Vi har lavet en samling af publikationer, hvor du kan starte, hvis du vil vide endnu mere om bevaringsværdierne i det almene byggeri.

Kvaliteter i Almene Bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne
1940’erne og 1950’ernes murede boligbebyggelser – Bygningskultur og bevaringsværdier
Rammer for udvikling – almene boligbebyggelsers bevaringsværdier
Arven fra 50’erne
Kend dit etagehuse
Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger

Så er du godt klædt på, når du skal hjælpe din kommune med at passe på det almene boligbebyggelses bevaringsværdier.

Karen Margrethe Olsen: Pas på Kay Fisker og Arne Jacobsen, når I går gang med almene renoveringer
Når de 30 milliarder fra Landsbyggefonden bliver udløst til renovering af almene boliger, skal kommunerne huske kulturværdierne i det almene byggeri, som ofte er tegnet af store arkitekter fra 1950’erne og 60’erne. Det må renoveringerne ikke ødelægge, advarer Karen Margrethe Olsen i dette debatindlæg.

Mange af vores almennyttige boliger er opført af dygtige håndværkere i gode, holdbare materialer ofte tegnet af nogle af Danmarks bedste arkitekter. Det er en solid bygningsmasse, der fortæller meget om det levede liv og dansk bygningskultur. Tænk bare på Bredalsparken i Hvidovre, Søvangen uden for Aarhus, Ridderborgsparken i Nakskov og Syltholmparken i Rødby Havn.

Det var samtidens mest innovative arkitekter såsom Kay Fisker, Arne Jacobsen og Niels J. Holm, der tegnede mange af boligerne. De findes overalt i landet og er en fast del af vores byer. Rigtig mange mennesker bor i almennyttigt boligbyggeri, vi er alle berørt af bygningerne.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur hilser regeringens forslag om at bruge 30 milliarder kroner til istandsættelse af de almennyttige boliger velkomment, men der følger i vores øje en historisk og en kulturel forpligtigelse med.

Vi har derfor følgende seks opfordringer til brug af midlerne:

1. Husk kulturværdierne

Der er masser af kulturarv, arkitektur og danmarkshistorie i de almene boligbygninger. Disse værdier skal bringes ind i fremtiden, uden at renovering ødelægger de bærende bevaringsværdier.

2. Stil krav til boligselskaber, rådgivere og kommuner

Det er vigtigt, at vi stiller krav til boligselskaber, rådgivere og kommunerne – I skal vide, hvad I har med at gøre og have styr på bevaringsværdierne og værdisætningen, inden arbejdet går i gang. Det betyder også, at kommunerne må i gang med at registrere de almennyttige boligbyggerier, mange fra 1940’erne og 1950’erne, og få udarbejdet bevarende lokalplaner for dem.

3. Stil krav til, hvordan pengene bliver brugt

Der skal være kvalitet i det færdige renoveringsarbejde, og kulturværdierne skal med fra starten.

4. Tag højde for landskabsarkitekterne

Mange bebyggelser er opført som parkbebyggelser, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen, og hvor adgangen til grønne udearealer er en afgørende kvalitet i bebyggelserne. Ofte har dygtige landskabsarkitekter såsom C. Th. Sørensen tegnet og formet disse grønne arealer, som dermed også fortjener at blive vedligeholdt i respekt for de oprindelige grønne kvaliteter.

5. Husk provinsen

Vi kan frygte, at en stor del af midlerne vil gå til almennyttige boliger i de større byer. Her er efterspørgslen efter lejligheder stor, hvorimod den økonomiske udvikling og efterspørgslen efter boliger i provinsen er vigende.

Der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi

Fra 2011 til i dag har Landsbyggefonden givet støtte til at rive over 2.800 almene boliger ned, primært i provinsen og i landkommunerne, og der er intet, der tyder på, at nedrivningsbølgen er tilendebragt. Alt kan naturligvis ikke bevares, men der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi.

Det er sørgeligt, da de ofte fortæller en vigtig del af provinsbyens historie.

6. Genindfør byfornyelsesmidlerne

Endnu en opfordring skal lyde: Kom med penge til resten af boligmassen i provinsen – genindfør for eksempel byfornyelsesmidlerne og ret dem mod de historiske bymiljøer, kulturmiljøerne og de bevaringsværdige bygninger til glæde for fællesskabet og livet i hverdagen.

Debatindlægget blev bragt i Politiken byrum den 5. maj 2020

Planlovens Fremtid er overskriften på den åbne høring Erhvervsminister Simon Kollerup har lanceret med deadline den 31. januar 2020.

Det er planloven, der bestemmer det meste, i hvert fald når det kommer til bevaringsværdige huse, kulturmiljøer og lokalplaner med bevaringsbestemmelser. Derfor er det altid spændende, når loven skal revideres.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at fremtidens planlov skal sørger for:
– At de bevaringsværdige bygninger bliver registeret og værdisat
– At de historiske bykerne bliver beskyttet
– At der udpeges kulturmiljøer og at de bliver beskyttet
– At der opretholdes en klar opdeling mellem byer og landskab

Vi har uddybet vores holdninger og argumenter i det høringsbrev, der er indsendt til Erhvervstyrelsen.

Det er nemlig et sprog, som vore politikere forstår, for nedrivninger får dem til at virke handlekraftige og fremsynede og så er nedrivning det mindst besværlige, for skal man bevare skal man til at tænke sig om.

Så derfor ser vi snart den mønske Katrinedal, en klassicistisk bygning fra 1808, beliggende ved Stege Nor, blive forvandlet til murbrokker, på trods af et dygtigt redningsarbejde, ikke fra politikere men fra kommunens forvaltning, for at redde bygningen fra nedrivning, ved at nedlægge et §14 forbud, der så afløses af en lokalplan. For øvrigt den samme fremgangsmåde, som kunne have reddet det hedengangne Marienborg på Vestmøn.

Men i dagbladet “Sjællandske”, fredag d.16 august 2019, kan man læse om et flertal i kommunens Plan- og Teknikudvalg, 3 socialdemokrater og en radikal, der går imod deres forvaltning og stemmer for nedrivningen, mens et mindretal på 2 venstrefolk stemmer imod.

Men sager som disse, om vores bygningsarv, skal selvfølgelig op til endelig afgørelse i byrådssalen, så alle politikere bliver stillet til ansvar for deres beslutning og deres vælgere herefter ved hvor de står, for det er ethvert mindretals ret, at få en sag bragt fra udvalget, til en endelig afgørelse i byrådssalen. Det ved mindretallet på de to venstrefolk jo udmærket, så derfor er det kun spil for galleriet de har foretaget, når de ikke går videre med sagen, og hvem ved, måske får ændret resultatet.

Bent Jørgensen, Askeby, Møn
Holdninger i debatindlægget deles ikke nødvendigvis af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur med er forfatterens personligeholdning.