Traditionen tro er Landsforeningens første medlemsarrangement i det nye år formandsmødet – et møde for alle medlemmer af lokalforeningernes bestyrelser.
Bemærk at arrangementet er flyttet og finder sted hos Villa Gulle i Nyborg, Østervoldgade 4, 5800 Nyborg lørdag den 21. marts 2015 kl. 10:00-15:30.
Deltagelse koster 250 kr. pr. person. Morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe er inkluderet i prisen.
Som altid bestræber Landsforeningens bestyrelse sig på at have en tæt og løbende dialog med lokalforeningerne rundt i landet. I år vil der være fokus på det strategiske arbejde, både hvad Landsforeningen arbejder med af strategier, men også hvordan I som lokalforening kan bygge en strategi op og kommunikere. Vi vil også fortælle om vores arbejdet i Realdania Collective Impact Group og sidst men ikke mindst, vil der være oplæg fra Naturstyrelsen om kommunernes planlægning.
Vi glæder os til at se dig!
Edit: Til formandsmødet blev der holdt oplæg. Herunder kan du se diasshow fra Peter Hee, Rasmus Haastrup og Nanna Uhrbrand