Naturfredningsforening Odder afdeling
Ebeltoft Skovløberhusets Dag Skovløberhusets Venner Nationalpark Mols Bjerge, Foreningen Blis Bygnings- og Landskabskultur Syddjurs
Grenaa Smede i fortid og nutid – hvad kan vi lære? Den gamle smedje i Grenaa Foto- og Medieklub Grenaa, Smedeuddannelsen VidenDjurs, Smedeklubben HSM Industri
Randers SV Frisenvold statshusmandsbrug 100 års jubilæum Frisenvold 100 år Foreningen for by- og landskabskultur i Randers Kommune
Sæby Sæby Festival på slagteriet Sano Sæby Friskole, Sæbygård Skolen, Danish Crown
Løkken Nr. Lyngby Klinten, ved den Gl. Kirkegård med Klokkestablen Nr. Lyngby borgerforening Nr. Lyngby Sølaug, Løkken og Oplands Menighedsråd
Arden Indvielse af Sortemosehus: Natur- og læringscenter ved den sydlige indgang til Rold Skov. Foreningen Sortemosehus Arkitektfirmaet Gadeplan, Museum Rebild
Skørping Fra Mursten til Mellemrum: Et Bæredygtigt Samlingspunkt for Natur, Kultur og Fællesskab Skørping Idræts Center DGI Nordjylland, SKØRPING LOKALHISTORISKE ARKIV
Hjørring Landskabet under forandring – kalder på Samlingskraft FBL-Hjørring Museumsforeningen Vendsysselhistoriske Museum
Hjørring Sct. Knuds By i 100 år/Hjørring Sommerspil Sct. Knudsby Borgerforening Hjørring Sommerspil
Læsø Mejeriets Kickstart Fonden Læsø Kunst og Kultur Kulturbobler, Læsø seniorklub
Jerup Ellinggårds genopretning i et bæredygtighedsperspektiv Ellinggårds Venner Sognefogedgårdens Venner (en gruppe af frivillige som driver et
museum)