KOM MED NÅR VI MØDES I BY OG LAND VALBY

Det er sjovest når vi er fælles om at dyrke vores interesse for bygnings- og landskabskulturen, derfor mødes vi flere gange om året i By og Land Valby for at være sammen om sagen.

Herunder kan du se hvilken arrangementer der er på vej og hvad vi tidligere har mødtes om.

Kom med, når vi mødes om både stort og småt, sjov og alvor men altid i godt selskab og med fokus den fælles sag.

Kom med til Valby idefestival 2024

By og Land Valby

Hvad der skal ske med Rytterskolen og Prinsessens Hus, når biblioteket flytter ud…

Om få år flytter Valby Bibliotek ud af de historiske bygninger i Annexgade, Rytterskolen og Prinsessens Hus. Det efterlader et kæmpehul centralt i Valby. Hvad skal give Valby ny puls? Med Valby Idéfestival er målet at få friske ideer frem i lyset.

Arrangørerne Valby Lokaludvalg, By og Land Valby samt Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv, inviterer alle valbyborgere samt skoler, erhvervslivet og foreninger til at komme med deres bud på et nyt samlingssted i de gamle rammer i hjertet af Valby. Find meget gerne sammen med andre i Valby, og lav forslaget sammen med dem, hvis det kan understøtte ideen.

Onsdag den 11. september introduceres festivalen i Valby Kulturhus 5. sal kl. 19-21.  Mød juryen, få svar på dine spørgsmål.

Søndag den 5. oktober præsenteres alle forslagene kl. 14-16 i Valby Kulturhus 5. sal. Publikum kan stemme om, hvilket forslag fortjener den særlige publikumspris og alle forslagsstillere modtager et diplom. Arrangementet er gratis og alle velkomne!

Læs alt om Valby Idefestival 2024 og hvordan du deltager på Valby Lokalhistoriske Arkiv og Selskab

Se invitationen her

Vi har søgt og fået støtte til arrangementet af Samlingskraft, et projekt under By og Land Danmark, støttet af Realdania.

 

BYGGEFORENINGERNE I VALBY –
om at være bæredygtig og bevaringsværdig

Byggeforeningen Lyset i Valby

By og Land Valby har besluttet i 2023 at fokusere allermest på vores Byggeforeninger, der især i perioden 1875-1920 blev grundlagt mange steder i København som følge af den store tilflytning til især København, som skete i den periode. Rigtig mange levede i slum, og der opstod en bevidsthed om, at også de dårligst stillede skulle have sunde og gode boliger.
Det vil vi fortælle vidt og bredt om i anledning af, at København i 2023 af FN er udråbt til at være Arkitekturhovedstad 2023.

Lørdag den 9. september kl. 10-13 holder vi derfor i Teatersalen i Valby Kulturhus et event med oplæg af forskellige personligheder, der fortæller om Byggeforeningerne historie, nutid og mulige fremtid. Det sker i samarbejde med Valby Lokaludvalg.

Vi har søgt og fået støtte til arrangementet af Samlingskraft, et initiativ under By og Land Danmark, støttet af Realdania, der har gjort det muligt at invitere nogle af dem, der ved mest og som arbejder med bygningshistorie og udvikling af byen til dagligt.

Fortæl dine venner, at du skal med på facebook

Se hele invitationen her

Valby kulturdage

Nan Dahlkild er guide ved byvandring

By og Land Valby deltager i årets berømte Valby Kulturdage 1. og 2. sep. 2023 i et tæt samarbejde med Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv.

Her vil vi fortælle alle interesserede om Valbys og Vigerslevs smukke og spændende haver og bygninger. Vi vil bl.a. arrangere en byvandring, ”Byggeforeninger i Valby: En del af den sociale haveboligbevægelse” ved Nan Dahlkild, sociolog, forfatter og lektor emeritus.

Se mere på facebook.