Nyt nordisk netværk for træbyer
39 kommuner fra Norge, Sverige, Danmark og Finland har lagt grunden til et nordisk netværk for træbyer efter afslutningen af konferencen Den Nordiske Træby i Trondheim 21-23 september.
Den nordiske træby er set i et historisk perspektiv en by med mange forskellige kvaliteter, som tiltaler mange mennesker. Her er store som små huse med blandede boligtyper, intime gademiljøer med interessante torve, baggårde og gadestrøg med butikker og værksteder. Mange træbyer har også store udfordringer, alt fra delvise nedrivninger, der spolerer helheder til decideret omlægning af træhusmiljøer. Et vigtigt mål med konferencen var at styrke træbyerne bl.a. gennem udveksling af erfaringer.
”Et godt bebygget kulturmiljø skal være et prioriteret område, og at få debatteret og forelagt træbyernes udfordringer, og høre om de mange interessante typer var meget givende. Konferencen gav mig nye spændende perspektiver.” siger Britt-Inger Andersson, Chef i det svenske rigsantikvarembede.
Under to intensive dage fik de 237 deltagere hørt om eksempler på, hvordan træbyen kan udvikles uden den mister sin sjæl. De fik blandet meget andet også indsigt i, hvorledes kulturhistorien forøger de økonomiske indtægtsmuligheder, hvordan kunstprojekter forstærker træbyernes brand og attraktivitet, hvilke små energieffektiviserings tiltag kan give store besparelse, hvordan ens oplevelse påvirkes af facadefarver og at medborgerdialog kan danne grundlag for en bedre byplanlægning. Programmet med de 46 foredrag og ekskursioner ligger på nordisktreby.org
Konferencen Den Nordisk Træby 21.-23. september 2016 i Trondheim blev afsluttet med udnævnelsen af en bestyrelse, som har til opgave at danne et nordisk netværk for træbyer. Samtidig er arbejdet gået i gang med en ny konference i Sverige i 2018.
Værter for konferencen fra Den Norske Fortidsminneforeningen og medarrangører var de nordiske søsterorganisationer Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur fra Danmark, Byggnardsvårdens nätverk i Finland og fra Sverige Byggnardsvårdsföreningen.
Karen Margrethe Olsen er Landsforeningens nye formand
Ved Landsforeningens årsmøde i Odense den 21. maj 2016 fik foreningen ny formand. Det er Karen Margrethe Olsen, Præstø, der overtager posten fra Peter Hee, der trak sig efter flere år på posten.
Karen Margrethe Olsen har en klar mission: Der skal sikres fokus på de bevaringsværdige bygninger frem mod kommunalvalget i 2017. Både borgere og politikere skal være klar over den værdi, der ligger i, at vores bygningskultur kan omsættes til både livsværdi og kroner og ører.
Planlovsdebat med Erhvervs- og Vækstministeren
Regeringen vil liberalisere Planloven, men inden da mødes Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen med en lang række af Danmarks stærkeste fag- og interesseorganisationer i Bygningskulturens Hus fredag den 23. oktober kl. 13:30 for at debattere, hvordan Planloven kan styrkes til alles bedste.
“Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur tog handsken op, da ministeren sagde, at han var villig til at diskutere Planloven med dem, som havde lyst.”, siger formand Peter Hee. ” Vi har samlet en bred palet af organisationer, som alle arbejder med Planloven under én eller anden form. Vi håber igennem debatten at komme med brugbare input til det videre arbejde med Planloven”, fortsætter han.
Anne Jønsson er ny suppleant i bestyrelsen
På Landsforeningens årsmødet i Lyngby den 9. maj 2015 blev Anne Jønsson fra Odderegens Forening for Bygnings- og Landskabskultur valgt som suppleant til bestyrelsen.
Samarbejde er vejen frem
’Jeg er rigtig glad for at få muligheden for at være med til at styrke bygnings- og landskabskultursagen på landsplan. Lokalt har vi en masse erfaringer, som jeg kan tage med videre til Landsforeningen. Mit fokus vil være at få Landsforeningen og medlemsforeningerne til at blive endnu bedre til at bruge hinandens kompetencer. Vi skal huske, at samarbejde og dialog gør, at vi er stærkere, end hvis vi hver især skal ”opfinde den dybe tallerken”. Det vil styrke sagen på mange måder at få knyttet alle aktive endnu tættere sammen.’
‘Med et tæt samarbejde vil der også være flere ressourcer til bl.a. at gå i dialog med kommunerne og andre med stor indflydelse på den byggede kulturarv. Med min erhvervserfaring og min interesse for formidling i bagagen, vil jeg gerne være med til at arbejde for, at bygnings- og landskabskulturen bliver en del af pensum i folkeskolen. Ved at fange de unges interesse i en tidlig alder, øger vi muligheden for, at bygnings- og landskabskulturen bliver en folkesag.’ siger Anne Midtgaard Jønsson.
Kulturmiljøet er en levende historie
Hun fortsætter: ’Bygnings- og landskabskulturen er vigtig, fordi den er allerstedsnærværende. Som helt almindeligt menneske ser du den mange gange i løbet af en dag. Hvis du tænker på turistbrochurernes flotte fotos, er det altid den lokale bygnings- og landskabskultur, der anvendes i markedsføringen. Paradoksalt nok er rigtig mange af disse steder i Danmark truet. Derfor er vi også rigtigt glade for, at Odder Kommune i den seneste kommuneplan har udpeget 40 kulturmiljøer som bevaringsværdige.’
‘Vi mener selvfølgelig, at det kan være med til at politikerne, erhvervslivet og borgerne får endnu mere forståelse for de mange steder, vi har her i kommunen. Steder som ikke bare er flotte fotos, men som betyder noget i kraft af den historie de fortæller. Det giver en merværdi at have levende historie, der fastsætter den helt unikke baggrund som findes – ikke kun i Odder Kommune, men i hele landet.
Lokalplanen bestemmer
Det er kommunerne, der varetager opgaven med beskyttelse af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger. Dette gøres oftest ved, at der for et givet område laves en lokalplan med bevaringsbestemmelser. Lokalplanen kan udpege enkelte bygninger som bevaringsværdige og der kan være bestemmelser om, hvordan bygningerne inden for lokalplanens område må se ud.
Anne Midtgaard Jønsson siger: ’Lokalplaner er et rigtigt interessant værktøj til at sikre bygningskulturelle værdier, og så kan de være med at til fremme vækst og økonomiske værdier i de enkelte kommuner. Realdania har netop fået lavet en analyse der viser, at fx huspriserne i Lønstrup ved Hjørring stort set er fordoblet siden man fik en lokalplan med bevaringsbestemmelser. Det viser helt klart, at bygningskultur er noget der på alle måder, kan betale sig at værne om’
Anders Myrtue er valgt ind i bestyrelsen
På Landsforeningens årsmødet i Lyngby den 9. maj blev overinspektør fra Odense By Museer Anders Myrtue valgt ind i bestyrelsen. Anders Myrtue har i de senere år været aktiv i Landsforeningens Planudvalg. Her har han bidraget med sin store ekspertise omkring det åbne land og de mange love, der har bevaringsbestemmelser.
Brostenene skal fredes
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at brostenene på Ny Carlsberg Vej skal fredes. Belægningen på den del af vejen, der går fra Vester Fælledvej til Elefantporten, bør forblive som den er.
‘Vejen er vigtig for den samlede forståelse af Carlsberg-området og den historiske tid det anlagt i,’ siger Peter Hee, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Læs fredningsforslaget her eller læs pressemeddelelsen her.
PRESSEMEDDELELSE: IRMAS KAFFERISTERI I RØDOVRE BØR FREDES
Landsforeningen forslår forstadsikon fredet: Med sin placering i forstadslandskabet markerer Irmas kafferisteri i Rødovre udviklingen af Danmarks industri, som flyttede fra småhuse i brokvarterernes baggårde til åbne arealer omkring byerne, hvor nøje tilrettelagte produktionsanlæg blev opført.
PRESSEMEDDELELSE: BYGNINGSKULTURPRISEN 2014 GÅR TIL TÅRNBY
Formanden for Bevaringsforeningen i Tårnby Kommune Lis Schneevoigt modtog Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs bygningskulturpris ved foreningens årsmøde i Haderslev den 10. maj.
Landsforeningen uddeler sin bygningskulturpris en gang om året, i 2014 faldt valget på den amagerkanske ildsjæl og bygningkulturentusiast Lis Schneevoigt. For 20 år siden hun, sammen med sin mand Jørgen Schneevoigt, initiativ til Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune, og siden har de to i samarbejde med andre i foreningen arbejdet for den lokale bygningskultur.
PRESSEMEDDELELSE: HVIS PLANLOVEN ÆNDRES, ER VI GODT PÅ VEJ TIL AT SMADRE DE DANSKE BYER
“Jeg fatter ikke, at regeringen overhovedet kan få den tanke at ændre Planloven. Vores byer skal ikke være museer, men levende steder for levende mennesker. Og butikscentre har vi jo allerede i alle byer. Hvorfor så tvinge folk ud på endnu længere bilture til megacentre ude ved motorvejen, fordi de ikke har andet valg, når de skal købe ind til aftensmaden?” siger Peter Hee, Landsforeningens formand, i en stærkt kritisk pressemeddelelse om den foreslåede ændring af Planloven.
LANDSFORENINGEN KLAGER TIL KULTURMINISTEREN
Landsforeningen har besluttet at klage til kulturministeren over Kulturstyrelsens beslutning om at ophæve bygningsfredningen af KB-Hallen på trods af, at Det Særlige Bygningssyn har anbefalet at fastholde fredningen.
KB-Hallen er opført i 1938 i et samarbejde mellem ingeniør Christen Ostenfeld og arkitekt Hans Hansen. Hallen er et fuldendt funktionalistisk værk, der har været en stor kulturbærer, ikke bare arkitektonisk, men også pga de mange sports- og musikbegivenheder der har været i huset. KB-Hallen brændte den 28 september 2011. Store dele af bygningen blev skadet som følge af brand og slukningsarbejde, og da bygningen var underforsikret, vil en genopbygning der lever op til kravene for en fredet bygning blive dyr for hallens ejer.