Nyhedsbrev den 30 januar 2019
I det her nyhedsbrev kan du læse om et væld af arrangementer, der finder sted i foråret. Der er også et fredningsforslag for E. Heibergs andet hus og en invitation til et virkeligt spændende arrangement om Den Betydningsfulde Have.
Inspirationsmøde: Den betydningsfulde have
Inspirationsmødet sætter fokus på begrebet BETYDNINGSFULDE HAVER – en vigtig del af vores fælles kulturarv.
Landsforeningen har haft den glæde at få fredet nogle af de ypperste eksempler på Danmarks enestående havekunst, og vi har derved fået bevaret en essentiel del af vores kulturarv. Vi er stødt på mange dejlige steder og haver over hele landet, steder der har betydning for vores forståelse og indsigt i vores kultur- og lokalhistorie. Det er steder, der giver os glæde og inspiration i hverdagen, og som derfor er betydningsfulde og værd at passe på. Det er ikke altid værker, der kan opfylde de skrappe betingelser, som skal til for at blive fredet, men haverne har stor betydning for os alle sammen. Vi vil gerne give dem opmærksomhed og fremhæve dem som noget uundværligt.
Mødet er en opfølgning på tidsskriftet By & Lands temanummer fra juni 2018 med artikler og udvalgte eksempler på ’Betydningsfulde haver’.
Praktisk:
Dato: Lørdag den 23. marts 2019
Sted: Kirkesalen, Odense Bys Museer, Overgade 48, Odense C
Pris: 200,- kr. for medlemmer og 250,- for andre, i prisen er inkluderet let frokost og eftermiddagstraktement
Tilmelding: Senest 15. marts 2019 i formularen længere nede.
Spørgsmål: Kontakt Landsforeningens sekretariat på 70 22 12 99
Arrangementet er åbent for alle, men der er begrænset plads. Tilmelding sker via først til mølle-princippet.
Program:
12:00 – Ankomst Sandwich og vand
12:45 – Velkomst v. formand Karen Margrethe Olsen, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
12:55 – Hvorfor interesserer Landsforeningen sig for ’Betydningsfulde haver’
v. Kirsten Lund-Andersen, landskabsarkitekt mdl, formand for foreningens Have- og landskabsudvalg
13:10 – Hvad gør en have ’betydningsfuld’? v. Flemming Aalund, arkitekt maa
13:30 – Haverne i mit liv Om små og store haver – de ydmyge og de storslåede – de flygtige og de evige. Hvad gør en have seværdig, mindeværdig og i sidste ende bevaringsværdig. Søren Ryge fortæller løst og fast om dette store emne
14:45- Pause med kaffe og kage
15:15 – Om udvalgte ’betydningsfulde haver’ v. Jesper Munk Andersen, site manager for parforcejagtlandskabet i Nordsjælland, og Susanne Guldager, landskabsarkitekt mdl
15:45 – En flygtig kulturhistorie v Jacob Fischer, landskabsarkitekt mdl maa om bevaring af forbilledlige køkkenhaver
16:30 – Tak for i dag v. Margrethe Floryan, museumsinspektør
16:45 – Farvel og på gensyn
Åben programmet i printvenlig pdf-version her*
*Forbehold for ændringer tages.
Arrangementet er udsolgt. Du kan kontakte sekretariatet på 70 22 12 99, hvis du vil skrives på venteliste.
Formandsmøde 2019
Kære lokalformænd og bestyrelser
Vi har tradition for at afholde formandsmøde i årets første kvartal. Formandsmøderne har udgangspunkt i aktuelle temaer og fokuserer på arbejdet i de lokale foreninger. Vi har tidligere haft temaer som indflydelse på kommunalvalget og gennemgang af foreningens kerneværdier og mærkesager.
I 2019 har Landsforeningen mange ting på tapetet og nye initiativer som vi forbereder, derfor bliver formandsmødet ikke afholdt som sædvanligt.
Som altid sender vi invitationer direkte via mail. I kan også følge med i nyhedsbrevet, på hjemmesiden og facebook, hvor vi løbende opdaterer.
Spørgsmål kan rettes til sekretariatet på 70 22 12 99 eller til nanna.uhrbrand@byogland.dk
Fokus: De fynske præstegårde
Landsforeningen ønsker, dels overfor myndighederne og dels overfor det øvrige samfund, at få præstegårdens situation frem i lyset, og har derfor netop gennemført en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift. Undersøgelsen skal fortælle præstegårdenes historie, pege på de værste trusler imod deres kvaliteter og eksistens, og også anvise nogle muligheder. Ikke mindst har vi forsøgt at beskrive deres store kvaliteter igennem en præsentation af 25 af de mest værdifulde.
”Præstegårdene har spillet en betydelig rolle i landets historie, og har sammen med kirkerne stor betydning for den lokale identitet. De er ikke alene markører i det fysiske landskab, men også i det ”mentale” landskab.” siger Torben Lindegaard, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen, der har udarbejdet gennemgangen.
Der har ikke fra myndighedernes side været synderlig opmærksomhed omkring denne sag, og der er i øvrigt heller ikke hos myndighederne megen viden om, hvilke unikke kvaliteter der er indeholdt i denne truede kulturarv. Derfor vil foreningen med denne gennemgang endnu engang pege på vigtigheden af beskyttelse af kulturmiljøer i hele landet.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ønsker, at det omgivende samfund i højere grad inddrages i afgørelserne om præstegårdenes skæbne, når der skal træffes drastiske beslutninger.
Præstegårdene er reelt hele samfundets eje, selvom beslutninger om nedrivninger, ombygninger og frasalg foretages af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsøvrighed. Nedrivninger er ikke kun et kirkeligt anliggende, da præstegårdene er en meget vigtig del af vores mest værdifulde kulturmiljøer.
Læs hele gennemgangen og beskrivelserne af de 25 mest værdifulde her
Projektet er gennemført med støtte fra Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond
Ønsker du at få en trykklar pdf-version af dokumenetet, så skriv sekretariatet på mail@byogland.dk
Nyhedsbrev den 21. december 2018
Landsforeningen ønsker god jul og godt nytår med en opsummering af de mange sager vi har arbejdet med i 2018.
Vi præsenterer også vores projekt om de fynske præstegårde, vores fredningsforslag for Fyns Kunstmuseum og så er der direkte link til en udvalg artikel i By & Land nr. 121.
By & Land 121 – december 2018
Årets sidste udgave af bladet by & land er netop landet i postkasserne hos vores medlemmer.
By & land bygningskulturens blad og i nr. 121 kan du blandet meget andet læse om: ‘Kampen om de forladte huse på øvelsesterrænet ved Oksbøl’, ‘Bygningsfredning på afveje’ og ‘Formål og forudsætninger for bevaring og restaurering’.
Vi har udvalg artiklen ‘Villerup Hovedgaard – pil, poesi og pandeplader’ af Lise Breum Knakkergaard som en lille tidlig julegave. Den kan læses gratis på hjemmesiden.
Nyhedsbrev den 22. november 2018
I novembers nyhedsbrev kan du læse, hvorfor Landsforeningen mener, at der skal særligt fokus på energimærkning af bevaringsværdige huse.
Der er også fredningsforslag for udvidelse af Kildeskovshallens fredning og Bjørnebrønden i Nykøbing Falster
Energimærkning skal være kvalificeret
Landsforeningen mener, at æstetik og energirigtig drift skal gå hånd i hånd
Energimærkning af bevaringsværdige bygninger skal være kvalificeret.
Alle ejendomme, med ganske få undtagelser, skal energimærkes ved salg eller udlejning. Det er en god ting. Men, det er kritisabelt at de energirapporter, der udarbejdes til de fredede og bevaringsværdige bygninger, ofte ikke er gode nok og er direkte ødelæggende for bevaringsværdierne.
Energirapporterne indeholder bl.a. forslag til energiforbedrende tiltag, som de fleste købere vil betragte som påbud og derfor efterkomme. Det er jo eksperter der udtaler sig! Problemet er, at energikonsulenterne ikke nødvendigvis er eksperter i fredede og bevaringsværdige bygninger og derfor foreslår tiltag, der ødelægger bevaringsværdierne. Landsforeningen konstaterer, at energikonsulenterne ikke er klædt godt nok på til at udarbejde energirapporter til de fredede og bevaringsværdige bygninger.
Til en fin histoticistisk ejendom fra 1908 med en facade af blank mur, dekorationer af granitsten over vinduer og døre og murstensmønstre foreslog energikonsulenten at isolere udefra, direkte på facaden. Det ville være det billigste og nemmeste. I øvrigt er der i området en lokalplan, som ikke tillader et sådant tiltag på facaden – heldigvis – men ikke engang det forhold, havde energieksperten undersøgt. Ovenstående er desværre blot et eksempel blandt mange.
At foreslå energieffektive løsninger, der samtidig sikrer det æstetiske og historiske udtryk er naturligvis en udfordring men slet ikke umuligt. Nye lavenergivinduer kan udføres som koplede rammer med energiglas i inderste ramme. Isolering af vægge kan foretages indvendigt, hvorefter stuk og paneler bliver reetableret.
Landsforeningen vil anbefale og arbejde for, at der uddannes energikonsulenter, med speciale i fredede og bevaringsværdige bygninger, som kan foreslå kreative løsninger der sikrer at æstetik og energirigtig drift går hånd i hånd.
Fredningsforslag for Kildeskovshallens omgivelser
Landsforeningen har indsendt fredningsforslag til udvidelse af fredningen for Kildeskovshallen, således at omgivelserne er inkluderet.
Ved hallens opførelse var grunden tilgroet med høje slanke træer og det fremgår af de oprindelige skitser, at hallens slanke søjler og tagskelettets gitterkonstruktion skulle imitere træerne og trækronerne omkring. Samspillet giver anlægget en enestående karakter. Overgangen mellem inde og ude oplevelses flydende.
De store træer, der er bevaret fra før byggeriget blev prioriteret højt af landskabsarkitekten, der helt bevidst tog udgangspunkt i den eksisterende skov. Det kræver mod, vilje og fremsynethed at prioritere gamle træer, når der bygges nyt.
Denne unikke symbiose mellem omgivelser og bygning, bør bevares som en helhed. Derfor mener Landsforeningen, at bygningsfredningen skal udvides til også at gælde det grønne areal, der omgiver Kildeskovshallen.
I fredningsforslaget står der:
’Der blev kun opført ganske få svømmehaller i 1960-70’erne, og ingen var af samme arkitektoniske kvalitet eller havde tilnærmelsesvis de samme landskabsarkitektoniske kvaliteter som Kildeskovshallen. I de følgende årtier er der opført adskillelige svømme- og idrætshaller i Danmark, men Kildeskovshallen er i dag stadig enestående ved det bevidste arbejde med sammenhængen mellem bygninger og landskab.’
Forskellen på de belyste områder og den mørke skov er meget markant. Det er en berigende oplevelse, hvor de besøgende kan vælge ophold på den åbne solplæne eller trække sig tilbage mellem træerne.
Fredningsforslag for Bjørnebrønden med helle
På Nykøbing Falster Torv findes et helle-anlæg fra 1938, hvor torvet var et trafikalt knudepunkt og biler fyldte området. Hellen, som bjørnebrønden står på, udgør sammen med de to træer, der flankerer brønden og bænkene rundt om træerne en arkitektonisk helhed, der formidler historien om torvet, som færdselsknudepunkt og handelsplads i byen.
Anlægget er tegnet af en af landets mest anerkendte arkitekter, Kaare Klint og brønden er udført af en af datidens dygtigste stenhuggere Mogens Bøggild. Tilsammen har de skabt et værk, hvor rummet mellem træerne, belægningen på hellen og den legende bjørn på brønden giver oplevelsen af et særligt rum på torvet. Her kan man sidde tilbagetrukket i træernes skygge og lade byens høje tempo foregå ude på selve torvet.
Nyhedsbrev den 18. oktober 2018
I oktobers nyhedsbrev siger vi tak til Leon Sebbelin, for den invitation til mere dialog, vi fik på konferencen, der blev afholdt på Christiansborg i slutningen af september.
Der er også invitationer til netværksmøde, udflugt og kursus samt en klumme fra formand i By & Land Roskilde med et tanker om, hvad der mon skal ske, hvis Vikingeskibshallen bliver revet ned.
Hvad gør vi nu
Teksten herunder er skrevet af formand for By og Land Roskilde Bent Oslev og bragt i Roskilde Avis/Søndagsavisen, torsdag den 11. oktober 2018:
Vikingeskibshallen er ikke længere fredet
Kulturministerens afgørelse.
Kulturministeren tænkte sig længe om før hun affredede vikingeskibshallen. Den efterfølgende diskussion har drejet sig meget om den fremtidige situation for fredninger i almindelighed og det uhensigtsmæssige i, at fredningsinstitutionen på denne måde blev sat skakmat. Det er ikke svært at gætte hvordan Foreningen for Bygnings og Landskabskultur forholder sig til denne situation !
Men det er mere interessant, når nu situationen er som den er, at analysere, hvilke fælder man kan ryge i og hvilke muligheder vi alligevel har for at få en lykkelig udgang på situationen.
Skibsvragene er vigtigst, men også placeringen i Roskilde tæller
Først kan vi konstatere, at det allervigtigste er, at de fem vikingeskibsvrag ikke lider overlast og trues på grund af bygningens tilstand og placeringen ved fjordbredden. Det kan ingen, hverken myndigheder, institutioner eller enkeltpersoner være uenig i.
Som det andet er det vigtigt, at skibsvragene forbliver i Roskilde. Det tror jeg alle lokale aktører kan blive enige om.
Som det tredje er det vigtigt, at skibsvragene også i fremtiden fremvises så indlysende loyalt, som det er tilfældet i den nuværende vikingeskibshal – lyst, transparent, på fjordbredden og med hele fjorden og horisonten som baggrund – netop sådan, at selve bygningen blev et sindbillede på de transparente og spinkle skibsrester, som på deres tynde stålpinde svæver imaginært ud over fjordens vande – et sandt historisk vingesus.
Ved dette tredje punkt tror jeg at vandene skilles, både lokalt og nationalt.
Hvilken bygningsløsning mon Vikingeskibsmuseet ønsker ?
I mange kredse vækker vikingeskibshallen med sine betonkonstruktioner væmmelse. Navnet på den arkitektoniske stilretning “brutalisme” er i sig selv nok til at skabe modstand mod bygningen. Brutalismen er ellers en meget uskyldig betegnelse – den kommer af det franske ord “brut” som betyder nøgen, altså nøgen beton.
Jeg betvivler ikke vikingeskibsmuseets gode intentioner med at bede om en affredning af bygningen. Jeg føler mig sikker på, at man så de bedste muligheder for at redde skibsvragene med den frihed, som en affredning unægtelig giver. Men jeg tror at man undervurderer styrken i modstanden imod bygningens arkitektur, og jeg tror slet ikke at vikingeskibsmuseets ledelse er modstander af bygningens arkitektur.
At en bygning af nogle personer betegnes som grim har ingen betydning for en fredning. En fredning skyldes alene, at en bygningen er umistelig fordi den repræsenterer en arkitektur eller kulturhistorie, som er enestående. Vellidt eller hadet, vikingeskibshallen er et af vore mest rendyrkede nationale eksempler på arkitekturretningen “brutalisme”.
Nu er der altså en reel mulighed for, at museet vil blive blæst omkuld af politisk modstand mod den nuværende bygning. Vindene blæser mod en “vikingagtig”, nationalromantisk bygning.
Der er også en reel mulighed for at skibsvragene ikke kommer tilbage til Roskilde, eller bliver spredt rundt til andre dele af landet. Det kan ske i den periode på op til 10 år, hvor skibsvragene ligger i depot, mens vikingeskibshallen rives ned og nationen, som skibsvragene reelt tilhører, ivrigt diskuterer, hvordan fremtiden skal forme sig for disse nationale klenodier.
Pludselig kan et museum her i Roskilde, der loyalt tager hånd om vores vikingarv blot være en utopisk mulighed
Find de rette samarbjdsparter
Fredningsmyndighederne anerkendte vikingeskibshallens dårlige tilstand og forfald og anbefalede fundamentale løsninger på den eksisterende bygning.
Jeg synes, at Vikingeskibsmuseet og fredningsmyndighederne skal bide hovedet af al skam og indlede et samarbejde som betyder, at den nuværende bygning renoveres og ombygges i et sådant omfang, at skibsvragene er sikret i en meget lang fremtid, og ikke skal i depot i mange år. Det er trods alt nemmere at samarbejde med en gruppe velvillige eksperter, end at kæmpe mod den halve nation af politiske modstandere.
Netværksmøde – Bulhuse
N E T V Æ R K S M Ø D E
BULHUSE er det ene af de tre ældste stolpebårne bindingsværkskonstruktioner i Norden til bygninger: Sulehuse, højremshuse og bulhuse. Alle tre kan føres tilbage til jernalderen, og sandsynligvis også bronzealderen for 4.000 år siden.
I 1937 udgav arkitekten Mogens Clemmensen sit store værk ’Bulhuse – studier over gammel dansk træbygningskunst’, hvor samtlige tilbageværende bulhuse i Danmark, Sydsverige og på Gotland og Øland er målt meget detaljeret op og beskrevet. I dag er mange af disse bygninger desværre revet ned. Men de der er tilbage i det nuværende Danmark, ligger i Sønderjylland. Og dem skal vi se nogle af på vores netværksmøde.
Arkitekt Nik Hyllestad, der har fået til opgave af SLKS at undersøge nogle af disse, og komme med forslag til deres restaurering og fortsatte bevaring og brug, vil fortælle om dette spændende arbejde – og også komme ind på bulhusenes historie og konstruktion.
Anders Heding har opført to nyere huse i bulværk i Præstø og på Møn.
Anders er uddannet bådebygger og har meget bl.a været med til at restaurere et træhus i Brede, nord for København.
Han vil fortælle om opførelsen af de to spændende huse, hvilke udfordringer og fordele der har været ved at bygge udfra en ældgammel dansk byggetradition.
Til sidst vil Søren Vadstrup fortælle om den igangværende genopførelse af Svinkløv Badehotel i nyt stolpeværk, uden brug af søm- og skruebeslag, plastikdampspærrer og mineraluldsisolering.
Som noget nyt bliver der introduceret et programpunkt, hvor netværkets medlemmer kan drøfte hvilke problemer, udfordringer eller oplevelser indenfor arbejdet med bindingsværk eller bindingsværksrelateret opgaver de støder på. Hvordan kan vi fremadrettet udvikle og forenkle arbejdet med bindingsværk, uden at gå på kompromis med kvaliteten og ‘ægthed’ i forarbejdet og det færdige resultat.
Læs hele programmet her
*ret til ændringer forbeholdes
Som altid er netvrksmødet gratis for Landsforeningens personlige medlemmer, alle andre er velkommen men skal betale 250,- kr.
Du kan melde dig ind i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur her, hvis du sætter x ud fra Netværkfor for Bindingsværks nyhedsbrev, er du medlem af netværket.
Dato: Den 9. november 2018
Sted: Museum Sønderjylland, Arkæologi.
Dalgade 7, 6100 Haderslev
Tilmelding: Senest den 3. november 2018
Arrangementet er afholdt.
Bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen
Bevaringsværdige bygninger skal med i kommuneplanen.
Regeringen vil øge fokus på de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanlægningen. Det fremgår af udkastet til Landsplanredegørelse, som er sendt i høring. Landsplanredegørelsen sætter rammerne for kommunernes planarbejde, herunder de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøerne.
Landsforeningen har overfor Erhvervsministeriet udtrykt sin tilfredshed med det øgede fokus. Det vil give lokalforeningerne rygstød i deres dialog med kommunerne om beskyttelsen af de bevaringsværdige bygninger. 1/3 af landets kommuner har stadig ikke optaget bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.
Regeringen vil fremover fokusere på fire nationale interesseområder i den fysiske planlægning, og således fremsætte indsigelser mod planlægningen i de enkelte kommuner hvis planlægningen ikke lever op til disse interesseområder. Et af disse nationale interesseområder er kulturarv og landskab, og for dette område er – bland andet – nærmere bestemt, ”at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af … bevaringsværdige bygninger” (jf. ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen 2018”).
En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget i kommuneplanen som bevaringsværdig. En bevaringsværdig bygning må efter bygningsfredningsloven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort med frist på minimum fire uger for indsigelser.
Udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen sætter fokus på bevaringsværdierne i kommunen og betyder således ikke alene en beskyttelse mod vilkårlig nedrivning. Et øget fokus betyder en øget interesse og dermed bedre bevaring af kulturmiljøer og bygninger – en fokusering der kan føre til udarbejdelse af lokalplaner med bevaringssigte.
Det er en opgave for Lokalforeningerne, som følger med i den kommunale planlægning, at gå i dialog med de kommuner, hvor registrering af bevaringsværdige bygninger er nødlidende.
Du kan læse Landsforeningens høringssvar til Landsplanredegørelsen her
Er du interesseret i at læse andre høringssvar fra Landsforeningen, kan se mere her
Kursus – Energiforbedring af bindingsværk
Kursus: Energiforbedring af bindingsværk
Der er ingen facitliste, når man arbejder med energioptimering af bindingsværksbygninger, men kursusdagen byder på
oplæg og forslag til, hvordan man kan håndtere en sådan opgave, og der åbnes op for diskussioner og erfaringsudvekslinger
blandt andet om brug af dampspærre.
Der gennemgås en aktuel case og så bliver træfiber, hamp og gasbeton set efter i sømmene.
Som altid er det overordnede formål med kursusdagen at mindske risikoen for de skader der typisk opstår på bindingsværksbygninger, på grund af anvendelsen af forkerte materialer og metoder. Et tæt samarbejde med og imellem håndværkerne, og kendskab til de forskellige faggruppers arbejder, kan være med til at mindske denne risiko.
Kurset er afholdt.
Nyhedsbrev den 7. september 2018
I septembers nyhedsbrev kan du læse om hvordan forvandlingen af et hus i Faaborg skal løftes bymiljøet omkring, hvorfor de grønne rum i byerne er kulturbærende og så bliver der efterlyst en frivillig til Netværk for Bindingsværk.
Det første hus er købt
Foto: Steffen Stamp for Realdania By & Byg
Det første hus er købt i det projekt, vi har udviklet i samarbejde med Realdania By & Byg.
Huset blev foreslået af By og Land Faaborg. Bygningen har været benyttet som grillbar og nu er planen, at det skal ændres til bolig og tilpasse sig den historiske gade, det ligger i.
”Vi arbejder på at bevare og forskønne Faaborg, så vi glæder os over, at vores forslag er udvalgt som en af de utilpassede bygninger. Og ønsket om samtidig at omdanne husets formål til bolig kan vi varmt støtte, da tomme forretninger er en udbredt problemstilling i rigtig mange købstæder i disse år”, siger lokalforeningens formand Flemming Brandrup.
Du kan læse mere om huset og projektet her
Arbejdet med huset går i gang snart. Er du nysgerrig og har du lyst til at blive inspireret og lære af projektet, så er følgegruppe måske noget for dig. Du kan læse mere om, hvad der er på programmet og hvordan du tilmelder dig her.
Sidder du nu og tænker: ‘Sådan en hus er der også hvor jeg bor. En istandsættelse af det vil kunne inspirere i vores lokalområde!’ Så fortvivl ej, vi leder nemlig stadig efter bygninger, der kan bruges i projektet. Det kan du læse meget mere om her.
Fredningsforslag for Boesdal kalkpyramide og omgivelser
Kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud skal fredes, hvis det står til Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningen har foreslået bygningen og omgivelserne fredet som en repræsentant for Danmarks industrielle kulturarv. På den måde vil foreningen forny den måde, vi freder bygninger på i bygningsfredningslovens 100-års jubilæumsår.
Boesdal Kalkbrud er et industrielt landskab med et kæmpe potentiale og rigtigt mange muligheder for udvikling. Samtidig er stedet også umistelig kulturarv, der skal beskyttes og formidles for fremtiden.
Pyramiden, der er den dominerende bygning i Boesdal Kalkbrud er en helt unik konstruktion, der er omkring 20 meter høj og 60 meter i diameter. Den blev bygget til at lagre kalk og for at få plads til mest muligt fik bygningen den samme taghældning som kalkens naturlige friktionsvinkel. På den måde fortæller bygningen om sin oprindelige funktion og indskriver sig som en naturlig form i det landskab, den ligger i.
Pyramidens dimensioner, dramatiske lysindfald og rumfang leder tankerne hen på de klassiske katedraler. Skalaen er enorm og konstruktionens synlige, taktfaste spær danner et smukt arkitektonisk motiv. Her er tale om en fantastisk bygning, med en fantastisk historie.
’Med fredningsforslaget for kalkpyramiden i Boesdal Kalkbrud tager vi hul på fremtidens fredninger’ siger formand Karen Margrethe Olsen.
Hun uddyber: ’Groft sagt har fredninger hidtil fokuseret på den ældre arkitektur og på enkelte nyere bygninger af berømte arkitekter. Men i fremtidens fredning skal vi have de nyeste dele af historien med – den historie, der udviklede vores samfund til det, det er i dag. Da er det vigtigt at vi også freder de umistelige dele af industriens arkitektur –også den, der er fra vækstperioden i 1960erne. Derfor er det interessant at få fredet Pyramiden i Boesdal med dens omkringliggende landskab, der allerede er etableret som en rekreativt område.
I fredningsforslaget står der under bærende fredningsværdier: ’De bærende værdier knytter sig til kalkbruddet som en markant form og fordybning i landbrugslandskabet. Det aftryk, som råstofudvindingen har sat i landskabet, er en kulturintervention, der skal betragtes på lige fod med diger, læhegn og stjerneudstykninger, der over mange år har præget det danske landskab. Kalkbruddet er landskabets fortælling om råstofudvinding i Danmark.’.
Kalkovnene, kalkladen og pyramiden har tidligere været fysisk forbundet med hinanden via transportbånd, hejseværk og læskure. Ganske typisk for industrielle anlæg ændrede anlægget sig konstant for at gøre produktionen mere effektiv. Derfor kan det være svært at tale om en original tilstand. Forandringen har været en konstant, der afspejler kalkindustriens udvikling i 1900-tallet.
Konference på Christiansborg
Kulturarven skaber identitet – identitet skaber mennesker
I anledningen af Bygningsfredningslovens 100 års fødselsdag inviterer
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur alle med interessere for, hvordan vi forvalter vore fredede og bevaringsværdige bygninger og haver til konference den 25. september 2018 på Christiansborg.
Hvordan passer vi på den fælles kulturarv og hvad skal vi stille op, når det til tider ligner en underskudsforretning?
Opgaverne og spørgsmålene om den fysiske kulturarv er mange. Vi forsøger at finde nogle af svarende på konferencen, hvor en række af landets mest vidende og engagerede personer belyser dette vigtige emne.
Kulturjournalist fra Kulturen på P1 Tore Leifer leder os gennem eftermiddagen med kyndig hånd og uddybende spørgsmål.
Vi glæder os til at se jer.
Dato: Den 25. september 2018, kl. 12:00
Sted: Landstingssalen, Christiansborg 1240 København K
Pris: Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvending
Tilmelding: Senest den 20. september 2018 på www.byogland.dk
Spørgsmål: Kontakt Landsforeningens sekretariat på 70 22 12 99
Arrangementet er åbent for alle men der er begrænsede pladser.Tilmelding sker via først til mølle-princippet.
OBS ! Arrangementet er pt. overtegnet og tilmedinger, der kommer nu vil blive sat på venteliste og kontaktet hvis der kommer afbud. OBS!
Konferencen gennemføres i samarbejde med Realdania.
Se invitationen og programmet som pdf her
Du kan dele begivenheden og lade dine venner vide, at du deltager på facebook
PROGRAMMET
12:00 – Dørene åbnes
12:30 – Velkomst
v. formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Karen Margrethe Olsen
12:40 – Løfter staten sit ansvar for bygningskulturen?
v. kulturminister Mette Bock
13:00 – Er alt som det skal være – eller?
v. formand for Det Særlige Bygningssyn Lars Juel Thiis
13:45 – Efterkrigstidens arkitektur – er den fredningsværdig?
v. ph.D Forsknings- og samlingschef på Forstadsmuseet Poul Sverrild
14:30- Pause med kaffe og kage
15:00 – Bevaringsværdige bygninger – løfter kommunerne deres ansvar? v. borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og planudvalg Leon Sebbelin
15:45 – Hvordan får vi sat bygningskulturen på den politiske dagsorden?
v. Folketingspolitiker og kulturordfører Alex Ahrendtsen
16:30 – Opsamling og afslutning
16:45 – Vin og netværk
*ret til ændringer forbeholdes
Du kan ikke længere melde dig til. Dem fra ventelisten, der får plads, får direkte besked.
Betydningsfulde haver
De grønne rum i byerne er ligeså vigtige som pladser og bygninger. Derfor er juni udgaven af By & Land et temanummer, der sætter fokus på de betydningsfulde haver.
I bladet kan du blive klogere på behovet for klasificering af betydningsfulde haver, få kriterierne præsenteret og læse om 10 spændende eksempler på betydningsfulde haver i Danmark.
Ligesom tidligere år opfordrer vi lokalforeninger til at afholde et arrangement på Arkitekturens Dag. Du kan få ekstra eksemplarer af bladet til din lokalforening, hvis jeres arrangement handler om den betydningsfulde have.
Det er Arkitektforeningen, der afholder Arkitekturens Dag i Danmark. På deres hjemmeside kan du læse mere om, hvordan dit arrangement kommer på det officielle program.
Landsforeningen opsamler også de arrangementer, der bliver afholdt lokalt med temaet den betydningsfulde have. Alt hvad I skal gøre at skrive en mail med de relevante oplysninger til nanna.uhrbrand@byogland.dk