Huset med den imponerende kvistetage er den gamle borgmestergård på hjørnet af Nørregade og Strandgade i Rudkøbing, opført i 1802 og fredet i 1919. Alligevel var bygningen i stor fare i 1970’erne, men blev reddet af borgere i byen. Foto: Peter Dragsbo
Rudkøbing, Langelands hovedstad, er en spændende og velbevaret købstad. Det middelalderlige gadenet er stort set intakt, og bebyggelsen er præget både af de mange småhuse i sidegaderne og en række flotte og helstøbte købmandsgårde fra slutningen af 1700-tallet. Fra nyere tid er der alle de ”lag”, man kan forvente af en provinsby: etagehuse og små arbejderboliger fra slutningen af 1800-tallet, institutioner og bypark, ældre villakvarterer frem til socialt og kommunalt boligbyggeri fra 1940´erne og 1970´ernes industrikvarterer og parcelhuse.
Denne artikel er udgivet i bladet By & Land Nr. 139 – juni 2023. Af forhenværende museumsdirektør Peter Dragsbo, formand for Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø
Kulturmiljøerne er fokus
Også havnen rummer en lang række kulturmiljøer fra kornpakhusene og de fine pakhuse for DFDS og paketfarten ved den gamle havn, fiskerihavnen fra 1910 med bedding og redskabshuse, færgelejerne fra 1920´erne frem til vore dages siloer og lystbådehavn. På grund af beliggenheden på en ø har væksten siden 1970´erne været beskeden, så mængden af ”ulykker” har været begrænset.
Bevaringsbevægelsen i Rudkøbing opstod i 1970´erne. Dels reddede behjertede sjæle den fine, gamle borgmestergård i Nørregade fra 1802, byens første murede hus efter kirke og rådhus. Og dels kom det til kamp mod planen om en ringgade syd om den gamle bydel, som ville have ødelagt det mest unikke træk ved byen: at haver og baghuse langs hovedstrøgets sydside grænser op til Vejlen, de store engdrag syd for byen.
Kampen blev vundet, vejplanen blev lagt i skuffen, og i 1988 stiftede man så Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø. Siden er det gået slag i slag med kampe mod unødvendige nedrivninger og formidling af øens kulturarv gennem byvandringer og landskabsture, foredrag og ”kulturarvsdag”, indlæg i lokalavisen og vejledning af ejere og brugere af bevaringsværdige huse. Først i 2009 fik byen dog en bevarende lokalplan for hele den gamle bydel, men den fungerer, trods et par af de sædvanlige, beklagelige dispensationer.
Rema 1000-kampen i 2020
I mange år har politikerne holdt fast på, at butikslivet skulle holdes samlet omkring hovedgaden, Østergade. Det har givet nogle nedrivninger på hovedgadens nordside, når der skulle være plads til supermarkeder og parkeringspladser. Men til gengæld har Rudkøbing stadig – i modsætning til så mange andre mindre byer – et sprællevende hovedstrøg.
Men pludselig, i foråret 2020, havde Rema 1000 besnakket et par politikere, incl. borgmesteren, til at tillade et ”aflastningscenter” med et stort supermarked ved Nørrebro i kanten af den ældre bydel. Ud over slesk tale og billig portvin lokkede man også med, at forureningen fra det tidligere gasværk på stedet ville blive fjernet. Bevaringsforeningen kastede sig, i samarbejde med
blandt andet Handelsstandsforeningen og andre kræfter, ind i kampen mod dette påfund. Ikke så meget på grund af den husrække på Nørrebro, der skulle fjernes, men især fordi det nye center ville true livet i bymidten, som er med til at opretholde de mange bevaringsværdige huse på hovedgaden. Der blev dannet en særlig ”aktionsgruppe”, samlet underskrifter, annonceret i lokalavisen, anket til Planstyrelsen osv. – og så kom kommunalvalget i november. Forholdet mellem partierne ændrede sig ikke meget, men nu var der heldigvis flertal imod planen.
Højhus-kampen 2023
Vi troede derfor, at det var gået fremad med forståelsen for, at Rudkøbings bymiljøer efterhånden er unikke i Danmark og en attraktion for både bosætning, turisme og handel. Men så kom, som lyn fra en klar himmel, en lokal privatmands forslag om at bygge et højhus i 12 etager midt i den ældste del af havnen.
I samme område var to tidligere frøpakhuse nok i 2004-05 blevet henholdsvist ombygget til og erstattet med lejligheder i 3-4 etager, men ellers havde Rudkøbing indtil da været forskånet for det åndløse spekulationsbyggeri, som har ødelagt så mange havne.
Forslaget kom på bordet på et møde i Bymiljøudvalget 2. marts i år – og der var flertal i udvalget for projektet. Allerede tirsdagen efter skulle Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget behandle sagen, så det gjaldt om at handle ekstremt hurtigt.
Allerede samme aften gik der mails ud til alle foreningens medlemmer, deltagerne i ”aktionsgruppen” mod Rema 1000 og mange andre. Dagen efter gik der henvendelser om sagen ud til blandt andet Kulturarv Fyn (som reagerede hurtigt), til Landsforeningen (som kun sendte et par gode råd), ”Arkitekturoprøret” (som satte sagen øverst på hjemmesiden), Geopark Det sydfynske Øhav,
Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania (som siden 2020 har gennemført et bymidteprojekt i Rudkøbing som led i kampagnen ”Hovedbyer på forkant”).
I de følgende dage blev Fyns Amts Avis bestormet af læserbreve. Der kom indsigelser fra foreningerne, som arbejder med bevaringen af gamle bygninger og skibe i havnen, og der blev oprettet en Facebook-gruppe. Stort indtryk gav det især, da den verdenskendte arkitekt Jan Gehl ud fra sine mangeårige erfaringer med byer for mennesker byer advarede mod højhuset. Modstanden mod planen steg til stormstyrke, og i uge 12 skiftede stemningen i kommunalbestyrelsen, så højhuset faldt ved KB-mødet
27. marts med stemmerne 14:1.
Kig fra søsiden mod parti af Rudkøbings gamle havn. Til venstre ses toldboden fra 1899. Dette fine miljø ville blive knust af et projekt for et højhus på 12 etager, som skulle stå midt i det hele. Foto Peter Dragsbo
Helhedsplan for Rudkøbing Havn
Sagen havde samtidig vist, at der var brug for en helhedsplan for Rudkøbing Havn. Der havde nok i 30-40 år med jævne mellemrum været en række beskrivelser, registreringer og anbefalinger vedrørende havnen som kulturmiljø. I 2011 lavede man endda en ”masterplan” med arkitektkonkurrence og borgerinddragelse, der – som det ofte er tilfældet med den slags – var fuld af gode, men urealistiske ideer uden større sammenhæng. Derfor er realiteten, at havnen nu kun er dækket af et kludetæppe af mindre lokalplaner.
I sørgelig forfatning afventer spilhuset fra 1914 en redningsaktion fra den lokale bevaringsforenings side; den nedslidte vejrfløj vil således blive genskabt. Foto: Peter Dragsbo
Derfor arbejder vi nu, sammen med nogle af politikerne, på at få sat en helhedsplan i værk. Vi skal ikke have fornemme arkitektkonkurrencer eller ”vilde” ideer fra Gud og hvermand, men en jordnær, langtidsholdbar plan, der kan udmøntes i en lokalplan. Det vigtigste er, at det sker ud fra en analyse af de historiske strukturer og sammenhænge (som man tidligere gjorde i SAVE-systemet) og af, hvad havneområdet visuelt kan tåle og har brug for (som man gjorde, da man lavede ”masterplan” for havnen i Kerteminde 2020). Også havnens fremtidige funktioner skal
kortlægges, blandt andet skibstrafikkens fremtid, og endelig er der klimaet og vandstigningen.
Vi har skabt kontakt mellem kommunen og Realdania, som har vist positiv interesse, og har lavet et oplæg til indholdet af et sådant planarbejde. Helt uafhængigt af alt dette er en arbejdsgruppe under Bevaringsforeningen gået i gang med at redde et fint, lille spilhus fra 1914 ved beddingen i fiskerihavnen.
Vær med til at støtte bygnings- og landskabskulturen
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Helge Torm på redaktoren@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.