Landsforeningen mener, at æstetik og energirigtig drift skal gå hånd i hånd

Energimærkning af bevaringsværdige bygninger skal være kvalificeret.

Alle ejendomme, med ganske få undtagelser, skal energimærkes ved salg eller udlejning. Det er en god ting. Men, det er kritisabelt at de energirapporter, der udarbejdes til de fredede og bevaringsværdige bygninger, ofte ikke er gode nok og er direkte ødelæggende for bevaringsværdierne.

Energirapporterne indeholder bl.a. forslag til energiforbedrende tiltag, som de fleste købere vil betragte som påbud og derfor efterkomme. Det er jo eksperter der udtaler sig! Problemet er, at energikonsulenterne ikke nødvendigvis er eksperter i fredede og bevaringsværdige bygninger og derfor foreslår tiltag, der ødelægger bevaringsværdierne. Landsforeningen konstaterer, at energikonsulenterne ikke er klædt godt nok på til at udarbejde energirapporter til de fredede og bevaringsværdige bygninger.

Til en fin histoticistisk ejendom fra 1908 med en facade af blank mur, dekorationer af granitsten over vinduer og døre og murstensmønstre foreslog energikonsulenten at isolere udefra, direkte på facaden. Det ville være det billigste og nemmeste. I øvrigt er der i området en lokalplan, som ikke tillader et sådant tiltag på facaden – heldigvis – men ikke engang det forhold, havde energieksperten undersøgt.  Ovenstående er desværre blot et eksempel blandt mange.

At foreslå energieffektive løsninger, der samtidig sikrer det æstetiske og historiske udtryk er naturligvis en udfordring men slet ikke umuligt. Nye lavenergivinduer kan udføres som koplede rammer med energiglas i inderste ramme. Isolering af vægge kan foretages indvendigt, hvorefter stuk og paneler bliver reetableret.

Landsforeningen vil anbefale og arbejde for, at der uddannes energikonsulenter, med speciale i fredede og bevaringsværdige bygninger, som kan foreslå kreative løsninger der sikrer at æstetik og energirigtig drift går hånd i hånd.

Teksten herunder er skrevet af formand for By og Land Roskilde Bent Oslev og bragt i Roskilde Avis/Søndagsavisen, torsdag den 11. oktober 2018:

Vikingeskibshallen er ikke længere fredet

Kulturministerens afgørelse.
Kulturministeren tænkte sig længe om før hun affredede vikingeskibshallen. Den efterfølgende diskussion har drejet sig meget om den fremtidige situation for fredninger i almindelighed og det uhensigtsmæssige i, at fredningsinstitutionen på denne måde blev sat skakmat. Det er ikke svært at gætte hvordan Foreningen for Bygnings og Landskabskultur forholder sig til denne situation !
Men det er mere interessant, når nu situationen er som den er, at analysere, hvilke fælder man kan ryge i og hvilke muligheder vi alligevel har for at få en lykkelig udgang på situationen.

Skibsvragene er vigtigst, men også placeringen i Roskilde tæller
Først kan vi konstatere, at det allervigtigste er, at de fem vikingeskibsvrag ikke lider overlast og trues på grund af bygningens tilstand og placeringen ved fjordbredden. Det kan ingen, hverken myndigheder, institutioner eller enkeltpersoner være uenig i.
Som det andet er det vigtigt, at skibsvragene forbliver i Roskilde. Det tror jeg alle lokale aktører kan blive enige om.
Som det tredje er det vigtigt, at skibsvragene også i fremtiden fremvises så indlysende loyalt, som det er tilfældet i den nuværende vikingeskibshal – lyst, transparent, på fjordbredden og med hele fjorden og horisonten som baggrund – netop sådan, at selve bygningen blev et sindbillede på de transparente og spinkle skibsrester, som på deres tynde stålpinde svæver imaginært ud over fjordens vande – et sandt historisk vingesus.
Ved dette tredje punkt tror jeg at vandene skilles, både lokalt og nationalt.

Hvilken bygningsløsning mon Vikingeskibsmuseet ønsker ?
I mange kredse vækker vikingeskibshallen med sine betonkonstruktioner væmmelse. Navnet på den arkitektoniske stilretning “brutalisme” er i sig selv nok til at skabe modstand mod bygningen. Brutalismen er ellers en meget uskyldig betegnelse – den kommer af det franske ord “brut” som betyder nøgen, altså nøgen beton.
Jeg betvivler ikke vikingeskibsmuseets gode intentioner med at bede om en affredning af bygningen. Jeg føler mig sikker på, at man så de bedste muligheder for at redde skibsvragene med den frihed, som en affredning unægtelig giver. Men jeg tror at man undervurderer styrken i modstanden imod bygningens arkitektur, og jeg tror slet ikke at vikingeskibsmuseets ledelse er modstander af bygningens arkitektur.

At en bygning af nogle personer betegnes som grim har ingen betydning for en fredning. En fredning skyldes alene, at en bygningen er umistelig fordi den repræsenterer en arkitektur eller kulturhistorie, som er enestående. Vellidt eller hadet, vikingeskibshallen er et af vore mest rendyrkede nationale eksempler på arkitekturretningen “brutalisme”.
Nu er der altså en reel mulighed for, at museet vil blive blæst omkuld af politisk modstand mod den nuværende bygning. Vindene blæser mod en “vikingagtig”, nationalromantisk bygning.
Der er også en reel mulighed for at skibsvragene ikke kommer tilbage til Roskilde, eller bliver spredt rundt til andre dele af landet. Det kan ske i den periode på op til 10 år, hvor skibsvragene ligger i depot, mens vikingeskibshallen rives ned og nationen, som skibsvragene reelt tilhører, ivrigt diskuterer, hvordan fremtiden skal forme sig for disse nationale klenodier.
Pludselig kan et museum her i Roskilde, der loyalt tager hånd om vores vikingarv blot være en utopisk mulighed

Find de rette samarbjdsparter
Fredningsmyndighederne anerkendte vikingeskibshallens dårlige tilstand og forfald og anbefalede fundamentale løsninger på den eksisterende bygning.

Jeg synes, at Vikingeskibsmuseet og fredningsmyndighederne skal bide hovedet af al skam og indlede et samarbejde som betyder, at den nuværende bygning renoveres og ombygges i et sådant omfang, at skibsvragene er sikret i en meget lang fremtid, og ikke skal i depot i mange år. Det er trods alt nemmere at samarbejde med en gruppe velvillige eksperter, end at kæmpe mod den halve nation af politiske modstandere.