AF Henning Jensen, formand for Bevaringsforeningen for Varde Kommune.
Dette debatindlæg er bragt i By & Land, nr. 143. Juni 2024
Bevaringsforeningen for Varde Kommune har i flere år forsøgt at få sat fokus på problemet, at sommerhusene i Varde Kommune ikke er bevaringsregistrerede. Varde Kommune er en stor sommerhuskommune med de store sommerbyer Blåvand og Henne Strand, men også med feriebyer som Vejers og Nymindegab langs vestkysten og andre sommerhusområder som Grærup, Ho, Lønne, Houstrup, Henne By, Jegum og Mosevrå.
Men bevaringsforeningen har også konstateret, at vi desværre ikke er alene om dette problem. Medmindre sommerhusområderne er omfattet af bevarende lokalplaner, er der ifølge Slots- og Kulturstyrelsens database tilsyneladende mange kommuner, der ikke har bevaringsregistreret deres sommerhuse, heriblandt den største sommerhuskommune Odsherred Kommune. Men også vores nabokommune Ringkøbing-Skjern har denne mangel. Vi har derfor taget kontakt til den lokale bevaringsforening der, for at se om vi i fællesskab kan forsøge at skabe forståelse og interesse for at få registreret den del af vores fælles kulturarv – sommerlivet ved den jyske vestkyst.
I de seneste år har vi i Varde Kommune kunnet se flere og kystnære sommerhuse blive ’fældet’ for at opføre nye, større opdaterede sommerhuse, der ofte ikke er indpasset i landskabet. Men ud over at de ikke underordner sig omgivelserne, kan de i volumen og byggestil virke aparte i et sommerhusområde. Især hvis de har karakter af et helårshus.
I første omgang finder vi det vigtigt, at kommunerne får fokus på den kulturarv, som sommerhusområderne indeholder. Utzon Centret i Aalborg satte sidste år fokus på sommerhusarkitekturen. Her et par citater fra udstillingen:
”De første rigtige danske sommerhuse dukker op i starten af 1900-tallet. Og det er der flere grunde til: Foreningen Bedre Byggeskik bliver stiftet i 1915 og dyrker det gode, danske håndværk, og på arkitektskolen i København opretter man for første gang ‘Den Danske Klasse’ i 1912, hvor undervisningen foregår på grundlag af traditionelt dansk byggeri. Man kan sige, at tiden var moden til at dyrke en mere regional, landlig arkitektur, men samfundets industrialisering og den øgede urbanisering i starten af 1900-tallet førte natur- og sundhedsbevægelser med sig, der alt sammen bestyrkede byboernes ønske om eget hus på landet. (…) Men sommerhusene er i det hele taget mindre end det fine borgerskabs grandiose landsteder. Her er ikke den samme stramme symmetri og de låner i højere grad fra skovhytter og bondegårde, der naturligt hører hjemme i landskabet.” Citaterne er far udstillingen ’Sommerhus’ på Utzon Center i perioden 2022-2023.
Siden de første sommerhuse blev opført, har arkitekturen ændret sig. Og denne udvikling kan blandt andet aflæses i Vejers Strand. Da bevaringsforeningen erfarede, at man i Vejers også havde en interesse i at bevare kulturhistorien, kontaktede vi grundejerforeningen og fik arrangeret en rundtur i sommerhusområdet. Formanden og et par bestyrelsesmedlemmer fra grundejerforeningen kørte os rundt i området og viste os de forskellige tidsepoker, som kunne aflæses i sommerhusenes arkitektur.
Vi har senere gentaget turen sammen med et par politikere og kommunens planchef, for at de ved selvsyn kunne se hvilke værdier, der kan forsvinde, hvis de ikke forsøges sikret gennem lokalplan – eller som minimum ved en registrering i kommuneplanen. Vi arbejder fortsat på, at byrådet får større fokus på de kulturhistoriske- og fortælleværdier, der – udover vand, klitter og ferieliv – er i vores sommerhusområder.
Vi har også gennem en foredragsaften forsøgt at skabe interesse for den kulturarv, der ikke alene ligger i den bebyggede kulturarv, men også i det liv, der har udspillet sig langs den jyske vestkyst. Allan Junge, formand for grundejerforeningen Vejers Strand holdt således et oplæg med fokus på sommerhusene, hvorefter museumsinspektør ved Varde Museerne John V. Jensen kunne fortælle om sommerlivet med fokus på badehoteller. Især Nymindegab Kro som bogen Strandby Badehotel har afsæt i. Livet på badehotellerne er i øvrigt fint beskrevet i bogen ’Vi har det så dejligt! Badehotellerne, gæsterne og postkortene, som de sendte.’ skrevet af Lene Nørgaard Munch (Forlaget Turbine, 2019).
Apropos badehoteller har vi også sat fokus på Vejers Strandhotel. Et hotel der nu i en årrække har stået ubenyttet, og hvor der i en idéhøringsfase er fremlagt projektforslag til nyt hotelbyggeri. Tre arkitekter fra bevarings
foreningens bestyrelse har i den anledning fremlagt et alternativt forslag til et nyt strandhotel med fokus på at ’genfinde’ det oprindelige strandhotel. For bag det om- og tilbyggede strandhotel findes formentligt dele af det oprindelige hotel.
Vejers Strandhotel bærer på en historie tilbage til 1926. Hotellet ligger i et udpeget kulturmiljø, hvor omdannelse og nybyggeri skal ske i respekt for områdets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier (citat kommuneplan 2021). Det forudsætter derfor pietetsfølelse, når man vil ændre på de eksisterende forhold i området. Udover at ligge inden for et udpeget kulturmiljø, ligger det nuværende hotel også i et område omkranset af klitfredning mod vest og syd og naturbeskyttet hede mod øst. På hedearealet er der mulighed for forekomst af truede dyrearter – såkaldte bilag IV arter i henhold til naturbeskyttelsesloven. Alle disse forhold giver begrænsninger og skal iagttages, når der ændres i eksisterende forhold på stedet.
Når der ændres på det eksisterende strandhotel, skal man have for øje, at det ikke blot er en isoleret ændring, der sker i Vejers. Det skal ses som en del af en samlet kulturarvshistorie. Danmarks kulturarv. Et af de få tilbageværende strandhoteller, der med få greb kan føres tilbage og fortælle historien om en svunden tid, men som samtidig, som ved for eksempel Svinkløv Badehotel, kan opdateres til nutidigt niveau. Hvis det ønskes, kan ny bebyggelse indeholde såvel lejligheder som værelser. En fløj for det mere købestærke publikum og en fløj for det mindre. Altså en kombination af strand- og badehotel – hvis det er det man ønsker. Historisk set rettede strandhoteller sig mod arbejderklassen, hvorimod badehoteller rettede sig mod borgerskabet.
Hotellet er ikke bevaringsregistreret og vil i dens nuværende udtryk næppe få en høj samlet bevaringsværdi, men hotellet har en stor kulturhistorisk værdi. Lokalt og som del af den danske kulturarv.
Afslutningsvis vil jeg nævne Solfang, som vel er et af Danmarks ældste vandrerhjem. Bygningen er fra 1937 og ligger ved Henne Strand. Det er heller ikke bevaringsregistreret eller omfattet af en bevarende lokalplan. Vi har indtil videre uden held forsøgt at få ejerne med på at indstille det til fredning.
Hvis du vil læse mere, kan det ske på bevaringsforeningens hjemmeside, under arkiv på www.bevaringvarde.dk
Bladet By & Land 143
I blad nr. 143 kan du også læse artiklerne:
- Lederen. Velkommen til sommerlandet Af formand Iben Bækkelund Jagd
- Amalfi, Torneroseslotte og det lokale. Af Line Vestergaard Knudsen
- Fritid og fritidens folkelige landskab. Af Lola Wøhlk Hansen
- Vejers Strand – en badeby med stærkt DNA. Af Allan Junge
- Rødhus Klit og Dansk Folke-ferie. Af Helene Høyer Mikkelsen og Grethe Pontoppidan
- Grøn Kulturarv. Af Margrethe Floryan.
- Samlingskraft er stadig en stor succes. Af Anders Bundgaard Nielsen.
- Sommerliv ved den jyske vestkyst. Af Henning Jensen.
- Boganmeldelser.
Bliv medlem og få det næste blad
Meld dig ind i By og Land Danmark og få dette blad og de næste direkte ind ad brevsprækken. Som medlem støtter du foreningens arbejde for bygnings- og landskabskulturen og kan deltage i foreningens arrangementer. Jo flere medlemmer jo stærkere stemme.
Bladet By & Land bliver udgivet fire gange om året. Det er medlemmer og fagfolk, der skriver artiklerne og alle med noget på hjertet er velkommen til at kontakte redaktør Stefanie Høy Brink shb@byogland.dk, og komme med forslag til relevante artikler. Hvis du har lyst til at læse tidligere udgivende artikler kan du starte her på hjemmesiden.