HADERSLEV BYGNINGSBEVARINGSFORENING UDGIVER FOLDERE

Haderslev Bygningsbevaringsforening har udgivet to fine foldere om betydningsfulde arkitekter i det sønderjyske. Den ene folder – hvis forside ses på billedet til venstre – er om arkitekten L.P. Aakjaer. Den anden er om arkitekten Peder Gram. Begge foldere indeholder en tekst der introducerer læseren til arkitekterne, samt en række fotos og tegninger der illustrerer de to arkitekters arbejde.

Se mere om folderne og Haderslev Bygningsbevaringsforening på www.hbbf.dk

PER STIG MØLLER NY KULTURMINISTER

Danmark har fået ny kulturminister. Landsforeningen ønsker Per Stig Møller tillykke med posten.

Per Stig Møller er valgt ind i folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han er uddannet mag.art i komparativ litteraturvidenskab, dr. phil., og har tidligere været kulturredaktør på Danmarks Radio.

BEVARENDE LOKALPLANER FOR LANDSBYERNE MÅLE OG STORE VIBY PÅ HINDSHOLM

Fire medlemmer af Bevaringslauget for Viby Sogn er som beboerrepræsentanter involveret i Kerteminde kommunes arbejde med bevarende lokalplaner for landsbyerne Måle og Store Viby på Hindsholm.

Et af de mere synlige tiltag er en hjemmeside med nye og gamle billeder af de bevaringsværdige bygninger i de to landsbyer – og resten af sognet. Den redigeres af medarbejdere fra Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv. Det er altså ikke lauget som sådant, men lokale “Tordenskjolds soldater”, som optræder i alle tre fora.

Læs mere om projektet og bliv inspireret på hjemmesidenwww.vibymaale.visbilleder.dk.