I Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur har vi med stor interesse fulgt sagen om mulig affredning og nedrivning af Vikingeskibshallen i Roskilde.

Vikingeskibshallen er belastet af mange slags problemer, og handling er helt klart påkrævet. Vi er imod en affredning, idet alle Vikingeskibshallens fredningsværdier er intakte. Der er tale om et markant arkitektonisk værk, der rummer en væsentlig fortælling om tid, materiale og anvendelse, og som nyder godt af et exceptionelt godt samspil mellem bygning, de udstillede skibe og det omgivne landskab.

Bygningen er ikke i god vedligeholdelsesmæssig stand. Vedligeholdelse er imidlertid en forudsætning for bygningens bevaring, og tilstanden falder tilbage på ejer/brugers eventuelle efterladenhed. Bygningen viste i øvrigt allerede tegn på vedligeholdelsesproblemer, da den blev fredet. Manglende vedligeholdelse bør ikke kunne begrunde en affredning. Ønsket om affredning begrundes med, at private fonde ikke vil finansiere en istandsættelse, der forventes at være tilbagevendende om nogle årtier. Hertil må vi sige, at når staten freder, kan og bør den også træde til her.

På museet ønsker man, hvis det er muligt, i forbindelse med en istandsættelse, at transformere bygningen under bevaring af den store hal, mens den ydre skal ændres. Udvalget for Landsforeningen er af den opfattelse, at en istandsættelse af bygningen bør kunne ske uden at de bærende fredningsværdier sættes over styr. Det ligger i Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, at bygninger skal kunne tilpasses til passende aktuel anvendelse.

Vikingeskibshallen er så fremtrædende et arkitektonisk værk, at stat, kommune og ejer netop hér burde gå forrest og vise, hvordan fredningen kan administreres med både respekt for værket og ønskerne om dets udvikling, til glæde for samtid og fremtid.

Det er foreningens opfattelse, at affredning af Vikingeskibshallen i Roskilde med henvisning til de anførte argumenter vil medvirke til at underminere respekten for fredningsinstrumentet. Kan man som ejer komme igennem med en kontekstbestemt affredning det ene sted, bliver det også muligt det næste.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur siger nej til nedrivning af Vikingeskibshallen i Roskilde og efterlyser i stedet, at der afsættes de nødvendige midler til sikring af landets kulturarv.

Det er begrædeligt, at manglende, løbende vedligeholdelse nu betyder, at fremtiden for Vikingeskibsmuseet i Roskilde er truet. Flere har foreslået bygningen affredet og nedrevet, senest Vikingemuseets egen bestyrelse og dermed ejere.

”Det er simpelthen ikke okay”: siger formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Karen Margrethe Olsen, der ønsker fredningen af Vikingeskibsmuseet opretholdt. ”En nedrivning vil betyde at en vigtig del af vor nationale kulturarv forsvinder. Det kan vi ikke være bekendt.

Arkitekt Erik Christian Sørensens byggeri fra 1969 blev fredet allerede i 1997. Mindre end 30 år efter bygningens opførelse var man klar over, at der her var der tale om et ikonisk byggeri. Her forenes konstruktiv klarhed og rå finish under indflydelse af japansk arkitektur, det arkitektsyn der går under betegnelsen ”brutalisme”. ”Vi har ikke mange eksempler på denne moderne arkitektur, derfor skal vi passe ekstra godt på det vi har”: siger formanden.

Udover betydningen af det meget præcise arkitektoniske udtryk i Vikingeskibsmuseet og prisen for et nybyggeri, der langt overstiger en renovering, lægger Landsforeningen meget stor vægt på, at udsat vedligeholdelse ikke må berettige til en af-fredning og efterfølgende nedrivning.

Den bedste form for bygningsbevaring er løbende vedligeholdelse. Selv små skader kan i løbet af få år udvikle sig til alvorlige problemer. Problemerne i Vikingeskibsmuseet er blevet påpeget igennem mange år, uden at der er sket en udbedring af skaderne. Det har vist sig at være katastrofalt for Vikingeskibsmuseet ligesom at det kan være katastrofalt for en hvilken som helst anden bygning.

Landsformanden understreger at: ”Det vil kunne skabe præcedens, hvis ejere af fredede bygninger kan spekulere i at misligholde bygninger og dermed få dem affredet. Det går simpelt hen ikke”.

”Det er staten, der udvælger de bygninger der fredes og det er staten, der stiller kravene til vedligeholdelsen af disse bygninger. Det er for kun naturligt at fredede bygninger har mulighed for at søge tilskud til vedligeholdelse og at disse tilskud er af en sådan størrelse at de med rimelighed kan bidrage til en god stand af bygningerne. Det er ikke tilfældet i dag”: udtaler formanden.

Vi har i Danmark ca. 8000 fredede bygninger. Offentlige tilskud til vedligeholdelse af fredede bygninger har i mange år ligget på ca. 40 mio. kr. Det er tydeligvis ikke et tilstrækkeligt beløb til at dække udgifterne.

Formanden opfordrer folketinget til at afsætte de nødvendige midler til at sikre den nationale kulturarv for fremtidens generationer. ”Løbende vedligeholdelse af vore fredede og bevaringsværdige bygninger er i langt billigere end at bygge nyt”: slutter Karen Margrethe Olsen.

39 kommuner fra Norge, Sverige, Danmark og Finland har lagt grunden til et nordisk netværk for træbyer efter afslutningen af konferencen Den Nordiske Træby i Trondheim 21-23 september.

Den nordiske træby er set i et historisk perspektiv en by med mange forskellige kvaliteter, som tiltaler mange mennesker. Her er store som små huse med blandede boligtyper, intime gademiljøer med interessante torve, baggårde og gadestrøg med butikker og værksteder. Mange træbyer har også store udfordringer, alt fra delvise nedrivninger, der spolerer helheder til decideret omlægning af træhusmiljøer. Et vigtigt mål med konferencen var at styrke træbyerne bl.a. gennem udveksling af erfaringer.

”Et godt bebygget kulturmiljø skal være et prioriteret område, og at få debatteret og forelagt træbyernes udfordringer, og høre om de mange interessante typer var meget givende. Konferencen gav mig nye spændende perspektiver.” siger Britt-Inger Andersson, Chef i det svenske rigsantikvarembede.

Under to intensive dage fik de 237 deltagere hørt om eksempler på, hvordan træbyen kan udvikles uden den mister sin sjæl. De fik blandet meget andet også indsigt i, hvorledes kulturhistorien forøger de økonomiske indtægtsmuligheder, hvordan kunstprojekter forstærker træbyernes brand og attraktivitet, hvilke små energieffektiviserings tiltag kan give store besparelse, hvordan ens oplevelse påvirkes af facadefarver og at medborgerdialog kan danne grundlag for en bedre byplanlægning. Programmet med de 46 foredrag og ekskursioner ligger på nordisktreby.org

Konferencen Den Nordisk Træby 21.-23. september 2016 i Trondheim blev afsluttet med udnævnelsen af en bestyrelse, som har til opgave at danne et nordisk netværk for træbyer. Samtidig er arbejdet gået i gang med en ny konference i Sverige i 2018.

Værter for konferencen fra Den Norske Fortidsminneforeningen og medarrangører var de nordiske søsterorganisationer Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur fra Danmark, Byggnardsvårdens nätverk i Finland og fra Sverige Byggnardsvårdsföreningen.