Torsdag den 4. september kl 19:00 inviteres Bygningskultur Fredericias medlemmer og pårørende til Egum hvor Gunnar Spindler vil guide os rundt på en naturvandring og fortælle om stedets historie, der kan føres tilbage til keltisk jernalder. Turen går ad den gamle ”mælkevej” og undervejs vil Gunnar berette om fortiden, minder og jernalderfund fra den gang der blev gravet tørv i mosen, som Gunnars far Franz Spindler ejede.
Mødested: Parkeringspladsen ved Fagerlien, Egum. Vi kan evt. etablere samkørsel – ring til 75 92 24 11 for aftale. Praktisk påklædning og fodtøj er tilrådeligt.
Torsdag den 2. oktober kl. 19:00 : Foredragsaften ved arkitekt Jesper Therkildsen på Lokalhistorisk Arkiv Fr. III´s Vej 6, Fredericia. Jesper Therkildsen vil på mødet fortælle om sine boligprojekter og en anderledes måde at opnå de ideelle løsninger som rammer for et godt liv. Ud over at berøre helhedsopfattelsen af vores by og løsningerne / mulighederne omkring Fredericia C, er Jespers idegrundlag er at det med mennesket i centrum, er enkeltheden der skaber helheden, stilen og detaljerne. Udgangspunktet er det enkelte menneskes individuelle ønsker og behov, der kommer til udtryk i ultimative arkitektoniske løsninger. Jesper vil denne aften uddybe sine ideer og vise eksempler fra projekter.
Mød op og snyd ikke dig selv for disse oplevelser!