Det Særlige Bygningssyn 2023-2026

Det Særlige Bygningssyn 2023-2026

Et nyt bygningssyn er klart

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har netop beskikket Det Særlige Bygningssyn for perioden 2023-2027.

By og Land Danmark har til dette syn peget på arkitekt Eske Møller, der har stor ekspertise inden for fredede og bevaringsværdige bygninger. Han har bl.a. været projektleder hos Realdania, hvor han havde ansvaret for projektet ‘Den levende bygningsarv’. Med ham i Det Særlige Bygningssyn, er vi sikre på, at bygnings- og landskabskulturens stemme bliver klar og tydelig. Vi kan også nævne, at Jacob Fischer, partner i Lytt og medlem af Have- og Landskabsudvalget (HLU), også er blevet medlem af Bygningssynet.

Hanne Ullum fra Bygherre

Formand for det nye bygningssyn er Hanne Ullum fra Bygherreforeningen. I pressemeddelelsen om synet fremhæver kulturministeren Hanne Ullums kompetencer således:” … det vigtigt, at vi har stærke kompetencer repræsenteret i synet. Jeg er glad for, at Hanne Ullum med sin ledelsesmæssige og arkitektfaglige baggrund har sagt ja til at være formand”.

Vi kender Hanne Ullum fra Bygningskulturens Hus, hvor Bygherreforeningen havde kontor på den modsatte side af gangen fra os. Vi glæder os over, at synet har fået en formand, der er dygtig og som kan bringe nye perspektiver til bordet, når Danmarks fredede bygninger skal drøftes.

Stort tillykke

Vi ønsker tillykke til alle medlemmer af det nye Bygningssyn!

Du kan læsehttps://kum.dk/aktuelt/nyheder/ministeren-har-udpeget-nye-medlemmer-til-det-saerlige-bygningssyn hele Kulturministeriets pressemeddelelse her

Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.

Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares

Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares

Bygningskulturen udviskes

Den verserende sag om mulig facaderenovering af SAS Huset i København understreger endnu engang, at hvis ikke der råbes op, så vil vores bygningskultur forsvinde. SAS Huset er en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Bygningen vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. Når vi forholder os til bygningskultur – ja, kulturarv i det hele taget, så forholder vi os til den fysiske manifestation af en historisk og kulturel udvikling. Og den er værd at passe på, uanset om det er middelalderhistorie eller samtidshistorie. Sagen med SAS Huset viser også, at der ingen garantier for bevaring er, så bygningerne ”kun” er erklæring bevaringsværdige, ej heller selvom kommunerne gør hvad den kan for at sikre historien.

Bevaringsværdigt bør betyde, at bygningen bevares

Det samme var sidste år tilfældet i Næstved, hvor en smuk ældre bygning ulovligt blev nedrevet. Ejerne havde søgt om tilladelse, men havde fået afslag… og på trods af dette lod bygningen nedrive. Det kostede en bøde på 100.000 kr., som nemt kunne rummes inden for den gevinst, der er ved grundsalget. I øjeblikket er der en sag om Idestrup Præstegård på Falster, hvor den fine bedre byggeskik bolig, med en SAVE-værdi på 2, har fået en dødsdom fra byrådet. Menighedsrådet mener ikke, at bygningen er værd at restaurere, og at ”den ikke er særlig betydningsfuld”. Det samme mener byrådet. Og det på trods af, at både det lokale museum, bygningskulturforening og Slots- og Kulturstyrelsen har gjort indsigelser. Her lader man den private ejendomsret vægte højest, og ser stort på kulturmiljøer, bygningsarv – og klimabelastning, når man vælger at nedrive og bygge nyt. I begge sager har By og Land Danmark deltaget i debatten i P4.

Det viser også med al tydelighed, at vi sammen skal gøre, hvad vi kan for at oplyse om de kulturelle værdier og fordele ved at bevare. Og selvom ikke alle sager vindes, så kan vores engagement hindre, at flere kommer til.

Generalforsamling v2 2023

I november mødes vi, igen, til generalforsamling. Som følge af vedtægtsændringerne på forårets generalforsamling holdes generalforsamlingerne fremover i 4. kvartal, hvor det kommende års budget godkendes. Efterårets samling bliver i sagens natur en anden udgave af, hvad man kan forvente af en generalforsamling, da valg, beretninger m.v. først kommer i efteråret 2024. Til gengæld vil vi bruge tid på generalforsamlingen på at præsentere landsforeningens strategi for 2024-2026 samt inddrage jer i drøftelserne om, hvordan vi bedst nå i mål med opgaver. Vi planlægger derfor med at en del af mødet vil være workshops. Generalforsamlingen holdes i Odense lørdag d. 18. november.

P.b.v.
Iben Bækkelund Jagd,
Bestyrelsesformand

Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.

Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?

Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?

Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Hønseklatbingo til Storm Folkefestival.

23 forskellige arrangementer om bygningskultur får støtte

I de kommende måneder vil det pible frem med arrangementer på unikke steder i hele landet. Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ har nemlig netop uddelt støtte til 23 arrangementer, der sætter fokus på lokal bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber.

’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 23 ud af de 40 frivillige foreninger, der har ansøgt, har fået støtte til deres arrangement.

Arrangementerne har mange former – fra minigolf i bygningsarven og jordvejsspotting til omdannelse af en vandværksgrund og undersøgelser af, hvad man kan lære af gamle byggetraditioner i forbindelse med udbredelsen af tiny houses.

”Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, som vil skabe spændene arrangementer i deres lokalområde. Særligt bider jeg mærke i, at der er utraditionelle samarbejder på vej flere steder i landet. Det tror jeg, kan give deltagerne en god oplevelse og nogle brede perspektiver på bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber. Bevidsthed om fx kultur, historie og holdbarhed gror godt i fælles oplevelser, og jeg tror på, at arrangementerne under puljen Samlingskraft kan været rigtig gode til at sætte nye tanker i gang og gøre en forskel i lokalsamfundene i hele landet”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.

Arrangementer i hele landet

Arrangementerne er spredt udover hele landet. I Jylland kan man for eksempel blive uddannet til kulturarvsdetektiv, når Markvejsgruppen og Fuglelund Naturcenter inviterer til workshop i Jordvejsspotting. Her skal de sønderjyske jordveje genopdages og synliggøres i landskabet og deltagerne oplæres praktisk i at registrere vejene via mobile apps. Ved Træskohage Fyr ved Vejle Fjord kan man høre om den restaurering fyret har undergået og børnefamilier kan prøve kræfter med afstandsbedømmelse fra fyrtårnets platform og være med i skattejagt og kasteleje. Sæby Handelsstandsforening inviterer alle lokale og turister til “gå en runde minigolf” i byen mens de oplever alle Sæbys seværdige bygninger.

I Odense på Fyn kan man komme med til et kick-off-arrangement om havnens udvikling og kulturmiljø, hvor Byforeningen Odense byder på undersøgelsesløb på havnen, illustration af klimaregnskab for nedrivning af bevaringsværdige bygninger samt kanalrundfart og sømandsviser. Og i Davinde vil Davinde Beboer- og Forsamlingshus gøre lokalområdet klogere på landsbyens udviklingshistorie bl.a. gennem forskellige tiders gårdbrande med udgangspunkt i sprøjtehuset, hvor to kunstnere vil arbejde med temaet ild og forvandling.

På Sjælland kaster Bevaringsforeningen Fredensborg lys over kirkegårdskulturen med udgangspunkt i lokalhistorikeren Valdemar Seegers gravsted. I Frederikssunds nye bydel, Vinge, inviterer Grønne Nabofællesskaber til idéindsamling og fællesspisning, der kan mobilisere flere ind i det grønne nabofællesskab. På Møn vil Udby og Omegns Vandværk gentænke vandværksgrunden, så den bliver en blomstrende fælled i samklang med vandværket til glæde for børn og voksne og insekt- og dyreliv.

Fakta

’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Samlingskraft har over to ansøgningsrunder i 2023 støttet i alt 65 arrangementer i hele landet. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk. Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt, finansieret af Realdania.

Overblik over foreninger, der modtager støtter

Sjælland:
  • Grønne Nabofællesskaber, Vinge 3600 Frederikssund
  • Nørrebro United, 2200 København N
  • Bevaringsforeningen “Fredensborg”, 3480 Fredensborg
  • Foreningen Orange Makers, 4000 Roskilde
  • Udby & Omegns Vandværk a.m.b.a., 4780 Udby Møn
Fyn:
  • Byforening Odense, 5210 Odense
  • Davinde Beboer- og forsamlingshus, 5220 Davinde
  • Foreningen Straatag, 5591 Gelsted
  • By og Land Faaborg og Omegn, 5700 Faaborg
  • Ommel og Omegns Beboerforening, 5960 Ærø
Jylland:
  • Fuglelund Naturcenter v/GS, 6200 Haderslev
  • Danmarks Kulturarvs Venner, 6340 Kruså
  • S/I Elstrup Mølle, 6440 Augustenborg, Als
  • Foreningen Termansens, 6760 Ribe
  • Stouby og Omegns Lokalråd, 7140 Stouby
  • Boddum Ydby Friskole, 7760 Hurup Thy
  • BLIN – Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs, 8500 Norddjurs
  • Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed, 8654 Bryrup
  • Bedre Bymiljø i Horsens, 8700 Horsens
  • Foreningen Kulturselskabet, 8800 Viborg
  • Sæby Handelsstandsforening, 9300 Sæby
  • MOSS S/I, 9330 Dronninglund
  • Andelsforeningen Himmerlandsbyen a.m.b.a., 9520 Skørping
Kontakt:

Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50

Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87

Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.

By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet

By og Land Danmark forslår SAS Huset fredet

 

Et mesterværk skal fredes

Det ikoniske Arne Jacobsen hotel skal have istandsat sin curtain wall facade, og det kræver stor ekspertise, at fastholde detaljerne på den elegante facade, så bygningens verdensberømte udseende forsat er det mesterværk arkitekten tegnede.

Nationale værdier bør beskyttes

”SAS huset har national bevaringsværdi og selvfølgelig skal det passes særligt på. Den står som en enestående markør af den danske design og arkitekturkultur, Danmark er internationalt kendt for. Den vidner om Københavns udvikling som moderne hovedstad med lufthavn og charterrejsende, og om den stærke orientering mod USA og det internationale samfund som kendetegninger 1950-60’erne. ”siger Grethe Pontoppidan, formand for fagudvalget for Nyere Tids Arkitektur i By og Land Danmark

Hun fortsætter ”Det er virkelig trist, at den kommunale bevaringsværdi ikke er tilstrækkelig til at beskytte bygningen. Hotellet er kendt som et gesamtkunstværk. Det har trods åndsforladte ombygninger, stadigvæk bevaringskvaliteter indvendigt. Og det har kæmpe bevaringsværdi udvendigt. Både fordi det er så ekstremt elegant detaljeret og i dens relation til den omkringliggende by. Hele København vil miste bymæssig kvalitet, hvis hotellet ikke restaureres med respekt for dets kulturelle værdier. Huset er en nøgle til at forstå Københavns byplan og dansk historie. Derfor har vi også oplyst bygningens ejere og Slots- og Kulturstyrelsen, at vi arbejder på et fredningsforslag.”

Internationalt anderkendt

Bygningen blev opført som et gesamtkunstwerk i slutningen af 1950’erne og er internationalt kendt og anerkendt for sin brillante arkitektur. Arne Jacobsen har tegnet ikke bare huset, men også designet interiøret. Danske møbelklassikerer som Ægget, Svanen og Dråben er del af den samlede løsning som arkitekten skabet til SAS Huset. Han havde en finger mest i det meste og selv bestikket er tegnet af arkitekten. Det hele i et ultramoderne formsprog, som siden har dannet skole for arkitekter og designere, der kom efter Jacobsen.

Bygningen ligger tæt på Københavns indre by, i forbindelse med Hovedbanegården og som en del af det byplangreb der hed City Plan Vest. Huset vidner dermed om udviklingen af København som en moderne og international orienteret hovedstad. Stilen er international modernisme og huset er en egentlig skyskraber, der strækker sig mod den københavnske himmel. Huset rejser sig ifølge Idéhistoriske Carsten Thau som ”en optisk halvt vægtløs gestus af pur geometri og balancekunst”, netop den effekt opnås fordi der tynde profiler og en gennemtænkt beklædning, der afspejler himmelens farve, så bygningen dermed virker lys og let.

Det er ikke kun stilen, som er international, det sammen gælder de gæster, der igennem årene har boet på hotellet. Blandt mange kan nævnes ’the Beatles’ Frank Sinatra, Dalai Lama og Nelson Mandela. Der er altså taler om en bygning, der har huset mange indflydelsesrige gæster, når de har besøgt Danmark. Pontoppirdan fortæller, at der også i dag er international opbakning til at kæmpe for at bevare hotellet og en korrekt restaurering af facaden.”

Ændringerne er ikke en hindre for fredning

”Vi er klar over, at der er sket ændringer i bygningen over årene. Vi vurderer alligevel, at en fredning kan gennemføres. Den nationale bygningsfredningsgennemgang i 2009 var meget nøje med at påpege at der skal arbejdes differentieret med fredningsforslag. Fredning og bevaring er for længst over den ide at fredede bygninger absolut skal være originale.  Fredningsforslag beskriver bygningens bærende fredningsværdier og kulturelle betydning. Dermed er der redegjort for, hvilken dele af bygningerne, der er afgørende for bygningens værdier. Det kan styre udviklingen af bygningen.  Således er alle bygningsfredninger lavet siden 2010, og dermed er det muligt at vægte fredningsbeskrivelserne på en måde, der viser hensyn til bygningens fremtidige benyttelse samtidig med at de umistelige værdier kan fastholdes.” slutter Grethe Pontoppidan.

Arkitekten Christian Hansen – en rundtur i stilhistorien

Arkitekten Christian Hansen – en rundtur i stilhistorien

Foto: Thomas Roland, Københavns Kommunehospital tegnet af arkitekt Christians Hansen

Thomas Roland guider til Christian Hansens arkitektur i København

Kom med Thomas Roland og Marie Granholm i den nyrestaurerede Observatoriebygning og efterfølgende rundtur i København med fokus på arkitekt Christian Hansen den 14. oktober 2023 kl. 9:40, når By og Land Danmark inviterer på en rundtur i stilhistorien.

Lidt desillusioneret vendte arkitekten Christian Hansen i 1857 tilbage til sin fødeby, København, efter i næsten tyve år at have arbejdet i Athen. Hér havde Christian bl.a. arbejdet for Grækenlands konge, hvor han havde ry som en af landets fremmeste arkitekter – ikke mindst pga. sin genfortolkning af antikkens arkitektur, der fik enorm indflydelse på Grækenlands genopbygning efter frihedskrigen mod tyrkerne.

Christian Hansen kom tilbage som professor for Akademiet, men syntes aldrig helt igen at falde til i den danske hovedstad – selv om han fik væsentlige opgaver ikke mindst i forbindelse med opbygningen af det nye København uden for de netop nedlagte volde.

Mærkelig nok, tog han stort set ikke den klassiske græske arkitektur med tilbage til København. I stedet introducerede Christian Hansen danskerne for den byzantinske arkitektur, som han selv satte højt, ligesom han i tidens ånd anvendte en lang række andre stilarter i sine byggerier. Vandringen mellem hans værker i Københavns centrum er dermed nærmest en tur gennem en lærebog i arkitekturens forskellige stilarter. På turen møder vi således ikke blot den byzantinske, men også romansk, gotik og senrenæssance – og helt nye og moderne bygninger af rene glasvægge … alt i Christian Hansens meget personlig og overbevisende fortolkning.

Programmet

Kl. 9:40 Observatoriebygningen. Vi mødes ved lågen/kørerampen, Øster Voldgade 3, lige over for indgangen til Rosenborg. Her vil Thomas Roland giver en introduktion til arkitekt Christian Hansens virke i Grækenland og København.

Kl. 10:00 Marie Granholm arkitekt MAA, Dissing+Weitling viser rundt i den nyrestaurerede Observatoriebygning, Østervoldgade 3, 1350 København K.

Observatoriebygning fra 1859 i Botanisk Have står nu restaureret og klædt i nye, afstemte farver – klar til at huse forskning i kunstig intelligens på AI-Pionercenteret ved Københavns Universitet. Marie Granholm vil vise rundt i bygningen og fortælle om de mange spændende tanker og analyser, der ligger forud for det meget flotte resultat.

KL. 11:00 Thomas Roland viser os en række af Christian Hansens værker i Københavns centrum: Vi går gennem Botanisk Have med både en museumsbygning og et drivhus opført efter Chr. Hansens tegninger og til et af arkitektens absolutte hovedværker, det tidligere Kommunehospital. Herfra går vi videre til det tidligere Zoologiske museum i Krystalgade.

Kl. 12:30 Forventet afslutning ved Frue Plads.

Praktisk information:

Pris for medlemmer: 65 kr. kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 130 kr. pr person.

Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter ført til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.
Sidste frist for tilmelding:  søndag den 8. oktober 2023 kl. 20:00. – Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.

Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk

Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres at frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99

By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023

By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023

En samtale om at være både bæredygtig og bevaringværdig;

Byggeforeningerne opstod i årtierne før og etfter år 1900, hvor København voksede kraftigt, brokvarterene var overbefolkede, og hvor Valby og Vigerslev i 1901 i øvrigt blev indlemmet i Københavns Kommune. De blev ’den jævne mands’ mulighed for at få eget hus i eller tæt på byen, og de repræsenterer om noget Valbys og Vigerslevs forvandling fra landsby till forstad.

Hvordan har forvandlingen fundet sted fra det nye hus på bar mark, over nedslidningen i 1960-70’erne, til deres økonomiske genoplivning fra 2000, hvor man i dag overalt ser fuldstændig renoverede huse delvist tilbageført med vinduer, tage og facader, der minder om de originale?

Fem oplægsholdere

Vi har inviteret 5 oplægsholdere der hver holder 10-15 min. oplæg. Derefter modererer Tore Leifer en debat blandt oplægsholderne og publikum.

Bitten Larsen, Museumsinspektør, Forstadsmuseet Hvidovre:

Byggeforeningernes historie og byggeforeningen som begreb eksemplifi ceret med de byggeforeninger, som vi har i Valby og Vigerslev.

Camilla van Deurs, Stadsarkitekt i Københavns Kommune:

Hvilken værdi har byggeforeningerne for Københavns Kommune, og hvordan ønsker den at håndtere bygningsarven og især de bevaringsværdige bygninger.

Thomas Brogren, Projektchef i Realdania: Bevaringsværdige og fredede bygninger tilfører de øvrige bygninger i et kvarter eller en bydel en værdistigning. Så lad os bevare de bevaringsværdige
helheder og skabe incitament for husejerne, for at værne om kvarterets bygninger.

Søren Nielsen, Arkitekt og partner tegestuen Vandkunsten:

Hvordan kan byggeforeninger videreudvikles og tilføres nyt – bæredygtigt og uden at svække e arkitektonisk bærende værdier? Fremtiden ligger i at bygge om, bygge til, konvertere til andre funktioner …

Michael Fjeldsøe, Formand for Valby Lokaludvalg:

Hvordan involverer Lokaludvalget sig i bygningskulturen i Valby/Vigerslev i en dialog med bydelens borgere, og hvordan kan emnet fremover få endnu mere opmærksomhed?

Tore Leifer,  Moderator, Redaktør ved Det Nationale Portrætgalleri på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, tidligere vært på Kulturen på P1 i DR.

Praktisk info

Lørdag d. 9. september kl. 10-12.30
Valby Kulturhus (Teatersalen)
Gratis adgang

Du kan læse hele invitationen som pdf her, eller melde dig til, og dele informationen med dine vener via facebook her

Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem By og Land Valby og Valby Lokaludvalg
Arrangementet støttes økonomisk af SAMLINGSKRAFT og er en del af ARKITEKTURÅRET 2023

 

Kontaktinfo: Jens Aaberg på tlf. 40 50 84 45

Se mere om afdelingens arbejde på Facebook

Du kan kontakte os på valby@byogland.dk

DTU’s landskab foreslås fredet

DTU’s landskab foreslås fredet

By og Land Danmark foreslår DTU’s landskab til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Foreningen mener, at Edith og Ole Nørgårds landskabsarkitektoniske bearbejdning af det mere end 100 hektar store område, som Danmarks Tekniske Universitet ligger på, er af national betydning. Anlægget har referencer til det naturvidenskabelige koordinatsystem og viser bl.a. inspiration fra mexicanske tempelanlæg.

Udvikling indtænkt fra starten

’Det er et meget præcist landskabsarkitektonisk værk, – monumentalt, rationelt og funktionelt.’ siger Margrethe Floryan, formand for Have- og Landskabsudvalget, og hun fortsætter: ’De elementer, der er brugt i arkitekturen, er usædvanligt karakterfulde. Fx de store støttemure opført i skiffer. De danner rammen om de skiftende plateauer, bygningerne står på, og de giver plads til trapperne, der forbinder niveauerne.’ Margrethe Floryan fremhæver også de fire store kvadranter, som anlægget er delt op, og som stadig er den bærende struktur. ’Fra begyndelsen af blev der taget højde for, at undervisningsinstitutionen skal udvikle sig. Den vision kan stadig forløses i dag.’

Udenlandsk inspiration

Det var arkitekterne Eva og Nils Koppel, der i 1960 fik opgaven med at formgive DTU, og det blev gjort i samarbejde med landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. Forud for opgaven havde arkitekterne været på studietur i USA og i Mexico. Monumentaliteten og rumdannelsen i de historiske tempelanlæg i Mexico blev en helt central inspirationskilde for deres arbejde med DTU-anlægget.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby, nord for København, er en af de første moderne, højere læreanstalter anlagt uden for landets største byer. DTU er i en rivende udvikling, fx er der netop kommet letbane til området. Der er mere end 100 bygninger, der sammen med landskabet skaber rammerne for knap 20.000 studerende, forskere og undervisere, der beskæftiger sig med et utal af grene inden for de tekniske videnskaber.

Alle elementer spiller med

Det er ikke kun forholdet mellem bygninger og terræn, der er noget særligt. Træerne og den øvrige beplantning spiller også en vigtig rolle i DTU-anlægget. ’Alle træarterne er hjemmehørende i de danske skove. Den reference er meget stærk i det skovbælte, der omkranser DTU, og meget sofistikeret genfortolket på esplanaden. De lige trærækker leder tankerne hen på et grid,’ fortæller Margrethe Floryan. Ikke at forglemme Grønnegården i hovedbygningen, den italiensk inspirerede terrassehave med vandkunster (opkaldt efter Nørgård-parret) og de mange, individuelt formgivne gårdhaver.

’Vi mener, at DTU’s landskab bør fredes, fordi det er et ikonisk anlæg. Det afspejler en tidsånd, eksemplificerer den rationalitet og formsans der blev så karakteristisk for både bygnings- og havekulturen i efterkrigstiden, og er samtidig helt sit eget.’

Læs fredningsforslaget

Fredningsforslaget er udarbejdet af By og Land Danmark i foråret 2023, og du kan læse det i sin fulde længe her. Foreningens andre fredningsforslag kan også læses her på hjemmesiden.

Hvis du har en idé til en bygning, et landskabsarkitektonisk værk eller en kombination, du mener bør fredes har vi udarbejdet en lille guide, som fortælle dig, hvilket materiale du kan sende til os, så vores frivillige fagudvalg akn vurdere sagen.

Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares

Fødselsdag: Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år

Bestyrelsesformanden for By og Land Danmark Iben Bækkelund Jagd fylder 50 år den 13. juli. Hun vil have bygnings- og landskabskulturen til at fortælle vores fælles historie, så alle oplever glæden ved kulturarven.

Det var et modigt ’Ja’, By og Land Danmark fik fra Iben, da hun til sit første bestyrelsesmøde i foreningen blev valgt til formand. Siden har hun arbejdet ihærdigt på, at By og Land Danmark skal have et tydeligt strategisk afsæt, kommunikere med relevante aktører og skabe en forening, hvor det er givende at være frivillig.

’Frivilligheden skal have gode rammer, så er der store gevinster for samfundet. I By og Land er der mange engagerede mennesker, der brænder for deres lokalsamfund, og som virkelig ønsker at gøre en forskel. Der vil jeg gerne gøre en indsats for at skabe så gode rammer som muligt for de frivillige.’

En klar vision baner vejen frem

Iben Bækkelund Jagd har stor erfaring som leder og bestyrelsesmedlem fra sit arbejdsliv, hvor poster i styregrupper, bestyrelser og ledelsesstillinger står side om side på cv’et. Hun er motiveret af at få visioner, udvikling og samarbejde til at falde i hak.

’Sammen kan vi løfte virkelig meget. Særligt hvis der er en klar vision, som alle kan se sig selv i, og hvor det er tydeligt, hvilken vej vi skal gå. En klar retning er essentiel, uanset om det er frivillige ildsjæle eller en lønnet medarbejder, der skal gøre arbejdet. De stærke samarbejder på tværs af individer og organisationer, private som offentlige institutioner er ofte altafgørende for, at de langsigtede indsatser i lokalsamfundene lykkes. Derfor skal vi bruge vores netværk og have øjnene på samarbejde, hvor der 1 + 1 er mere end 2.’

Bygningskulturen er en glæde

Arbejdet med historiske bygninger fylder meget i Iben Bækkelund Jagds liv. Ud over formandsposten i By og Land Danmark sidder hun også i formandsstolen i Den Plessenske Selsø Fond, som driver herregårdsmuseet Selsø Slot, og som bestyrelsesmedlem i Farumgaard-Fonden.

På Selsø Slot trænger den praktiske vedligehold sig på, derfor var det også en meget tilfreds Iben Bækkelund Jagd, der sammen med resten af bestyrelsen sidst i juni 2023 kunne fejre, at A. P. Møller Fonden bevilligede et større beløb, der sammen med bevillinger fra bl.a. Louis-Hansen Fonden sikrede den endelige finansiering til restaureringen af slottets vinduer.

’Det er en fantastisk glæde at vide, at vi nu kan sikre den unikke bygningskultur på Selsø Slot mange år fremover takket være donationer fra fonde. Generelt spiller fondene en vigtig rolle, når det kommer til kulturarven. De er med til at løfte en opgave, både med hensyn til finansiering og opmærksomhed på bygningsarven, der ellers kan være meget svær, at løfte for bygningsejere og foreninger.’

Ressourcer er essentielt

Et af de fokusområder, der lige nu fylder i Iben Bækkelund Jagds arbejde for bygnings- og landskabskulturen, er at skaffe ressourcer til området. ’Hvis vi skal sikre vores bygnings- og landskabskultur, så skal der ressourcer til området. Det må prioriteres, at de myndigheder, der varetager opgaver med bygningskulturen, har mulighed for at tiltrække kvalificerede medarbejder til at løse opgaven. Men der kan gøres meget mere, hvis man også kan aktivere befolkningen, og få helt almindelige mennesker til at være kulturambassadører, så kan vi nå meget langt for de midler, der er til rådighed.’

Iben Bækkelund Jagd er uddannet cand. mag. og vokset op i Nakskov, hvor hun bl.a. var søspejder. I dag bruger hun sin fritid på at lære italiensk, bage med surdej og dyrke dahliaer i sin have. ’Gode ting må gerne tage tid, og være lidt besværlige. Det giver en særlig fryd at skulle vente lidt og have mulighed for at glæde sig til resultatet af sit arbejde.’

Tillykke til Iben med fødselsdagen.

Hvis du vil lære Iben Bækkelund Jagd bedre at kender kan du læse mere på LinkedIn eller hos Byrum Monitor

Formandens hjørne – Bevaringsværdige bygninger skal bevares

Formandens hjørne – Der skal ressourcer til

Kære medlem af By og Land Danmark

Sommeren er over os og de mange ekstra fridage giver mulighed for at komme rundt omkring, både i det danske sommerland og uden for landets grænser. Mange af os nyder at opleve bygnings- og landskabskultur, der adskiller sig fra vores vante omgivelser. Fornemme andre kulturer, livsformer og få et indblik i, hvordan man levede og boede tidligere. Overalt er der gode muligheder. Hvad enten det er en slentretur ad de små gader i Rudkøbing, i Frederiksstaden i København – eller Domkirkekvarteret i Ribe. Nogle gange er det de enkelte bygninger i landskabet, som fascinerer os, andre gange er det stemningen i kulturmiljøerne, der begejstrer. Sommeren er oplagt til at give sig tid og give sig hen til de mange oplever, flere steder er der også mulighed for at besøge møller, herregårde eller andre kulturinstitutioner, som inviterer indenfor.

Kulturen skal have ressorcer

I seneste nummer af bladet By & Land kunne I læse om Måneporten ved Klampenborg, som var indstillet til fredning, en fredning, som netop gået igennem. By og Land Danmark indsender løbende fredningsforslag til Det Særlige Bygningssyn. Forslagene udarbejdes af vores fagudvalg og det er ofte en relativ stor opgave med udredninger, beskrivelser og overvejelser. Når vi har sendt vores forslag til Bygningssynet er det op til dem at vurdere, om det skal indstilles til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Det er en langsommelig proces, og at området konstant er i ressourcebekneb, gør ikke processen nemmere eller hurtigere. Vi vil dog fortsat fremsende forslag for de bygninger og landskaber, som vi vurderer, har fredningsværdi, og samtidig italesætte, at området bør prioriteres højere af kulturministeriet. Det virker absurd, at vi ønsker at sikrer vores kulturarv, men samtidig ikke sikrer, at der er de nødvendige ressourcer til at sikrer rammerne for det. Det nuværende Bygningssyn træder tilbage til september og et nyt skal vælges. By og Land Danmark har en fast plads i synet, og bestyrelsen vil i august indsende sine to kandidater – en mand og en kvinde – til Slots- og Kulturstyrelsen.

Planloven bliver mindre demokratisk

De ændringer i Planloven, som den forrige regering besluttede har netop været i høring og landsforeningen har fremsendt høringssvar. En af vores store bekymringer er den demokratiske svækkelse, som vi kan se flere steder. Konkret vil Landsplanredegørelsen blive afskaffet. Hermed vil regeringen fraskrive sig en mulighed for at påvirke kommunerne planlægning f.eks. gennem tilkendegivelser i Landsplanredegørelsen om vigtigheden af bevaringen af vores kulturarv. Reelt fraskriver folketinget sig muligheden for at udtale en national retning for bygningskulturen. Et andet område er ændringen af planstrategiens rolle i kommuneplanlægningen. Den demokratiske proces, som vi kender i dag, og som er et meget vigtigt redskab i borgernes dialog med kommunerne om den fysiske planlægning vil blive svækket, når rammerne for borgerinddragelse i forbindelse med ændringer bortfalder. By og Land Danmark har fremsendt høringssvar som også kan læses på vores hjemmeside.

Husk at være tilmeldt vores nyhedsbrev for løbende at følge med i By og Land Danmarks aktiviteter – og måske kender du nogen, som også kunne være interesseret? Vær derfor med til at sprede budskabet. Des flere vi er, des stærkere står vores budskab.

Rigtig god sommer.

P.b.v.
Iben Bækkelund Jagd,
Bestyrelsesformand

Er der noget vi skal vide, kan du altid tage fat i sekretariatet ved at ringe på 70 22 12 99, eller ved at skrive en mail til os.