HØRINGSSVAR FRA BY OG LAND GREVE

By og Land Greve har en holdning til planlægning, bevaring og nybyggeri i Greve Kommune – og udviklingen langs Køge Bugt. Derfor er det naturligt for os at deltage i den demokratiske proces, der er, når kommunen laver høringer.

Her på siden kan du finde vores høringssvar. Hvis du kender en sag, du mener, vi skal forholde os til, er du velkommen til at skrive til os på greve@byogland.dk

By og Land Danmark sender også høringssvar til en række forskellige høringer. Dem kan du fide på foreningens side om høringer og indsigelser her.

Greve Landsby lokalplan 14_55

Illustration er på vej

HØRINSGSSVAR TIL FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 14.55 FOR BOLIGOMRÅDE PÅ VESTERBJERG 42 i GREVE LANDSBY

“Vi stiller os kritiske overfor proces, formål og udformning af lokalplanen –hvem er denne lokalplan udarbejdet for?

..

Citat i referat giver indtryk af, at hverken byplanlæggeres faglighed eller borgerinddragelse (herunder input fra  Greve Kommunes Bystrategisk Råd og høringsproces) har betydning, men at bygherres/developers ønske til økonomiske gevinst vægtes højest. Byggeri bør stå i flere hundrede år, og planlægning har således konsekvenser for sted og mennesker i flere generationer. Det skal derfor ikke defineres for at tilgodese en enkelt investor. Tillid til borgerinddragelses- og byplanlægningsfaglige processer er vigtig for tillid til den demokratiske proces.”

Det er en af vores overordnede pointer i By og Land Greves høringssvar til dette lokalplanforslag og ikke mindst den proces, som denne lokalplan lader til at være udarbejdet i. Vi forventer, at administrationen har ansat fagligt kompetente byplanlæggere, som politisk får de nødvendige ressourcer og opbakning til at udarbejde lokalplaner med helhedsvurdering og langtidsperspektiv.

 

By og Land Greve arbejder for reel borgerinddragelse. Det mener vi ikke, at det Bystrategiske Råd er i dets nuværende form – udvalgspolitikerne har også selv udpeget disse borgere. Vores kritik er ikke møntet på de specifikke personer, som vælger at bruge frivillig tid på dette arbejde – men derimod en kritik af, at byrådspolitikere kalder det for “borgerinddragelse”. Men hvad er dette råd så også alligevel værd, hvis deres i dette tilfælde meget relevante spørgsmål og bemærkninger ikke har vægt?

Planstrategi 2023

Illustration er på vej

HØRINSGSSVAR TIL FORSLAG TIL PLANSTRATEGI 2023

De værdier og kvaliteter ”vi holder af”, er ikke noget der ”bare er” eller nødvendigvis er det samme for os hverisæreller nødvendigvis de bedste i et langtidsperspektiv. Derfor er det afgørende at værdier defineres, formuleres, kortlægges og sikresfor at vi kan træffe de bedst mulige valg for udviklingen. Det er en af vores overordnede pointer i By og Land Greves høringssvar til Planstrategien d. 8. november 2023.

Ligeledes opfordrer vi Greve Kommune til, at det i Planstrategien understreges, at udvikling ikke er lig mednedrivning og nybyggeri, tværtimod. Greve kommune bør ikke tillade nybyggeri, der modarbejder den grønneomstilling, men derimod planlægge langsigtet med omtanke og kvalitet for en mere bæredygtig fremtidmedudgangspunkt i det viallerede har bygget. Helhedsblik og fællesskab skabes af ingen alene. By og Land Greve arbejder for borgerinddragelse, vi ønsker atbidrage konstruktivt til de kommende års udfordrende planlægning af Greve Kommune, for at bevare deværdier vi holder af, og udvikle vores steder her i kommunen med omtanke og kvalitet.

Du kan læse hele By og Land Greves høringssvar til kommunen her:
https://byogland.dk/wp-content/uploads/20231108_By-og-Land-Greve-hoeringssvar-til-planstrategi.pdf

Du kan læse Greve Kommunes Forslag til Planstrategi her:
https://byogland.dk/wp-content/uploads/Planstrategi-2023.pdf