Byzonen skal udlægges med forsigtighed

Der skal være liv i byerne og udsyn i landskabet.

Vi skal passe på forskellen på by og land, så det er vigtigt, at byudvikling sker med hensyntagen til, at der er begrænset landskab at tage af og at vores byer skal være levende og tætte. Kommunerne skal være skarpe, når der udlægges nyt areal til byzone og vi opfordrer til at byerne også i fremtide har en klar afgrænsning,  en fortætte bykerne og liv på torvet.

Derfor har vi selvfølgelig svaret på høring af udkast til Bekendtgørelse om planlægning for udlægning af nyt byzoneareal.

Læs hele Landsforeningens kommentar her

Kom på kursus og bliv bindingsværkshåndværker

Foto: Frilandsmuseet

Vedligeholdelsen af bindingsværksbygninger stiller særlige krav til ejere, rådgivere, byggesagsbehandlere og håndværkere.

Derfor har vi lavet kurser, hvor du kan tilegne dig tværfaglig, grundlæggende viden om både bygningstypen, traditionelle byggematerialer og håndværksmetoder. Du bliver klædt på med tværfagligt overblik og klar til dialog og samarbejde med sagens andre håndværkere og rådgivere. På kurset lærer du om energioptimering og istandsættelse med traditionelle materiale og håndværksfag.

Større viden giver bedre kvalitet og bedre kvalitet sikrer bindingsværket.

Kurset er målrettet håndværkere men også ejere, byggesagsbehandlere, ansatte i byggemarkeder og folk med en interesse i bindingsværk kan få stor udbytte af undervisningen.

Kurset koster 1.500 kr. for medlemmer af Landsforeningen og 2.000 kr. for andre. Der udstedes kursusbevis til medvirkende håndværkere.

Se hele programmet for den 19. september her. Køb din billet her
Se hele programmet for den 9. november her. Køb din billet her

Kurset tilbyde som en del af projektet Netværk for Bindingsværk. Netværk for Bindingsværk laves i samarbejde med Center for Bygningsbevaring, Kunstakademiets Arkitektskole og er støtte af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal.

Nyhedsbrev den 31. maj 2017

I vores nyhedsbrev fra maj kan du læse om årsmødet i Maribo, hvem der fik Bygningskulturprisen og blive inviteret på tur til Haveforeningen Vennelyst, der har tradition for små sjove huse.

Du kan også læse om, hvorfor Landsforeningen mener, at det er stor fejl, at Folketing og regering har valgt at skære i byfornyelsesmidlerne.

Læs hele nyhedsbrevet her

Byfornyelsesmidlerne der forsvandt

Regeringen og Folketinget har besluttet at skære kraftigt i byfornyelsesmidlerne. Det mener Landsforeningen er en dårlig beslutning.

Tal fra Udlændinge-, Integrations og Boligministeriet viser tydeligt, at byfornyelsesmidler motiverer til private investeringer. Når stat og kommune investerer 1 kr. i områdefornyelse, investerer private bygherrer i gennemsnit 3,5 kr. Her starter en god cirkel til glæde for både landsbyer og købstæder med midlerne til byfornyelse.

Landsforeningen har derfor henvendt sig til Folketingets kulturordfører for at få yderligere dialog om, hvordan der kan sættes penge af til fortsat byfornyelse.

Læs hele Landsforeningens brev her

Portæt – Jess Heinemann fra Ærø Kommune

Foto: Frilandsmuseet

Navn: Jess Heinemann
Organisation: Teknisk Afdeling Ærø Kommune
Erfaring: Har arbejdet som tækkemand inden han blev projektleder

Hvordan fik du interessen for bindingværk?

I 1971 købte jeg mit første bindingsværkhus. Siden har jeg arbejdet som tækkemand i 25 år og lavet stråtage på bindingsværkshuse. Den vej kom jeg meget tæt på bindingsværket og kom til at holde af det.

Nu arbejder jeg ikke med bindingsværk hver dag, men jeg har beskæftiget mig med det løbende siden 1971.

Hvilke bindingsværksprojekter har du gang i lige nu?

Lige nu arbejder jeg med bindingsværk i forbindelse med byfornyelsesmidlerne, som vi deler ud i Ærø Kommune. Vores bygningsforbedringsudvalg har stor fokus på bindingsværk. De har valgt at give 50% i tilskud, hvis det drejer sig om istandsættelse af bindingsværk for at imødekomme de de store udgifter, der er ved istandsættelse af bindingsværk i forhold til murret byggeri. Min rolle er rådgiver og tilskudsgiver.

Vi kan godt mærke, at regeringen har skåret i byfornyelsesmidlerne. Vi har 320.000,- kr. til uddeling med ansøgninger for knapt 800.000,- kr.. Det viser, at ordningen er meget populær, og at den virkelig har en positiv effekt i lokalsamfundet.

Et af de større bindingsværksprojekter, jeg har været med til at gennemføre er restaureringen af to længer på det fredede Søbygård Slot. Bygningerne er fra 1580 og som projektleder var det bl.a. min opgave at stå for, at så meget som muligt af det originale materiale blev bevaret. Det krævede et meget stort registrererings- og opmålingsarbejde inden håndværkerne kunne gå i gang.

En stor del af opgaven som projektleder var at holde udgifterne nede uden af kvaliteten blev svækket. Derfor var jeg til stede sammen med håndværkerne, så spørgsmål hurtigt kunne besvares uden at processen gik i stå. En anden måde vi sikrede, at arbejdet kunne skride frem, var ved at demontere bindingsværket og arbejde inde i en hal, hvor vi var uafhængige af vejret. Vi lavede træarbejdet med moderne maskiner, i stedet for at lave arbejdet i hånden. Jeg mener godt, at man kan modernisere metoderne, uden at de bygningskulturelle værdier går tabt.

Restaureringen blev udført af lokale håndværkere og vi satte som krav, at der skulle være lærlige med, så håndværket ikke dør ud. Jeg synes det gav nogle rigtige gode resultater. På den ene side var det sjovt at se, hvordan lærligene blev interesseret i bindingsværk, og det var også rigtigt positivt, at de lokale håndværkere hyggede sig så godt med hinanden, at de på eget initiativ holdt en grillfest. Det har efterfølgende haft den effekt, at de samarbejder, når de får opgaver ind, der er større end de selv kan klare.

 

Hvorfor er det vigtigt at vi forsat skal have bindingsværk?

Vi skal have bindingsværk, fordi det er en stor del af vores bygningskultur. Bindingsværkhusene holder i dag. De har holdt siden 1500-tallet og før det, og de kan også holde til fremtiden.

Hvad ser du som bindingsværkets største styrke?

Jeg synes, det er en styrke at bindingsværk kan flyttes. Udviklingsmæssigt var det helt optimalt den gang bygningerne blev flyttet fra landsbyerne og ud på bondens marker.

Den håndværksmæssige kvalitet ved flot bindingsværk er helt sikkert også en stor styrke.

Hvad ser du som bindingsværkets største udfordring?

Der er to udfordringer, som jeg ser det. Den ene er prisen på renovering af bindingsværk og den anden er at skaffe en kompetent tømrer. De to ting kan vi ændrer på, hvis man tillader moderne metoder og stiller krav om lærlinge til de håndværkere, der udfører arbejdet.

Hvordan kan Netværk for Bindingsværk hjælpe dit arbejde?

Netværket hjælper med at sætte fokus på bindingværk og gøre opmærksom på vigtigheden af, at vi passer godt på vores bygningarv.

Netværksmøde i på Frilandsmuseet 18. maj

Foto: Frilandsmuseet

Netværk For Bindingsværk holder møde på Frilandsmuseet den 18. maj, hvor vi sætter fokus på bindingsværk i Danmarks landsbyer.

Lær mere om bindingsværkets historie og få inspiration til den gode lokalplan for en landsby.

Der er nyt fra de nordiske samarbejdspartnere, en introduktion til De Nordiske Principper, samt en refleksion over hvilke ord, der dækker bindingsværk i en moderne kontekst.

Vi vil desuden bruge tid på at idéudvikle på netværkets fremtid, sådan at det kan blive styrket og være det forum, der er brug for.

Som altid håber vi, at du vil gøre dem i dit netværk, der brænder for bindingsværks bevaring og udvikling opmærksom på arrangementet.

Se hele programmet som pdf her

Det er ikke længere muligt at melde sig til dette arrangement.

Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune kæmper for byens Friluftsbad

Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune kæmper for byens friluftsbad.

Nordvestbadets friluftsbad er lukningstruet. Det er en skam, mener den lokale bevaringsforening, der er gået ind i kampen for at bevare friluftsbadet.

Efter Anden Verdenskrig skød friluftsbade op over alt i Danmark, som følge af fokus på fritiden og den sunde krop. Det kendetegner friluftsbadene, at deres arkitektoniske kvaliteter skal ses i en landskabelig sammenhæng og udformningen på de få andre elementer som vipper, tribuner og soppebassiner, der findes i anlæggene. Det er den enkle hverdagsarkitektur, der er typiske for velfærdsamfundets byggeri.

Bevaringsforeningen for Silkeborg Kommune ser potentialet i byens friluftsbad med den flotte vippe- og udspringstårn og 50 meter bassinet. Foreningens formand Else Marie Lindblom fortæller, at arkitekt Knud Lisbjerg, der har tegnet anlægget, var rundt i hele landet for at finde inspiration. Det ses i det endelige resultat, som er et fint grønt anlæg, der bør sættes i stand og forblive et fristed for Silkeborgs borgere og gæster.

Læs hele nyhedsbrevet her

Skal Maribos sidste firlængede Købmandsgård nedrives?

Foredrag og rundvisning inden borgermøde om nedrivning og ny lokalplan.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Bevaringsforeningen By & Land Maribo og Museum Lolland Falster inviterer alle interesserede til foredrag om Granfeldts gård inden borgermødet.

Bevaringens grand old man, Søren Vadstrup fortæller om købmandsgården den 20. april kl. 17:30. Bevaringsforeningen Maribo byder velkommen.

Granfeldts gård ligger midt i Maribo og med have ud til Maribo sø. Det er den sidste af de store købmandsgårde i bindingsværk i Maribo. Kulturarvstyrelsen har udpeget gården som usædvanligt originalt bevaret. Den er 200 år gammel og kan ikke erstattes. Bevaringsværdige bygninger er penge værd og et stort potentiale for byudvikling. De tiltrækker turister og forhøjer salgspriserne for alle naboer og for byen. De er nemme at vedligeholde.

Maribo risikerer at miste 200 år gammel bygning med stort potentiale.

Foredrag og rundvisning den 20. april kl. 17:30. Mødested: Foran Granfeldts gård, Vestergade 13, Maribo.

Kommunens borgermøde afholdes i rådhuskantinen på Maribo gamle rådhus samme dag kl. 18.30.

Alle er velkomne. Deltagelse er gratis.

Arrangører: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Bevaringsforeningen By & Land Maribo og Museum Lolland-Falster. Kontakt Bevaringsforeningen By & Land Maribo på tlf. 54 78 17 90 eller 70 22 12 90.

Sæt bygningskulturen på programmet til Arkitekturens Dag

Mandag den 2. oktober 2017 er det Arkitekturens Dag og alle har mulighed for at lave et arrangement og komme med i det officielle program. Det vil vi opfordre jer til at gøre.
Som inspiration og baggrund bliver juni 2017’s udgave af By & Land et temanummer om bindingsværk. Vi håber, at alle lokalforeninger benytter chancen for at besøge en bindingsværksgård, tage på bindingsværks-byvandring, have workshop hos den lokale tømmer, holde et foredrag om egenes typiske bindingsværkstræk eller hvad I nu kan finde på.

Det er Arkitektforeningen, der er tovholder på Arkitekturens Dag og de skriver bl.a. på deres hjemmeside: ’Formålet med Arkitekturens dag er at vise omverdenen, hvad danske arkitekter laver, hvad arkitekternes kompetencer kan bruges til, og hvad arkitektur handler om.’  Arkitektur handler også om bygningskultur, traditioner og videreførelse. Derfor skal vi sammen være med at til at sætte bygningskulturen på programmet. Som arrangør på Arkitekturens Dag er I med til at vise den lokale bygningskultur frem og sætte fokus på vores fælles kulturarv.

Læs mere på Arkitektforeningens hjemmeside

 

Stolpeværk – når træ er byggematerialet

Seminar om ’stolpverksbyggande’ i Mariestad i Sverige
den 3.-4. februar 2017

Af Søren Vadstrup

Interessen for at bygge nye træhuse med konstruktioner i massivt træ, samlet med traditionelle træsamlinger, er øget gennem de seneste år – både i Danmark og i resten af Norden + USA, Tyskland og England m.fl.

Derfor havde en flok svenske entusiaster indenfor dette område kaldt til 2-dags Seminar i Mariestad, den 3.-4. februar, hvor den svenske skole for ’højere’ håndværksuddannelse’ har til huse i ’Hantverks-laboratoriet’, der er en afdeling af Göteborgs Universitet, men som også kaldes for ’Da Capo’ (http://craftlab.gu.se/).

Jeg talte omkring 9 deltagere fra Danmark, heraf enkelte gengangere fra vores Netværk for Bindingsværk, ud af de omkring 140 deltagere alt i alt.

Det der var mest interessant ved dette seminar var, at det stort set kun handlede om nybyggeri i træ, og at alle deltagerne beskæftigede sig mest med dette – meget få arbejdede med restaurering og bygningsbevaring. Jeg tror også at jeg var én af de eneste arkitekter. Resten var håndværkere.

Seminaret bestod dels af en række meget spændende foredrag om alt lige fra rekonstruktionen af Shakespeares ’Globe-teater’ – en stråtækt bindingsværksbygning i London, der er rekonstrueret efter arkæologiske udgravninger, over rekonstruktioner af norske stavkirker, beretninger fra decidererede nybygningsprojekter i ’stolpeværk’.

’Stolpværk’ adskiller sig fra dagens gængse træbyggeri i Norden, der foregår som ’regelstomma’ (lægter, planker), samlet med søm- og skruebeslag plus bolte, ved at benytte fuldtømmer i 5 x 5” tømmer (13 x 13 cm), samlet med traditionelle tapsamlinger. Det blev diskuteret om dette ord var det mest dækkende i forhold til rammeværk, korsværk, bindingsværk, reisverk, stavbygg eller timber frame-konstruktioner. Men valget faldt på ’stolpverk’.

Som led i seminaret blev der under mødet bygget et lille ’stolpeværkshus’, samlet af tømmer, hvor hver deltager havde medbragt deres del, fremstillet hjemmefra på forhånd, og samlet på stedet i løbet af få timer. Hvilket viser én af bindingsværket/stolpeværkets kæmpe kvaliteter.

En interessant ting ved seminaret var, at de førende svenske ’stolpeværksbyggere’ var oplært gennem kortere kurser og lignende i USA. Og at det derfor var en engelsk-amerikansk bindingsværks/ stolpeværks-tradition baseret på tapsamlinger, som disse repræsenterede. Dette skyldes at man i 1970-erne i Sverige valgte at uddanne ’multihåndværkere’, tilpasset byggebranchens nybygningsbehov, frem for de traditionelle håndværksfærdigheder, hvorunder mesterlæren også blev nedlagt. Og de klassiske tømmersamlinger var der jo slet ikke brug for mere.

De svenske håndværkeres kendskab til eksempelvis de meget specialiserede træsamlinger, som findes i dansk bindingsværk, f.eks. kæmninger, bladsamlinger og gratninger, er derfor meget lille. Og i forhold til den diskussion, der blev ført på seminaret, om tidsforbruget ved ægte træsamlinger contra sømbeslag og lignende, kunne det netop være en mulighed at effektivisere træsamlingerne, ved at benytte bladsamlinger, kæmninger og gratninger, i stedet for de meget tidskrævende og besværlige tapsamlinger. En diskussion, der er altafgørende for, om der er kunder, der vil bestille bygninger af stolpeværk. For det er jo prisen, og dermed hvor enkelt og hurtigt, man kan udføre træsamlingerne, der er afgørende for en fremtidig succes. Og ikke kun de norske rigmands-projekter, vi blev præsenteret for på seminaret.

På vores sidste møde i Netværk for Bindingsværk i Danmark i Den gamle By, fortalte brandeksperten Anders Bach Vestergaard, at brande i trækonstruktioner udvikler sig først og voldsomst omkring diverse metalbeslag, bolte og skruer, og sidst og minimalt omkring fuldtømmer og ægte træsamlinger. Dette taler jo for, at man af brandmæssige årsager, bør benytte fuldtømmer og træsamlinger frem for tyndere dimensioner, samlet med sømbeslag, i moderne trækonstruktioner, der ønskes mest muligt brandsikre.

De sidste timer på seminaret gik med at stifte ’Foreningen Stolpverk Norden’ – primært med svenske og norske medlemmer i bestyrelsen. Men foreningen er åben for alle i hele Norden. Så det bliver spændende at se, hvad dette udvikler sig til.

I forhold til vores Netværk for Bindingsværk’ er den nye nordiske forening kun et plus, da den som nævnt fortrinsvis beskæftiger sig med nybyggeri i ’stolpverk’ – mens vi mere arbejder med historiske bindingsværksbygninger og bindingsværksmiljøer.

Men det er klart, at vi også skal beskæftige os med nybyggeri i ’bindingsværk’, som jeg i lighed med svenskerne og nordmændene foreslår, at vi kalder for ’stolpeværk’, da vi derved ikke ender i associationer i omverdenen, der mere peger på ’stokroseidyl’ og ’frilandsmuseum’ – end hyper moderne og bæredygtige bygninger af træ. Men i modsætning til det meste moderne byggeri er opført af massivt tømmer i dag, samlet med klassiske træsamlinger, uden sømbeslag.

Årsmøde 2017 i Maribo

Som altid tager vi ud i landet og holder årsmøde. I år er det Maribo, der er vært. Bevaringsforeningen By og Land Maribo har sammensat et spændende program, der byder på domkirkebesøg, vægtertur, besøg i de Lollandske Alper, barok haver og meget andet.

Det bliver et årsmøde som vi kender det med velkomst og byvandring fredag aften, generalforsamling, ledsagertur og foredrag lørdag og afslutningsvis en tur ud i landskabet søndag.

Læs mere om delarrangementerne, priser og det praktiske i programmet her.

Køb billetter her – vær opmærksom på, at drikkevarer ikke er inkl. prisen.  Det er ikke længere muligt at tilmelde sig årsmødet.

Dokumenter til årsmødet kan du finde her.

Nyhedsbrev den 27. februar 2017

I februars nyhedsbrev bliver vi inviteret til åbning af udstilling, til at være med i en konkurrence og til at læse om, hvorfor vi har fået 1 mio. kr. til det danske bindingsværk. Vi har også henvendt os til Kulturminister Mette Bock, fordi vi gerne vil være med til at revidere Bygningsfredningsloven.

Læs hele nyhedsbrevet her

1 million kroner til dansk bindingsværk

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal har givet en million kroner til ’Netværk for Bindingsværk’. Pengene skal bruges til ny forskning, vidensdeling og undervisning i bindingsværk.

Bindingsværksbygninger og træhuse er blandt de ældste bygningstyper i Norden. Bindingsværk er under stort pres: nedrivning og skæmmende ombygninger, der mindsker eller ødelægger de historiske og arkitektoniske værdier, er desværre hverdag for denne del af vores bygningskultur.

Pengene er givet til projektet ’Netværk For Bindingsværk’, hvis formål er at udveksle erfaringer og formidle ny forskningsbaseret viden om træhuse og bindingsværk til brug i kommunerne, for husejere og håndværkere. Netværket skal sammen med det nordiske samarbejde, ’Den Nordiske Træby’, bidrage til en bedre forståelse for og bedre bevaring af disse meget værdifulde bygninger.

Karen Margrethe Olsen, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, udtaler: ’Først om fremmest en stor tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond Til Almene Formaal. Den økonomiske støtte får sat arbejdet godt i gang. Det er vigtigt, at vi kan sætte fokus på bindingsværk. Det er nemlig på høje tid at sætte ind, hvis vi stadig vil have bindingsværkbygninger i vores byer og på landet i fremtiden og ikke kun opleve dem på et frilandsmuseum.’.

Hun fortsætter: ’Tilslutningen til de netværksmøder, der allerede har været afholdt viser, at der er brug for videndeling. Nu har vi mulighed for at lave en god platform, hvor bindingsværket kan granskes, erfaringer kan udveksles og nye tanker tænkes samtidig med, at der også er økonomi til at sætte gang i ny forskning på dette område. Med ’Netværk for Bindingsværk’ vil vi sikre, at den viden, vi allerede har, ikke bliver glemt og at den nye viden bliver brugt.’ Til slut understreger Karen Margrethe Olsen, at Netværk for Bindingsværks vigtigste opgave er at sørge for, at dem der arbejder med bindingsværk har et netværk, hvor de kan sparre med hinanden og på den måde sætte vedvarende fokus på denne del af bygningskulturen.

Læs mere om projektet her

Materiale fra formandsmøde i Odense den 4. februar 2017

Lørdag den 4. februar var mere end 35 aktive fra lokalforeninger i hele landet samlet i Odense, for at forberede sig på kommunalvalget 2017 og udveksle erfaringer og Idéer.

Dagens første taler var Rudi Rusfort Kragh fra By og Land Sydfyn, der fortalte om processen med at blive en proaktiv forening med løbende dialog med både politiker og forvaltning. Foreningen har en lavpraktisk tilgang til dialog med politikere og embedsværk.

By og Land Sydfyn har stor succes med hvert andet år at arrangere en bustur for Teknik og Miljøudvalget, borgmester og forvaltning. De kører rundt i hele Svendborg Kommune og ser på aktuelle sager. Der bliver også løbende holdt en række faste møder med borgmester, planlæggere og udvalgsformænd.

‘Det handler om kemi!’ sagde Rudi Kragh, han uddybende ‘Når vi er på den bustur og snakker med politikerne om den gang, vi spillede fodbold på den mark, eller den gang de besøgte tante Erna i det hus, så ser vi hinanden som mennesker. På den måde er det meget nemmere at tale om de ting vi er uenige om’. Han understreget vigtigheden af at have tillid til hinanden. ‘Dem vi har med på den bustur får at vide, at intet derfra bliver videregivet. Det gør snakken nemmere. De stoler på os, fordi de ved fra sidste gang, at intet kommer videre fra de busture.’

Konklusionen er: Forbered jer, vær på forkant – så det er jer, der sætter dagsordenen, men vigtigst af alt: Opfør jer høfligt og lad være med at revse nogen i pressen uden lige at snakke med dem først, så de er forberedte.

Se Rudi Kraghs dias her (som PDF)

Dagens anden oplægsholder var Eske Møller fra Realdania. Han gennemgik udgivelsen ‘Vores fælles skatkammer’, der sætter en fed streg under, at der er økonomisk genvist i at passe på bygningsarven.

Rapporten, hvor de danske hushandler undersøgt konkluderer, at salgspriserne stiger med 15% hvis dit hus ligger i et område med mange bevaringsværdige huse. I Ribe tjener man 14 mio. kr. om år til kommunekassen, som følger af den turisme byens velbevarede bygningskultur trækker til. I Lønstrup i Nordjylland er huspriserne blevet dobbelt så dyre, efter en lokalplan med bevaringssigte er trådt i kraft.

Du kan læse Vores fælles skatkammer her og bestille en kasse til uddeling ved at skrive en e-mail til Eske Møller

Se Eske Møllers dias her (som PDF)

Efter frokost var det formand Karen Margrethe Olsen, der var på scenen med sit oplæg 7 skarpe. Som hun sagde: ‘En skarp er ikke så sjov, lige når man får den, men bagefter gør den godt.’

Hun kom med sit bud på, hvilke emner, der skal tages op i valgkampen. Karen Margrethe Olsen opfordrede til, at lokalforeningerne ved valgmøder foreslår, at der bliver lavet en arkitekturpolitik, som følges op af lokalplaner med bevaringsbestemmelser og SAVE-registreringer af alle bygninger, der er mere end 50 år gamle.

Se Karen Margrethe Olsens dias her (som PDF)

Dagens sidste programpunkt var Bo Manderup-Jensen, der holdt oplæg om, hvordan man får sin lokalpolitikers opmærksomhed.

Budskabet var helt klart: Politikerne vil have ressourcer til deres kommune igennem stærke borgere, udvikling af erhverv og turister, der lægger penge lokalt. Derfor skal man som lokal ildsjæl komme med gode eksempler på, hvordan bygningskultur bidrager positivt til kommunens økonomi.

Han sagde: ‘Lokalpolitikere kan ikke lide problemer, de vil have løsninger!’ Derfor opfordrede han til, at man tænker sig om, inden man begynder at fortælle om, hvor frygteligt det er, at den ene bygning bliver revet ned og den anden er forfaldt. Fortæl istedet om alle de penge, de tjener i Ribe og hvordan en lokalplan med bevaringsbestemmelser hæver salgspriserne for de små landsbyer.

Bo Manderup-Jensen understregede ligesom Rudi Krag, at man kommer langt med høflighed og velvilje, fremfor kampretorik og sure miner. Han gav også det fif, at hvis du vil have en lokalpolitiker til at svare på din henvendelse, så henvendt dig med navns nævnelse, gerne på facebook, hvor der er mulighed for at svare direkte.

Se Bo Manderup-Jensens dias her (som PDF)

Til slut uden for programmet gav Nanna Uhrbrand et par hurtige fifs til, hvordan man skriver gode debatindlæg.

Hovedpointen var: Gør det nemt for journalisterne, der modtager materialet. Derfor er det en god idé, at være helt klar på både pointer og formater. Desuden er det en god idé at kende til begreber som nyhedstrekanten og nyhedskriterierne. Husk at google er din ven, og at der findes flere hjemmesider og blogs, der kan give gode råd om kommunikation.

Googlesøgningen på ‘hvor langt er et debatindlæg?’ gav den her artikel
Google havde også svaret på, hvem man skal skrive til hvor og hvor mange anslag de forskellige aviser optager
Du kan også søge på Nyhedskriterierne og nyhedstrekanten
Bro Blog skriver om alle former for kommunikation
Kommunikationsforum.dk skriver om alt ang. kommunikation

Læs en opsamling af pointerne her (som PDF)

Åbning af udstilling på Frederiksberg

Vi inviterer alle med interesse i bygningskulturen til åbning af en foto-udstilling om Frederiksbergs bevaringsværdige bygninger. Borgmester Jørgen Glenthøj klipper snoren og åbner udstillingen torsdag d. 2. marts kl.16.00 på Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3, Frederiksberg. Vi serverer et glas bobler og en lille kage.

Giv os et praj om du kommer og del begivenheden med dine venner på facebook

Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur på Frederiksberg (FBLF) og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag udstillingen. Vi sætter fokus på bygningskulturen, hvor lokale frivillige har taget fotos af de bevaringsværdige bygninger. Fotoklubben Zoom har også været med.

Det hele handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens forskellige bebyggelser. Bygningskulturen på Frederiksberg er præget af modestrømninger fra de sidste 150 år, både i villaer og etageejendomme. Det hele er der. Karnapper og dekorationer, gesimsbånd og murpiller. Kom og se billederne og lær mere om arkitekturen på Frederiksberg.

Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Fonden har også ydet tilskud.

Projektet tjener flere formål. Et er, at husejerne og beboerne får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er fotomaterialet, som er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

Udstillingen lukker fredag d. 24. marts.

Billedet er taget af Benny Christensen fra Fotoklubben Zoom.

Åbning af udstilling

Amager og Islands Brygge er i fokus, når borgmester for kultur- og fritid Carl Christian Ebbesen og direktør for Københavns museer Lene Floris åbner en fotoudstilling om bydelens bevaringsværdige bygninger.

Vi inviterer alle med interesse i bygningskulturen til at være med. Åbningen er mandag d. 6. februar kl.14.00.

Det er frivillige folk, dels folk fra lokalarkiverne og dels amatørfotografer fra Amager Øst Lokaludvalg og Amager Vest Lokaludvalg, der har gjort arbejdet. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur står bag. Det hele handler om at få øjnene op for kvaliteterne i vores ældre bygningskultur og se rigdommen i byens varierede bebyggelser.

Realdania og Slots- og Kulturstyrelsen finansierer projektet, som har kørt i mange danske købstæder.

Projektet tjener flere formål. Et er, at husejerne og beboere får blik for, hvilke arkitektoniske og bygningsmæssige kvaliteter, vi er omgivet af. Et andet er at fotomaterialet er gjort tilgængeligt for alle via statens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.