Karen Margrethe Olsen: Pas på Kay Fisker og Arne Jacobsen, når I går gang med almene renoveringer
Når de 30 milliarder fra Landsbyggefonden bliver udløst til renovering af almene boliger, skal kommunerne huske kulturværdierne i det almene byggeri, som ofte er tegnet af store arkitekter fra 1950’erne og 60’erne. Det må renoveringerne ikke ødelægge, advarer Karen Margrethe Olsen i dette debatindlæg.

Mange af vores almennyttige boliger er opført af dygtige håndværkere i gode, holdbare materialer ofte tegnet af nogle af Danmarks bedste arkitekter. Det er en solid bygningsmasse, der fortæller meget om det levede liv og dansk bygningskultur. Tænk bare på Bredalsparken i Hvidovre, Søvangen uden for Aarhus, Ridderborgsparken i Nakskov og Syltholmparken i Rødby Havn.

Det var samtidens mest innovative arkitekter såsom Kay Fisker, Arne Jacobsen og Niels J. Holm, der tegnede mange af boligerne. De findes overalt i landet og er en fast del af vores byer. Rigtig mange mennesker bor i almennyttigt boligbyggeri, vi er alle berørt af bygningerne.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur hilser regeringens forslag om at bruge 30 milliarder kroner til istandsættelse af de almennyttige boliger velkomment, men der følger i vores øje en historisk og en kulturel forpligtigelse med.

Vi har derfor følgende seks opfordringer til brug af midlerne:

1. Husk kulturværdierne

Der er masser af kulturarv, arkitektur og danmarkshistorie i de almene boligbygninger. Disse værdier skal bringes ind i fremtiden, uden at renovering ødelægger de bærende bevaringsværdier.

2. Stil krav til boligselskaber, rådgivere og kommuner

Det er vigtigt, at vi stiller krav til boligselskaber, rådgivere og kommunerne – I skal vide, hvad I har med at gøre og have styr på bevaringsværdierne og værdisætningen, inden arbejdet går i gang. Det betyder også, at kommunerne må i gang med at registrere de almennyttige boligbyggerier, mange fra 1940’erne og 1950’erne, og få udarbejdet bevarende lokalplaner for dem.

3. Stil krav til, hvordan pengene bliver brugt

Der skal være kvalitet i det færdige renoveringsarbejde, og kulturværdierne skal med fra starten.

4. Tag højde for landskabsarkitekterne

Mange bebyggelser er opført som parkbebyggelser, hvor bygninger og landskab former et kvarter i byen, og hvor adgangen til grønne udearealer er en afgørende kvalitet i bebyggelserne. Ofte har dygtige landskabsarkitekter såsom C. Th. Sørensen tegnet og formet disse grønne arealer, som dermed også fortjener at blive vedligeholdt i respekt for de oprindelige grønne kvaliteter.

5. Husk provinsen

Vi kan frygte, at en stor del af midlerne vil gå til almennyttige boliger i de større byer. Her er efterspørgslen efter lejligheder stor, hvorimod den økonomiske udvikling og efterspørgslen efter boliger i provinsen er vigende.

Der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi

Fra 2011 til i dag har Landsbyggefonden givet støtte til at rive over 2.800 almene boliger ned, primært i provinsen og i landkommunerne, og der er intet, der tyder på, at nedrivningsbølgen er tilendebragt. Alt kan naturligvis ikke bevares, men der er for mange eksempler på, at der er nedrevet bygninger af håndværksmæssig, arkitektonisk og historisk værdi.

Det er sørgeligt, da de ofte fortæller en vigtig del af provinsbyens historie.

6. Genindfør byfornyelsesmidlerne

Endnu en opfordring skal lyde: Kom med penge til resten af boligmassen i provinsen – genindfør for eksempel byfornyelsesmidlerne og ret dem mod de historiske bymiljøer, kulturmiljøerne og de bevaringsværdige bygninger til glæde for fællesskabet og livet i hverdagen.

Debatindlægget blev bragt i Politiken byrum den 5. maj 2020

Almene-bygninger-kulturarv