Arrangementer
FORENINGEN STRAATAG OG BYGNINGSFREDNINGSFORENINGEN BYFO INVITERER TIL ÅBENT HUS
Lørdag den 13. oktober mellem kl. 14:00 og kl. 16:00 er der åbent hus på den gamle sulegård ”Lille Pederstrup”. Se en af landets mest markante bondegårde. Tilmelding til Torben Lindegaard.
DAGSREJSEPROGRAMMET FOR STUDIETUREN TIL ITALIEN
Her er programmet for Landsforeningens studietur til Italien. Klik på de enkelte dage for at se det detaljerede program med tidspunkter, kort, planer og fotografier. Vi ønsker god rejse.
Dag 1 – 24. august Milano
Dag 2 – 25. august Milano
Dag 3 – 26. august Milano
Dag 4 – 27. august Verona
Dag 5 – 28. august Verona
Dag 6 – 29. august Sabbioneta og Montova
Dag 7 – 30. august Vicenza
Dag 8 og 9 – 31. august, 1. september Vicenza, Vizenza-København
LANDSFORENINGEN AFHOLDER DEBATMØDE OM SOLCELLER OG BYGNINGSKULTUR
Torsdag den 25. oktober 2012 afholder Landsforeningen et ambitiøst debatmøde om solceller, deres fremtid og hvordan bevaringsinteresser sikres sammen med bærersygtigt energi.
Mødet finder sted i Fredericias rådhus fra 9:30 til 17. Pris for medlemmer: 150 kr. Prís for ikke-medlemmer: 250 kr. Prisen inkluderer morgenkaffe, frokost og kage.
INSPIRATIONSMØDE OM KOMMUNEPLANPROCESSEN
Lørdag den 4. februar ’12 afholdt Landsforeningen inspirationsmøde om de kommunale planprocesser i Korsør. En række kompetente oplægsholdere klarlage processerne, deadlines og muligheder for at påvirker processer. Det blev også opridset, hvordan man kan opnå dispensation og hvorledes man anfægter en afgørelse, der ikke kan klages over.
INSPIRATIONSMØDE OM KOMMUNAL PLANPROCES
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur afholder et inspirationsmøde om hvordan planprocessen foregår, og hvordan og hvornår man som borger har mulighed for at påvirke den.
Netop nu er de danske kommuner i gang med at udarbejde nye kommuneplaner, så det er nu der er mulighed for at påvirker processen, planen og resultatet. Dette inspirationsmøde informerer om at indgå på saglig og rettidig vis i planarbejdet, således der kan opnås størst mulig indflydelse, og om hvorledes der følges op på vedtagne kommuneplaner.
Få styr på paragrafferne og deltag i debatten.
MØDE OM GRØNDALSVÆNGE
På mødet vil kommunen redegøre for hvad en lokalplan betyder, ligesom bestyrelsen for Haveboligforeningen vil fortælle om deres arbejde med så stor en bebyggelse. Endvidere vil journalist Peter Olesen fortælle om Bedre Byggeskik. Formålet med mødet er at de enkelte beboere får et indblik i at de bor i en bebyggelse af stor arkitektonisk og kulturel værdi, samt viden om hvad der er betydnings fuldt ved vedligeholdelse og udvikling af deres bolig, så den vedbliver med at bevare sin sjæl.
Mødet bliver afholdt den 12. oktober 2011. Læs mere her.
FORMANDSMØDE I ODENSE
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur afholder formandsmøde med henblik på at belyse og drøfte emner som LAG-midler, fondsmidler, indsatspuljer m.v. samt i øvrigt drøfte emner, som findes relevante rundt om i medlemsforeningerne.
Arrangementet finder sted i Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C lørdag den 24. september 2011, kl. 09:45 – 16:00. Mødet er for bestyrelsesmedlemmer af Landsforeningens lokale foreninger. Pris: 150 kr. inkl. frokost og kaffe.
Tilmeldingen skal ske senest den 7. september 2011.
TUR TIL FREDERIKSVÆRK OG HUNDESTED
Bevaringsforeningen for Tårnby Kommune arrangerer i samarbejde med By og Land Halsnæs en rundvisning i Frederiksværk og Hundested lørdag den 18. juni. Først går turen til Gjethuset, der er en af Danmarks mest bemærkelsesværdige industribygninger opført i årene 1761 – 1767.
På turen kommer man ligeledes forbi Frederiksværk Krudtværk, medborgerhuset Gubben, Lemches Gård, Knud Rasmussens Hus og meget mere. Læs om priser, mødetid/sted, tilmelding m.m i det spændende programher.
FURESØ BY OG LAND FEJRER SIT 40 ÅRS JUBILÆUM
Furesø By og Land fejrer sit 40 års jubilæum med en reception på Farumgård lørdag den 28. maj 2011 kl.14 – 16: Alle er velkommne.
I anledning af jubilæet udgiver Furesø By og Land et jubilæumsskrift, hvor borgmester Ole Bondo Christensen bidrager med dette forord.
Landsforeningen ønsker vi Furesø By og Land til lykke med jubilæet.
TUR PÅ VOLDEN I SORØ
Atter i år arrangerer Sorø Bevaringsforening den kendte ”tur på volden” i anledning af Store Bededag. (I gamle dage gik borgerskabet tur på voldene ved København, en skik, der nu genoplives flere og flere steder). I år vil guiden, som er foreningens formand Helge Torm, modtage deltagerne ved statuen på Torvet onsdag den 18. maj kl. 19.00 og derefter føre gruppen rundt i byen og Akademihaven for via Møllediget at ende ved Café Tre Konger i Østergade, hvor der venter kaffe og hveder til en kuvertpris á 60 kr.
Tilmelding skal ske til Helge Torm på tlf. 29 93 18 91 eller helge.torm@mail.tele.dk senest mandag den 16. maj.