By og Land Danmark foreslår DTU’s landskab til fredning hos Slots- og Kulturstyrelsen. Foreningen mener, at Edith og Ole Nørgårds landskabsarkitektoniske bearbejdning af det mere end 100 hektar store område, som Danmarks Tekniske Universitet ligger på, er af national betydning. Anlægget har referencer til det naturvidenskabelige koordinatsystem og viser bl.a. inspiration fra mexicanske tempelanlæg.
Udvikling indtænkt fra starten
’Det er et meget præcist landskabsarkitektonisk værk, – monumentalt, rationelt og funktionelt.’ siger Margrethe Floryan, formand for Have- og Landskabsudvalget, og hun fortsætter: ’De elementer, der er brugt i arkitekturen, er usædvanligt karakterfulde. Fx de store støttemure opført i skiffer. De danner rammen om de skiftende plateauer, bygningerne står på, og de giver plads til trapperne, der forbinder niveauerne.’ Margrethe Floryan fremhæver også de fire store kvadranter, som anlægget er delt op, og som stadig er den bærende struktur. ’Fra begyndelsen af blev der taget højde for, at undervisningsinstitutionen skal udvikle sig. Den vision kan stadig forløses i dag.’
Udenlandsk inspiration
Det var arkitekterne Eva og Nils Koppel, der i 1960 fik opgaven med at formgive DTU, og det blev gjort i samarbejde med landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård. Forud for opgaven havde arkitekterne været på studietur i USA og i Mexico. Monumentaliteten og rumdannelsen i de historiske tempelanlæg i Mexico blev en helt central inspirationskilde for deres arbejde med DTU-anlægget.
DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Lyngby, nord for København, er en af de første moderne, højere læreanstalter anlagt uden for landets største byer. DTU er i en rivende udvikling, fx er der netop kommet letbane til området. Der er mere end 100 bygninger, der sammen med landskabet skaber rammerne for knap 20.000 studerende, forskere og undervisere, der beskæftiger sig med et utal af grene inden for de tekniske videnskaber.
Alle elementer spiller med
Det er ikke kun forholdet mellem bygninger og terræn, der er noget særligt. Træerne og den øvrige beplantning spiller også en vigtig rolle i DTU-anlægget. ’Alle træarterne er hjemmehørende i de danske skove. Den reference er meget stærk i det skovbælte, der omkranser DTU, og meget sofistikeret genfortolket på esplanaden. De lige trærækker leder tankerne hen på et grid,’ fortæller Margrethe Floryan. Ikke at forglemme Grønnegården i hovedbygningen, den italiensk inspirerede terrassehave med vandkunster (opkaldt efter Nørgård-parret) og de mange, individuelt formgivne gårdhaver.
’Vi mener, at DTU’s landskab bør fredes, fordi det er et ikonisk anlæg. Det afspejler en tidsånd, eksemplificerer den rationalitet og formsans der blev så karakteristisk for både bygnings- og havekulturen i efterkrigstiden, og er samtidig helt sit eget.’
Læs fredningsforslaget
Fredningsforslaget er udarbejdet af By og Land Danmark i foråret 2023, og du kan læse det i sin fulde længe her. Foreningens andre fredningsforslag kan også læses her på hjemmesiden.
Hvis du har en idé til en bygning, et landskabsarkitektonisk værk eller en kombination, du mener bør fredes har vi udarbejdet en lille guide, som fortælle dig, hvilket materiale du kan sende til os, så vores frivillige fagudvalg akn vurdere sagen.