I foråret 2017 gik kulturminister Mette Bock i gang med forarbejdet til en revision af Bygningsfredningsloven. Det er et arbejde, som Landsforeningen har bidraget til, ved at komme med en række anbefalinger og deltage i dialogmøder med ministeren.

Vi anbefaler blandt andet, at kommunerne skal forpligtes til at passe på deres kulturmiljøer, og derfor er vi også glade for, at kulturministeren i dag har offentliggjort, at hun vil indgå i en dialog med kommunerne om de bevaringsværdige sammenhænge.

Ligeledes er det vores holdning, at det skal være muligt med differentieret fredning, at alle bygninger der er ældre end 50 år skal have vurderet deres bevaringsværdier og, at begrebet ‘Selvstændig Landskabsarkitektoniske Værker’ bliver udvidet til også at omfatte bevaringsværdige landskabsarkitektoniske værker på lige fod med bygninger.

Du kan læse alle Landsforeningens anbefalinger og uddybning af vores holdninger her

Du kan læse kulturministens pressemeddelelse her

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, By&Land, opfordrer fra sit årsmøde i weekenden i Korsør kulturministeren til at sikre, at der i forbindelse med den forestående revision af loven om: ”fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer”, indføjes bestemmelser om, at landets kommuner skal forpligtes til at passe på de bevaringsværdige bygninger.

”Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft ansvaret for vore bevaringsværdige bygninger. Det er, mildt sagt, ikke alle steder kommunerne løfter dette ansvar” siger den genvalgte formand for By&Land Karen Margrethe Olsen, Præstø.

Derfor skal kommunerne forpligtes til at udarbejde bevarende lokalplaner for de historiske bykerner og kulturmiljøer. Samtidig skal kommunerne udarbejde en samlet, bevarende lokalplan for kommunens øvrige bevaringsværdige bygninger, hvor Gentofte kommune er gået foran som et godt eksempel. Endelig, men også meget vigtigt, skal kommunerne forpligtes til at gennemføre en SAVE-registrering med løbende opdatering af de bevaringsværdige bygninger. Det er den eneste mulighed for, at vi kan skabe et samlet overblik over vores byggede kulturarv.

I 100-året for fredningsloven sætter By&Land ekstra fokus på både de fredede og bevaringsværdige bygninger, bl.a. med en stor offentlig konference på Christiansborg den 25. september 2018.

”Vi håber, at landsforeningen med dette fokus kan formå kulturministeren, regering og folketing til at tage vore historiske bygninger alvorligt. Der er tale om umistelige værdier, der fortæller vores fælles historie og skaber vores identitet” slutter formanden Karen Margrethe Olsen.

Borgergade, 9.maj 2018

Kulturministeriet har netop haft åbent for forslag til tentativlisten til UNESCO’s verdensarvsliste.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur mener, at de jyske kvaderstenskirker hører til på listen og derfor har vi foreslået dem til listen.

Imellem 1100-1250 blev der opført ca. 2.000 danske stenkirker. Der tegner sig et mønster, hvor kirkerne i Jylland primært blev opført i kvaderhugne kampesten, mens man delvis på Fyn og overvejende på Sjælland nøjedes med at kløve markstenene. Byggematerialet var de tusindvis af vandreblokke, som istiden havde efterladt ved isens tilbagetrækning. Samtidig blev der bygget domkirker i landet, domkirkerne er prægtige, men opført efter europæisk forbillede. Landsbykirkerne er præget af dansk mådehold.

På trods af deres nedtonende ydre skal kvaderstenskirkerne ikke undervurderes. Ud over det store arbejde selve tilhugningen har været, er kirkerne ofte udsmykket med billedsten af sjælden skønhed og originalitet. Der findes næppe noget sted i verden, hvor der er bevaret så stor en mængde af stenkirker med så høj kunstnerisk værdi på et så relativt begrænset område. Derfor bør de være med på verdensarvslisten.

Du kan læse hele skrivelsen til Kulturministeriet

Landsforeningens sekretariat holder juleferie fra fredag den 22. december. Vi åbner telefonerne igen onsdag den 3. januar.

Vi ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.

Skanderborg Museumsforening har sendt et åbent brev til Kulturminister Mette Bock, hvori de stiller spørgsmålstegn ved, om det virkelig kan være rigtigt, at systematisk misvedligehold af en fredet bygning skal resultere i en affredning.

Aktuelt drejer det sig om Munkekroen i Skanderborg. Et 300 år gammelt gæstgiveri, der har fungeret som restaurent på den gamle østjyske hovedvej siden 1700-tallet. Den ligger på Skanderborgs hovedgade Adelgade.

Sagen er af principiel betydning og Det Særlige Bygningssyn har udtalt, at det er “helt uacceptabelt, hvis bevidst og systematisk misligholdelse af en fredet bygning igennem adskillige år skal føre til, at fredningen ophæves”

Læs hele Skanderborg Museumsforenings brev til Kulturministeren her

Det Særlige Bygningssyn anbefaler at fastholde fredningen men slots- og Kultustyrelsen umiddelbare opfattelse er, at fredningen skal ophæves. Du kan give din mening til kende i høringsperioden frem til den 9. februar 2018.
Læs Slots- og Kulturstyrelsen høringsbrev her

Landsforeningens formand Karen Margrethe Olsen fylder 60 år søndag den 22. oktober 2017

I 1978 besøgte Karen Margrethe Olsen Australien og blev betaget af Operahuset og dens fantastiske placering ved vandet i havnen i Sidney. Siden har hun været optaget af bygninger og bymiljøers store betydning for vores dagligdag og liv.

Det blev aldrig til en arkitektuddannede Karen Margrethe Olsen. I stedet blev hun cand.polit. fra Københavns Universitet i 1986, men det er bygningerne, parker, haver og kulturlandskabet, der ligger hendes hjerte nær.

Under et længere ophold i Bruxelles, fik hun øjnene op for Art Nouveau, som i Danmark går under navnet Jugend- eller skønvirkestil. I Bruxelles arbejdede de store Art Nouveau-arkitekter Victor Horta, Gustave Strauven, Joseph Hoffmann omkring år 1900. Mange af deres flotte bygninger findes endnu i bybilledet i Bruxelles.

Privat er boligerne også blevet valgt med omhu. Først den gamle fattiggård i Farum, siden et typisk borgerhus i Bruxelles fra 1901. Den nuværende bolig er en historicistisk bygning fra 1908. Altid istandsat med respekt for den oprindelige byggestil og detaljer og altid inspireret og hjulpet af gode bevaringsarkitekter.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur er Danmarks eneste folkelige forening, der taler bygningskulturens sag. Karen Margrethe Olsen bruger sin tid sammen med de næsten 100 lokale bygningskulturelle foreninger, hvis medlemmer, de lokale ildsjæle, dagligt taler bygningernes sag i forhold til kommunerne og lokalplaner.

Desværre skal der ofte tales længe – og med store bogstaver – for at få forståelse for vores bygningsarv. Aldrig har der været prioriteret så få offentlige midler til byfornyelse og bygningsbevaring. Vi har brug for fremsynede lands- og kommunalpolitikere, der prioriterer at værne om og yde støtte til vores fredede og bevaringsværdige bygninger. Bygninger og deres historier beriger alles hverdag.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har retten til at rejse bygningsfredninger og fredninger af grønne anlæg, parker og haver. Senest er friluftsanlægget, Vestbad, i Rødovre og Brøndby kommuner blevet fredet på foranledning af Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur.

Landsforeningens ønsker til fremtidens fredninger er, at vi skal have flere fredede bygninger, at fredningsinstrumentet udvides til også at kunne omfatte fredning af hele miljøer af national betydning og at delfredninger, f.eks. facader, også bliver en mulighed.

Udover formandskabet for Landsforeningen er Karen Margrethe Olsen formand for Bevaringsforeningen for Præstø og Omegn, hvor det er det nære bymiljø og grønne områder, der er på dagsordenen. Det er en stadig udfordring at overbevise de lokale politikere om, at det hverken er udvikling eller fremtid, når der gives tilladelser til at rive bevaringsværdige bygninger ned; når det tillades, at fine bygningsdetaljer forsvinder fra gadebilledet eller, når der bygges højt i historiske bykerner. Vi har brug for modige lokalpolitikere, som tør tage styringen og som tør vægte bygnings- og landskabskulturelle værdier.

Karen Margrethe Plougheld Olsen er gift og har to voksne børn.

Artiklen er lavet til navneredaktionerne på landets trykte medier.