Fredningsforslag for Kildeskovshallens omgivelser
Landsforeningen har indsendt fredningsforslag til udvidelse af fredningen for Kildeskovshallen, således at omgivelserne er inkluderet.
Ved hallens opførelse var grunden tilgroet med høje slanke træer og det fremgår af de oprindelige skitser, at hallens slanke søjler og tagskelettets gitterkonstruktion skulle imitere træerne og trækronerne omkring. Samspillet giver anlægget en enestående karakter. Overgangen mellem inde og ude oplevelses flydende.
De store træer, der er bevaret fra før byggeriget blev prioriteret højt af landskabsarkitekten, der helt bevidst tog udgangspunkt i den eksisterende skov. Det kræver mod, vilje og fremsynethed at prioritere gamle træer, når der bygges nyt.
Denne unikke symbiose mellem omgivelser og bygning, bør bevares som en helhed. Derfor mener Landsforeningen, at bygningsfredningen skal udvides til også at gælde det grønne areal, der omgiver Kildeskovshallen.
I fredningsforslaget står der:
’Der blev kun opført ganske få svømmehaller i 1960-70’erne, og ingen var af samme arkitektoniske kvalitet eller havde tilnærmelsesvis de samme landskabsarkitektoniske kvaliteter som Kildeskovshallen. I de følgende årtier er der opført adskillelige svømme- og idrætshaller i Danmark, men Kildeskovshallen er i dag stadig enestående ved det bevidste arbejde med sammenhængen mellem bygninger og landskab.’
Forskellen på de belyste områder og den mørke skov er meget markant. Det er en berigende oplevelse, hvor de besøgende kan vælge ophold på den åbne solplæne eller trække sig tilbage mellem træerne.
Fredningsforslag for Bjørnebrønden med helle
På Nykøbing Falster Torv findes et helle-anlæg fra 1938, hvor torvet var et trafikalt knudepunkt og biler fyldte området. Hellen, som bjørnebrønden står på, udgør sammen med de to træer, der flankerer brønden og bænkene rundt om træerne en arkitektonisk helhed, der formidler historien om torvet, som færdselsknudepunkt og handelsplads i byen.
Anlægget er tegnet af en af landets mest anerkendte arkitekter, Kaare Klint og brønden er udført af en af datidens dygtigste stenhuggere Mogens Bøggild. Tilsammen har de skabt et værk, hvor rummet mellem træerne, belægningen på hellen og den legende bjørn på brønden giver oplevelsen af et særligt rum på torvet. Her kan man sidde tilbagetrukket i træernes skygge og lade byens høje tempo foregå ude på selve torvet.
Det første hus er købt
Foto: Steffen Stamp for Realdania By & Byg
Det første hus er købt i det projekt, vi har udviklet i samarbejde med Realdania By & Byg.
Huset blev foreslået af By og Land Faaborg. Bygningen har været benyttet som grillbar og nu er planen, at det skal ændres til bolig og tilpasse sig den historiske gade, det ligger i.
”Vi arbejder på at bevare og forskønne Faaborg, så vi glæder os over, at vores forslag er udvalgt som en af de utilpassede bygninger. Og ønsket om samtidig at omdanne husets formål til bolig kan vi varmt støtte, da tomme forretninger er en udbredt problemstilling i rigtig mange købstæder i disse år”, siger lokalforeningens formand Flemming Brandrup.
Du kan læse mere om huset og projektet her
Arbejdet med huset går i gang snart. Er du nysgerrig og har du lyst til at blive inspireret og lære af projektet, så er følgegruppe måske noget for dig. Du kan læse mere om, hvad der er på programmet og hvordan du tilmelder dig her.
Sidder du nu og tænker: ‘Sådan en hus er der også hvor jeg bor. En istandsættelse af det vil kunne inspirere i vores lokalområde!’ Så fortvivl ej, vi leder nemlig stadig efter bygninger, der kan bruges i projektet. Det kan du læse meget mere om her.
Fredningsforslag for Boesdal kalkpyramide og omgivelser
Kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud skal fredes, hvis det står til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen har foreslået bygningen og omgivelserne fredet som en repræsentant for Danmarks industrielle kulturarv. På den måde vil foreningen forny den måde, vi freder bygninger på i bygningsfredningslovens 100-års jubilæumsår.
Boesdal Kalkbrud er et industrielt landskab med et kæmpe potentiale og rigtigt mange muligheder for udvikling. Samtidig er stedet også umistelig kulturarv, der skal beskyttes og formidles for fremtiden.
Pyramiden, der er den dominerende bygning i Boesdal Kalkbrud er en helt unik konstruktion, der er omkring 20 meter høj og 60 meter i diameter. Den blev bygget til at lagre kalk og for at få plads til mest muligt fik bygningen den samme taghældning som kalkens naturlige friktionsvinkel. På den måde fortæller bygningen om sin oprindelige funktion og indskriver sig som en naturlig form i det landskab, den ligger i.
Pyramidens dimensioner, dramatiske lysindfald og rumfang leder tankerne hen på de klassiske katedraler. Skalaen er enorm og konstruktionens synlige, taktfaste spær danner et smukt arkitektonisk motiv. Her er tale om en fantastisk bygning, med en fantastisk historie.
’Med fredningsforslaget for kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud tager vi hul på fremtidens fredninger’ siger formand Karen Margrethe Olsen.
Hun uddyber: ’Groft sagt har fredninger hidtil fokuseret på den ældre arkitektur og på enkelte nyere bygninger af berømte arkitekter. Men i fremtidens fredning skal vi have de nyeste dele af historien med – den historie, der udviklede vores samfund til det, det er i dag. Da er det vigtigt at vi også freder de umistelige dele af industriens arkitektur –også den, der er fra vækstperioden i 1960erne. Derfor er det interessant at få fredet Pyramiden i Boesdal med dens omkringliggende landskab, der allerede er etableret som en rekreativt område.
I fredningsforslaget står der under bærende fredningsværdier: ’De bærende værdier knytter sig til kalkbruddet som en markant form og fordybning i landbrugslandskabet. Det aftryk, som råstofudvindingen har sat i landskabet, er en kulturintervention, der skal betragtes på lige fod med diger, læhegn og stjerneudstykninger, der over mange år har præget det danske landskab. Kalkbruddet er landskabets fortælling om råstofudvinding i Danmark.’.
Kalkovnene, kalkladen og pyramiden har tidligere været fysisk forbundet med hinanden via transportbånd, hejseværk og læskure. Ganske typisk for industrielle anlæg ændrede anlægget sig konstant for at gøre produktionen mere effektiv. Derfor kan det være svært at tale om en original tilstand. Forandringen har været en konstant, der afspejler kalkindustriens udvikling i 1900-tallet.
Konference på Christiansborg
Kulturarven skaber identitet – identitet skaber mennesker
I anledningen af Bygningsfredningslovens 100 års fødselsdag inviterer
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur alle med interessere for, hvordan vi forvalter vore fredede og bevaringsværdige bygninger og haver til konference den 25. september 2018 på Christiansborg.
Hvordan passer vi på den fælles kulturarv og hvad skal vi stille op, når det til tider ligner en underskudsforretning?
Opgaverne og spørgsmålene om den fysiske kulturarv er mange. Vi forsøger at finde nogle af svarende på konferencen, hvor en række af landets mest vidende og engagerede personer belyser dette vigtige emne.
Kulturjournalist fra Kulturen på P1 Tore Leifer leder os gennem eftermiddagen med kyndig hånd og uddybende spørgsmål.
Vi glæder os til at se jer.
Dato: Den 25. september 2018, kl. 12:00
Sted: Landstingssalen, Christiansborg 1240 København K
Pris: Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvending
Tilmelding: Senest den 20. september 2018 på www.byogland.dk
Spørgsmål: Kontakt Landsforeningens sekretariat på 70 22 12 99
Arrangementet er åbent for alle men der er begrænsede pladser.Tilmelding sker via først til mølle-princippet.
OBS ! Arrangementet er pt. overtegnet og tilmedinger, der kommer nu vil blive sat på venteliste og kontaktet hvis der kommer afbud. OBS!
Konferencen gennemføres i samarbejde med Realdania.
Se invitationen og programmet som pdf her
Du kan dele begivenheden og lade dine venner vide, at du deltager på facebook
PROGRAMMET
12:00 – Dørene åbnes
12:30 – Velkomst
v. formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Karen Margrethe Olsen
12:40 – Løfter staten sit ansvar for bygningskulturen?
v. kulturminister Mette Bock
13:00 – Er alt som det skal være – eller?
v. formand for Det Særlige Bygningssyn Lars Juel Thiis
13:45 – Efterkrigstidens arkitektur – er den fredningsværdig?
v. ph.D Forsknings- og samlingschef på Forstadsmuseet Poul Sverrild
14:30- Pause med kaffe og kage
15:00 – Bevaringsværdige bygninger – løfter kommunerne deres ansvar? v. borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og planudvalg Leon Sebbelin
15:45 – Hvordan får vi sat bygningskulturen på den politiske dagsorden?
v. Folketingspolitiker og kulturordfører Alex Ahrendtsen
16:30 – Opsamling og afslutning
16:45 – Vin og netværk
*ret til ændringer forbeholdes
Du kan ikke længere melde dig til. Dem fra ventelisten, der får plads, får direkte besked.
Ses vi til Folkemøde
I anledning af 100-års jubilæet for bygningsfredningsloven er der debat og fejring på Folkemødet på Bornholm. Hvad gør bygningskulturen ved vores krop og sind? Hvilken rolle spiller den for identitet og fællesskab? Og hvad er det for følelser der er på spil, når der opstår protester mod nedrivning eller ombygning af vores kulturarv? Politikere og fagfolk vender disse spørgsmål, inden vi gør plads for særligt inviterede fest-talere med et nært forhold til 100-års fødselaren.
Deltagere:
– Alex Ahrendtsen (MF), Dansk Folkeparti.
– Winnie Grosbøll, Borgmester (S), Bornholms Regionskommune.
– Anne Skovbro, Filantropidirektør, Realdania.
– Karen Margrethe Olsen, formand, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
– Arne Høi, Institutleder, Institut for Bygningskunst og Kultur, KADK.
– Natalie Mossin, Institutleder, Institut for bygningskunst og teknologi.
– Birthe Iuel, Præsident, Bygningskultur Danmark / Historiske Huse
+ surprise festtalere.
A28 – Den Sociale Scene
A – Danchells Anlæg
Allinge, Bornholm
Du kan dele begiveheden og lade dine venner vide, at du deltager på facebook
Fredningsforslag for Sonja Polls Have
Haven i Holte – C. Th. Sørensens have skal fredes
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at den have C. Th. Sørensen tegnede til sin datters hus i Holte, er så vigtig en have i den danske havekunst, at den bør fredes. Derfor har foreningen fremsendt et fredningsforslag til fredningsmyndighederne.
På en helt almindelig parcelgrund i Holte ligger en af Danmarks smukkeste haver tegnet af en af Danmarks dygtigste landskabsarkitekter.
Det er noget så enkelt som en hæk, der gør denne have til noget helt særligt. Hækken står nemlig ikke, som sædvanlig langs havens ydre afgrænsning, men er elipseformet og svinger sig rundt på grunden, så der dannes et rum inden for hækken og et rum uden for hækken.
De to rum har helt forskellige karakterer. Inden for hækken er der en græsplæne og en rund nedsænket terasse, der giver direkte adgang til husets kælder. Et æbletræ giver skygge til terrassen og blomsterne er placeret i små runde bede. Inden for hækken er der skyggefuldt, ro og orden.
Uden for hækken er der en lille sti, masser af grønne planter og høje træer, der filtrerer sollyset til et fint skyggespil og til et rum med en køligere temperatur.
Det er altså lykkedes C. Th. Sørensen at skabe to helt forskellige oplevelser i en helt almindelig parcelhushave.
I fredningsforslaget står der: “C. Th. Sørensens haver er kendetegnet ved de rumlige dimensioner i haveplanerne, og haven på Kastanjevej 16 fremstår som et læreeksempel herpå. Den høje ellipseformede bøgehæk spænder grunden ud og definerer et helt enestående haverum, som næppe findes i andre private haver. Dertil kommer den særlige kvalitet som den forsænkede og dermed beskyttede terrasse tilføjer det lille hus, som hermed får et volumen, som matcher det klart afgrænsede haverum.”
Arkitekturtegninger brænders
I Københavns Kommune har man brændt de originale arkitekturtegninger, når de er blevet digitaliseret.
»Det, der er sket, er katastrofalt. Men det er jo sket, desværre. Nu handler det om at brede budskabet ud til andre kommuner, der måske har gang i noget af det samme«, siger Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen Margrethe Olsen til Politiken.
»Bygningsmassen i København er større, så derfor vil der måske gå flere tegninger tabt her, men værdien af de enkelte bygninger andre steder i landet er lige så stor«.
Hun henviser til Aarhus Kommune, hvor bevaringsværdige tegninger er blevet gemt efter endt skanning. Karen Margrethe Olsen opfordrer til stor agtpågivenhed, når det kommer til destruktionen af kulturarv.
»Der kan sagtens være bygninger, der ikke er fredede, men som har fredningsværdi eller bevaringsværdige huse, der ikke er registreret som sådan. Især er jeg nervøs for bygninger fra 1960’erne, 70’erne og 80’erne, som vi om få år måske kommer til at se i et andet lys end i dag«, siger hun.
Paarup Rådhus rives ned
Odense Kommune har givet tilladelse til at rive Paarup Rådhus ned, og ejeren har valgt at sætte nedrivningen i gang. ”Det giver anledning til både vemod og ærgrelse” udtaler formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen.
I sommeren 2017 rejste Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fredningssag på bygningen, fordi den repræsenterede en meget vigtig historie og var en sjælden bygningstype: Et sognekommune-rådhus. Rådhuset var velbevaret og et meget vigtigt vidnesbyrd om demokratiseringsprocessen i Danmark; de første demokratiske kommuner. Rådhuset var blandt de sidste og vigtigste, og et stående symbol på en af landets største og højest profilerede sognekommuner.
Til trods for, at der i perioden 1842-1970 eksisterede mere end 1.300 sognekommuner i Danmark, var det et fåtal, højst 10, som fik eget rådhus. Blandt disse findes tre i Odense. I 1946 anmodede Paarup Kommune staten om at få tilladelse til at bygge et rådhus, tegnet af arkitekt Vagn O. Kyed, der dog, på grund af materialemangel under krigen, først blev opført i 1957.
Kommunen var da større end mange købstadskommuner. Rådhuset var meget spændende, fordi det fortalte historien om oplandskommunernes vækst efter Anden Verdenskrig og starten af velfærdsstaten. En bebyggelses- og befolkningsudvikling, som omfattede mange almennyttige boliger, tusinder af parcelhuse, ved siden af erhvervsområdet og et af de første indkøbscentre, skabte behov for mere plads til den kommunale forvaltning.
”Ikke kun Odense kommunes historie, men Danmarks historien, er blevet fattigere efter denne nedrivning. Vores bygninger er vigtigere end nogensinde, hvis vi skal forstå vores fælles historie” udtaler Karen Margrethe Olsen.
Stolpeværk – når træ er byggematerialet
Seminar om ’stolpverksbyggande’ i Mariestad i Sverige
den 3.-4. februar 2017
Af Søren Vadstrup
Interessen for at bygge nye træhuse med konstruktioner i massivt træ, samlet med traditionelle træsamlinger, er øget gennem de seneste år – både i Danmark og i resten af Norden + USA, Tyskland og England m.fl.
Derfor havde en flok svenske entusiaster indenfor dette område kaldt til 2-dags Seminar i Mariestad, den 3.-4. februar, hvor den svenske skole for ’højere’ håndværksuddannelse’ har til huse i ’Hantverks-laboratoriet’, der er en afdeling af Göteborgs Universitet, men som også kaldes for ’Da Capo’ (http://craftlab.gu.se/).
Jeg talte omkring 9 deltagere fra Danmark, heraf enkelte gengangere fra vores Netværk for Bindingsværk, ud af de omkring 140 deltagere alt i alt.
Det der var mest interessant ved dette seminar var, at det stort set kun handlede om nybyggeri i træ, og at alle deltagerne beskæftigede sig mest med dette – meget få arbejdede med restaurering og bygningsbevaring. Jeg tror også at jeg var én af de eneste arkitekter. Resten var håndværkere.
Seminaret bestod dels af en række meget spændende foredrag om alt lige fra rekonstruktionen af Shakespeares ’Globe-teater’ – en stråtækt bindingsværksbygning i London, der er rekonstrueret efter arkæologiske udgravninger, over rekonstruktioner af norske stavkirker, beretninger fra decidererede nybygningsprojekter i ’stolpeværk’.
’Stolpværk’ adskiller sig fra dagens gængse træbyggeri i Norden, der foregår som ’regelstomma’ (lægter, planker), samlet med søm- og skruebeslag plus bolte, ved at benytte fuldtømmer i 5 x 5” tømmer (13 x 13 cm), samlet med traditionelle tapsamlinger. Det blev diskuteret om dette ord var det mest dækkende i forhold til rammeværk, korsværk, bindingsværk, reisverk, stavbygg eller timber frame-konstruktioner. Men valget faldt på ’stolpverk’.
Som led i seminaret blev der under mødet bygget et lille ’stolpeværkshus’, samlet af tømmer, hvor hver deltager havde medbragt deres del, fremstillet hjemmefra på forhånd, og samlet på stedet i løbet af få timer. Hvilket viser én af bindingsværket/stolpeværkets kæmpe kvaliteter.
En interessant ting ved seminaret var, at de førende svenske ’stolpeværksbyggere’ var oplært gennem kortere kurser og lignende i USA. Og at det derfor var en engelsk-amerikansk bindingsværks/ stolpeværks-tradition baseret på tapsamlinger, som disse repræsenterede. Dette skyldes at man i 1970-erne i Sverige valgte at uddanne ’multihåndværkere’, tilpasset byggebranchens nybygningsbehov, frem for de traditionelle håndværksfærdigheder, hvorunder mesterlæren også blev nedlagt. Og de klassiske tømmersamlinger var der jo slet ikke brug for mere.
De svenske håndværkeres kendskab til eksempelvis de meget specialiserede træsamlinger, som findes i dansk bindingsværk, f.eks. kæmninger, bladsamlinger og gratninger, er derfor meget lille. Og i forhold til den diskussion, der blev ført på seminaret, om tidsforbruget ved ægte træsamlinger contra sømbeslag og lignende, kunne det netop være en mulighed at effektivisere træsamlingerne, ved at benytte bladsamlinger, kæmninger og gratninger, i stedet for de meget tidskrævende og besværlige tapsamlinger. En diskussion, der er altafgørende for, om der er kunder, der vil bestille bygninger af stolpeværk. For det er jo prisen, og dermed hvor enkelt og hurtigt, man kan udføre træsamlingerne, der er afgørende for en fremtidig succes. Og ikke kun de norske rigmands-projekter, vi blev præsenteret for på seminaret.
På vores sidste møde i Netværk for Bindingsværk i Danmark i Den gamle By, fortalte brandeksperten Anders Bach Vestergaard, at brande i trækonstruktioner udvikler sig først og voldsomst omkring diverse metalbeslag, bolte og skruer, og sidst og minimalt omkring fuldtømmer og ægte træsamlinger. Dette taler jo for, at man af brandmæssige årsager, bør benytte fuldtømmer og træsamlinger frem for tyndere dimensioner, samlet med sømbeslag, i moderne trækonstruktioner, der ønskes mest muligt brandsikre.
De sidste timer på seminaret gik med at stifte ’Foreningen Stolpverk Norden’ – primært med svenske og norske medlemmer i bestyrelsen. Men foreningen er åben for alle i hele Norden. Så det bliver spændende at se, hvad dette udvikler sig til.
I forhold til vores Netværk for Bindingsværk’ er den nye nordiske forening kun et plus, da den som nævnt fortrinsvis beskæftiger sig med nybyggeri i ’stolpverk’ – mens vi mere arbejder med historiske bindingsværksbygninger og bindingsværksmiljøer.
Men det er klart, at vi også skal beskæftige os med nybyggeri i ’bindingsværk’, som jeg i lighed med svenskerne og nordmændene foreslår, at vi kalder for ’stolpeværk’, da vi derved ikke ender i associationer i omverdenen, der mere peger på ’stokroseidyl’ og ’frilandsmuseum’ – end hyper moderne og bæredygtige bygninger af træ. Men i modsætning til det meste moderne byggeri er opført af massivt tømmer i dag, samlet med klassiske træsamlinger, uden sømbeslag.