Arrangementer
Studietur til Sydsjælland og købstaden Præstø
Foto: Miljøstyrelsen. Vu over Præstø Fjord.
Der er lukket for tilmelding. Er du interesseret i at komme på venteliste i tilfælde af eventuelle afbud, så kontakt Karen Margrethe Olsen på karenmargretheolsen@byogland.dk.
Oplev Støberihallerne, Traditionelle Håndværk og Thorvaldsen samlingen
Kom med til en dejlig dag i det Sydsjællandske, hvor vi tager en rundtur i Præstø og Omegn. Vi besøger Støberihallerne, Traditionelle Håndværk, Thorvaldsen samlingen på Nysø og Beldringe Gods. Hele turen vil blive guidet af lokale guider.
Lørdag den 25. maj 2024, kl. 9.30.
Programmet
Kl. 9.30 Velkommen, kaffe og croissant i Kirkehuset Adelgade 127 4720 Præstø. P-pladser ved Østerbro 2 Præstø.
Kl. 10.15 – 10.45 Vi går gennem Adelgade og besøger Støberihallerne.
Kl. 10.45 Besøg i Støberihallerne ved projektleder Anders Brüel, Realdania.
Kl. 12.00 – 12.45 Frokost i bådehallen og besøg hos Traditionelle håndværk.
Kl. 12.45 Vi går langs Fjordstien tilbage til Kirkehuset og bilerne.
13.00 – 14.30 Besøg i hovedbygning og lade på Beldringe gods. Hastrupvej 3A 4720 Præstø. Restaureringsarkitekt Lisbeth Søkilde, Stenbjerghus. Transport i egne biler.
14.45 Besøg på Thorvaldsen Samlingen på Nysø. Nysøvej 1 4720 Præstø. Kulturformidler, cand.mag. Anne Mette Liedecke Dall. Transport i egne biler.
15.30 Torvet 13 i Præstø. Transport i egne biler.
Kaffe i haven på Torvet 13 Præstø.
Kl. ca. 17.00. Tak for i dag.
Praktisk information:
Pris for medlemmer: 380 kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 500 kr. pr person.
Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter ført til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.
Sidste frist for tilmelding: senest den 12. maj 2024.
I tilfælde af afbud efter den 21. maj, tilbagebetales gebyr ikke.
Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk
Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres at frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
Få støtte til dit arrangement om lokal bygningskultur
Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft
Puljen åbne 1. janauer
Nu bliver det igen muligt for lokale kræfter at samle fællesskaber om en særlig bygning, et vigtigt sted eller et særligt kulturlandskab. Samlingskraft-puljen åbner den 1. januar 2024 igen for ansøgninger, og her kan man søge om op til 25.000 kr. til et arrangement, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen for bæredygtige løsninger og skaber nye, lokale fællesskaber.
I løbet af 2023 har der rundt om i landet været afholdt mere end 60 nytænkende arrangementer, der på hver deres måde har sat fokus på, hvorfor vores fælles bygnings- og landskabskultur er vigtig. Det er sket med støtte fra puljen ’Samlingskraft – sammen om steder, vi holder af’.
Fra den 1. januar 2024 er der igen åbent for ansøgninger til puljen, som giver mulighed for at fejre og dele lokale ”skatte” med fællesskabet. Noget, som allerede har vist sig at styrke forståelsen og sammenholdet mange steder.
Blandt andet i Haderslev, hvor man har afholdt arrangementet ’Tysk Nationalromantik i Haderslev’.
”Mange af deltagerne fortalte, at de fik øjnene op for detaljer på huse, de aldrig før havde bemærket. Det gav en ny bevidsthed om byrummet, der ændrede deres syn på den lokale arkitektur. En anden ting, som deltagerne bemærkede, var, hvordan programmet for dagen bød på en god blanding af byvandring og oplæg, og at det inviterede til refleksion over lokalområdets fysiske omgivelser”, siger Maj-Britt Permin, der er tilknyttet kulturhuset SG25 og var medarrangør.
På samme måde har mange andre arrangementer med støtte fra Samlingskraft gjort det muligt for lokalbefolkningen at få øjnene op for de lokale bygnings- og landskabsmæssige kvaliteter.
I Hou Medborgerhus var over 140 deltagere – og mange førstegangsbesøgende – samlet til et arrangement, der gav deltagerne et nyt perspektiv på deres lokalsamfund. Arrangørerne var glade for det nye samarbejde med det lokalhistoriske arkiv og de råd og tips, de modtog fra Samlingskraft. Arrangementet resulterede i øvrigt i, at medborgerhuset fik 38 nye medlemmer.
Læs meget mere Åbnet for ansøgnnger frem til 7. februar
“SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af” er en pulje, der støtter lokale kræfter, som vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Ansøgere kan forvente at få svar i midten af marts 2024.
Alle frivillige foreninger, der kan finde mindst én samarbejdspartner, kan være med til at søge om et arrangement, der udforsker fællesskaber og åbner øjnene for jeres lokalsamfunds særlige bygningskultur og unikke landskabsmiljøer.
Man kan ansøge om støtte fra puljen via samlingskraft.dk. Her er også tjeklister og inspiration til aktiviteter, samt en guide til at lave en invitation, der når langt ud i lokalområdet.
Samlingskraft er et By og Land Danmark-projekt, der er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Kontakt
Anders Bundgaard Nielsen
Projektleder i By og Land Danmark
Tlf. 2294 4150
På samlingskraft.dk finder du alle de oplysninger, der skal bruges.
Strategiworkshop i Odense den 18. november 2023
Strategiworkshop
Vi har tidligere indkaldt til en generalforsamling nummer to i 2023. Det var bestyrelsens opfattelse, at når vedtægtsændringerne ang. afholdelse af generalforsamling var vedtaget i april 2023, var naturligt at holde en generalforsamling i okt./nov. 2023 og dermed komme godt i gang med det nye årshjul og det nye format, hvor en generalforsamling også skal bruges som ramme for drøftelser, debatter og perspektiver. Noget, som der de seneste år ikke har været så meget tid til på generalforsamlingerne.
Et medlem har gjort os opmærksom på, at når der har været én ordinær generalforsamling i 2023, er det ikke er nødvendigt at holde endnu en generalforsamling i år. Det har vi fået bekræftet hos en advokat. Derfor vil generalforsamlingen udgå den 18. november. I stedet holder vi fast i den del af programmet, hvor der er workshop om vores nye strategi: Fælles om Kulturarven. Strategien dækker perioden 2024-2026 og er udarbejdet af bestyrelsen i september. Deltagelse i workshoppen er for alle stemmeberettigede medlemmer.
Lørdagens workshop skal bruges til at kvalificere strategiens fokusområder og hjælpe med at prioritere indsatserne. Workshoppen har været planlagt siden september og vil fokusere på fire temaer: Medlemmer, Frivillige, Projekter og Politikker.
Vi glæder os til at se alle de tilmeldte og til at kvalificere strategien med jer.
Hvis ikke du har tilmeldt dig endnu, kan du nå det i dag. (link)
Har du spørgsmål eller ting, du mener vi skal drøfte er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99 eller skrive til nanna.uhrbrand@byogland.dk
Program
Kl. 13:00 Dørene åbner + Indskrivning
Kl. 13:20 Præsentation af strategien: Fælles om kulturarven
Kl. 13:50 Servering af kage og kaffe – i spisesalen
Kl. 14:15 Workshop og dialog om strategien
Kl. 15.30 Opsamling og input ti hvordan strategien kan blive en succes
Kl. 16.00 Farvel og tak for i dag
Pris
Workshoppen er gratis for medlemmer af By og Land Danmark, der er stemmeberettiget. Det vil sige personlige medlemmer og repræsentanter for medlemsforeninger og – organisationer. Du kan ikke deltage i generalforsamlingen som ledsager.
Vi har et udeblivelsesgebyr på 300,-, hvis du udebliver eller melder afbud mindre en 72 timer før arrangementsstart.
Er du ikke medlem af foreningen endnu, så kan du melde dig ind her.
Har du spørgsmål til dit medlemskab eller dagen er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er overskredet.
*Ret til ændringer forbeholdes.
Praktisk
Generalforsamlingen finder sted på Kragsbjerggaard i Odense.
Kragsbjergvej 121
5230 Odense M
Redigeret den 13. november 2023.
Minigolf ved byens historiske huse eller uddannelse til kulturarvsdetektiv?
Foto: Gitte Stovgaard-Hansen. Hønseklatbingo til Storm Folkefestival.
23 forskellige arrangementer om bygningskultur får støtte
I de kommende måneder vil det pible frem med arrangementer på unikke steder i hele landet. Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ har nemlig netop uddelt støtte til 23 arrangementer, der sætter fokus på lokal bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber.
’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter arrangementer, som viser og formidler de særlige steder, der findes overalt i Danmark. Puljen har for nylig været åben for ansøgninger og 23 ud af de 40 frivillige foreninger, der har ansøgt, har fået støtte til deres arrangement.
Arrangementerne har mange former – fra minigolf i bygningsarven og jordvejsspotting til omdannelse af en vandværksgrund og undersøgelser af, hvad man kan lære af gamle byggetraditioner i forbindelse med udbredelsen af tiny houses.
”Jeg er rigtig glad for, at der er så mange, som vil skabe spændene arrangementer i deres lokalområde. Særligt bider jeg mærke i, at der er utraditionelle samarbejder på vej flere steder i landet. Det tror jeg, kan give deltagerne en god oplevelse og nogle brede perspektiver på bygningskultur, bæredygtighed og fællesskaber. Bevidsthed om fx kultur, historie og holdbarhed gror godt i fælles oplevelser, og jeg tror på, at arrangementerne under puljen Samlingskraft kan været rigtig gode til at sætte nye tanker i gang og gøre en forskel i lokalsamfundene i hele landet”, siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Arrangementer i hele landet
Arrangementerne er spredt udover hele landet. I Jylland kan man for eksempel blive uddannet til kulturarvsdetektiv, når Markvejsgruppen og Fuglelund Naturcenter inviterer til workshop i Jordvejsspotting. Her skal de sønderjyske jordveje genopdages og synliggøres i landskabet og deltagerne oplæres praktisk i at registrere vejene via mobile apps. Ved Træskohage Fyr ved Vejle Fjord kan man høre om den restaurering fyret har undergået og børnefamilier kan prøve kræfter med afstandsbedømmelse fra fyrtårnets platform og være med i skattejagt og kasteleje. Sæby Handelsstandsforening inviterer alle lokale og turister til “gå en runde minigolf” i byen mens de oplever alle Sæbys seværdige bygninger.
I Odense på Fyn kan man komme med til et kick-off-arrangement om havnens udvikling og kulturmiljø, hvor Byforeningen Odense byder på undersøgelsesløb på havnen, illustration af klimaregnskab for nedrivning af bevaringsværdige bygninger samt kanalrundfart og sømandsviser. Og i Davinde vil Davinde Beboer- og Forsamlingshus gøre lokalområdet klogere på landsbyens udviklingshistorie bl.a. gennem forskellige tiders gårdbrande med udgangspunkt i sprøjtehuset, hvor to kunstnere vil arbejde med temaet ild og forvandling.
På Sjælland kaster Bevaringsforeningen Fredensborg lys over kirkegårdskulturen med udgangspunkt i lokalhistorikeren Valdemar Seegers gravsted. I Frederikssunds nye bydel, Vinge, inviterer Grønne Nabofællesskaber til idéindsamling og fællesspisning, der kan mobilisere flere ind i det grønne nabofællesskab. På Møn vil Udby og Omegns Vandværk gentænke vandværksgrunden, så den bliver en blomstrende fælled i samklang med vandværket til glæde for børn og voksne og insekt- og dyreliv.
Fakta
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, der støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. Samlingskraft har over to ansøgningsrunder i 2023 støttet i alt 65 arrangementer i hele landet. Næste ansøgningsperiode åbner den 1. januar 2024 og har ansøgningsfrist onsdag den 7. februar 2024 ved midnat. Hold dig opdateret via By og Land Danmarks sociale medier og nyhedsbrev og læs mere på samlingskraft.dk. Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt, finansieret af Realdania.
Overblik over foreninger, der modtager støtter
Sjælland:
- Grønne Nabofællesskaber, Vinge 3600 Frederikssund
- Nørrebro United, 2200 København N
- Bevaringsforeningen “Fredensborg”, 3480 Fredensborg
- Foreningen Orange Makers, 4000 Roskilde
- Udby & Omegns Vandværk a.m.b.a., 4780 Udby Møn
Fyn:
- Byforening Odense, 5210 Odense
- Davinde Beboer- og forsamlingshus, 5220 Davinde
- Foreningen Straatag, 5591 Gelsted
- By og Land Faaborg og Omegn, 5700 Faaborg
- Ommel og Omegns Beboerforening, 5960 Ærø
Jylland:
- Fuglelund Naturcenter v/GS, 6200 Haderslev
- Danmarks Kulturarvs Venner, 6340 Kruså
- S/I Elstrup Mølle, 6440 Augustenborg, Als
- Foreningen Termansens, 6760 Ribe
- Stouby og Omegns Lokalråd, 7140 Stouby
- Boddum Ydby Friskole, 7760 Hurup Thy
- BLIN – Bygnings- og Landskabskultur i Norddjurs, 8500 Norddjurs
- Træfagsmestre for Kvalitet og Bæredygtighed, 8654 Bryrup
- Bedre Bymiljø i Horsens, 8700 Horsens
- Foreningen Kulturselskabet, 8800 Viborg
- Sæby Handelsstandsforening, 9300 Sæby
- MOSS S/I, 9330 Dronninglund
- Andelsforeningen Himmerlandsbyen a.m.b.a., 9520 Skørping
Kontakt:
Samlingskraft er et By og Land Danmark projekt
Projektleder Anders Bundgaard Nielsen
22 94 41 50
Projektchef i Realdania
Vera Noldus
29 39 81 87
Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.
Arkitekten Christian Hansen – en rundtur i stilhistorien
Foto: Thomas Roland, Københavns Kommunehospital tegnet af arkitekt Christians Hansen
Thomas Roland guider til Christian Hansens arkitektur i København
Kom med Thomas Roland og Marie Granholm i den nyrestaurerede Observatoriebygning og efterfølgende rundtur i København med fokus på arkitekt Christian Hansen den 14. oktober 2023 kl. 9:40, når By og Land Danmark inviterer på en rundtur i stilhistorien.
Lidt desillusioneret vendte arkitekten Christian Hansen i 1857 tilbage til sin fødeby, København, efter i næsten tyve år at have arbejdet i Athen. Hér havde Christian bl.a. arbejdet for Grækenlands konge, hvor han havde ry som en af landets fremmeste arkitekter – ikke mindst pga. sin genfortolkning af antikkens arkitektur, der fik enorm indflydelse på Grækenlands genopbygning efter frihedskrigen mod tyrkerne.
Christian Hansen kom tilbage som professor for Akademiet, men syntes aldrig helt igen at falde til i den danske hovedstad – selv om han fik væsentlige opgaver ikke mindst i forbindelse med opbygningen af det nye København uden for de netop nedlagte volde.
Mærkelig nok, tog han stort set ikke den klassiske græske arkitektur med tilbage til København. I stedet introducerede Christian Hansen danskerne for den byzantinske arkitektur, som han selv satte højt, ligesom han i tidens ånd anvendte en lang række andre stilarter i sine byggerier. Vandringen mellem hans værker i Københavns centrum er dermed nærmest en tur gennem en lærebog i arkitekturens forskellige stilarter. På turen møder vi således ikke blot den byzantinske, men også romansk, gotik og senrenæssance – og helt nye og moderne bygninger af rene glasvægge … alt i Christian Hansens meget personlig og overbevisende fortolkning.
Programmet
Kl. 9:40 Observatoriebygningen. Vi mødes ved lågen/kørerampen, Øster Voldgade 3, lige over for indgangen til Rosenborg. Her vil Thomas Roland giver en introduktion til arkitekt Christian Hansens virke i Grækenland og København.
Kl. 10:00 Marie Granholm arkitekt MAA, Dissing+Weitling viser rundt i den nyrestaurerede Observatoriebygning, Østervoldgade 3, 1350 København K.
Observatoriebygning fra 1859 i Botanisk Have står nu restaureret og klædt i nye, afstemte farver – klar til at huse forskning i kunstig intelligens på AI-Pionercenteret ved Københavns Universitet. Marie Granholm vil vise rundt i bygningen og fortælle om de mange spændende tanker og analyser, der ligger forud for det meget flotte resultat.
KL. 11:00 Thomas Roland viser os en række af Christian Hansens værker i Københavns centrum: Vi går gennem Botanisk Have med både en museumsbygning og et drivhus opført efter Chr. Hansens tegninger og til et af arkitektens absolutte hovedværker, det tidligere Kommunehospital. Herfra går vi videre til det tidligere Zoologiske museum i Krystalgade.
Kl. 12:30 Forventet afslutning ved Frue Plads.
Praktisk information:
Pris for medlemmer: 65 kr. kr. per person.
Pris for ikke medlemmer: 130 kr. pr person.
Der er begrænsede pladser, og tilmeldingen sker efter ført til mølle princippet. Din tilmelding gælder, når vi har modtaget din betalinger.
Sidste frist for tilmelding: søndag den 8. oktober 2023 kl. 20:00. – Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.
Meld dig til ved at udfylde formularen herunder og betale. Du får en mail med oplysninger om betalingsmuligheder, når du har meldt dig til.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: karenmargretheolsen@byogland.dk
Arrangementet er tilrettelagt og gennemføres at frivillige i foreningen By og Land Danmark. Har du en idé til et arrangement, er du velkommen til at ringe til sekretariatet på 70 22 12 99
By og Land Greve – en afdeling på vej
I Greve Kommune arbejder en flok frivillige ihærdigt på at samle en afdeling af By og Land Danmark.
Praktisk info
Se mere om afdelingens arbejde på www.byogland.dk/greve eller følg med Facebook
Du kan kontakte os på greve@byogland.dk
By og Land Valby – Arkitekturhovedstad 2023
En samtale om at være både bæredygtig og bevaringværdig;
Byggeforeningerne opstod i årtierne før og etfter år 1900, hvor København voksede kraftigt, brokvarterene var overbefolkede, og hvor Valby og Vigerslev i 1901 i øvrigt blev indlemmet i Københavns Kommune. De blev ’den jævne mands’ mulighed for at få eget hus i eller tæt på byen, og de repræsenterer om noget Valbys og Vigerslevs forvandling fra landsby till forstad.
Hvordan har forvandlingen fundet sted fra det nye hus på bar mark, over nedslidningen i 1960-70’erne, til deres økonomiske genoplivning fra 2000, hvor man i dag overalt ser fuldstændig renoverede huse delvist tilbageført med vinduer, tage og facader, der minder om de originale?
Fem oplægsholdere
Vi har inviteret 5 oplægsholdere der hver holder 10-15 min. oplæg. Derefter modererer Tore Leifer en debat blandt oplægsholderne og publikum.
Bitten Larsen, Museumsinspektør, Forstadsmuseet Hvidovre:
Byggeforeningernes historie og byggeforeningen som begreb eksemplifi ceret med de byggeforeninger, som vi har i Valby og Vigerslev.
Camilla van Deurs, Stadsarkitekt i Københavns Kommune:
Hvilken værdi har byggeforeningerne for Københavns Kommune, og hvordan ønsker den at håndtere bygningsarven og især de bevaringsværdige bygninger.
Thomas Brogren, Projektchef i Realdania: Bevaringsværdige og fredede bygninger tilfører de øvrige bygninger i et kvarter eller en bydel en værdistigning. Så lad os bevare de bevaringsværdige
helheder og skabe incitament for husejerne, for at værne om kvarterets bygninger.
Søren Nielsen, Arkitekt og partner tegestuen Vandkunsten:
Hvordan kan byggeforeninger videreudvikles og tilføres nyt – bæredygtigt og uden at svække e arkitektonisk bærende værdier? Fremtiden ligger i at bygge om, bygge til, konvertere til andre funktioner …
Michael Fjeldsøe, Formand for Valby Lokaludvalg:
Hvordan involverer Lokaludvalget sig i bygningskulturen i Valby/Vigerslev i en dialog med bydelens borgere, og hvordan kan emnet fremover få endnu mere opmærksomhed?
Tore Leifer, Moderator, Redaktør ved Det Nationale Portrætgalleri på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, tidligere vært på Kulturen på P1 i DR.
Praktisk info
Lørdag d. 9. september kl. 10-12.30
Valby Kulturhus (Teatersalen)
Gratis adgang
Du kan læse hele invitationen som pdf her, eller melde dig til, og dele informationen med dine vener via facebook her
Arrangementet afholdes i et samarbejde mellem By og Land Valby og Valby Lokaludvalg
Arrangementet støttes økonomisk af SAMLINGSKRAFT og er en del af ARKITEKTURÅRET 2023
Kontaktinfo: Jens Aaberg på tlf. 40 50 84 45
Se mere om afdelingens arbejde på Facebook
Du kan kontakte os på valby@byogland.dk
Samlingskraft: Spred ordet
Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft
Puljen Samlingskraft er åben for ansøgninger, spred ordet
Hvis du har en god idé til et arrangement og en partner at søge med, så er det bare at komme igang med at søge.
Hvis du ikke selv er klar til at være vært for et arrangement, men synes at alle andre skal have chancen for at søge støtte til en spændende begivenhed, der stiller skarp på bygnings- og landskabskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber, så kan du være med at sprede ordet om puljen.
- Print vores flyer ud, og hæng den op på en offentlig opslagstavle nær dig.
- Del hjemmesiden samlingskraft med dit netværk
- Del opslag om puljen på LinkedIn
- Fortæl om puljen på ved at dele nyheden facebook
Jo flere, der høre om puljen og søger støtte, jo mere får vi fokus på bygnings- og landskabskulturen, bæredygtighed og fællesskaber!
Læs meget mere
På samlingskraft.dk finder du alle de oplysninger, der skal bruges.
Samlingskraft: Åben for ansøgninger
Foto: Steffen Stamp for Samlingskraft
Samlingskraft er åben for ansøgninger
Puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ støtter arrangementer, der sætter bygningskultur, bæredygtighed og lokale fællesskaber i fokus. Puljen, som By og Land Danmark står bag, åbner den 14. juni 2023 og støtter arrangementer med op til 25.000 kr. Puljen er finansieret af den filantropiske forening Realdania.
Danmark er fyldt med steder, der er værd at bevare og kende til. Men mange kender ikke de særlige bygninger og steder i deres lokalområde.
Det skal puljen ’Samlingskraft – sammen om steder vi holder af’ ændre på. Puljen støtter arrangementer, der sætter fokus på den lokale bygnings- og landskabskultur, fremmer forståelsen af bæredygtige løsninger og inviterer nye målgrupper til at deltage i de lokale fællesskaber.
Puljen, hvor man kan søge om op til 25.000 kr. til et arrangement, åbner den 14. juni, og helt frem til den 16. august kan alle med en god idé til et arrangement, der formidler de særlige steder i deres nabolag, søge støtte.
“Vi opfordrer alle med interesse for bygnings- og landskabskultur til at søge støtte til at gøre deres idéer til virkelighed og skabe meningsfulde fællesskaber i deres lokalsamfund. Vi har allerede nu set fantastiske arrangementer blive stablet på benene via denne pulje, og vi ser frem til at støtte endnu flere,”siger Iben Bækkelund Jagd, formand for By og Land Danmark.
Med støtte fra Realdania lancerede By og Land Danmark puljen for første gang i begyndelsen af 2023. Her modtog man 104 ansøgninger, og 36 arrangementer fik støtte. Ét af dem er en byvandring i Ærøskøbing med fokus på bæredygtig byggeskik. Her fremviste lokale håndværkere teknikker og løsninger på bæredygtig isolering og murværk.
Bag arrangementet stod bl.a. Søren Hossy fra Netværk for Bindingsværk.
”Da vi var i gang med vores ansøgning, ringede vi til Samlingskrafts sekretariat og fik talt vores tanker om konceptet igennem. Det gav os flere idéer til, hvordan vi kunne gøre aktiviteterne spændende at deltage i. Generelt var det nemt at søge, og vi fik mulighed for at samle 50 mennesker til en superspændende dag,” siger Søren Hossy.
Arrangementerne, der foreløbig har modtaget støtte, har haft mange former – fra skattejagt og bygge-workshop til byvandring og dialogmøde om energioptimering i landsbymiljøer.
Søg støtte til et arrangement
Lyder puljen som noget for dig og/eller andre i dit lokalområde, så find hjælp og inspiration til, hvordan dit arrangement bliver uforglemmeligt for deltagerne på samlingskraft.dk. Her er tjeklister og inspiration til aktiviteter, og en guide til at lave en invitation, der når langt ud i lokalområdet samt ansøgningsskema til at søge puljen.
Fakta
’SAMLINGSKRAFT – sammen om steder vi holder af’ er en pulje, som støtter lokale kræfter, der vil sætte fokus på bygningskultur og bæredygtighed i deres nærområde. By og Land Danmark står bag puljen, der er finansieret af Realdania.
Arrangementer under Samlingskraft skal leve op til tre krav:
- De skal inspirere lokalområdet gennem inkluderende aktiviteter, der formidler viden om den lokale bygningskultur og forhåbentlig øger interesse derfor blandt lokalbefolkningen
- Skabe nye fællesskaber omkring den lokale bygnings- eller landskabskultur og styrker alliancer mellem allerede eksisterende fællesskaber og nye målgrupper
- Fremme forståelsen for bevaring af bygninger som en bæredygtig faktor, der indgår i den grønne omstilling, det vil sige bygnings- og landskabskulturen som redskab fremfor et mål
Samlingskraft åbner denne gang åben for ansøgninger den 14. juni 2023 og har ansøgningsfrist den 16. august 2023 kl. 12. Puljen kan søges i tre år med to ansøgningsfrister årligt.
Læs mere på samlingskraft.dk.
Pengene forventes udbetalt i slutningen af oktober 2023.
Foredrag om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel
Invitation til foredrag med arkæolog Thomas Roland om Umbrien – Italiens kulturelle smeltedigel
I hjertet af Italien ligger regionen Umbrien, der gennem hele historien har været en korsvej for Italiens kulturudveksling. Hér slog etruskerne sig ned og opførte templer og mægtige bymure. Hér anlagde romerne byer og byggede veje og teatre, og hér etablerede de rastløse langobarder et af deres væsentligste hertugdømmer med sære afarter af senantikke bygninger.
Mest markant – og stadig prægende for området – er dog den perlerække af fantastiske middelalderbyer, der dannede konkurrerende centre i tidens komplicerede net af bystater. I byerne var behovet for prestigebyggeri stort, og der blev i rigt mål investeret i prægtige rådhuse, paladser og katedraler. Renæssancen fortsatte denne tradition – men Umbriens smukke landskaber gav i denne periode tillige anledning til opførelsen af betagende landsteder og paladser, hvor haver og udsigter dannede arkitekturens kerne.
Med stor indsigt giver arkæolog Thomas Roland en introduktion til den kulturelle smeltedogel i sin foredrag om Umbrien og regionenes mange oplevelser.
Efter foredraget inviteres på et glas italiensk vin og lidt italiensk mundgodt.
Det italienske kulturinsitut
Gjørlingsvej 11
2900 Hellerup
Den 13. april kl. 16.30 – ca. 18.30.
Pris: 75 kr. Du kan betale via mobile pay 85 969 eller via bankoverførsel på reg. 3121 kont 509 5700. Mærk din betaling med dit navn og ‘Umbiren’
Arrangementet er åben for alle interesserede.
Skal du med på studieturen til Umbrien, skal du tilmelde dig til foredraget via mail til rejseleder Karen Margrethe Olsen
Arrangementet er afholdt, og det er ikke længere muligt at melde sig til.