Odense Kommune har givet tilladelse til at rive Paarup Rådhus ned, og ejeren har valgt at sætte nedrivningen i gang. ”Det giver anledning til både vemod og ærgrelse” udtaler formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen.
I sommeren 2017 rejste Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fredningssag på bygningen, fordi den repræsenterede en meget vigtig historie og var en sjælden bygningstype: Et sognekommune-rådhus. Rådhuset var velbevaret og et meget vigtigt vidnesbyrd om demokratiseringsprocessen i Danmark; de første demokratiske kommuner. Rådhuset var blandt de sidste og vigtigste, og et stående symbol på en af landets største og højest profilerede sognekommuner.
Til trods for, at der i perioden 1842-1970 eksisterede mere end 1.300 sognekommuner i Danmark, var det et fåtal, højst 10, som fik eget rådhus. Blandt disse findes tre i Odense. I 1946 anmodede Paarup Kommune staten om at få tilladelse til at bygge et rådhus, tegnet af arkitekt Vagn O. Kyed, der dog, på grund af materialemangel under krigen, først blev opført i 1957.
Kommunen var da større end mange købstadskommuner. Rådhuset var meget spændende, fordi det fortalte historien om oplandskommunernes vækst efter Anden Verdenskrig og starten af velfærdsstaten. En bebyggelses- og befolkningsudvikling, som omfattede mange almennyttige boliger, tusinder af parcelhuse, ved siden af erhvervsområdet og et af de første indkøbscentre, skabte behov for mere plads til den kommunale forvaltning.
”Ikke kun Odense kommunes historie, men Danmarks historien, er blevet fattigere efter denne nedrivning. Vores bygninger er vigtigere end nogensinde, hvis vi skal forstå vores fælles historie” udtaler Karen Margrethe Olsen.